Farum og Omegns Møntsamlerforening i anledning af deres udstilling ved Mønter på Børsen 1979
Farum og Omegns Møntsamlerforening udstiller kun een mønt. Det gør vi, fordi alle siger, det ikke kan lade sig gøre.
Kun een, men ikke sjælden,
det var udgangspunktet, da vi skulle igang med udstillingen til
konkurrencen om DM-79.
Det kræver en forklaring, når vi vælger at udstille en mønt,
som er almindelig - en mønt, der heller ikke fortæller om de store
historiske begivenheder.
Det er fordi vi vil forsøge, om vi kan overbevise samlerne om,
at man kan nøjes med at udstille en enkelt mønt.
Måske specielt til de samlere, som, når vi beder dem om at deltage
med en udstilling i foreningen, altid undskylder sig med,
at de ikke har nogen mønter, som kan udstilles.
At udstille mønter på "MØNTER PÅ BØRSEN" betyder, at vi skal udstille
for alle, og ikke kun for de garvede samlere, "specialisterne".
Det skal tilrettelægges på en måde, så selv nybegynderen har en chance
for at kunne deltage.
En gylden regel
for møntsamleriet er da også, at desto større viden man har om sine mønter og deres samtid, desto mere glæde er der ved at eje dem.
Hvad kan der så fortælles omkring 1917 og den danske 5 øre?
I 1917 er Christian X konge i Danmark. De historiske begivenheder er
præget af verdenskrigen (1914-1918). Der er råvaremangel og arbejdsløshed.
Skatter og afgifter forøges. Der bliver indført kort på mel og brød.
Brændsel og belysningsmidler rationeres.
1917 er det år, de dansk-vestindiske øer officielt overdrages til USA.
Og på Den kongelige Mønt i Holbergsgade i København, blev 5 øren 1917
fremstillet.
5 øren 1917 er een årgang ud af 9 årgange af samme type (1913-1923).
Hvor mange der er slået med årstallet 1917 vides ikke. Ud fra Den
kongelige Mønts regnskaber vil vi dog anslå, det drejer sig om ca.
600.000.
5 øren 1917 er fremstillet af bronce, med en vægt på 8 gram.
Metallegeringen skal, ifølge lov, bestå af 95 vægtdele kobber,
4 dele tin og 1 del zink. På 5 ørens forside står bogstaverne VBP for
møntmesteren Vilhelm Burchard Poulsen og bogstaverne GJ for medailløren
Knud Gunnar Jensen. Hjertet er Københavns møntmærke.
Hvordan blev 5 øren 1917 fremstillet?
Arbejdsgangcn på Den kongelige Mønt: De rigtige vægtmetaller afvejes
og kommer ind i smelteriet, hvor de store digler af ildfast ler og
grafit står. Her smeltes metallet. Under smeltningen tages der prøver
af blandingen for at se, om den er, som den skal være, alt imens der
på god husmodervis flittigt røres i gryden.
Når tiden er inde, øses det smeltede metal over i støbeforme,
hvorfra det størknet udgår som lange "tene". Tenene udvalses mellem
stærke stålvalser, til de har en passende tykkelse. I maskiner slås de
runde "blanketter" ud. Blanketterne kommer derefter til "justerkammeret"
for at blive kontrolleret for størrelse og vægt. Når de er godkendt,
går blanketterne igennem en randstukningsmaskine, hvor kanten bliver
trykket op. Efter hele denne proces, er blanketterne blevet så hårde,
at de ikke kan bruges til prægning. De bliver derfor udglødet, for at
blive bløde igen. Derefter skal de bejdses, så de får en pæn gylden tone.
Således klar, kommer de til de høje prægemaskiner. Her løber de glatte
blanketter hurtigt igennem og får præget såvel for- og bagsiden på een
gang.
Hvad kunne man så købe for en nypræget 5 øre i 1917?
Råvaremangel betød stigende priser, og igennem hele 1917 steg priserne
da også kraftigt.
I januar 1917 kostede 1 kg kaffe 280 øre, medens det i juli kostede
355 øre, en stigning på 27 % på et halv år.
I januar 1917 kunne man for en 5 øre købe 1/2 flaske hvidtøl,
medens man i december 1917 kun kunne få 1/3 flaske, for den samme mønt.
Til 1 kg. kartofler, skulle der bruges tre 5 ører 1917.