KLIK for forstørrelse!

Chr. 5's 1680 kroner

af Peter Flensborg

I anledning af min opfordring om at skrive til Mønt-Nyt har Svend Jensen fra Brønshøj skrevet følgende:

Det er især nogle mønter fra Chr. d. 5's tid. Først de tre smukke kroner fra 1680 (Hede nr. 76, 77 og 78). Jeg ville gerne vide i hvilken anledning disse stykker er slået. Det er måske i anledning af kongens 10 års regeringsjubilæum? Man ser jo ikke ret ofte disse mønter, så de er vel sikkert slået i et ret ringe antal. Det kunne være morsomt at se hvor mange af disse kroner der er bevaret til vore dage. Desuden vil jeg gerne have noget at vide om 2 kronen 1675 (Hede 72), som man ofte ser, men næsten altid i mere eller mindre slidt stand. Kan det være fordi disse mønter er slået i et meget stort antal med slidte stempler, og kan De oplyse hvor mange stempelvarianter der findes at disse 2 kroner?"

KLIK for forstørrelse!

Ja, jeg må så absolut give hr. Jensen ret i at de tre kroner (4 mark stykker) H:76, 77 og 78 er meget smukke, men at de muligvis skulle have haft noget at gøre med kongens 10 års regeringsjubilæum er der intet der tyder på. årsagen til denne udmøntning er et forsøg på, efter den Skånske Krig 1675-1679 at få møntvæsnet ordnet. Den daværende svenske ambassadør i Danmark fremsendte et forslag om en møntunion, således at både danske og svenske mønter blev slået efter samme udmøntningsformel. Dette skete i begyndelsen af 1680, og der er næppe tvivl om at de omtalte mønter skal ses som en slags forløbere, eller skulle vi driste os til at sige prøver.

Mønten i København havde jo næsten ligget stille i årene 1678 og 79 og nu skulle man starte op igen. De nye kroner blev dog udmøntet efter samme formel som de ældre, dvs. at de skulle veje 22,272 gram og indeholde 67,1 pct. sølv. Det er rigtigt at man ikke kender udmøntningstallet fra Mønten i København i 1680. Der blev her kun udmøntet 4 mark stykker, toskillinge og skillinge, sidstnævnte har dog kun været udmøntet i et forholdsvis lille antal. Vi ved at man ommøntede en del svenske kontributionspenge, men vi kender ikke til antallet af prægede kronestykker. Ej heller har staten, der ellers profiterede af udmøntningerne, haft særlig stor indtægt, idet statens udbytte af udmøntningerne i København 1680-90 kun indbragte ca. 18.000 Rigsdaler.

Hvis vi vender tilbage til selve mønterne, ja så skiller Hede nr. 76 og 77 sig lidt ud, fordi størrelsen, præget og motivet er helt forskellig fra, hvorledes man forventede at et kronestykke skulle se ud. Dertil kommer at de kun kendes i hver eet Schounummer, hvorfor vi kan slutte at udmøntningerne har været af forholdsvis beskedent omfang, og da man yderligere når de en sjælden gang udbydes, altid finder dem i fin kvalitet, kunne man næsten fristes til at kalde dem for en slags prøvemønter. Anderledes stiller det sig med piedestalkronen som kendes i 3 Schounumre. Dette indicerer ganske vist heller ikke nogen stor udmøntning, men den har givet cirkuleret, og dækket behovet indtil den store udmøntning af kroner begyndte i 1684. (Fortsættes)

(Politikens Møntspalte, Søndag d. 15. juni 1980)


Tilbage til Dansk Mønt