KLIK for forstørrelse!

Møntforordninger m.v. under Frederik 5. (1746-1766)

af Kirsten Mordhorst

fra Dansk Pengehistorie. Bind III: Bilag (Danmarks Nationalbank 1968)

 

14. marts 1747

Forordning, hvorved Placaterne af 16 Octobr. og 26 Novembr. 1743 ophæves.

For fremtiden gælder kun de før 16. oktober 1745 givne møntudførselsforbud, og banken skal atter indløse sine sedler i overensstemmelse med oktrojen.

 

23. maj 1748

Reskript til stiftsbefalingsmanden og biskoppen i Ribe om, at stiftets offentlige midler må anbringes til 4 pct. eller mindre, indtil det igen bliver muligt at placere midlerne til sædvanlig rente.

I den følgende tid udstrækkes denne tilladelse til flere stifter - for Sjællands vedkommende således, at offentlige midler også må udlånes til oktrojerede kompagnier, hvis det har vist sig umuligt at få midlerne anbragt mod pant i fast ejendom.

 

13. september 1748

Forordning, angaaende de roulerende Banco-Sedlers Forandring og Omvexling. (Samme på tysk)

Grundet slid og forfalskning ombyttes de gamle sedler med nyudstedte.

 

17. marts 1751

Forordning, anlangende at publiqve og Umyndiges Capitaler maa herefter for 4re pro Cento, naar ey 5 pro Cento kand faaes, imod forsvarlig Pant udsettes.

Da den gængse rente ved sikker anbringelse nu er nede på 4-4 1/2 pct., falder det bestyrere af offentlige midler og umyndiges midler "besværligt, ja moxen u-mueligt" at få midlerne anbragt til de tidligere gængse 5 pct. Efter mange ansøgninger fra bestyrere af disse midler tillades det, at midlerne anbringes til 4 pct., hvis - men kun hvis - det er umuligt at finde en højere forrentet og samtidig sikker anbringelse.

Det fremhæves, at de 4 pct. ikke skal opfattes som en maksimalrente, idet denne stadig er fastlagt til 5 pct. ved forordning af 19. februar 1695.

 

2. august 1751

Placat, hvorved det under 4 Novembr. 1720, paa smaa Mynts Indførsel udi Norge, gjorde Forbud, for saavidt grov Courant angaaer, ophæves.

Forbudet af 4. november 1720 mod småmønts indførsel i Norge lempes, idet både ind- og udlændinge for fremtiden frit må indføre grov dansk kurant, herunder også 4-skillinger.

 

7. december 1751

Patent, dass in dem Herzogthum Holstein, Königlichen Antheils, der Herrschaft Pinnenberg nebst der Stadt Altona und der Grafschaft Rantzau, die ausheimische geringhaltige Müntze verbohten seyn solle.

Da der trods de gældende forbud mod indførsel og cirkulation af underlødig udenlandsk mønt stadig cirkulerer en del sådan mønt i hertugdømmerne, indskærpes det, at disse mønter ubetinget skal konfiskeres.

Dog kan eksportører, der er nødsaget til at modtage betaling i udenlandsk mønt, få de forbudte udenlandske mønter omvekslet til gangbar mønt i de offentlige kasser. Omvekslingen foretages til en rimelig kurs.

 

15. juni 1753

Reskript til Københavns magistrat om, at umyndiges midler må udlånes til oktrojerede kompagnier.

Denne tilladelse gives, fordi det i den seneste tid har vist sig umuligt i København at få midlerne anbragt mod tilstrækkelig pant i fast ejendom, når der i henhold til forordning af 17. marts 1751 skal kræves en rente på mindst 4 pct.

 

29. juni 1753

Forordning om Assistentz-Huuset i Kiøbenhavn.

Assistenshuset overgår fra privat drift til søkvæsthuset med forpligtelse til at yde lån mod tilstrækkelig sikkerhed i håndpant i løsøre og med eneret til at yde sådanne lån til højere rente end ellers i loven bestemt. Rentesatserne ændres ikke, men er stadig de samme, som blev bestemt ved assistenshusets oprettelse i 1688.

 

14. maj 1754

Forordning, angaaende Straf for dem, der enten give Umyndige og Mindre-Aaringe u-lovlig Credit, eller oppebære u-billig Aager og Rente.

Det indskærpes, at maksimalrentebestemmelserne ikke må omgås. Udstedelse af fordringer til overkurs og maskering af ulovlig rente - hvad enten det kaldes provision eller andet - skal straffes som åger, d. v. s. med konfiskation. Mellemled mellem debitor og kreditor må dog tage 1/2 pct. i provision for formidling af lån indtil 10.000 rd. og 1/4 pct. for formidling af lån derover.

Der må ikke gives eller formidles lån til umyndige, medmindre værgen samtykker.

 

31. juli 1754

Placat, angaaende Vurderinger over Gaarde, Huuse og Eyendomme her i Staden (1).

Den vurdering af faste ejendomme, der lægges til grund for udlån af offentlige midler og umyndiges midler, skal som hidtil foretages af 2 af Københavns magistrat udnævnte vurderingsmænd, men vurderingsomkostningerne nedsættes, idet der fastsættes bestemte takster for vurderingsforretningerne.

Offentlige midler og umyndiges midler skal som hidtil anbringes inden for 2/3 af vurderingssummen.

Af reskript af 26. juli 1754 fremgår det, at Københavns magistrat har foreslået, at vurderingsomkostningerne søges begrænset ved fastsættelse af takster for vurderingsforretninger, og at der udsendes en bekendtgørelse om de regler, der skal følges ved anbringelse af offentlige midler og umyndiges midler. Magistraten har nemlig ikke kunnet finde noget retsgrundlag for den hidtidige praksis, hvorefter midlerne har været anbragt inden for 2/3 af vurderingssummen, men er heller ikke stødt på lovbestemmelser, der talte imod denne praksis.

Note:

 

4. juli 1757

Placat, angaaende de forhen myntede og derefter til Elleve Mark Støkket needsatte courante Ducaters Indkaldelse.

De i årene 1714-17 møntede kurantdukater, der ved forordning af 9. juli 1727 blev nedsat til 11 mark danske, indkaldes nu til omsmeltning for at undgå enhver forveksling med de nye kurantdukater (1), som i overensstemmelse med såvel deres pålydende som deres metalværdi cirkulerer for 12 mark danske.

Note:

 

6. oktober 1757

Forordning, angaaende Forbud paa alle Slags Mynt-Sorters Udførsel af Landet, saa og hvorledes med reede Penges Afhentelse fra Banquen indtil videre skal forholdes.

Da der gennem længere tid har været en sådan forskel mellem kurantbanksedlernes kurs i Hamborg og København, at det har kunnet betale sig at trække mønt til Hamborg, "saa at de anseelige Penge-Summer, som Vi baade Self have ladet indtrække og udi Vores Kongelige Residence-Stad af nye formynte, saavelsom de, hvilke den af Os Allernaadigst Octroyerede Banque fra fremmede Stæder haver ladet og lader indbringe, strax og ideligen, til største Skade for det Almindelige, igien vorder udbragte,"
forbydes indtil videre enhver udførsel af mønt.

Indtil videre må banken ikke udlevere rede mønt ud over småbeløb til dækning af den daglige omsætnings behov. Denne bestemmelse indledes og afsluttes med samme bemærkninger som i forordning af 16. oktober 1745 bortset fra, at seddelindløsningspligten nu ikke skal genoptages efter 6 uger, men "efter saadan kort Tiids Forløb".

Overtrædelse af møntudførselsforbudet straffes med konfiskation.

 

22. marts 1760

Forordning angaaende den Kongelige Octroyerede Assignation-Vexel- og Laane-Banqve udi Kiøbenhavn, dens Forøgelse ved antagende fleere Interessentere og Subscriptioner.

"I Henseende til den deraf forventende og upaatvivlig følgende store Nytte og Fordeel for det Almindelige Beste, Commerciens Fremvext, gode Etablissements Befordring og Creditens Conservation,..." må banken udvide aktiekapitalen ved nytegning, idet der både kan tegnes hele aktieportioner 500 rd. samt halve og kvarte portioner.

For fremtiden må offentlige midler og umyndiges midler anbringes i kurantbankaktier.

 

22. marts 1760

Placat angaaende, paa hvad Maade det tillades at subscribere for nye Actier i den Kongelige Allernaadigst Octroyerede Assignation-Vexel- og Laane-Banqve i Kiøbenhavn.

I forbindelse med aktieemissionen opskrives aktiekapitalen, idet en gammel aktie sættes lig 2 nye aktier eller 1.000 rd. , "som man er forvisset om, den tilfulde er værd" (1).

Bankkonventionens afstemningsregler ændres således, at både en kvart, en halv og en hel aktieportion giver 1 stemme.

Note:

 

30. april 1760

Patent, dass alle und jede, welche künftig mit Geldern, die sie aus der Fremde einbringen, unbewegliche Güther in den Königlichen Teutschen Provinzen ankaufen und diese hiernächst veräussern, solche Gelder allemal Abzugsfrey wieder ausführen mögen.

Hidtil har udenlandsk kapital kun i meget begrænset omfang afgiftsfrit kunnet hjemtages fra hertugdømmerne. "Zur Vermehrung und Befestigung des algemeinen Credits", udvides afgiftsfriheden ved hjemtagelse af udenlandsk kapital til at omfatte al kapital, der har været anbragt i fast ejendom.

 

28. februar 1761

Placat, anlangende efter hvad Priser adskillige Fremmede Guld-Mynter herefter skal roulere. (Samme på tysk)

Der fastsættes kurser, hvortil udenlandske guldmønter må cirkulere som kurant både i kongerigerne og hertugdømmerne, nemlig i specicdukat ( 65 es) = 2 rd. 38 sk., 1 louis d'or ( 125 es) = 4 rd. 22 sk., 1 karolin ( 179 es) = 5 rd. 18 sk., 1 max d'or ( 119 es) = 3 rd. 44 sk., l guinee ( 153 es) = 5 rd. 24 sk., 1 fransk skilt-louis d'or ( 152 es) = 5 rd. 14 sk. og 1 portugisisk dobbelt pistol ( 261 es) = 9 rd. 14 sk.

 

21. marts 1761

Reskript til Københavns magistrat om at holde skarp opsigt med, at forbudene mod indsmeltning af mønt overholdes.

Man frygter navnlig, at den høje guldpris vil føre til omsmeltning af kurantdukaterne lige så hurtigt, som de møntes, således at man ikke opnår den forøgede cirkulation af kurantmønt, der har været tilstræbt med udmøntning af kurantdukaterne.

 

28. maj 1761

Placat, angaaende Courante-Ducaters Forhøyelse. (Samme på tysk)

"I Henseende til den høye Priis hvorudi Guldet er steeget", opskrives de til 12 mark dansk kurant møntede kurantdukater med 16 sk. til 13 mark eller 2 rd. 16 sk. dansk kurant.

 

29. juli 1761

Placat, hvorved den paa Courante-Ducater under 28de Maji 1761 indtil vidrere anordnede Forhøyelse igien ophæves. (Samme på tysk)

Da opskrivningen af kurantdukater har givet anledning til ulovlig handel og åger, skal kurantdukater herefter atter cirkulere til pålydende.

 

13. maj 1762

Forordning, angaaende Straffens Skierpelse for dennem, som hemmelig udføre reede Penge af Riget, og til den Ende indvexle Penge mod Banco-Sedler.

Da det viser sig, at forbudet af 6. oktober 1757 mod enhver udførsel af mønt ikke overholdes, skærpes straffen for overtrædelse til konfiskation plus det dobbelte beløb i bøde - efter omstændighederne suppleret med fæstningsarbejde.

Da der også tages og bydes opgæld på kurantdukater og andre kurantmønter, som med fordel kan udføres til omveksling i udlandet, hvorved der handles mod Danske Lovs forbud mod opgæld, skærpes straffen for overtrædelse af Danske Lovs 5-3-39 til fæstningsarbejde.

Fæstningsarbejde eller anden vilkårlig straf skal også ramme de folk, som skaber run på banken "for at søge at faae reede Penge tilvexlede for sig selv eller for andre, aleene for at bruge dem til forommeldte og for det almindelige Beste skadelige Hensigter, saa at de, der behøve saadan Omvexling til deres nødvendige daglige Udgifter, neppe kunde komme frem, og faae deres Ærende forrettet, ligesom og Banqvens Betientere derved hindres fra at forrette deres Embede".

 

4. september 1762

Forordning, angaaende nye Banco-Sedler paa Een Rigsdaler, og hvorledes med Banco-Sedlers Onivexling paa Banqven i Kiøbenhavn indtil videre, bliver at forholde.

Da der trods de skærpede straffebestemmelser stadig trækkes mønt ud af banken til udførsel, skal der udstedes nye sedler på 1 rd., som banken skal anvende til omveksling af større sedler, da der indtil videre kun må, udleveres 1 rd. i klingende mønt pr. kunde.

 

14. september 1762

Reskript til overøvrighederne og biskopperne om, at alle borgere kan indsætte indtil 500 rd. i sedler til forrentning i de kongelige kasser med 5 pct.

Med denne bestemmelse, der gælder både for kongerigerne og for hertugdømmerne, håber man at kunne bremse faldet i sedlernes værdi over for mønt.

 

16. november 1762

Rentekammerskrivelse til overøvrighederne i kongerigerne (1) om, at den ved forordning af 23. september 1762 påbudte ekstraordinære skat (2) af de lokale opkrævningsmyndigheder skal viderebetales til amtstuerne i nøjagtig samme pengesorter, som den indbetales i.

Der må altså ikke på nogen måde finde omveksling sted og ved aflevering til amtstuerne skal der medsendes en specifikation over møntsorterne.

I rentekammerskrivelse af 24. januar 1764 indskærpes det opkrævningsmyndighederne, at den ekstraordinære skat ikke kan erlægges i sedler, hvis den månedlige rate er under 1 rd. Denne bestemmelse lempes dog lidt i rentekammerskrivelse af 24. marts 1764, idet man nok skal modsætte sig erlæggelse i sedler, men dog ikke bruge tvangsmidler for at få skatten erlagt i mønt.

Noter:

 

2. december 1762

Reskript til rentekammeret angående oprettelse af overskattedirektionen.

Overskattedirektionen skal varetage betjeningen af den indenlandske statsgæld og får derfor tillagt en del af provenuet af den ekstraordinære skat, der skal overføres til overskattedirektionen i de samme pengesorter, som den er indbetalt i.

I betragtning af den støtte, kurantbanken i den senere tid har ydet staten, skal rentekammeret og overskattedirektionen så vidt muligt forsyne banken med nødvendig driftskapital.

 

29. december 1762

Placat, angaaende Bekiendtgiørelse, hvortil de Penge af den efter Forordningen af 23de Septembr. paabudne Extra-Skat, skal anvendes. (Samme på tysk)

Det bekendtgøres herved, at overskattedirektionen er oprettet og dens ledelse overdraget H. C. Schimmelmann.

Provenuet af ekstraskatten skal kun anvendes "til dermed at betale Renterne af de hidindtil efter Fornødenhed til Hans Kongelig Majestæt Rigers og Landes Forsvar og Sikkerhed optagne og contraherede Capitaler, og ellers saa snart skee kand, at see Landets Gield Tiid efter anden betalt".

 

30. november 1765

Kongelig resolution om, at holstenske 10-skillinger må cirkulere som 10 sk. dansk.

Fortsættes


Tilbage til Dansk Mønt