Axel Ernst har for tre år siden i dette tidsskrift publiceret en speciedaler fra Altona fra året 1795 med den hidtil ukendte stempelskærersignatur R (1). Denne nyerhvervelse til Ernsts samling kom fra "Tyskland".
Få måneder tidligere havde Møntkabinettet i Museum für Hamburgische Geschichte været i stand til at købe et lignende eksemplar (fig. 2). En brevveksling gav til resultat, at begge stykker stammede fra samme kilde (2).
I maj 1957 havde mønthandlerfirmaet Walter Binder i Hamborg erhvervet et større antal danske speciedalere, hvoriblandt de to eksemplarer med bogstavet R. Det drejede sig i alt om ca. 500 dalere, hvoraf 25 eksemplarer blev udtaget til Møntkabinettet i Hamborg (Inv. Nr. 1957/35-59), før andre dele var blevet udskilt ved salg til enkeltperson (3).
Mønterne, der i tid er nøje forbundet, viste alle samme grad af farvning, tilsmudsning og iltning, så at man med til vished grænsende sandsynlighed tør gætte på en fundsammenhæng. Desværre var det ikke muligt at følge sporet tydeligt tilbage. Samlingen stammede fra en hamborgsk juvelérforretnings indkøb af gammelt sølv; men da forretningen allerede før 1948 havde fået mønterne tilbudt, kunne man ikke længere give oplysning om en mulig fundproveniens (4).
For de ca. 500 mønters vedkommende, som antagelig har udgjort et fund eller en del af et fund, drejede det sig udelukkende om speciedalere fra kong Christian VII fra årene 1787-1808, hvad man kunne fastslå ved gennemsynet i maj 1957. Det altovervejende flertal af mønterne stammede fra Altona-Poppenbüttel, kun få eksemplarer var blevet slået i København. I det hamborgske møntkabinets udvalg, der må betragtes som repræsentativt, er forholdet 24:1. Denne "fundsammensætning" bekræftes også af de mønter, der er blevet udbudt til salg i firmaet Binders salgslister fra juli/august 1957 og fremefter (5). Om man af denne kendsgerning - og når man tager i betragtning, at salget af mønterne har fundet sted i Hamborg - måske tør udlede en holstensk skat, får naturligvis stå hen.
Når et større antal mønter, præget indenfor et forholdsvis kort tidsrum, dukker op, støder vi atter og atter på nye varianter af større eller mindre betydning, selv når alle mønttyperne for længst er kendt. Således opviser de speciedalere, som behandles her, mange stempelvarianter - især ved udformningen af nakkebåndet på forsiden af mønterne -, som man naturligvis ikke kan tage hensyn til i et katalogværk (6).
Man må dog også være forberedt på overraskelser, som f.eks. den af A. Ernst publicerede stempelskærersignatur R. Med støtte i J. Wilckes grundige undersøgelse af det danske møntvæsen i slutningen af det 18. århundrede (7) har Ernst først og fremmest peget på det store forbrug af stempler til prægningen af specier i møntstedet Altona-Poppenbüttel. Møntmester Michael Flor, der fra 1786 til et stykke ind i Frederik VI's regeringstid signerede specierne fra Altona på bagsiden med sit MF, anvendte stempler fra flere gravører, der anbragte deres mærke på forsiden under kongens billede. Ud fra dette bliver rigdommen på varianter, ja selv de fejl, der undertiden findes i omskrifterne, på Christian VII's speciedalere forståelig (8).
Repræsenteret i størst mængde er nok Johan Ephraim Bauerts stempler. Han lagde i 1791 et godt ord ind for sin søn Georg Valentin, for at han kunne få stillingen som stempelskærer ved mønten i Altona; i hvert fald var han ham indtil hans død i 1799 behjælpelig med fremstillingen af stempler (9). Siden man nu ikke kender navnet på nogen stempelskærer, som bogstavet R på daleren fra 1795 kunne passe på, har Ernst draget den slutning, at det omtalte R er blevet skåret ved skødesløshed i stedet for det hyppigt, på Altona-specierne som det eneste, forekommende B for Bauert (Type Schou 1795, 2), - i 1795 antagelig Georg Valentin Bauert; men fader og søn signerede ens. Muligvis giver en speciedaler (af samme type) i museet i Altona (10) en antydning af overgangen fra B til R. Mønten har ganske vist et B, blot er dets nederste bue forkrøblet og ser ud som den tynde nedstreg på et R (fig. 1). Måske har dette slidte eller skødesløst udførte stempel tjent som forbillede for bogstavet R, der følgelig kunne henføres til de hastige eftergørelser, der er foretaget ganske uden familien Bauerts medvirken? (fig. 2). Men dette hører til blandt de rene gætterier. Mønternes sjældenhed kan ifølge Ernst forklares ved, at man har inddraget prægene, da man opdagede fejlen (11). Denne fortolkning må man sikkert tilslutte sig.
Endelig skal den omstændighed omtales, at der også fandtes falske Altonamønter i 1790'erne. Lange beretter for året 1798 om lukningen af et falskmøntnerværksted i Hamborg, hvor man skal have efterligner Altona-speciedalere fra 1797 og 2/3 speciedalere fra 1796 (12). Måske blev der også allerede forfalsket dalere for året 1795 (13), hvor der var en særlig stor udmøntning af specier i Altona (14)? Der findes i møntkabinettet i Hamborg et stærkt kobberholdigt afslag af et åbenbart dårligt speciedalerstempel fra året 1795 (ligeledes Type Schou 1795,2). Om man heri skal se en forfalskning eller forløberen for en sådan, kan man imidlertid ikke sige. For et regulært prøveafslag ville udførelsen være påfaldende slet. Med henvisningen hertil er det nu ikke meningen at forfægte den anskuelse, at der måske skjuler sig en falskmøntner bag bogstavet R på den af Ernst publicerede mønt; en sådan ville sikkert også have overtaget det velkendte B. Det skal blot endnu en gang fremhæves, hvilken righoldighed af prægninger, lige til forfalskninger, man må regne med blandt Christian VII's speciedalere fra Altona, i særdeleshed også fra det år, der interesserer os her, 1795 (15).
(NNUM 4, 1961 side 77-81)
For oversættelsen af denne artikel til dansk er jeg cand. mag. fru Bente Friis Johansen tak skyldig.