KLIK for forstørrelse!

Kronemønten 1618-1771

af Holger Hede

Kronemønten, der indførtes af Christian IV 1618, og i omsætningen fortrængte speciemønten for selv at blive fortrængt af kurantmønten, er i tiden 1618 til 1771, da den sidste krone blev møntet, slået efter 3 forskellige udmøntningsformler:

Samtlige danske kroner er slået efter en af disse formler med undtagelse af kronen og halvkronen 1665, Schou 39 og 40, 2 kronen 1675, Schou 11-15, samt 3 kronerne 1699, Schou 8 og 1746, Schou 3, der alle er så afvigende fra den gængse vægt eller lødighed, at de må være slået efter andre formler, der kun kendes for 3 kronen 1746.

Frederik III's krone 1665, Schou 39, og halvkrone, Schou 40, slået med samme stempler, vægt (KM's eksemplarer) henholdsvis 18.82g og 9.98, 10.05g, afviger fra den samtidige "grove" kronemønt, der skulle veje 22.272g og 11.136g. C. J. Thomsen (Timm p. 185) anfører ingen udmøntningsformel og angiver kun "dette Slags Kroner ere de eneste under denne Konge, som efter Aar 1652 have en finere Lødighed", en udtalelse, der formentlig ikke bygger på en lødighedsprøve, men på slutningen om, at da vægten var lavere end de øvrige kroner, måtte lødigheden være bedre. Desværre kan en lødighedsprøve af kronen 1665 ikke skaffes; dertil er den for sjælden. En stregprøve viser, at lødigheden er bedre end ved de "grove" kroner, uden at det nærmere kan ses, hvor fint sølvet er.

Vægten af kronen 1665 stemmer ganske med Christian IV's formel, men uden kendskab til lødigheden kan man tænke sig to muligheder. Enten at man har genoplivet Christian IV's formel (18.909g - 0.859 - 16.250g), som gav kronen et sølvindhold 1.286 g bedre end Frederik III's grove kronemønt (22.272g - 0.672 - 14.964g), eller at man har slået mønten med samme bruttovægt som Christian IV's kroner, men med et indhold af fint sølv, svarende til Frederik III's samtidige kronemønt, således at mønten vel var af finere lødighed, men i indholdet af fint sølv svarende til den gældende norm. En udregning viser, at lødigheden i så fald skal være 0.791.37. Datiden regnede med lod og gren; 12 lod 12 gren giver 0.791.66.

KLIK for forstørrelse!

Anledningen til, at kronen 1665 er af finere lødighed, er antagelig, at Gotfried Krüger, der 15. november 1664 havde fået bevilling som møntmester, har villet begynde sin virksomhed med at præsentere en særlig smuk mønt. Det må erkendes, at der er gjort mere ud af mønten end af den gængse kronetype. Den finere lødighed er valgt, fordi det renere sølv er blødere, hvorved præget blev skarpere.

Hvis man tør gå ud fra, at mønten er slået efter en af ovennævnte to formler, enten Christian IV's formel:

eller en formel med bruttovægt som Chr. IV's formel, men med finvægt og møntfod som Frederik III's samtidige kronemønt:

bliver spørgsmålet hvilken af dem.

Sandsynligheden taler for, at man har valgt sidstnævnte formel, med indhold af fint sølv svarende til den gældende. Indtil videre vil det være forsvarligt at regne med, at kronen 1665 er slået således, da den ville have haft et indhold af fint sølv 1.286g bedre end de samtidig slagne kroner, om man havde fulgt Christian IV's formel. Vished kan kun nås ved en fremdragelse af udmøntningsordren, eller såfremt der skulle findes et defekt eksemplar, der kan ofres på møntforskningens alter til prøvelse af lødigheden.

Møntens tilnavn i samlerkredse "Vægterkrone" skyldes C. T. Jørgensens bemærkning p. 95: "de kaldes for Vægterkrone, fordi Kongens Dragt havde nogen lighed med Datidens Vægteres". Selv om man må indrømme, at "nogen" indeholder en reservation, er betragtningen ikke rigtig. Kongen er iført rustning, pludderbukser og kravestøvler, en ejendommelig påklædning for en vægter. Datidens vægtere bar lang kappe (3), svær kabuds, og om livet et bælte, der kunne anvendes ved transporten af fulde folk til at fastbinde dem med på en brandstige (4).

Rigtigere er møntens tyske tilnavn, f. eks. hos Madai nr. 2673: "Ist der hauptrare (5) sogenannte Pumpbucksen Thaler". I tilslutning hertil anfører Timm p. 185 og Kreber p. 154, der blot kalder mønten for en krone., at kongen er iført "Pluderhoser (Pumpbucksen)" (6).

Betegnelsen vægterkrone er så misvisende, at den bør ophøre. At anvende de tyske betegnelser Pumpbucksen- eller Pumphosekrone vil næppe finde tilhængere. Ville man give mønten et tilnavn, måtte det vel blive Pludderhosekrone, der dog lyder så uskønt, at navnet ikke kan anbefales. Nødvendigt er det ikke, at mønten får en særlig betegnelse. Christian V's krone 1680, Schou 17, der også er særpræget, med kongen i fuld figur, har aldrig fået noget tilnavn (7).

KLIK for forstørrelse!

Efter forordningen af 22. marts 1671 skulle en 2 krone veje 44.544 g med lødighed 0.672. Den kgl. Mønt- og Medaillesamlings eksemplarer af 2 kronen 1675 vejer 37.90 til 39.22g, gennemsnit 38.21g, hvilket har foranlediget C. J. Thomsen (Timm p. 194) til at skrive, at mønten er slået "efter den finere Krone-Myntfod, som indtil 1652 blev fulgt ved den kjøbenhavnske Mynt" (8). Denne note kunne være rigtig - idet Christian IV's 2 krone vejede 37.819g - såfremt lødigheden af 2 kronen 1675 var 0.859. En nu foretaget lødighedsprøve viser imidlertid 0.768, og spørgsmålet bliver da, hvilken formel der er anvendt.

Mest nærliggende er, at mønten er slået af møntfod som foreskrevet i den kort forinden udgivne forordning af 22. marts 1671, hvorefter kronemønten udbragtes til 10 18/43 (10.418) rigsdaler kroner. Som nævnt viser lødighedsprøven 0.768 eller 12 lod 5 gren (0.767). Opstiller man formlen ud fra møntfoden 10.418 rd. kr. på den fine mark og regner lødigheden til 0.767, bliver formlen:

Da den derved udfundne bruttovægt kan anses stemmende med de ovenfor anførte konkrete vægte (gennemsnit 38.21g), vil det være forsvarligt at fastslå ovennævnte formel, indtil en fremdragelse af udmøntningsordren bringer sikkerhed.

Formlen har sandsynligheden for sig, da det turde være uforklarligt, at man i 1675 skulle grave Christian IV's formel op og mønte 2 kronen 2.572 g fint sølv bedre end den samtidige kronemønt, en ikke ringe forskel, når det erindres, at marken indeholdt 3.741g og 8 skillingen 1.870g fint sølv. Udmøntningen efter Christian IV's formel kunne følgelig kun give tab. Et sådant var ikke forudset, idet rescript 11. marts 1675 bestemte, at fortjenesten ved udmøntningen af 2 kronen skulle tilfalde Kommercekollegiet. Endvidere kan anføres, at rescript 31. december 1692, der indførte de "fine" kroner, udtaler, at der vil blive slået kroner "efter den allerbedste Godhed som den nogen Tid udi vores Regerings Tid haver været slagen" og samtidig bestemte indholdet af fint sølv for disse "fine" kroner til kun 0.02 gram bedre end de hidtidige "grove" kroner. Udtalelsen levner ikke plads for anden antagelse end, at 2 kronen 1675 er slået som grov krone.

Den bedre lødighed er ligesom ved krone 1665 valgt for at give mønten et finere præg. Da mønten kun er slået som 2 krone og ikke som enkeltkrone, var det naturligt at gøre den lødigere end sædvanlig, da bruttovægten af 2 kronen selv med den bedre lødighed var høj.

KLIK for forstørrelse!

                        3 krone tronskiftet 1699

KLIK for forstørrelse!

                        3 krone tronskiftet 1746

Begge disse mønter er slået i anledning af et tronskifte som skuemønter, ikke for at tjene omsætningen. Beskrivelsen af 1791 kalder Fr. IV' s 3 krone "en Sølv Mynt (en dobbelt Krone) " og Fr. V's 3 krone "en Sølv Medaille".

Kölle p. LX betegner begge mønter som 3 kroner og anfører (uden kildeangivelse) dem slået 5 485/3103 stk. på marken brutto og med lødighed 15 lod 16 gren. Dette giver formlen: 45.355g - 0.993 - 45.037g på marken fin = 10.385 rd. kroner. Imidlertid ved vi nu (9), at Fr. V's 3 krone er slået efter den gængse møntfod marken f = 10.400 rd. kr. og med lødighed 15 lod 16 gren, hvilket giver formlcn 45.287g - 0.993 - 44.950g. Da møntfoden marken fin = 10.400 rd. kr. blev anvendt til de andre i Fr. IVs første regeringsår slagne kroner, må det antages, at Fr. IVs 3 krone er slået efter samme formel som Fr. V's (10)). Også her er for begge 3 kronerne den bedre lødighed anvendt for at give disse skuemønter et finere præg.

(NNUM 1957 side 129-134)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt