KLIK for forstørrelse!

Norges mønthistorie

Kolbjørn Skaare, Norges Mynthistorie. Mynter og utmyntning i 1000 år Pengesedler i 300 år. Numismatikk i Norge. Universitetsforlaget 1995. (Adr.: PB 2959 Tøyen, N-0608 Oslo). Bind 1-2, 349 sider + 276 sider. Solidt indbundet. Pris: 398 NOK pr. bind.

anmeldt af Jørgen Steen Jensen

En kendt historieprofessor ved Københavns universitet udtalte engang, at det var enhver historikers drøm at skrive sit lands historie. Men, uanset at mange er kaldede, så er få udvalgte, og i hvert fald er det meget få historikere, som rent faktisk får skrevet deres eget lands historie, selv om ikke helt få har anledning til at skrive i det mindste kapitler af fædrelandets historie.

Det er sikkert også mange numismatikeres drøm at skrive deres lands mønthistorie, men også her er det meget få, som faktisk får skrevet den. Uden på nogen måde at gøre krav på fuldkommenhed, så kan jeg lige i øjeblikket fra nyere tid på vore breddegrader kun komme i tanker om et par eksempler på møntforskere, som har skrevet en monografi om deres eget lands mønthistorie gennem alle århundrederne. Jeg tænker på den lærde Oxford-numismatiker Sutherland (1) og østrigeren Günther Probszt (2) samt endelig den tidligere mangeårige leder af det hollandske møntkabinet, H. Enno van Gelder (3). Til dette udvalgte selskab slutter nu Kolbjørn Skaare sig.

I mere end 40 år har Kolbjørn Skaare været knyttet til Universitetets Myntkabinett i Oslo, og i en meget stor del af denne tid har Skaare været leder. Både indadtil og udadtil har Kolbjørn Skaare tegnet den numismatik, som har været drevet på akademisk niveau i Norge, men det må samtidig understreges, at der næsten hele tiden ved siden af har været kolleger, som - måske undertiden i anden række også har gjort dagens gerning på Myntkabinettet.

Det er en meget stor glæde for Kolbjørn Skaares kolleger, at det ambitiøse projekt at skrive Norges mønthistorie nu er kronet med held, og det er imponerende at det er lykkedes at få værket trykt allerede i det tidlige efterår i jubilæumsåret 1995, og således at første bind var klar til åbningen af Universitetets Myntkabinetts ny udstilling på Mikkelsdag. Det er ikke mange måneder siden, at vi en søndag formiddag sad i Oslo og diskuterede udvalgte problemer. Her syntes selve katalogdelen rent illustrationsmæssigt at genstå som et nok så kompliceret foretagende. Men - heldigvis, bogproduktionens folk kan frembringe vidundere, også rent tidsmæssigt, og det er sket her.

Værkets disposition er således, at bind 1 har selve skildringen af Norges mønt- og pengeseddelhistorie, mens bind 2 bringer et mønt- og pengeseddelkatalog, hvortil slutter sig talrige registre og en stor bibliografi. Det forekommer undertegnede, at den levende fremstilling i første bind vil blive en klassiker. Ikke således at forstå, at hvert ord vil blive stående, tværtimod, nye generationer vil sikkert ændre mangt og meget, men Kolbjørn Skaares tekst vil meget længe være det naturlige udgangspunkt for alle, der vil undersøge et emne inden for Norges spændende og afvekslende mønthistorie.

Hovedvægten i mønthistorien (c. 120 sider) ligger på Norges middelalder, ganske naturligt i betragtning af Skaares hidtidige forskning, men vi kommer hele synsfeltet rundt, og afsnittet slutter med de ikke-monetære pengeformer, guld, sølv, brændt sølv, jernbarrer og skindvarer m.v. Udmøntningen i 16- og 1700-tallets dansk-norske monarki fylder 30 sider, tiden 1814-1905 vel 25 sider og de sidste 90 år vel 30 sider. Når vi når frem til Den kgl. Mynts prægekommitté får fremstillingen et førstehåndspræg, hvilket er meget naturligt, da forfatteren i over 25 år har haft sæde i dette for norsk numismatisk brugskunst så vigtige organ. I kortere afsnit hører vi om kastepenge og mindemønter samt om regnepenninge, jetonner og poletter. Vi får til slut 30 sider om pengesedler, et forskningsfelt, der vist er relativt nyt for Kolbjørn Skaare, men også her mærkes fortrolighed med emnet. Via falskmøntneri og en halv snes sider om mønter i folketroen når vi frem til en afhandling om numismatik i Norge. Her kommer vi hele spektret rundt fra lovværnet til handel med mønter, hvor vi slutter med en kort præsentation af Oslo Mynthandel.

I et kort afslutningskapitel trækker Kolbjørn Skaare nogle lange linjer op, herunder diskuterer han også kvindernes rolle i pengehistorien. På mindre end to sider præsenteres en stor del af den økonomiske og politiske problematik bag Norges mønthistorie samt de kulturhistoriske forudsætninger for norsk numismatik. Her mærker vi løvens klo!

Med hensyn til katalogdelen i bind 2, så har ingen vistnok tidligere vovet sig ud i en fortløbende nummerering af alle norske mønttyper fra Olav Tryggvason til Harald V, i alt 832 numre. Som oversigt og introduktion er kataloget glimrende, og det er som sagt uden enhver konkurrence, men man kan nok ikke komme uden om, at der for 1600-tallet og fremover findes katalogværker, som bringer yderligere tekst og relevante oplysninger. Det samme gælder afsnittet med pengesedlerne, men hvad angår de lokale pengesedler fra nødårene under Napoleonskrigene og 2. verdenskrig, så er øvrig forhåndenværende litteratur næppe særlig let tilgængelig, og således er Kolbjørn Skaares værk også her meget velkomment.

Det er vist ikke nogen hemmelighed for læserne af dette blad, at Kolbjørn Skaare i en årrække har været førstemand både i intemational numismatik (som præsident i bureauet i Den internationale numismatiske Kommission) og i norsk videnskab som sådan (præsident og flere gange vice-præsident i Det norske Videnskaps-Akademi). Det store værk på over 600 sider viser den faglige tyngde, der ligger bag de repræsentative hverv.

Værket er vel-illustreret, men på ingen måde overillustreret. Det er ikke nogen billedbog, men billederne er valgt med omhu. Gribende er skildringen (s. 249) af pengeombytningen i Finmark 1945, hvor landsdelen var blevet totalt ødelagt under Nazitysklands tilbagetog. Befolkningen vendte tilbage efter befrielsen sammen med den danske østersø-ø Bornholm den eneste del af Vesteuropa, der blev befriet af Den røde Hær - og lærerinden i Kautakeino blev indkvarteret i sakristiet i kirken. Andet rum fandtes næppe. Men under pengeombytningen måtte hendes ejendele ud på bakken, for at den store ombytning dog kunne ske under tag! Så primitivt, og kun 50 år siden!

Til slut skal det nævnes, at det nationale møntvæsens tusindårsjubilæum blev fejret med en bog i hvert af de nordiske lande. Svenskerne delte de tusind år på tolv forfattere, som hver fik deres afsnit at behandle - vi håber at vende tilbage til denne bog - mens danskerne indskrænkede sig til at lade seks forskere diskutere de første hundrede år af møntvæsenets historie. Kun i Norge fik man monografien, der ud fra et helhedsoverblik skildrede hele det mønthistoriske forløb, således som det er blevet opfattet af en enkelt, centralt placeret person. Norges Bank har ydet et stort bidrag til udgivelsen.

(NNUM 1996 side 22-23)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt