Variant af 2 rigsdaler 1863 fra København

af Kurt Guldborg Larsen

Genbrug af brugte og hengemte stempler er forholdsvis almindeligt ved fremstilling af ældre danske mønter. Der kendes talrige eksempler, bl.a. 2 Rigsbankskilling 1818 med portræt (H: 35), hvortil der er anvendt forsiden til rigsbankdaleren 1813 (H: 24A). Dette er dog en prøvemønt der ikke blev udmøntet i stort oplag. I stedet udmøntede man 2 rigsbankskilling 1818 med samme bagside som prøvemønten, men med rigsvåbenet på forsiden. Et andet eksempel er Frederik Vís 24 skilling 1764 fra Kongsberg (H: 2), hvor årstallet er rettet fra 1763. Fra Frederik IV kendes adskillige rettede stempler, bl.a. 8 skilling 1729 København (H: 54) rettet fra 1728 - 8 skilling 1703 Kongsberg (H: 6B) rettet fra 1702 - 2 skilling 1703 Kongsberg (H: 7A) rettet fra 1702. Fra Christian IX kendes der ligeledes mange varianter af 1, 2, 5, 10 og 25 ører, hvor årstallet er ompunslet.

KLIK for forstørrelse!

Fig. 1: 2 rigsdaler 1863 udmøntet i København

Listen over genanvendte stempler er lang, men her skal omtales et spændende stykke der tidligere har været nævnt i en kort notits i Møntstuens salgsliste nr. 9, marts 1978 (1), men antagelig er ukendt for de fleste møntsamlere. Det drejer sig om en 2 Rigsdaler 1863 (H: 6C) fig. 1 (2), hvor stemplet, der oprindeligt har været signeret af møntmester Georg Wilhelm Svendsen (VS) (3) er blevet anvendt af hans efterfølger i embedet Peter Rasmus Hinnerup (RH) (4). Stemplet er rettet som vist i fig. 2, ved at der er indslået et 6-tal oven i 5-tallet og oveni møntmesterens initialer VS er indslået RH. Hvorledes stemplet oprindelig har været anvendt, kan ikke siges med sikkerhed, da der kan være flere mulige forklaringer.

Den 10. februar 1854 indførtes en ny møntlov i Danmark, hvor man gik bort fra den gamle rigsbankmøntfod, og indførte rigsmøntfod. Det ændrede ikke noget i udmøntningsformlerne, men det afstedkom, at der prægedes nye mønter i ændret udseende. Et sådant lovarbejde klares ikke på kort tid, så følgelig må en stor del af arbejdet være udført i 1853, bl.a. fremstillingen af en del af stemplerne.

I København er der med årstallet 1854 præget 1/2, 1 og 16 skilling som prøvemønter og 1/2, 1, og 2 rigsdaler som cirkulationsmønt. Denne aktivitet har nødvendigvis ikke foregået før lovens indførelse, men det er nærliggende at antage at en del af arbejdet som før nævnt er udført i 1853, på et tidspunkt hvor man ikke endnu havde klarhed over hvornår loven skulle træde i kraft. Derfor kan det meget vel tænkes, at de første stempler man har skåret til den nye møntserie har haft årstallet 1853, men så er blevet henlagt, da man har kunnet se at loven først ville kunne indføres i 1854. Det kan være et sådant 2 rigsdalerstempel, der er fundet frem i 1863, og anvendt til omtalte udmøntning.

En anden mulighed for stemplets tidligere anvendelse kunne være, at møntmester Georg Wilhelm Svendsen har ladet fremstille et antal stempler til omtalte 2 rigsdaler hvor kun årstallets 3 første cifre - 185 - har været indgraveret. Efterfølgende har man så efter behov og årstallet indslået det sidste ciffer - for 2 rigsdalerens vedkommende har det drejet sig om udmøntninger i 1854 og 1855.

Årene er gået - årtiet og møntmesteren er skiftet - og der har stadig været et eller måske flere stempler i overskud. Det/de er så fundet frem, og man har rettet 5-tallet til 6, indslået et 3-tal på den tomme plads og ændret møntmesterens initialer fra VS til RH.

Hvilken af de to forklaringer - eller måske en helt tredie - der er den rigtige kan ikke umiddelbart siges, men fakta er, at det er en meget spændende stempelvariant, der burde have sin naturlige plads i de gængse møntkataloger.

(Amagerlands Numismatiske Forening 209, 1996 side 139-140)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt