Dansk Vestindiens første privatmønter

af Kim Jacobsen

Som omtalt i en tidligere artikel (1), er der ved fremkomsten af J. L. Carstens' bekskrivelse af Dansk Vestindien fra begyndelsen af 1740'erne offentligjort et kildemateriale, der sammen med de af Wilcke anførte kongelige præmisser i forbindelse med kompagniets andragende i 1740 om tilladelse til prægning af mønt (Kurantmønten p. 273 ), gør det muligt nærmere at datere og beskrive nogle tidlige, hidtil ukendte privatmønter fra DVI.

I præmisserne står der : "... udi Mangel af anden Mønt udi forrrige tider skal have været introduceret først et slags sedler til at validere for mønt, som dog formedelst de indløbne inconvenienser er bleven indløste og derefter i samme sted på St. Thomas været gjort et forsøg med et slags mønt, realer kaldede, der var støbte og mærkede med et tegn til at betyde deres indhold og valeur, som var 12 s d, stykket, hvilke penge og anden mønt som indbyggerne kunde have, af fremmede formedels derved findende fordel er af landet udført."

Vi ved at faktoren Phillip Gardelin i 1727 fik de af guvernør Bredal indførte pengesedler brændt, efter at planterne var begyndt at forlange opgæld på papirpenge, og vi må så antage privatmønterne er præget herefter; dette passer med Carstens' bemærkning: "... Den første sort ere de som der på landet for en 14 ten aar siden ere myndtede af en jøde nafenlig Seeberg .." ( Carstens p. 159 ). Da der er meget der tyder på at beskrivelsen er fra omkring 1741, passer det med 1727! Også Carstens' beskrivelse af mønternes præg supplerer præmisserne. "De ere vel runde og al puurt sølv, men modet eller stemplet paa dennem er ej andet end der paa dend ene side inden for krindtzen præsenteris et slet og jevnt bierg, og paa dend anden side vises der med hamre pengenes værdie, hvad dend gaar og gielder for, og ellers er der slet intet at læse på dend, der ere ej højere eller mindre styckker af dennem end somme til 48 sk d, 36 sk d. 24 og 12 sk d." Som man ser, er der i præget givet en direkte allusion til udstederens navn, Seeberg er jo "bjerg ved søen (havet)".

Sammenfatter man vores resultater, kan vi da fastslå at der omkring 1727 på foranledning af en person Seeberg er udstedt private sølvmønter af rent (puurt) sølv. De er formentlig støbte, med præg på den ene side, og derefter er der på den anden side indhamret tal til angivelse af værdien. Pålydende har nok mest været til 12 sk., (svarende til en real) hvilken værdi er nævnt i præmisserne, men Carstens nævner derudover 48, 36 og 24 sk. Omfanget af udmøntningen er det selvfølgelig svært af udtale sig om, af beskrivelsen synes det dog at fremgå at den har været forholdsvis omfattende, men mønterne har lidt den skæbne som er beskrevet i præmisserne, og som blev al god sølvmønt til del på de vestindiske øer: de blev udført som betaling for de nødvendige importvarer og er senere smeltet om (på Martinique gik man endog så vidt at man udstansede hjerteformede huller i de cirkulerende spanske realer, for at den formindskede sølvværdi skulle holde mønten på øen).

Konsekvensen var da også at kompagniets 12 sk 1740 blev udmøntet med en finhed på kun 500, for at den underlødige mønt skulle blive på øerne. Møntudstederen Seebergs identitet er usikker. Overkøbmand Christian Seeberg (tidligere Søbjerg) kunne være en mulighed, men han er formentlig død 1725, hvilket ikke passer med dateringen af udmøntningen til 1727; måske er der tale om et familiemedlem, eller at Seeberg har foreslået udmyntningen før sin død.


Note:

Kilder:


Tilbage til Dansk Mønt