Illustrationer af møntfremstilling

af Michael Märcher

For studier i møntvæsen er samtidige illustrationer af møntfremstilling værdifulde. I publikationer om 1700-1800-tallets møntproduktion, møntvæsen etc. gengives eller henvises der ofte til illustrationer fra et af følgende værker:

Det er ikke så tit, nye illustrationer med møntfremstillingsmotiver ser dagens lys, og det må betragtes som decideret sjældent, at der dukker nye dansk-norsk-slesvig-holstenske illustrationer op - der eksisterer nærmest ikke nogen. Derfor var det på alle måder pragtfuldt, da der i foråret i Rigsarkivet i København blev fundet ikke en, to eller tre, men hele ti hidtil ukendte illustrationer fra midten af 1800-tallet med tilknytning til Mønten i Altona. De ti illustrationer er på en og samme kvittering. Den måler cirka 29x39 cm og er en fortrykt komposition, hvori illustrationerne indgår. Et eksemplar er gengivet på bladets midtersider og præsenteres kort i denne artikel (fig. 1).

Kvittering fra Mønten i Altona

Illustrationerne på kvitteringen viser forskellige led i udmøntningsprocessen. øverst på kvitteringen ses smeltning af ædelmetal og støbning af tene. Nederst illustreres prægning af blanketter. I kvitteringens sider vises de vigtigste led mellem støbning og prægning, og de skal kort opremses her. I venstre side ses justering af tene samt randdekorering af blanketter. I højre side illustreres glødning af tene samt udstansning, justering og polering af blanketter. øverst til højre ses en proberingsovn og en kolbe. Der er desuden afbilledet flere vægte på kvitteringen. Før, under og efter fremstillingsprocessen blev der nøje holdt øje og ført regnskab med ædelmetallet.

Nederst på kvitteringen ses en speciedaler med årstallet 1847. Det kan ikke umiddelbart forklares, hvorfor en sølvmønt er afbilledet, da disse store og flotte kvitteringer tilsyneladende kun blev brugt ved guIdindleveringer. Formentlig kan afbildningen af speciedaleren bruges til at datere kvitteringens udformning til 1847. Kvitteringen er uden tvivl designet før tronskiftet i januar 1848. Det er meget nærliggende at tro, at den dygtige og initiativrige møntmester i Altona, Johan Frederik Freund (1819-1856), har stået bag ideen.

Den her gengivne kvittering viser, at handelsmanden Paul Mendelssohn Bartholdy fra Hamborg i december 1850 indleverede guld til udmøntning på Mønten i Altona. Det gjorde han jævnligt cirka 1838-1854, men han fik tilsyneladende aldrig udmøntet sølv der. Generelt var størstedelen af det guld, der blev udmøntet på Mønten i Altona, indleveret af handelsfolk fra Hamborg. Den store samlede udmøntning af dobbelte christian d'orer - i alt 414.485 stk., som P. M. Bartholdys guld var en lille del af, startede den 4. januar 1850 og sluttede den 21. december 1850.

Udover P. M. Bartholdy har møntstedets guardejn 1819-1852, Hans Frederik Ausborn, og Theodor C. W. Andersen, der var møntmester 1848-51, skrevet på kvitteringen. På kvitteringen bemærkes i øvrigt, at ordet Königl. er overstreget. Det skal forstås på baggrund af den 1. slesvigske krig (1848-1850), der også kaldes Treårskrigen. Denne krig handlede meget kort opridset om hertugdømmet Slesvigs politiske tilknytning til enten Holsten/Det tyske Forbund eller til kongeriget Danmark. En provisorisk regering for hertugdømmerne blev proklameret i Kiel natten mellem den 23. og 24. marts 1848 med det formål at løsne båndet til Danmark. Mønten i Altona blev i 1848 overtaget af den provisoriske regering, der selvfølgelig ikke kunne have en hentydning til den danske konge stående på sine officielle dokumenter. I foråret 1848 blev T. C. W. Andersen ansat af den provisoriske regering som møntmester. H. F. Ausborn kom til Mønten i Altona fra Mønten i Hamborg omkring 1809 for at arbejde som justermester. Han var uden tvivl dygtig og en vigtig mand for Mønten i Altona. H. F. Ausborn og T. C. W. Andersen virkede begge på Mønten for den provisoriske regering og dermed mod kongeriget. Derfor kunne de efter afslutningen af den 1. slesvigske krig naturligvis ikke længere være ansat på Mønten i Altona. H. F. Ausborn blev pensioneret, og T. C. W. Andersen blev sat på ventepenge (2).

Kvittering fra Mønten i København, 28. november 1848

Der kendes først lidt senere til smukke fortrykte kvitteringer fra Mønten i København (3). I 1840'erne brugte man på Mønten i København en fortrykt kvittering på cirka 17x8 cm uden illustrationer (fig. 2). Kunstnerisk imponerer den mildt sagt ikke. Forskellen på de to kvitteringers design skyldes ikke, at ideen med illustrationer på fortrykte kvitteringer var ny. Fra Mønten i Altona kendes der nemlig fra 1837 og frem kvitteringer med en illustration. Den illustration, som måler cirka 9x3 cm, viser dele af møntstedets facade ud mod den daværende Annegade i Altona (fig. 3). Den afbildede bygning var opført og indrettet 1770-71, da Mønten i Altona blev oprettet. Bemærk i øvrigt skilderhuset, som står på hjørnet mellem Annegade og Johannesgade, sidstnævnte eksisterer heller ikke mere. Inde i bygningen ud mod Annegade lå fra 1771 og frem blandt andet møntstedets drejekammer, smedje, guldsmelteri, proberingsværksted og en helt ny hestemølle med plads til fire heste. Hestemøllen drev guldvalseværkerne i rummet ovenover, det rum fyldte det meste af bygningens øverste etage. Generelt ændrede møntstedets indretning sig ikke meget før en større ombygning i 1850'erne. I 1840'erne var der dog i forhold til 1771 blandt andet sket følgende i den afbildede bygning: Smedjen var blevet udvidet på bekostning af drejekammeret, der var blevet flyttet, og guardejnen havde fået et laboratorium. I 1840'erne blev der både smeltet og justeret sølv og guld i bygningen, men sådan havde det, i hvert fald med hensyn til justering, været siden anden halvdel af 1780'erne. Desuden drev hestemøllen i 1840'erne udover tre valseværker også et trækværk/en trækbænk, der også anvendtes ved justering af tene.

Fig. 3. Afbildning af møntbygning i Altona på kvittering fra 1830'erne og 1840'erne.

Forskellen på kvitteringerne fra de to møntsteder hænger utvivlsomt sammen med, at der på Mønten i Altona 1813-1863/73 blev udmøntet 44-45 gange så meget guld som på Mønten i København. Hvis de forskellige guldudmøntninger (4) på baggrund af mønttypernes finvægt omregnes til udmøntede dobbelte christian d'orer med en finvægt på cirka 11,9 gram, så er der i nævnte periode på Mønten i København blot udmøntet knap 90.000 stk. mod næsten 4.000.000 stk. på Mønten i Altona (5).

Begge Altona-kvitteringerne er lavet på Hans Cordts' litografiske anstalt i Altona (6).

(NNUM 2006 side 103-110)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt