Indledning
Blandt de emner, der har haft danske møntsamleres interesse, men ikke er særlig kendte i dag, er en lille gruppe mønter fra det Baltiske område. Det drejer sig om mønterne præget af Christian den 3.s søn prins Magnus.
Fig. 1. Prins Magnus’ områder Øsel, Kurland og Livland
Familien
Magnus blev født den 26. august 1540 på Københavns Slot. Han var den næstældste søn af Christian den 3. (1503-1559) og dronning Dorothea (1511-1571). Ældste søn og tronfølger var Frederik (senere kong Frederik den 2.). Af øvrige søskende var der søstrene Anna og Dorothea samt broderen Hans (1). Som toårig blev Magnus syg og mistede synet på det ene øje. Men ellers formede hans barn- og ungdom sig som det passede sig for datidens fyrstesønner, han blev sendt på udlandsrejser, som en del af sin uddanelse. Forholdet til hans brødre kølnede med tiden, Frederik undlod på et tidspunkt at besvare hans breve, og forbindelsen til Hans resulterede heller ikke i noget nærmere samarbejde.
Den 12. april 1573 blev Magnus gift med fyrstinde Marija Vladimirovna, der var i familie med zar Ivan den 4. (skrækkelige). Med Marija fik han datteren Eudoxia. Efter Magnus’ død gik Marija, der havde bevaret sin ortodokse tro, i kloster.
Magnus døde den 18. marts 1583 i Pilten, hvor han blev begravet i Slotskirken. 1662 kom Magnus’ jordiske rester til Danmark, hvor de blev ført til hvile i Roskilde Domkirke.
Christian III, Danmark ~ Dorothea 1503-1559 | 1511-1571 | ________________|__________________________________________________ Anna Frederik Magnus ~ Marija Hans Dorothea 1532-1585 1559-1588 1540-1583 15??-1597 1545-1622 1546-1561 (6) | | Eudoxia
Fig. 2. Oversigt over Prins Magnus’ familieforhold
Karrieren
Magnus’ fremtid var et problem for Christian den 3. og tronfølgeren Frederik. Ved kongens død, skulle sønnerne dele hans besiddelser i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Disse var imidlertid ikke så store at en deling var nogen ideel løsning, og man søgte derfor efter andre muligheder for, at få et passende embede til Magnus.
Udviklingen i Østersøområdet, hvor både Sverige og Rusland i midten af 1500-tallet søgte at udvide deres interesseområder, bragte et belejligt tilfælde for at få placeret Magnus. Fyrstebiskoppen af Øsel-Wieck ønskede på grund at det øgede militære pres fra Rusland at trække sig tilbage, og en overdragelse af området blev 1559 aftalt med Frederik den 2., der måtte give 30.000 daler for erhvervelsen. Området bestod af øen Øsel og landskabet Wieck på fastlandet (i Estland). Magnus blev indsat som biskop mod at afgive sine krav på landområderne i hertugdømmerne. Hermed havde Frederik den 2. løst arveproblemet samtidig med, han havde øget den danske indflydelse i Østersøområdet. I foråret 1560 rejste den 19-årige Magnus på skibet "Hunden" til Øsel. Han søgte straks ved våbenmagt at udvide sit landområde, dette gav dog ikke noget resultat, hvorfor han købte fyrstedømmet Kurland, der omfattede landet omkring byen Pilten. På grund af urolighederne i området måtte han året efter søge hjælp hos Frederik den 2., han fik dog kun ringe støtte, men blev til gengæld udstyret med en kongelig (dansk) statholder for Øsel-Wieck, hvilket betød, at han fra dette tidspunkt kun var frit stillet i Kurland. Sverige havde i 1560 sluttet en våbenhvile med Rusland, hvorefter Erik den 14. kunne øge presset mod områderne i Estland og i 1563 blev byen Hapsala i Wieck erobret af den svenske hær.
1570 forsøgte Rusland en ny udenrigspolitik. Man skabte et nyt kongerige, Livland, hvilket skulle gøre det russiske herredømme mere acceptabelt, og hvorfra yderligere erobringer skulle foretages. Zar Ivan tilbød Magnus kongetitlen, hvilket han modtog, og i juni samme år blev han kronet i Moskva. Forholdet til Rusland blev yderligere styrket 1573 ved Magnus ægteskab med Marija. Erobringerne af nye områder var dog beskedne og et forsøg på at indtage Reval mislykkedes for Magnus. Ved den fornyede russiske offensiv i 1577 overgav flere byer sig til Magnus i stedet for til zar Ivan. Dette forhold vakte imidlertid zarens mistro, og de russiske tropper besatte en række af Magnus byer, bl.a. Wenden hvor Magnus nærmest blev holdt fanget, mens tropperne plyndrede byen. I 1578 forlod Magnus Livland og begav sig til sit eneste faste holdepunkt fyrstebispedømmet Kurland. Magnus gik nu ind under polsk overhøjhed, men skønt han deltog i krigen på polsk side, lykkedes det ham ikke at udvide sine besiddelser.
Efter Magnus død opstod der strid mellem Danmark og Polen om rettighederne til hans landområder. Striden blev ordnet ved, at Polen overtog Kurland mod en erstatning til Danmark på 30.000 daler, netop det beløb Frederik den 2. i sin tid havde betalt for stiftet Øsel-Wieck.
Mønterne
Der blev i Magnus navn kun præget to nominaler: ferding og schilling. Ferdingen, der er en 1/4 af en mark, vejer ca. 3,0 gram (2) og schillingen vejer ca. 0,9 gram. Mønttyperne er ret regelmæssige. Mønterne har på forsiden en forkortelse af omskriften: MAGNUS DEI GRATIA EPISCOPUS OSILIENSIS CURONIENSIS ET REVALLIENSIS ( = Magnus af Guds nåde biskop af Øsel og Reval) og på bagsiden: MONETA NOVA HAPSALA eller ARENSBORCH (= ny mønt fra Hapsala eller Arensborg (3). Ferdingene har på forsiden et brystbillede af prins Magnus og på bagsiden en ørn. (Sankt Johannes ørn), schillingene har samme bagsidemotiv, mens de på forsiden har det oldenborgske våben. En schilling fra Hapsala har ørnen på forsiden og det oldenborgske våben på bagsiden.
Om udmøntningerne, der som nævnt skete i byerne Rapsala i Estland og Arensborg på Øsel, findes ingen oplysninger bevaret, hvorfor vi må nøjes med det mønterne selv fotæller. Hvilken møntmester der har virket de to steder vides ikke, men det formodes, at være den samme person, idet møntmærket, en drueklase findes på alle mønterne.
Mønten i Hapsala virkede sandsynligvis kun fra 1562-1563, hvor byen blev erobret af svenskerne. De Hapsala mønter, der eksisterer med årstallet 1564, må antages slået i Arensborg med stempler medtaget fra Hapsala. I øvrigt er der netop for året 1564 et par afvigende punkter i forhold til de øvrige årstal. Således findes der på nogle ferdinge i omskriften bogstaverne H N, hvilket er en forkortelse af Hæres Norvegiae (= arving til Norge). Og på den ene type schillinge er der en kombination af det oldenborgske og delmenhorske våben. Begge disse forhold kan ses som et forsøg på at fremhæve familieforbindelserne til Danmark og Frederik den 2.
Stemplerne er primitivt lavet. Portrættet af hertugen, der bærer en hat med en stor fjer, er stiliseret og uden personlige træk, hvilket er yderst beklageligt, da der ikke kendes andre billeder af hertug Magnus. Bagsidens ørn har ligeledes meget lidt tilfælles med den stolte fugl, som den skulle fremstille. Bogstaverne er lavet meget groft, og alle N'erne i omskrifterne er spejlvendte, en skæbne der i nogle tilfælde også har overgået D'erne Prægningen er i det hele taget udført på en måde, der gør, at de bevarede mønter oftest er i en meget ringe forfatning.
Et mærkeligt stykke, er en unik schilling (4), der både på for- og bagsiden har en omskrift med: ARENS.O:C.E.(T).REV., (d.v.s. Arensborg Øsel, Kurland og Revald) en sammenblanding af møntstedets navn og Magnus' titel, som ikke giver nogen fornuftig mening.
Udmøntningen har haft et ikke ringe omfang. Dette kan vurderes ud fra de registrerede Schou nr. (5), som med nogen rimelighed må antages kun at omfatte en del af de stempler, der har været benyttet til møntfremstillingen.
Eftermælet
Eftertidens bedømmelse af Magnus har ikke været mild. Det er ikke mange positive træk, der er beskrevet om den unge prins, som blev kastet ud i nogle opgaver han ikke magtede og som ikke fik støtte fra sine brødre, når han søgte den. Han beskrives ofte som uduelig, udsvævende og karakterløs. Disse forhold til trods har han gennem den udmøntning, der fandt sted i hans navn, efterladt os et minde om tider, hvor danske interesser gik langt ud over rigets nuværende grænser.
Møntfortegnelse
I møntfortegnelsen har jeg fundet det relevant at referere til Schous (se note 5). Man kan selvfølgelig diskutere om den valgte opdeling er rigtig, eller om det skulle have været en underopdeling efter omskrifternes udformning, årstallets og/eller møntmærkets placering o. l.
Hapsala
Arensborg
(Festskrift for Numismatisk Forening for Ribe stift 1968-1988 side 36-43)
Noter:
Litteratur: