KLIK for forstørrelse!

En Svend Estridsen "pragtmønt" fra omkring 1065 fundet ved gravning i Lundagård

af Jørgen Steen Jensen, Marie Stoklund og Michael Lerche Nielsen

Stykket blev fundet ved Stadsantikvariens arkæologiske undersøgelse af Lundagård, nord for domkirken i Lund, i september 1996 (1). Diameteren er c. 26 mm, ca 1/3 er afbrækket (gammelt brud), således at vi i dag kun har et fragment for os, omend et ganske stort fragment. Stempelstillingen er 0o. Stykket synes at være af sølv, idet store dele har den violette patinering, der tyder på begyndende klorsølvdannelse. På siden med runeindskriften er der øverst til venstre spor af forgyldning.

Forsiden har hel, kjortelklædt figur med udstrakt, velsignende højre hånd. Armen er strakt ud fra et halvlangt ærme. Hovedet er omgivet af glorie. Forneden på kjortelen er krydsende borter, der er ornamenteret med punkter. Midt på ses på den ene side et kors, dannet af fem punkter, på den anden side ses tre punkter. Figuren kan meget rimeligt tolkes som en Christusfigur, hvor hånden er udstrakt til velsignelse.

Runeindskriften består af ca. 4 mm høje runer, der vender toppene udad, men på grund af det ovennævnte brud i stykket, er der en lakune i indskriften. Den begynder med et indledningskors ved position 270o og læses som følger (2): +Ikeuo...(n)eþsifiluH (3). Der er tydelige punkter på e-runerne, o-runen lige foran bruddet er lidt tvivlsom, men tilsyneladende har den to bistave, som krydser hovedstaven, de er begge ganske korte i venstre og meget lange i højre side. Den første rune efter lakunen er vanskelig at bedømme, fordi toppen mangler på grund af bruddet.

Indskriften som helhed synes ret "forvirret". Slutningen iluH er snarest en forvansket gengivelse af i luti / i lundi, "i Lund", men det er ikke lykkedes at identificere et af de kendte møntmesternavne eller at finde en tilsvarende forvanskning ved at sammenligne med andre forvanskede navne på Lundmønterne (4).

Bagsiden har den tronende Christus, noget forstørret i forhold til mønttypen Hauberg 30-31, men tydeligt nok meget beslægtet. Bagsideindskriften er ikke runer, men enkle bogstavtegn "IIIIIV...." (5).

Straks ved fremkomsten blev stykket omtalt i pressen og forsiden blev afbildet (6).

Hvis man skal forsøge en nærmere numismatisk bestemmelse af stykket, så er bagsidemotivet med den tronende, majestætiske Christus afgørende. Det må være samtidigt med runemønten, typen Hauberg 30, der normalt dateres til omkring 1065. Anvendelsen af runeindskrift på forsiden støtter denne opfattelse. Stykkets ekstraordinære størrelse kan sammenlignes med den kendte type, Hauberg 1, som så vidt vides - er unik (7).

Stykket kan også sammenlignes med et ejendommeligt stykke, som for nogle år siden blev publiceret her i bladet af Michael Fornitz (8). Dengang var det i privateje, men det er siden blevet erhvervet til Fitzwilliam museet i Cambridge. Iflg. oplysninger, som i sin tid er tilgået en af forfatterne af denne opsats, skal stykket være fundet i East Anglia for en snes år siden.

Vi kender således for tiden i alt tre af denne slags møntlignende genstande i overstørrelse, hvoraf stykket fra Lundagård med sine 26 mm er det største. Men det er et spørgsmål om det er en egentlig mønt. Efter udseendet at dømme vil stykket have haft svært ved at blive accepteret på linje med tidens øvrige mønter.

Måske kunne man snarere forestille sig, at det er en mellemting mellem en mønt og de smykkebrakteater m.v., som møntmestrene morede sig med at præge (9). Hele stykkets fremtræden, incl. sporene af forgyldningen (der ellers ikke optræder på smykkebrakteater m.v.) kunne tyde på, at det har haft et officielt formål.

På denne baggrund kan man sammenfatte følgende: Stykket må være præget omkring 1065, foranledningen må være officiel, evt. udgå fra kongen selv. Forgyldningen tyder snarere på, at stykket er blevet fremstillet som et smykke, eventuelt som en gave, end at det har været beregnet til den almindelige omsætning. På denne baggrund må udtrykket "pragtmønt" siges at være velmotiveret.

Det står tilbage at takke Maria Cinthio og Torvald Nilsson for hjælp og opmuntring i forbindelse med arbejdet med dette højst interessante stykke fra Lunds første storhedstid. Fotografierne er af Lars Westrup, Lund.

(NNUM 1999 side 156f.)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt