Tømmerupskattens norske 1 og 2 skillinger 1643-1654

af Michael Märcher

[Note fra Dansk Mønt: Alle billeder er klikbare for forstørrelse]

Der blev 1643-1670 (1) produceret
knapt 7,5 millioner 1 skillinger og
mere end 9,5 millioner 2 skillinger
på møntstedet Christiania, og de
mønter cirkulerede bredt i både
Norge og Danmark. De dansk-norske
1 og 2 skillinger var som regel
de mindste mønttyper i omløbet, da
udmøntninger af f.eks. søslinge og
hvide i København kun fandt sted i
få år og desuden var beskeden.
1 og 2 skillingerne var med andre
ord mønttyper, som kontinuerligt
og især blev brugt i almindelige
dagligdags transaktioner og
som decideret skillemønt af langt
størstedelen af befolkningen 2
skillingerne blev også brugt til
større betalinger, og de overlevede i
cirkulationen langt ind i 1700-tallets
anden halvdel, men både 1 og 2
skillingen var længe vigtige mønter
i samfundet.
Selv om mønttyperne var
vigtige og blev produceret i store
mængder – eller måske netop fordi
de blev produceret i store mængder
– findes der ikke moderne undersøgelser
af de norske 1 og 2 skillinger,
mens vi er noget bedre stillet
med undersøgelser af de danske (2).
Undersøgelser af vægte, stempler (3),
varianter, fundspredning m.v. af
blot nogle af årstallene/grupper vil
selvsagt være et betydeligt skridt
fremad, men jeg har desværre ikke
kendskab til nogen, der arbejder
dermed. Til beskrivelse af de norske
1 og 2 skillinger må man derfor
indtil videre bruge Schous generelt
imponerende variantfortegnelse (4),
som her ca. 90 år efter dog ikke
giver os tilstrækkelig information
om udmøntningerne f.eks. med
hensyn til forløb, udseende,
stempelforhold, omfang,
produktionsvanskeligheder m.v. (5)
Der er bevaret et meget
stort antal norske 1 og 2 skillinger
i offentlige og private samlinger.
Her publiceres de 17 norske 1
skillinger og 11 norske 2 skillinger
i Tømmerupskatten (6), hvorved
mønterne gøres let tilgængelige for
videre undersøgelser. Tømmerupskatten
blev fundet den 14. maj
1920 på en mark ved Tømmerup
på Amager, øen med Københavns
Lufthavn, og den er generelt bevaret
på Nationalmuseet i København.
Den indeholdt 256 mønter, heraf
249 dansk-norske, fra 1611-1654.
Næsten 25 % (66 stk.) af mønterne
er med årstal 1654. Skatten formodes
derfor nedlagt i 1654 eller
tidligt i 1655, da den ikke indeholdt
de ellers meget almindelige og
udbredte 1 og 2 skillinger fra 1655.
Måske er skatten nedlagt eller ikke
genfundet af sin ejer på grund
af det alvorlige pestudbrud, som
1654-1655 hærgede København og
kostede mere end 8.000 indbyggere
livet (7).

*Den i lovgivningen foreskrevne
bruttovægt for 1 skillingerne
1643-1654 var ca. 0,921 g. Som
det fremgår varierede deres vægt
meget. Det skyldtes, at de på møntstedet
blev justeret al marco. Det
vil sige blanketterne blev før prægningen
ikke vægtjusteret enkeltvis,
men efter gennemsnitsvægt i større
portioner. Se Michael Märcher: De
kongelige møntsteder i Altona og
København 1813-1873. Teknik og
produktion, Odense 2012, 114-125.
**Indlagt i HS = Nationalmuseet,
Den kgl. Mønt- og Medaillesamlings
Hovedsamling (Den gamle systematiske
samling). Ligger nu desværre
sammen med to andre mønter (KP
1656.807-808: Køb fra Schous
samling), og det er ikke umiddelbart
muligt at udskille, hvilken af de tre,
der med sikkerhed er fra Tømmerupskatten.
De tre mønter er Schou 48
og vejer henholdsvis 0,69; 0,72 og
0,79 g.
***Indlagt i HS.
**** Mønt afgivet til Schou omkring
starten af 1920’erne. Den angives
at være som Beskrivelsens (Beskrivelse
over danske Mynter og Medailler
i Den Kgl. Samling, København
1791) nr. 1017b, der i Nationalmuseets
hovedeksemplar beskrives
som ”paa Rx [bagsiden] efter VAN
to Punkter og efter GOTO ingen
Punkt.” En sådan variant med
GOTO kendes ikke – og referenceeksemplaret
for 1017b ses af ukendte
årsager ikke i den systematiske
samling. Det skulle være en mønt
fra Rødbyfundet (FP 163), fundet
1857. Den mønt ligger heller ikke
som 2 skilling fra 1644 i samlingen.
*****Indlagt i HS. Ligger nu desværre
sammen med to andre mønter (KP
1656.1078-1079: Køb fra Schous
samling), og det er ikke umiddelbart
muligt at udskille, hvilken af de tre,
der med sikkerhed er fra Tømmerupskatten.
De tre mønter er Schou
121 og vejer henholdsvis 0,54; 0,82
og 0,83.


* Den i lovgivningen foreskrevne
bruttovægt for 2 skillingerne
1643-1654 var ca. 1,299 g. Som
det fremgår varierede deres vægt
meget. Det skyldtes, at de på møntstedet
blev justeret al marco (se
tabel 1).


**Der ses ikke nogen prik mellem
GOTO og REX.

*De norske 2 marker er publiceret
i Märcher & Aagaard 2012.
**Foreskrevet bruttovægt ca. 5.568 g.
***Formentlig prøve nr. 128 foretaget
i 1951 til 609 ‰, daværende
vægt 5,42 g, nuværende vægt 3,75 g.



 

(Norsk Numismatisk Tidsskrift 1/2015 side 13-18


 

Noter:

  • (1) Regnskabstallene for udmøntningerne, som her er uden udmøntningerne under Christian
    den V i 1670, er ifølge Wilcke ca. 77.729 rd. i 1 skillinger og 199.944 rd. i 2 skillinger. J.
    Wilcke: Møntvæsenet under Christian IV og Frederik III i tidsrummet 1625-1670,
    København 1924
    , tabeller på siderne 173, 178, 185, 190 og 204. Tak til Sven Aagaard for
    nyttige bemærkninger til artiklen.
  • (2) F.eks. Kirsten Bendixen: Frederik III’s danske toskillinge – en vægtanalyse og lidt typologi,
    Nordisk Numismatisk Årsskrift, 1969, 105-115
    ; Sven Aagaard: Stempelundersøgelse af
    Frederik III’s danske 2-skillinge 1648, Hikuin 11, 1985, 309-318; Sven Aagaard: Frederik
    III’s danske 2 skillinge 1648-70, Numismatisk Rapport 48, 1996, 59-107; Sven Aagaard:
    Beskrivelse af Frederik III’s danske 1 skillinge 1648-68, Numismatisk Rapport 53, 1997,
    187-213.
  • (3) Stempelundersøgelser af større grupper 1 og 2 skillinge vil på grund af udmøntningernes
    størrelser være særdeles krævende – og for visse grupper er antallet af bevarede
    eksemplarer måske utilstrækkeligt til at give resultater med tilfredsstillende dækning.
    Aagaard 1985 har en meget god dækning af stemplerne anvendt til dansk 2 skilling 1648.
    Der blev på baggrund af 512 mønter fundet 29 forside- og 94 bagsidestempler.
  • (4) H. H. Schou: Beskrivelse af danske og norske Mønter 1448-1814 og danske Mønter 1815-
    1923, København 1926. Genoptrykt 1983 af Bengor Publications Inc., Seattle, WA, USA.
  • (5) Michael Märcher & Sven Aagaard: Tømmerupskattens hebræer 2-marker 1644-1647
    fra Christian IV – Schous arbejde og nutidens muligheder. I: Numismatiske tanker fra
    Amagerland. Festskrift i anledning af Amagerlands Numismatiske Forenings 40 års
    jubilæum, Amager 2012, 25-39
    .
  • (6) Baseret på den oprindelige registrering af fundet fra 1920’erne angiver Märcher &
    Aagaard 2012, 26, at der var 15 norske 1 skillinger og 10 norske 2 skillinger i skatten.
    Ved gennemgang 2014 har det vist sig, at to 1 skillinger fra 1644 og 1653 og én 2 skilling
    fra 1654, som oprindeligt var angivet som danske, er norske.
  • (7) Märcher & Aagaard 2012.
  • (8) Holger Hede: "Danmarks og Norges mønter 1541-1814-1977", København, 3. rev. udg., 1978.


    Tilbage til Dansk Mønts forside