KLIK for forstørrelse!

Tronskiftemønter

af Kirsten Bendixen

Der er god gammel tradition her i Danmark for at markere et tronskifte ved udsendelsen af specielle mønter og medailler. Et kongeskifte giver sig naturligvis altid ret hurtigt numismatisk til kende ved nye præg på de kurserende mønter, men der er i tidens løb ofte gjort noget særligt ud af begyndelsen på en ny regering.

Den første mønt, der har et virkeligt portræt af en dansk konge er Frederik I's Ribenobel fra 1524. Den er en omlavning af en daler fra hans hertugtid ("Husumdaleren" 1522). For at gøre den brugbar som kroningsmønt har man lidt ubehjælpsomt presset en kongekrone ind, hvis takker rager op i omskriften (1).

En pragtfuld speciedaler, hvor Christian IV bærer sin skønne krone på hovedet, er præget i anledning af hans kroning 29. august 1596 (2). På en medaille af Nicolaus Schwabe, til hvilken Christian IV selv havde givet prægeordre, ses kongen i kroningsdragt ridende tilbage til slottet under en baldakin båret af fire fornemme rigsråder (3). Under processionen blev der kastet penge i grams til folket. Til Frederik III's kroning 23. november 1648 udgav man en speciel serie firkantede kastemønter i sølv og guld til brug under kroningstoget (4). Også Christian V havde særlige kastemønter, men de var trekantede (5).

KLIK for forstørrelse!

Den ældste danske tronskiftemønt, der på een gang er en hyldest til den afdøde og til den nye regent, stammer fra Christian V's tronbestigelse 1670. Den har på forsiden Christian V's portræt, på bagsiden den nys afdøde Frederik III. Mønten - der er meget sjælden - er præget i sølv som speciedaler, og kendes desuden i guld i et eneste exemplar i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling (6). I den smukt udstyrede håndskrevne katalog over Christian V's mønter og medailler i guld er dette guldstykke ikke omtalt og er måske først lavet senere (7). En fortegnelse fra Christian VI's tid over de mønter og medailler, der fandtes i kunstkammeret 1737 registrerer sølvstykket under nr. 34 en rigsdaler: "Friderici 3ti Effigies. Randschriftt mit beide Könige Symbola. Revers Christiani 5ti Effigies." Randskriften lyder: Dominus Providebit. Pietate et Justitia. - altså de to kongers valgsprog (8). I den store Beskrivelse af Den kongelige Samling fra 1791 omtales både guld- og sølvstykket, og de betragtes her som medailler (9). Kommentaren lyder: "Endskiönt denne Medaille er uden Aarstal, maae den dog være præget strax efter Kong Friderich III. Död og ved Kong Christian V. Tiltrædelse til Regieringen -". I de sidste nye møntværker registreres stykkerne atter som mønter.

I fuld kroningsdragt med hermelin, krone, scepter og rigsæble ses majestæten på en salvingsmedaille, hvis stempler er skåret af medailløren Jeremias Hercules (10). Anton Meybusch har i sin salvingsmedaille valgt at anbringe rigsregalierne på et alter på medaillens bagside (11).

Mere velment end vellykket er en usigneret medaille med kongen i kroningsdragt på sin trone, for hans fødder ligger de berømte sølvløver i en meget tam gengivelse. Kongens forgængere af det oldenborgske hus er på bagsiden fremstillede som en række buster på hylder; Frederik III's er særlig stor (12). En medaille i guld omtales i Christian V - protokollen som "Et stort Stykke slaget paa Salvingen" og vurderes til ikke mindre end 164 rigsdaler. Det drejer sig om guldafslag af majestætsseglet (13). Dets store vægt må have været medvirkende til, at det var blandt de stykker, der blev stjålet ved det omfattende tyveri fra møntkabinettet 1806 (14).

KLIK for forstørrelse!

Frederik IV (1699-1730) må have syntes godt om ideen med at markere et regentskifte ved mindemønter, og han lod præge en serie smukke guldmønter til 4, 3, 2 og 1 dukats værdi med sit eget og Christian V's portrætter (15). Oplaget her har været meget lille, og mønterne er særdeles sjældne. En tredobbelt krone i extra godt sølv også med de to kongehoveder er knapt så sjælden (16). Endelig prægedes der i Norge en krone med Frederik IV's portræt og våbenskjolde, der i en indskrift på møntens rand viser, at den mindes tronskiftet: "Et Nordens Lyys gik ud, et andet tændte Gud" (17), Meybusch' salvingsmedaille svarer ganske til hans Christian V-medaille med rigsregalierne. En lille udgave benyttedes som kastemønt (18).

Der findes ingen tronskiftemønter fra Christian VI's regeringstiltrædelse i 1730, men derimod flere salvingsmedailler. Da kongen ikke var tilfreds med de hjemlige produkter af medaillørerne Wahl og Wermuth indkaldtes den i Sverige arbejdende schweizer Hedlinger, hvem det lykkedes at udføre en virkelig smuk kroningsmedaille. På forsiden er der et fortræffeligt portræt, på bagsiden ses tronstolen omgivet af symbolske figurer med rigsregalierne og løverne (19).

KLIK for forstørrelse!

Under Frederik V (1746-66) genoptages tronskiftemønter med to kongeportrætter. Der slås både en dukat og en dobbeltdukat samt en tredobbelt krone, der dog kun prægedes i 500 exemplarer. Kongens salving i 1747 mindedes med en prægtig speciedaler af M. G. Arbien, der på forsiden viser kongen i kroningsdragt under en baldakin (20). I samme anledning prægedes medailler udførte af Wahl, Arbien og Winsløw. Winsløws bagsidescene med bispen, der salver kongen, er tydeligt inspireret af franske forbilleder. Til forsiden modelleredes et portræt af Arbien (21).

Fra Christian VII (1766-1808), Frederik VI (1808-1839) og Christian VIII (1839-1848) er der ingen tronskiftemønter, men derimod flere salvingsmedailler. Tegningerne til Christian VII's kroningsmedaifle leveredes af Wiedewelt, den dygtige medaillør Adzer omsatte dem til medaille (22). Forsiden har et veludført portræt, bagsiden kongen knælende i hermelinskåbe. På grund af de vanskelige forhold, der herskede ved Frederik VI's tronbestigelse, gennemførtes kroningshøjtideligheden ikke før 1815, efter Napoleonskrigenes afslutning.

Der herskede nogen splid blandt medaillørerne om udførelsen af en medaille, der skulle bære både kongens og dronningens portrætter. Ved tidligere kroninger var der udført specielle medailler med dronningerne. Medaillen kom i flere versioner. Både Conradsen, Müller, Freund og Jacobson havde givet udkast (23). Også Christian VIII's kroningsmedaille gav anledning til en del diskussioner mellem Kunstakademiet, kongen og kunstnerne. Da kongen var utilfreds med de indkomne forslag, bad han Thorvaldsen om at tegne medaillen, medaillør Krohn udførte den. På bagsiden ses det knælende Danmark med armene hævet til bøn (24).

KLIK for forstørrelse!

Da Christian VIII døde, undlod man at præge en officiel tronskiftemedaille, idet man angav, at det var for dyrt. Måske var man også træt af besværet med medaillørernes forskellige forslag. Det vedtoges i stedet at lade præge en tronskiftespecie, der ville være billigere at fremstille. Der henvistes udtrykkeligt til, at sådanne historiske mønter var udgivet i ældre tid. Specien har på forsiden Frederik VII's portræt, på bagsiden Christian VIII's laurbærkransede hovede (25).

Christian IX (1863-1906) ønskede også sin tronbestigelse og Frederik VII's død mindet med en tronskiftespede, der dog først blev præget i begyndelsen af 1864. Den bærer møntbetegnelsen 2 rigsdaler (26).

KLIK for forstørrelse!

Det blev den sidste mindemønt efter det gamle møntsystem, idet den nye kronemøntordning indførtes 1873. Ved tronskiftet Christian IX - Frederik VIII 1906 og Frederik VIII - Christian X 1912 blev der derfor præget tokroner stadig efter hævdvunden skik med de to kongers portrætter (27).

KLIK for forstørrelse!

Fra tronskiftet Christian X - Frederik IX 1947 mangler desværre en tronskiftemønt, men der findes en smuk mindemedaille af Harald Salomon med kongernes dobbeltportræt på forsiden (28).

Prøver vi at gå bag om de danske mønter og medailler for at se, om vi kan finde udenlandske paralleller og forbilleder, må det meget medailleglade Frankrig først falde en ind, så meget mere som danske medaillører sendtes til Frankrig for at uddannes her. Vi finder da også forskellige pompøse franske kroningsstykker, som meget vel kan have været inspirationskilde til vore salvingsmedailler. Men sammensætningen af to monarkers portrætter på mønter finder vi ikke. Det nærmeste, vi kan komme det, er en lille medaille fra tronskiftet 1610, der på forsiden har Ludvig XIII og hans mor, på bagsiden Henrik IV af Navarra - men det er snarest et familiestykke og altså ingen mønt (29).

Fra Sverige kendes et overordentlig sjældent stykke, der kan opfattes som kroningsmønt eller bedre kroningsmedaille, da vægten er irregulær. Det drejer sig om en stempelkobling af to dalerforsider med henholdsvis Gustaf Vasas og Erik XIV's portrætter. Dette stykke er uden år; men anses for præget til kroningen 1561. I samme anledning er også fremstillet en lille medaille med de to kongers portrætter. Et forgyldt exemplar i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, omgivet af krans og forsynet med øsken, er optegnet i den håndskrevne katalog fra 1793 over fremmede mønter og medailler. Dette stykke er købt af Hielmstierne, der på kongens vegne erhvervede Hofråd Warmholz' samling i Stockholm 1755 (29a). Det er højst utænkeligt, at Christian V og hans rådgivere har kendt hverken medaillen eller skuemønten, når de ikke fandtes i kongens samling. Stykkerne har ikke skabt nogen svensk tradition for tronskifte-medailler af denne type.

Går vi helt tilbage til den klassiske oldtid, kan vi finde spredte exempler på, at forældre eller fader er afbildet for at dokumentere retten til tronen; således har Ptolemaios II af Ægypten (246-221 f.Kr.) udsendt en mønt, der på den ene side har hans forældre Ptolemaios I Soter og Berenice, på den anden ham selv med Arsinoe (30). Augustus har ladet en mønt præge med dobbeltportræt af sig selv og den myrdede Cæsar, hvis arving han var. Kejser Trajan (98-117) fremstiller sin adoptivfader Nerva, der overrækker ham jordkuglen, og Hadrian (117-138) trykker sin adoptivfader Trajans hånd. Det er ikke så sjældent, vi finder mønter med den afdøde regent portræt udsendt af efterfølgeren. I Rom var det skik, at den døde kejser - for så vidt han ikke havde været så tyrannisk, at man ønskede at glemme ham (damnatio memoriae) - blev højtideligt erklæret for guddommelig. Der findes derfor en del mindemønter, der har titlen divus - guddommeliggjort - i omskriften (31).

I Museum Regium, den trykte fortegnelse over det kongelige kunstkammers skatte, der udkom 1696, er blandt romerske sølvmønter opført en denar fra Caligula med den deificerede Augustus' portræt, så mønter af denne art har Christian V altså kendt (32). Hvorvidt dette har inspireret ham selv eller andre til tronskiftemønter ved vi derimod ikke. Der har ikke afsat sig spor i kilderne derom, heller ikke om andre romerske mønter har været forbilleder.

Mønter med to regentportrætter er nemlig ikke ukendte omend heller ikke almindelige. Kejser Augustus' efterfølger Tiberius udsendte guldmønter (aurii) med sit eget portræt på den ene side og Augustus' på den anden (33) og fra Caligula kendes tilsvarende aurii med Augustus (34). På samme vis har vi guldmønter med Hadrian og Trajan på hver sin side af mønten (35).

Nogen fast tradition indenfor det romerske møntvæsen synes dog ikke at være skabt, og når vi ellers et par gange møder to kejserportrætter fex. Lucius Verus og Marcus Aurelius, er der tale om samregerende kejsere, ikke om tronskifte. Det samme gør sig gældende i nyere tid, hvor vi bl.a. ofte finder flere fyrster på tyske dalere fra 15- og 1600-tallet (36). Blandt den store mængde tyske dalere kan vi i stedet finde sørgemønter med den afdødes portræt på forsiden og inskriptioner på bagsiden. De kendes også fra andre lande. Medailler i anledning af kroninger kan vi finde allevegne i Europa. Det har været en udbredt skik.

Med det her fremførte om mangel på udenlandske forbilleder, bortset fra antikke, fristes man til at tro, at danske medaillører og stempelskærere med tronskiftemønterne i sin tid skabte noget nyt som omend med afbrydelser blev tradition her i landet. Så meget mere grund er der til at glædes over, at traditionen nu er blevet fulgt op, så alle interesserede kan erhverve en tronskiftemønt, der mindes kong Frederik IX's død 14. januar 1972 og dronning Margrethe II's tronbestigelse.

KLIK for forstørrelse!

Den nye tronskiftemønt er udført af medaillør ved Den kgl. Mønt Frode Bahnsen. På bagsiden har den Frederik IX's portræt med omskriften: Frederik IX Konge af Danmark 10 kroner. Her indenfor regeringstiden: 20. april 1947 14. januar 1972. På forsiden har mønten dronning Margrethes portræt og omskriften: Margrethe II Danmarks Dronning. Her indenfor dronningens valgsprog: Guds Hjælp. Folkets Kærlighed. Danmarks Styrke. Forneden Københavnsmøntens hjærte med S for møntdirektør Vagn Sørensen og B for medaillør Bahnsen.

Mønten vil blive udmøntet i møntsølv (80 vægtdele sølv og 20 vægtdele kobber), Vægt 20,5 gr diameter 36 mm. Den præges i riflet ring. Der udmøntes 400.000 stykker samt 100 stk. uden værdiangivelse. Mønten vil blive solgt til en pris af 25,00 kr. Overskuddet vil som sædvanlig gå til alment gavnlige formål. Forslag til en tronskiftemedaille er udarbejdet. Den tænkes udført til årsdagen for dronning Margrethes tronbestigelse, og er ligeledes af medaillør Bahnsen (37).

Det svenske firma Sporrong udsender også tronskiftemedailler efter tilladelse af dronningen. Portrætterne er udført af den finske medaillekunstner Raimo Heino. I Wien præges mindedukater med Frederik IX's portræt. At ikke kun officielle danske mønter og medailler fremkommer ved tronskiftet, er der i øvrigt fortilfælde for. Således sendte f.ex. den dygtige tyske medaillør Sebastian Dadler Frederik III en meget smuk oval portrætmedaille som lykønskning til hans tronbestigelse 1648. Bagsideindskriften spiller på håbet om fred og Frederiks navn: "Seht wie der Friede jetzt ziert die Welt, da Friedrich Krohn und Scepter helt." Stykket er omhyggeligt beskrevet i den førnævnte katalog over Christian V's mønter. Det pragtfulde guldstykke er stadig i Den kgl. Mønt- og Medaillesamlings eje (38). En lille særudstilling af alle de danske tronskiftemønter og medailler vil være at se i de kommende måneder i Møntsamlingens medaillerum.

(NNUM 1972 side 229-237)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt