KLIK for forstørrelse!

Anmeldelse af

Georg Galster: Danske efterligninger af fremmed mønt fra nyere tid. Særtryk af Nationalmuseets Arbejdsmark 1959, s. 109-122, med 45 møntafbildninger.

af Axel Ernst

Som fremhævet i Galsters afhandling i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1957: Fremmed indflydelse på Danmarks møntvæsen i middelalderen, anmeldt i N.N.U. Mbl. 1957, S. 232, er vi med daleren, der fra Christian III fik borgerret i Danmark, ude af middelalderen og inde i den nyere tid. Naturligt indledes Galsters nye afhandling da også med en oversigt over dalerens udmøntning fra de første tilløb under Christiern II (1516, 1558 og 1523) og under Frederik I. Som bekendt hidrører navnet daler fra den sølvgylden eller gyldengroschen, som fra 1519 blev slået i Joachimstal i Böhmen. Hos os fik navnlig de rige sachsiske dalerudmøntninger betydning, således som forbillede for Christian III.s daler 1537. Til tider trådte speciedaleren senere i baggrunden for slettedaleren (kronen), kurantdaleren og seddelpenge, men endnu den sidste i Danmark udmøntede specie (2 rigsdaler) fra 1872 havde på en ubetydelighed nær samme sølvindhold som Christian III.s daler. Nederlandsk påvirkning møder vi i den i Helsingør i 1608 udmøntede meget sjældne "løvedaler", og med handelen på Ostindien for øje sloges i 1624 den også meget sjældne piaster. Piastre sloges i 1771 og 1777 efter spansk forbillede for handelen på Østasien og Kina. Østersøhandelen søgtes fremmet ved udmøntningen af albertsdalere, hvor dog udmøntningen i 1786 i Poppenbüttel af 10600 stk. synes udfaldet. Langt større betydning fik den af Christian IV i 1618 indførte "krone", hvortil navnet hentedes fra den engelske "crown". Den blev sidst præget til Christian VII.s fødselsdag i 1771. I den nordeuropæiske handel fortrængte kronen speciedaleren, og kronen blev forbilledet for den tyske zweidrittel, der i 1690 og 1761-1765 sloges for kongehusets stammeland, Oldenburg, og i 1830 for Lauenburg. Af småmønt skal blot nævnes den under Christian IV efter russisk mønster udmøntede denning.

Denningene sloges såvel af Johan Post i København i 1619 (med cyrillisk skrift) som noget senere af Albert Dionis i Glückstadt (med tysk skrift). Et eksemplar af sidstnævnte udmøntning (som Schou 84) er afbildet Tafel 38 nr. 790 i Auktion XX, Münzen und Medaillen A. G., Basel, 15. u. 16. Dezember 1959, men når det her i en note anføres, at udmøntningen er foretaget på grundlag af en overenskomst mellem Christian IV og den russiske czar (Michael Fedorowitsch Romanow, der regerede 1613-1645), er dette ikke rigtigt, se nærmere i afhandlingen om Johan Post i N. N. Å. 1949.

De danske guldmønter er i mange tilfælde fremkommet under frenmed påvirkning. Særlig interessant er de syv forskellige sorter, som Frederik II i 1584 lod fremstille i to sæt som gave til sin ægtefælle, dronning Sophie, og. som udførligt er behandlet af J. Wilcke i afhandlingen: Frederik II.s Guldmønt 1584, optrykt i Daler, Mark og Kroner, Kbh., 1931, S. 85-90. Som bekendt savnedes "engelotten" i den af enkedronningen i 1628 til Christian IV overladte store pengesum, der indeholdt et eksemplar af hver af de seks andre guldmøntsorter. Vistnok 5 af disse forekommer i kvitteringen til rentemestrene Jørgen Vind og Sten Bech for regnskabet fra 1. maj 1629 til 1. maj 1631, hvor dog foruden "engelotten" også "ungrisch gulden" mangler, se Kancelliets Brevbøger 1633-1634, Kbh. 1936, S. 304-305, under 24. oktober 1633, men de seks sorter ("engelotten" stadig undtaget) findes udtrykkeligt anført i rentemesterkvitteringen for 28. maj 1642 (Kancelliets Brevbøger 1642-1643, Kbh. 1957, s. 168-169), her sammen med bl.a. forskellige Guldsmykker, ringe, diamanter, sølvfade foruden gammelt hvidt rusølv. Som hos Wilcke anført indgik de 6 guldmønter i 1652 i Frederik III.s kunstkammer, medens "engelotten" savnes i Holger Jacobæus' Museum Regium fra 1696, hvilket for øvrigt også er tilfældet med 2. udgave af Museum Regium ved Johannes Lauerentsen fra 1710, hvorimod hele sættet, bestående af de 7 guldmønter, findes optaget i "Beskrivelsen" fra 1791. Det kan her tilføjes, at i auktionskataloget over 1. del af grev Otto Thott's store møntsamling, hvis forord er dateret 14. december 1788, findes anført to af disse guldmønter, nemlig portugaløseren (vægt 8 ducat) og engelotten (vægt 1 3/8 ducat), se pag. 476 nr. 192 og 193. Ifølge de tilskrevne priser i mit eksemplar af kataloget solgtes de 2 guldmønter for henholdsvis 29 rdl. 0 mk., 1 skilling og 8 rdl., men det er mig ubekendt, hvor disse to mønter havnede, og det samme er tilfældet med det i Jens Vintmøls Mynt- og Medaille-Samling, 1. Hæfte, Kbh. 1804, s. 4 nr. 8 anførte eksemplar af engelotten, hvis vægt her er opgivet til 2 Sp(ecie) Duk(ater). Efter vægtangivelsen at dømme kan Vintmøls eksemplar ikke være identisk med det i L. E. Bruun's møntsamling beroende støbte ekemplar nr. 4566, hvis vægt angives at være 4,738 gram, og det synes mig også uantageligt, at det forgyldte kobbereksemplar af portugaløseren i Bruun's møntsamling nr. 4565, tidligere i frk. Bjelkes, H. H. J. Lynges, general C. T. Jørgensens og Joh. Guildals samlinger, kan være identisk med portugaløseren i grev Thotts samling. Allerede den anførte pris skulle udelukke dette. I øvrigt er der intet i Thotts og Vintmøls kataloger, der tyder på, at de der anførte mønter af det kostelige sæt skulle være støbte. Hvis dette havde været tilfældet, eller hvis Thotts eksemplar af portugaløseren havde været af forgyldt kobber, var det nok blevet tilføjet med blæk af den, der så omhyggeligt har tilføjet priser m.v. i de pågældende kataloger. Jeg har ment det af interesse at fremdrage vægtangivelserne for de i disse to gamle møntkataloger anførte mønter af sættet fra 1584. Sammenholdt med de i Den kongelige Møntsamling beroende tilsvarende mønters vægt tyder det stærkt på, at guldmøntsættet fra 1584 mindre er tænkt som egentlige mønter, men mere for at have de udenlandske guldmønters navne for øje.

Kun møntnavnene, ikke møntpræget havde Frederik II.s guldmøntsæt fra 1584 altså tilfælles med deres udenlandske forbilleder. Da enkedronning Sophie i hendes mindreårige søns, den udvalgte kong Christian IV.s navn i 1591-1593 ved den ilde ansete hamborgske møntmester Andreas Metzner og hans kompagnon Matz Pultz lod foretage udmøntning i Haderslev af bl.a. portugaløsere, se N. N. U Mbl. 1953, s. 193-198, hvorved hun muligvis kan have haft sin afdøde husbonds kærlighedsgave fra 1584 i tankerne, selv om andre forhold i hvert fald også spillede ind, fulgtes derimod det portugisiske forbillede. David Samuel Madai: Vollständiges Thaler-Cabinet, 2. Theil, Königsberg 1766, pag. 90, omtaler under nr. 2661 ved beskrivelsen af speciedaleren fra 1603 med portugaløserpræg (Schou 6) Christian IV.s udmøntning af portugaløserne i 1591 og anså disse udmøntet til brug for handelen på Ostindien, hvilket dog er ganske urigtigt, da det dansk-ostindiske kompagni først oprettedes i 1616. Handelen på Ostindien gav derimod som ovenfor nævnt anledningen til kronemøntens indførelse i 1618 og udmøntningen af piasteren i 1624.

Galster omtaler de andre guldmønter: rosenoblerne fra Kalmarkrigen, dukater, guldkroner, gylden (rhinske og ungarnske), kurantdukater (senere oftere benævnt danske dukater i modsætning til speciedukaterne, som i hvert fald under Christian VII ikke var beregnet på at kursere i selve Danmark), Christian- og Frederikdorer, og han slutter med mønterne fra Trankebar (kas, fanoer, royaliner og pagoden), overalt visende hen til deres forbilleder og meddelende mange interessante enkeltheder. - En trykfejl: s. 112, lin. 11 f.n., læs "under", ikke "over".

Arbejdsmarkens øvrige 11 afhandlinger skal ikke her omtales. Blot skal lige nævnes, at Axel Steenbergs afhandling om Brede bringer i erindring Peter van Hemert (1734-1810), hvis meget værdifulde møntsamling: Det von Hemmertske Mynt-Kabinet med katalog, udarbejdet af Chr. Ramus, efter hans økonomiske sammenbrud i 1805 blev solgt ved offentlig auktion den 10. februar 1807. I hovedbygningen i Brede havde han den smukkeste ramme om den berømte samling, hvoraf så mange sjældenheder indgik i Bille Brahes samling og nu kan påvises i L. E. Bruun's møntsamling.

(NNUM 1960 side 200-202)


Tilbage til Dansk Mønt