Dansk Halv-Sølvgylden 1531

af Axel Ernst

Ved et lykkeligt Tilfælde erhvervede Forfatteren i Begyndelsen af 1938 den ovenfor afbildede Mønt, der ganske stemmer med Afbildningen i H. H. Schou's Beskrivelse af danske og norske Mønter (Khn. 1926) Tavle 5, 1531, Nr.3. Mønten, der vejer 14,26 Gram og har en Diameter af ca. 42 mm, er ualmindelig fint præget og meget velbevaret; dog har den, som Afbildningen viser, en lille Fejl i Blanketten foroven, hvilket har medført, at det første Bogstav i Reversomskriften staar lidt utydeligt, men dog fuldt ud sikkert. - At Mønten er et Originalpræg, altsaa ikke støbt, er hævet over enhver Tvivl, hvilket navnlig viser sig i et forøvrigt meget ubetydeligt Dobbeltslag af enkelte Bogstaver i Adversomskriften. Hvorfra Exemplaret hidrører, har det ikke været muligt at faa oplyst, blot at Sælgeren skulde have erhvervet det i Schweitz, formodentlig gennem en af de mange Mønthandlere, der i de senere Aar har slaaet sig ned der.

Foruden hos Schou er Mønten tidligere flere Gange baade afbildet og beskrevet i den forhaandenværende Litteratur. - Den beskrives og afbildes saaledes i "Beskrivelsen" af 1791, S.170 Nr.99 (Tab. II 4), hvor den benævnes en Species, "støbt", men hverken Beskrivelsen eller Afbildningen er helt nøjagtig; navnlig gælder dette Rigsvaabenets Hjerteskjold, og Afbildningen er ogsaa mindre end nærværende originale Mønt. - C. J. Schives "Norges Mynter i Middelalderen" (Chria. 1865) anfører den S.148 og 164 (Tavle XVI' 26) som en "Sølvgylden" efter det støbte Exemplar i den kgl. Møntsamling i København, og endelig beskrives den som en "Joachimsdaler", støbt, 34 mm, i C. T. Jørgensens "Danske Mønter 1448-1888". (Khn. 1888), S. 50 Nr.24. -H. H. Schous Beskrivelse S.36 anfører under 1531, dels som Nr.3 en "Sølvgylden, støbt", dels som Nr.4 en "Halv Sølvgylden. Som Nr.3."

Det støbte Exemplar i den kgl. Møntsamling hidrører, som oplyst af Galster i Num. For. Mbl. XIII, S.284 Nr.5, fra et af Hielmstierne i sin Tid gjort Indkøb til Kongens Møntkabinet, hvori Mønten indlemmedes i 1749. - I Hielmstiernes "Fortegnelse paa 9 Stykker sær rare og hidtil ubekiendte Danske Guld og Sølv-Mynter som fattedes udi Kongens Mynt Kabinet" betegnes Mønten som en "Medaille eller Specie Rdr: vejer 2 Lod", og det oplyses, at han havde betalt den med 21 Rdr. -

I L. E. Bruuns Samling findes som Nr.4065 et Exemplar, der vejer 14,56 Gram, men en fornyet Undersøgelse af Mønten har vist, at Exemplaret er støbt (jfr. ogsaa Bruuns Doubletsamling 1547-49).

I H. H. Schou's Aftryksamling findes endelig et Aftryk af "en Halvspecies", beroende i Ermitagen i Sct. Petersborg. - Dette Exemplar er beskrevet i "Die Reichelsche MÜnzsammlung in St. Petersborg", 5. Theil (1842), S.17 Nr.135. - Det tilføjes her: "Diese rare Münze scheint dem Gewicht nach ein Gulden zu sein", men dette stemmer ikke med den angivne Vægt "3 90/96S.", der omregnet (1 Solotnik = 4,266 Gram) giver en Vægt af 16,80 Gram. - Reichel læser "RUDIMINI", hvilket viser, at det første Bogstav har været ulæseligt, og dette kunde tyde paa, at Exemplaret fra Ermitagens Samling enten, hvis det er præget og Vægten hos Reichel for højt angivet, var identisk med nærværende Exemplar, hvor første Bogstav jo ogsaa er utydeligt, eller at Exemplaret i Ermitagen er støbt efter dette Exemplar eller muligt efter en tidligere Afstøbning heraf. Som Svar paa en af Museumsinspektør Galster den 29. Marts 1938 rettet Henvendelse til Ermitagen er det imidlertid herfra under 29. April 1938 meddelt, at den nøjagtige Vægt af det der beroende Exemplar andrager 12,52 gr. Denne Vægt, der hverken stemmer med Udmøntning efter Mark eller Sølvgylden, gør det efter min Mening noget tvivlsomt, om det paagældende Exemplar er præget eller er en god Afstøbning.

Et Blyexemplar hos Overretssagfører Hede er sikkert støbt.

I Hielmstiernes Medaille- og Mynt-.... Samling (Khn. 1786) anføres S.222 Nr. 29 et Exemplar af Mønten, benævnet "en Species", men i den kgl. Møntsamlings Exemplar af Hielmstiernes Katalog er med samtidig Haand gjort Randbemærkningen "videtur fusus" ved dette Nr., der altsaa har været støbt.

Trods Gennemsyn af Katalogerne for saa store Møntsamlinger som Thotts, Suhms, Vintmøls, von Hemmerts, Frosts, Schubarts, Timms, Krebers, Devegges, C. J. Thomsens, Benzons, Lynges, Bechs, Guildals, Glückstadts, Schous og Haubergs har jeg ikke ellers fundet Mønten anført her i Landet, skønt man i disse - og i andre Kataloger - hyppigt støder paa støbte Exemplarer af Frd. I's store og smukke Pragtmønter. - Derimod forefindes Mønten i den udenlandske Litteratur, og her endda for første Gang. - Den forekommer saaledes i »Vollständiges Thaler-Cabinet«, 2. Auflage (Königsberg und Leipzig 1747), hvor Mønten findes beskrevet S.92 Nr.263 og med Afbildning paa Titelbladet. - Ord til andet gentages Beskrivelsen af Mønten i "Vollständiges Thaler-Cabinet... von David Samuel Madai", I.Theil (Königsberg 1765) S.85 Nr.263, men uden Henvisning til nogen Kilde. I Frisen over Fortalen til "Geneigter Leser" findes Mønten afbildet, dog unøjagtigt, idet Rigsvaabnets Hjerteskjold er 2-delt, ikke 4-delt som paa min Original, Indskriften paa Reversen er læst som SGRUDIMINI, og Mønten i det hele er mindre, kun ca. 36 mm, som paa "Beskrivelsen"s Exemplar Tab. II 4. Den benævnes "ein seltener kleiner Dickthaler". Læsningen er dog i Værkets 2. Del (Königsberg 1766) rettet til ERUDIMINI paa 1. Side i det af 4 upaginerede Sider bestaaende Tillæg (»Zusätze und Verbesserungen«), der i mit Exemplar følger efter S. 904, hvormed 2. Del i og for sig slutter. Det tilføjes her, at denne enestaaende Omskrift er taget fra "Ps. 2,10".- Madais Exemplar, der sikkert har været støbt, genfindes endelig i "Verzeichnis der auserlesenen und höchst ansehnlichen Thalersammlung des zu Halle verstorbenen Hofraths David Samuel von Madai welche den 15ten September und folgenden Tage des laufenden 1788sten Jahres auf dem Eimbeckischen Hause zu Hamburg durch den Makler Pierre Texier öffentlich verkauft werden soll" (Hamburg 1788) S.68 Nr.779: "Ein seltener kleiner Dickthaler von 1531. Madai n. 263". -Iflg. de tilskrevne Priser i den kgl. Møntsamlings Exemplar af Auktions-kataloget solgtes den for 4 Mark 14 Schilling.

Naar henses til, at Madais Thaler-Cabinets Bind I-III kun afbilder 17 Stk. af de beskrevne 5332 Nr., har man heri et godt Udtryk for, hvor sjælden denne fremragende Samler og Forfatter har anset Mønten. - Til Støtte for at Madais Exemplar har været støbt, vil jeg navnlig henvise til, at det maa antages at have været væsentlig mindre i Diameter, vel som paa Af bildningen kun ca. 36 mm. - Det er ikke troligt, at der skulde være skaaret 2 saa ensartede Stempler af saa lidt forskellig Størrelse, og som bekendt er støbte Exemplarer sædvanlig mindre end Originalexemplarerne. - Fejllæsningen af Reversomskriftens Begyndelsesord tyder ligeledes paa, at der her har været en tilsvarende Fejl som paa mit Exemplar.

Under Henvisning til Madai beskrives Mønten atter i Schulthess-Rechbergs "Thaler-Cabinet", 1. Band (Wien 1840), S.297 Nr.1005 som en Thaler, men det tilføjes, at der findes et fuldstændigt tilsvarende Exemplar i det "Schinzsche Cab.", hvor Schulthess'-Rechberg maa antages at have set det, skønt han ikke anfører nogen Vægt herfor, eller hvorvidt dette Exemplar var præget eller støbt. - Noget Katalog over den "Schinz'ske" Samling har jeg ikke kunnet finde saalidt som nogen Oplysning om, hvorledes der er forholdt med Samlingen eller dennes enkelte Stykker.

Efter denne Redegørelse for den mig bekendte Litteratur og de Kataloger, hvori Mønten beskrives, mener jeg at kunne fastslaa, at der med Sikkerhed kun kan paavises det ene Original-Exemplar, som jeg nu har erhvervet, samt at de andre foreliggende Stykker vistnok alle er støbte og da vel efter mit Original-Exemplar eller efter Afstøbninger af denne Original, i hvilken Henseende jeg navnlig lægger Vægt paa den gentagne Fejllæsning af Reversomskriftens Begyndelsesbogstav. - At Vægtangivelserne er uens for de forskellige Exemplarer, kan der som bekendt ikke tillægges nogen Betydning, hvor det drejer sig om støbte Exemplarer. - Som Følge heraf bør vel strengt taget Schou 1531 Nr.3 udgaa som en Afstøbning i større Vægt af Schou 1531 Nr.4. - Som allerede anført hos Madai er den enestaaende Reversomskrift "Erudimini qui iudicatis terram" taget fra Davids Salmer (2, Vers 10), jfr. Galster i N. F. Mdlbl. VII, p. 223. I den autoriserede Oversættelse af det gamle Testamente af 16.Dec.1931 gengives Verset saaledes: "Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder raade, I Jordens Dommere". - I lidt ændret Form genfindes dette Bibelord i "Visdomsbogen", cap. 6, Vers 1-2: "Saa hører da, I Konger, og forstaarl lærer, I Dommere over den vide Jord! Laaner øren, I, som regerer over Mængden!". - Selv om, som af Galster l. c. anført, religiøse Indskrifter ikke er enestaaende i Datidens danske Møntrækker, bl. a. paa Mark, 8 og 4 Skilling 1514 fra Frederik I som Hertug af Slesvig: "Dilexit Dominus Andream" og paa Lejrskillingerne 1523 og 1524: "Deo duce milites triumphant", er der al Grund til at sætte Omskriften paa denne Mønt saavel som paa Guldmønten, Schou 1531 Nr.1 (se nedenfor S.52): "Cor regis in manu Domini" i Forbindelse med Kongens Bekymringer i Anledning af Christiern II's da netop foretagne Indfald i Norge som Forsøg paa at generobre sine Riger. - Iøvrigt maa det erindres, at Frederik I netop i 1531 i Anledning af den forestaaende Fejde indkrævede Monstranser, Kalke og Diske fra Landets Kirker for af det derved fremskaffede Guld og Sølv at faa Materiale til Prægning af den Mønt, uden hvilken ingen Krig kunde føres. Men en saadan Forgriben sig paa Kirkens Helligdomme kunde vel alene formildes ved, at Kongen paa synlig Maade gennem Udmøntningernes Præg viste sin Gudsfrygt og sin Tillid til Gud.

I sin Af handling i "Ny kirkehistoriske Samlinger", 4. Bind (Khn. 1867-68) S.26-45, "Om Beskatningen af Kirkerne og Plyndringen af deres Klenodier i Kong Frederik I's Tid" har Dr. Holger Fr. Rørdam givet en Række nærmere Oplysninger, hvoraf fremhæves følgende.

Paa en Forsamling i København vedtog Rigsraadet den 18. December 1531, at Kongens Fogder og Embedsmænd skulde annamme "det allermeste Sølv, som stander til fangendes af alle Sognekirker", idet dog hver Kirke maatte beholde en Kalk, en Disk og en lille Sølvbuddike, hvori Sakramentet kunde bæres til de syge. - Det indsamlede Sølv skulde indsendes til Mønten og "bruges her i Riget til Rigens Nytte og Behov og ingensteds forsendes ud af Riget." Denne Bestemmelse gjaldt kun Sjælland og Skaane, men en lignende Bestemmelse skulde i Begyndelsen af det kommende Aar træffes i Jylland. - Allerede forinden var dog samme Aar indleveret til Kongen større Beløb af Kirkeguld og -sølv; jfr. Kvittering til Rentemester Christiern Hvid, dateret 30. Juni 1531, paa 100 rhinske Gylden i vægtig Guld og 4 lødig Mark forgyldt Sølv i en Monstrans, Loddet regnet for 26 Skilling danske (Kong Frederik den Førstes danske Registranter, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup (Khn. 1879) S.286). For at forsøde den bitre Pille, at der af Kirkernes Klenodier skulde slaas Mønt til Lønning af Landsknægte, der skulde forhindre Christiern II i at komme tilbage, udstedte de forsamlede Rigsraader samme Dag (18. Dec. 1531) et aabent Brev til Almuen i Sjælland og Skaane, i hvilket de søgte at fremstille Christiern II som Almuens værste Fjende. - Endvidere foreligger Udkast til et Kongebrev til Lensmanden paa Stegehus, Anders Bille, at Kirkesølvet »skulle thet siiden lade førre paa mynten och lade thet mynte tiil thenne Krigs vpphollelse...och skulle kirkeværger siiden anamme samme søllf och met thet fyrste, nor thenom aff forne...tiilsigis, føre thet til vor stad Köpnehagen."

Ifl. "Dansk Tegnelsesbog" (1551-32, Blad 40), skulde Rentemester Christiern Hvid have Kvittering for 125 lødig Mk. 5 1/2 Lod og 1 quintin forgyldt Sølv af det Sølv, som han modtog af Peder Lykke, og som denne havde oppebaaret af Kirkerne i Fyn og Laffuendt [Lolland], Loddet til 24 Skilling (se Frederik I's Registranter S.394).

Det af Rørdam, l. c. S.38-41, anførte Regnskab, der ikke er helt nøjagtigt, gengives her efter en Optegnelse i Konsistoriets Arkiv. (klik her)

Om Udmøntningerne under Frederik I kan i det hele henvises til Galsters Fremstilling: "Danmarks Mønter" i Nordisk Kultur, XXIX, (Stockholm, Oslo, Khn. 1936) S.171-176, jfr. Samme: Reynold Junges Møntmesterregnskaber (Khn. 1934), S. VI-XXIII passim. Som her anført havde Kongen 1529 skænket Johan Rantzau den Gaard i København, som Kong Hans havde indrettet til Møntsmedje, og hvis middelalderlige Kælderhvælvinger endnu bevares i Vingaardsstræde Nr.6. Gavebrevet af 5. Aug. 1529 er trykt i "Kong Frederik den Førstes danske Registranter", udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup (Khn. 1879) S.225, hvorefter Kongen skænkede "Johan Rantzau og hans rette Arvinger til evindelig Eje en Gaard ved Østerport i København, som nu kaldes Mynttergaarden og tilforn kaldtes Hr. Benedict v. Ahlefeldts Gaard, med Hus, Grund og Bygning, som nu findes derpaa, desligeste med Gaardsrum og Haverum, 119 sjællandske Alen i Længden fra den gamle Mur, som staar i sønder, og saa i norden, indtil Gaardsrummet vedtager til de Boder, som vor Rentemester, Mester Anders Glob har ladet opbygge paa vore Vegne, og 63 Alen selindisk i Bredden fra vester, som vor Kaalgaard vedtager, og saa fremdeles i øster, eftersom han har beslaget og indhegnet det." - Møntergaarden omtales dog fremdeles i den følgende Tid, saaledes 6/8 og 4/11 1529, 29/7 1530, 30/4 1532 (l. c. S.227, 237, 263, 313), og som bekendt foreligger der Udmøntninger af Sølvgylden (Schou 6), Kvart-Sølvgylden (Schou 14-17) og navnlig i betydeligt Tal af 4-Skillinger (Schou 18-37) med Aarstallet 1532, som ved deres Præg (Moneta nova Hafniensis) viser, at der ogsaa efter den gamle Møntergaards Overdragelse som Gave til Johan Rantzau er foretaget Udmøntninger i København. - Der er saaledes intet til Hinder for, at nærværende Mønt kan være slaaet i København, hvor Jørgen Drewes dengang var Møntmester. - At Mønten ikke kan være præget paa Mønten i Gottorp, viser dens Udseende klart; den vilde i saa Fald have haft Omskriften "Moneta nova Scleswicensis". - Møntværkstederne i Ribe og Aalborg saavel som de skaanske i Ronneby og Landskrona var kun i Gang en kort Tid i Frederik I's første Regeringsaar, saa disse Byer kan ikke komme i Betragtning som Møntsteder. - Tilbage staar herefter alene Spørgsmaalet, om Mønten kan være slaaet i Malmø, hvor "os elskelige Jørgen Kock, vor Mand, Tjener og Borgemester" da var Møntmester. - Som bekendt havde Rigsraadet paa Herredagen i Odense i 1526 henstillet til Kongen snarest at indløse Rigets vigtigste Mønt, Mønten i Malmø, som Jørgen Kock havde i Pant, og beholde den til Rigens Nytte og Behov, men Frederik I havde da maattet svare, at dette var ugørligt for ham, og at han endvidere ikke kunde skaffe Sølv til at lade mønte der. Faktisk var Udmøntningen da ogsaa standset i flere Aar.

I et den 13. Jan. 1530 dateret Brev (Diplom. Norv., 2. Sml. (Chria. 1852) S.811) foreslog Lensmanden paa Bergenshus, Eske Bille, Kongen paany at sætte Mønten i Bergen i Gang og udbad sig i saa Fald Kongens Befaling, om Mønten skulde stemme med Kongens danske Mønt, saa den kunde kursere baade i Danmark og i Norge, og at Kongen vilde tilskrive "Jørgenn mønthemester i Malmøø" om nærmere Oplysning om Mønten. - Som Svar herpaa tilskrev Jørgen Kock Eske Bille den 6. Maj 1530 (Diplom. Norv. ic. S813), at "her er ingen mynt mynttet her vdj Danmark, huercken gammell eller ny ther som er mynttet mere vdaff en marck purt sølff end 10 gylden, 2 1/2 marck for 1 gylden, en ort mere eller mindre paa en marck purt sølff ther fore at sølffuet reyszer seg her saa höit, haffuer myntten ligget stille saa at her er icke mynttet paa tridie aar oc haffuer ieg ingen beffalning nu at myntte vndentaget stöcket paa 1 mark og 2 marck och paa 8 skilling oc ther vdaff schal en vegne marck holle aff alle honde thre slaa mynt 14 lodt purt sølff, oc aff the stöcke som sculle gelle 2 dansche marck sculle gaa paa en vegne marck 11 stöcke, oc the stöcke som schulle gelle 1 marck 22 stöcke paa en vegne marck oc the stöcke paa 8 skilling schulle gaa paa en vegne marck 44. The fire huide skilling mynttis her icke nu i landet, men the siste fire huide schelinge som mynttedis bode her i byen oc i Kiöpnehaffuen, ther vdaff holt 1 vegne marck 5 lodt oc 2 grein oc skrode paa en vegne marck 96 stöcke..."

Naar det i dette Brev hedder, at Mønten paa Grund af den høje Sølvpris har ligget stille, saa at her (i Malmø) ikke er møntet paa 3. Aar, viser dette, at den forøvrigt højst sjældne Malmø-Søsling med Aarstal 1528 (Schou 2) er møntet i Begyndelsen af Aaret 1528. Af Brevet fremgaar endvidere, at den af Schou anførte Halv Mark (?) fra København 1529 (S.1), i Virkeligheden er en Mark, om end lidt overvægtig, idet den vejer 10,90 g i Stedet for 10,45 g. - De i Brevet nævnte 4-Hvide-Skillinger er anført hos Schou under 1525 Nr. 2-10. 2 Exemplarer af disse sjældne Mønter i min Samling (S.2 og S.3) vejer henholdsvis 2,41 g og 2,14 g, hvad ganske godt stemmer med den af Galster beregnede Vægt af 2,40 g. - Eske Billes Udmøntning (Schou 1530 Nr.1-3) fandtes iøvrigt ved Proberingen at være ringere end den danske, hvorover Kongen besværede sig ved et Brev af 7. Aug. 1530 til Eske Bille (Diplom. Norv. l. c. S.814).

Omtrent samtidig hermed lykkedes det endelig Kongen at indløse den til Jørgen Kock pantsatte Mønt i Malmø, se Brev af 19. Juli 1530 i Frederik I's Registranter, l. c. S.258, hvad der vel har været Kongen saa meget mere magtpaaliggende, som Mønten i Malmø hørte til Rigets stærkeste Fæstninger. - I 1531 udmøntes atter i Malmø (den meget sjældne Skilling, Schou 5), og fra 1532 hidrører utvivlsomt den store Udmøntning af 4 Skillinger uden Aarstal (Schou 6-17). - Med Sikkerhed kan det da næppe under Hensyn til det mangelfulde Kildemateriale afgøres, om nærværende Mønt er slaaet i København eller i Malmø.

Hvad Møntens Præg angaar, kan bemærkes, at Forside-Fremstillingen med Kongen i Tronstolen havde en Menneskealders Tradition paa Pragtmønter som denne. - Som bekendt forekommer Fremstillingen, dog med nogen Forskel, første Gang paa Kong Hans' Nobel fra 1496, hvis direkte Forbillede er den store Guldreal, som i 1487 prægedes i Holland, nærmere bestemt i Dordrecht, for den tysk-romerske Konge (og senere Kejser) Maximilian, se Galster i "Danmarks Mønter" S.164. Senere genoptoges Typen under Christiern II i 1516, 1518 og 1523 og endelig under Frederik I paa dennes Nobler, hele og halve Sølvgylden fra Ribe uden Aarstalsangivelse, men rimeligvis præget 1524 eller 1525. -

Rigsraadets Møntordning af 25. Februar 1524 (Frd. I's Registranter, l. c. S.40-42) fastsatte, at paa al Guld- og Sølvmønt skal staa "vor allernaadigste Herres og Danmarks Riges Vaaben og Navn" og paa den ene Side "Ffredriccus dei gracia rex Dacie". I Enkeltheder udviser det paa de forskellige Mønter anbragte Rigsvaaben dog ikke uvæsentlige Forskelligheder. - Angaaende det paa denne Mønt anvendte Rigsvaaben kan i det hele henvises til P. B. Grandjean: Det danske Rigsvaaben (Khn. 1926) S.178, II (Tavle VIII. 2). - Hovedskjoldet er 4-delt ved et stort Kors: 1. og 4. Danmark, 2. Norge, 3. Vender. - Midterskjoldet er ogsaa 4-delt: 1. og 4. Slesvig, 2. Holsten, 3. Stormarn, - Ogsaa Hjerteskjoldet er 4-delt: 1. og 4. Oldenborg, 2. og 3. Delmenhorst, hvis Kors her for første Gang heraldisk repræsenteres i et sammensat Skjold.

Hvad Værdi-Betegnelse har nu Mønten haft? - Det ringe Materiale, der er forhaanden af Datidens Pragtmønter, hvoraf Udmøntningerne utvivlsomt har været meget smaa, da de ikke kunde betale sig, gør Besvarelsen noget usikker. - Møntordningen af 25. Februar 1524 nævner, - foruden 23 Karats Nobler af Guld, 16 Stk. af en Mark, - hele, halve og kvarte Sølvgylden, 14-lødige, henholdsvis 8, 16 og 32 Stk. af Marken. - De udaterede senere Kongebreve til Jørgen Kock for Mønten i Malmø og til Møntmesteren i Ribe (Frederik I's Registranter, l. c. S.42) nævner - foruden Guldmønterne: 23 1/2 Karats Nobler og rinske Gylden, - af større Mønter 2-, 1- og 1/2 Marks- samt 4 Sk.-Stykker, alle 14-lødige, henholdsvis 11, 22, 44 og 88 Stykker af Marken. - Vægten af den foreliggende Mønt stemmer dog ikke overens med denne Markudmøntning, hvorefter 2-Marken skulde veje 20,91 og Marken 10,45 Gram. - Flere Breve fra 1531 (af 3/4, 7/4 og 1/9 1531, Frd. I's Registranter, l. c. S.282-283 og 288) omtaler Summer bl. a. i "Jochimsdalere", hver regnet lige saa god som 3 Mk. danske, medens samtidige Angivelser af Beløb i "Mk. danske" ses at have bestaaet i "danske Hvider", "danske Penninge", "dobbelte lubske Skillinger og i rhinsk Guld", hvilket just ikke tyder paa, at danske 2- eller 1-Mark-Stykker har været forhaanden. Nogen Sikkerhed for, at der med "Jochimsdalere" er sigtet til danske Mønter, haves ikke. - En Tilladelse til Raadmand Jacob Mikkelsen i Malmø (fra Dansk Tegnelsebog 1531-32, Blad 105 b, se Frd. I's Registranter, l. c. S.455) til, at denne paa Mønten i Malmø maa lade mønte 60 lødige Mark Sølv "under saadant Pagament og Korn, som Mønten nu slaas", kunde tyde paa, at der efter 1524 er udkommet en ny, nu tabt, Møntordning, men ganske vist synes Møntregningen nu stadig at ske i "Mark dansk", se et Brev i Tegnelsesbogen, Blad 125 (l. c. S.466) til Møntmesteren i Malmø om at give Johan Urne 2000 Mark danske af Mønten til Hjælp til at betale Baadsmænd og Slotsfolk med. - Udelukket er det ikke, at Kongen til sit private Kammer kan have ladet slaa Mønter, der ikke i Korn og Skrot stemmede med Markudmøntningernes Forskrifter. - I Vægt stemmer nærværende Mønt godt med den af Schou anførte Halv~Sølvgylden fra 1532, hvoraf Eksemplarer hos L. E. Bruun vejer for prægede Exemplarer 14,4 og 14,3 Gram (Bruun 4071 og 4073, Schou henholdsvis Nr.8 og 10), samt med en Sølvmønt med Præg som Ribe-Noblen uden Aarstal, Schou 5, Vægt 14,20 Gram, der som Unicum findes i den kgl. Møntsamling i København se N. F. Mdlbl. XIV, S. 144-145. - I Mangel af sikrere Oplysninger finder jeg det da rettest at anse nærværende Mønt for en Halv~Sølvgylden, som udmøntet efter Møntordningen af 25. Febr. 1524 brutto skulde veje 14,375 Gram.

Lignende Vanskeligheder frembyder iøvrigt Udmøntningen af Frd. I's Guldmønter. I det ovenanførte Regnskab er det oplyst, at Anders Bille lod mønte 21 Nobler til en samlet Vægt af 878,7 g og 1 "tyk" Nobel til en Vægt af 40,44 g. - Dette stemmer ikke med Møntanordningerne af 1524, der fastsætter Udmøntning af Nobler, henholdsvis 23 og 23 1/2 Karats, til 16 Stk. paa en Mark, hvilket kun vilde give en Vægt af 14,375 Gram. - Jeg er derfor tilbøjelig til at antage, at "21" (xxi) i Regnskabet skyldes en Fejlskrift, vistnok for "61" (lxi), og i saa Fald vilde Udtrykket "1 tyk Nobel" ogsaa blive mere for staaeligt som sigtende til en 3 (?) dobbelt Nobel. - Udmøntningen synes bevaret i den af Schou anførte Nobel (?) af Aar 1532 Nr. 1, jfr. "Beskrivelsen" Tab. IX 2 og IX 3 (Nr.100 og 101): 13,55 g og 15,08 g. - I "Nye danske Magazin" VI (Khn. 1836), S.65-70, findes trykt en Fortegnelse over Kong Frederik den Førstes Efterladenskaber af Guldkæder, Klenodier, Guld, Sølv og rede Penge (1533). - Der nævnes her bl. a. "VI gulden stucke van kon: Maits: eygen munte", der i Registret anføres mellem "4 grote Portugallosische Stucke Crosaten" (d.v.s.: Portugaløsere) og "45 dubbelte Ducaten". - Efter Placeringen henviser dette muligvis til ovennævnte Mønt. - I samme Register anføres "1571 Rynische Goltgulden, van kon. Mait: eygener munte". Det er uvist, om herved sigtes til de rhinske Gylden fra Malmø 1527 (Schou 1-3), fra Slesvig 1531 (Schou 1-4) eller Slesvig u. A. (Schou 1-4); muligt omfatter Summen flere af disse Udmøntninger. - Endelig nævner Registret: "172 fyne gulden van kon; Mait: eygenem slage, dat Stucke vngeferlich so gudt alse 2 golt guldenn". Denne Udmøntning kendes aabenbart ikke mere. - Den af Schou 1531 Nr. 1 anførte "Rhinske Gylden" afviger i Type ganske vist fra alle andre rhinske Gylden, men selv om den skulde være af det finere Dukatguld, er det udelukket, at den kan værdsættes til 2 Guldgylden. - Schou 1531 Nr. 1 kendes iøvrigt kun i 3 Expl., nemlig i Møntkabinettet i Khn. (B. 97, indfattet i Ring og Øsken), indkøbt i 1749, se Den kgl. Mønt-og Medaillesamling 1932-33, S.74-75; hos L. E. Bruun (Nr.4063 fra Bille-Brahe, V. 3,25 g) og i Ermitagen. - Overfor de i Registret anførte Summer i fremmed Guldmønt (bl. a. 19.658 franske Kroner og 8000 rhinske Gylden) har Frederik I's Guldmønter dog kun udgjort en meget ringe Del.

(NNÅ 1938 side 41-52)


Tilbage til Dansk Mønts forside