Om en hidtil ukendt Viborgpenning fra kong Niels og om en dansk kongeætlings udmøntning i Alt-Lübeck

af Axel Ernst

Omtrent 6 Km. nordvest for Lübeck, ved Schwartaus Udmunding i Trave laa Lübecks Forgænger, den slaviske Byplads Ljutka eller Alt-Lübeck, der blev fuldstændigt ødelagt i 1138 af nærboende slaviske Stammer. Det nuværende Lübeck, grundlagt i 1143, voksede under den mægtige Hertug Henrik Løve op til at blive den vigtigste Handelsby ved Østersøen paa Bekostning af de gamle Handelsbyer Hedeby-Slesvig og Bardowiek. Atter ser vi, hvad den tidlige Middelalder Gang paa Gang giver Exempler paa, at Byer opnaaede en hurtig Opblomstring for så efter kort Levetid at blive ødelagt uden at kunne rejse sig igen, - andre Exempler er Dorestad og Birka, - medens nærliggende Pladser overtager deres Rolle og lever videre som Handelscentrer.

Om Alt-Lübeck (Ljutka) og Byens historiske Betydning er vi velunderrettet gennem den af Præsten Helmold i Bosau (ved Store-Plönersøen) skrevne Slaverkrønike (1), hvis 1. Del er skrevet efter Biskop Gerolds Død den 13. August 1163, medens Krønikens 2. og mere kortfattede Del er skrevet tidligst i 1172. Som bekendt er Helmolds Slaverkrønike en vigtig Kilde ogsaa til Danmarks middelalderlige Historie, navnlig i Slutningen af det 11. Aarh. og langt ind i det 12. Aarh. Oplysningerne om Alt-Lübeck findes her i Krønikens 1. Del, Kapitlerne 20, 34, 36, 41, 48-49 og 53-55.

Alt-Lübeck synes allerede at have haft en vis Betydning under Venderfyrsten Gottschalck (Gudskalk) og var vel da den betydeligste By i Wagrien som Fyrstens Hovedopholdssted. Om denne Fyrste erfarer vil at han ca. 1029 var traadt i Tjeneste hos "Danernes Konge, der hed Kanut (Knud den Store), blev hos ham i mange Dage og Aar og kom ved sine mange Krigsbedrifter baade i Normannien og Anglien i Ry for sin Djærvhed, saa han til Løn for sin Kækhed fik en Kongedatter til Hustru" (2). Ved Svend Estridsens Hjælp opnaaede Gottschalck sin Faders, Fyrst Utos Herredømme i Venden, og sandsynligvis har han ved den Lejlighed ægtet Sigrid. Men omtrent 20 Aar senere blev Gottschalck i Sommeren 1066 myrdet under en stor hedensk Opstand, og Sigrid blev fanget sammen med sine Kvinder i Mecklenburg, hvorpaa hun blev pisket og nøgen jaget ud af Landet. Det lykkedes dog i 1093 deres Søn, Henrik, blandt andet ved dansk Hjælp, at genvinde Herredømmet over den østlige Del af Holsten (Wagrien) og store Dele af Obotriternes Land. Som "rex Slavorum" havde han Hovedsæde i Alt-Lübeck, der efter Mordet paa Gottschalck havde befundet sig i Tilbagegang eller dog var stagneret, men nu fik et nyt og betydeligt Opsving, som varede ved til Henriks Død i 1127. Som bekendt gjorde Henrik omkring Aar 1100 Krav paa sin Mødrenearv i Danmark, og da Arven blev forholdt ham, hærgede han Danmark, Kong Niels indsatte da i 1115 sin Brodersøn, Knud Lavard, der var Søn af Erik Ejegod og saaledes Fætter til "Slaverkongen" Henrik, som jarl i Sønderjylland, og efter mange Stridigheder lykkedes det Hertug Knud Lavard at bringe disse Fejder indenfor det danske Kongehus til Ophør.

Efter Henriks Død i 1127 begyndte Alt-Lübecks Tilbagegang. Henriks Søn og hans Sønnesøn blev begge myrdet i 1129, og nu lykkedes det Knud Lavard gennem sin Fosterfader, Saxerhertugen Lothar, der imidlertid var blevet tysk Konge under Navnet Lothar II, at opnaa Fyrsteværdigheden over de vestlige Vender, som hvis Konge eller Knés han blev kronet i 1129. Knuds Kongeværdighed blev dog kun af kort Varighed, idet han myrdedes af sin Fætter Magnus, Kong Niels' Søn, i Haraldsted Skov den 7. januar 1131, og Fyrsteværdigheden over Venderne gik nu over'til Henriks Fætter Pribizlau, under hvis Regering Alt-Lübeck blev grundigt ødelagt af slaviske Stammer i 1138. Om Knud Lavard under sin kortvarige. Kongetid i videre Omfang har opholdt sig i Alt-Lübeck, er vistnok tvivlsomt. Helmold fortæller (I. 49), at han satte sig fast paa et Bjerg, som fra gammel Tid kaldes Alberk (d.v.s. Segeberg), og at han under flere Besøg i Wagrien tog Ophold i Faldera (d.e. Neumünster), samt at han i Lubeke lod den Kirke indvie, som Henrik havde bygget. I øvrigt bevarede Knud Forbindelsen med Slesvig, som vel nok har været hans egentlige Opholdssted ogsaa som Venderkonge.

Siden 1852 er der med Mellemrum foretaget systematiske Udgravninger i Alt-Lübeck (3), og selv om Resultatet af disse Udgravninger i numismatisk Henseende, hvad selve de fremdragne Mønter angaar, ikke har været særligt rigt, er der gennem Udgravningerne paa et enkelt Punkt kastet et interessant Lys over Møntforholdene i den gamle By. Ved Udgravning i 1949 indenfor Borgvolden fremkom 3 enkeltfundne Mønter, hvoriblandt en Roskildemønt fra Svend Estridsen. Paa Grund af Møntens daarlige Konserveringstilstand lader det sig dog ikke afgøre, om Mønten er af Haubergs (4) Type 36 eller Type 39. Naar Hatz pag. 69 daterer denne Mønt til 1060'erne, er dette dog vel for sen en Datering, saafremt Mønten er af Haubergs Type 36. De iøvrigt i Alt-Lübeck fundne Mønter er væsentligt saakaldte "nederelbiske Agrippiner" (5), der utvivlsomt er udgaaet fra Bardowick, men hvoraf nogle af de yngre muligt kan bidrøre fra de slaviske Østersøegne, ja vel endog kan være udgaaet fra Alt-Lübeck, uden at noget sikkert herom dog kan fastslaaes. Ved Udgravningerne i 1852-57 og i 1881 fremkom imidlertid henholdsvis 2 og 1 Expl., altsaa ialt 3 Exemplarer, af en hidtil ikke nærmere stedfæstet Møntgruppe, af Hatz betegnet som "slavisk Udmøntning", afbildet hos Hatz som A 2-3 og B l.

Tidligst er en Mønt af denne Gruppe kendt fra det norske Møntfund, der i 1840 blev fremdraget i Dæli i Hedmarken, og som maa være nedlagt ca. 1200. Det er beskrevet af C. A. Holmboe (6). I begge Udgaver er Mønten afbildet Tab. IV. 185 og indordnet under "Numi incerti. a. solidi."', uden nogen Vægtangivelse, men med følgende Beskrivelse: "Ĉdes formæ insolitæ./ Crux, figuris incertis cincta." Senere har H. Grote i Münzstudien III (Leipzig 1863) pag. 285 (Tfl. 10.75) drøftet Exernplaret fra Dæli-Fundet saavel som 2 lignende Exemplarer fra hans egen Samling, og H. Dannenberg publicerede i Die deutschen Münzen der sächsischen und fränkischen Kaiserzeit, Bd. II (Berlin 1894), pag. 752 som Nr. 1863 (Tafel 100) et Exemplar af denne Møntgruppe fra Møntsamlingen i Eremitagen i St. Petersburg med følgende Beskrivelse: "o. U. (d. v. s. ohne Umschrift) Thurmgebäude, Rev. +VOT P (spejlvendt) ... HO verziertes breites Kreuz", svarende til Nr. 58 c i det nedennævnte Fund fra Prag. Nogen Proveniens giver Dannenberg ikke, og Mønten omtales ikke nærmere af ham i Bd. III (1898) pag. 770, hvor der gives en Oversigt over Møntfundet fra Prag.

I 1894 fremkom ialt 6 Mønter af denne Gruppe i det af J. Menadier i Berliner Münzblätter 1897 beskrevne Møntfund fra Prag (7), der for dansk Numismatik har særlig Interesse ved Forekomsten af en af Oluf Hungers senere Lundemønter (Hauberg T XII.4) (8).

I 1908 erhvervede Den kgl. Møntsamling i Yøbenhavn gennem den københavnske Mønthandler E. H. Kirchhof et Exemplar af denne Møntgruppe, svarende til Dælifundets Exemplar og Hatz pag. 55 B Nr. l. Mønten er her indført som K.P. 1145 og vejer 0.42 gr. Den kan føres tilbage til Leo Hamburgers Mønthandel i Frankfurt a. M. (9) og afbildes her som Fig. 1.

Wilhelm Jesse: Der wendische Münzverein (Lübeck 1928) betoner pag. 40, at dansk Indflydelse i det 12. Aarhundrede var fremherskende i Nordtysklands vestlige Østersøegne, og finder, at denne danske Indflydelse ogsaa spores paa disse smaa Mønter med Dobbeltkors og Taarnbygning, kendt fra Møntfundene fra Dæli og Prag. Han kommer til det Resultat, at disse Mønter "offenbar in den nördlichen SlavenIändern entstanden sind". og et Exemplar heraf, af Vægt 0.52 gr., beskrives og afbildes pag. 226 som Nr. 76 med Betegnelsen "Slavisch". Omskriften paa dette Exemplar, læser Jesse som +NIITEIHEIT og henviser iøvrigt til Dannenberg 1863, Dælifundet (efter Grote 1863) og Pragfundet Nr. 58-59, idet han med Hensyn til Mønternes Hjemsted følger Menadier, der i Beskrivelsen af Pragfundet fastslog, at "nur das nördliche Wendengebiet kann in Betracht kommen".

Reversfremstillingens Dobbeltkors og navnlig Mønternes hele "Fabrik" minder i nogen Grad om de af Hauberg (Tab. XIII. 14-16) til Ribe henførte Penninge fra Kong Niels, hvortil maa føjes den i L. Chr. Petersens Møntsamling I (1917) som Nr. 459 (afb. Tavle V) beskrevne Mønt, der skal være fundet i Odense og nu beror i Fyens Stiftsmuseums Møntsamling i Odense. Allerslevfundet (10) indeholdt eet Expl. af Haubergs Type 12, Særslevfundet henholdsvis 17 og 6. Expl. af Typerne 13 og 14, Store Frigaardfundet (11) henholdsvis 1/2 og eet Expl. af Typerne 12 og 14, og endelig blev af Type 14 eet Expl. i 1878 fundet ved Gaarden Stöfs, et Par Kilometer Nord for Lütjenburg i Kredsen Plön i Østholsten. Handelmann, der publicerede Mønten i 1887, antog den for at være af slavisk Oprindelse (12).

Forekomsten af Exemplarer af denne slaviske Møntgruppe i Fundet fra Prag, der vel er nedlagt ca. 1130 eller kort Tid derefter, giver os det vigtige Bidrag til Gruppens Datering, at den vel maa dateres til senest omkring 1130 eller dog faa Aar derefter. Paa den anden Side er Gruppen næppe meget ældre, men kan vel henføres til 1100-Tallets første Aartier, maaske ca. 1110 eller Aarene derefter op til ca. 1130 eller kort derefter. Som Møntgruppens Hjemsted har Hatz pag. 70-77 med udførlige og, som det synes mig, overbevisende Grunde henvist til Alt-Lübeck, og herved finder man en naturlig Forklaring paa Forekomsten af Roskildepenningen fra Svend Estridsen, fremdraget ved Udgravningerne i den gamle By, selv om denne enkelte Mønt i sig selv ikke siger saa forfærdelig meget, men navnlig paa Slægtskabet med de ovennævnte jydske Penninge. Til disse kan føjes en i aller nyeste Tid fremkommet Mønt fra Kong Niels af en hidtil ukendt Type. Georg Galster har velvilligt givet mig nærmere Oplysninger om denne Mønt, der vel maa henføres til Viborg. Mønten, der vejer 0.44 gr., har paa Adversen et kronet Brystbillede med Kuglescepter, hvorom Omskriften + NICOLAV-RE, paa Reversen i en, Ring et dobbeltliniet Kors, hver Arm endende med 3 smaa indadvendte Buer, medens der i Korsets Midte findes en firbuet Ramme, hvori et Punkt. Af Omskriften kan læses +V V .... - Rimeligvis kan dette læses som en Angivelse af Viborgs Navn, jfr. Mønterne fra Svend Estridsen, Hauberg Type 65, Harald Hen, Hauberg T. 6, Knud den Hellige, Hauberg Type 12, og den tidlige Hulpenning fra Valdemar den Store, Hauberg Type 17. Mønten fremkom som den ældste af 35 Mønter i et Fund i Ginnerup Kirke paa Djursland (Randers Amt, Nørre Herred) og er kort omtalt i Nyt og Noter fra Nationalmuseet Nr. 5. januar 1958, S. 3, samt i Nationalmuseets Arbejdsmark 1958, S. 23 Fig. 3. Den afbildes her som Fig. 2.

Hatz omtaler pag. 74-75 de metrologiske Vanskeligheder, der er forbundet med at indordne den lille slaviske Møntgruppe under en for Datidens tyske Udmøntninger ellers kendt Møntfod, og kommer til det Resultat, at "Wir haben in diesen Münzen wohl eher eine Art von Lokalwährung nach einem leichten, neuen Münzfuss zu sehen." Det kan hertil bemærkes, at man ved Udmøntningen af disse lette Mønter i Alt-Lübeck formentlig ikke blot har søgt Forbillederne med Hensyn til Præget i de jydske Penninge, men muligt ogsaa herfra har hentet den lette Møntfod, hvorefter de jydske Penninge paa Niels' Tid blev udmøntet i Ribe og, som den nu fremkomne Mønt fra Viborg viser, i denne By. Forbindelsen mellem den danske Kongeslægt og Slaverkongen Henrik som Dattersøn af Svend Estridsen og altsaa i nærmeste Slægt med dennes successivt regerende Sønner som Konger i Danmark har vel, uanset de Arvestridigheder, der medførte bitre Familiestridigeder, næppe udelukket, at han, da Tiden af Hensyn til den økonomiske Udvikling i hans slaviske Rige gjorde det naturligt at lade udmønte i Alt-Lübeck, har søgt til Danmark, som han kendte saa godt, efter Forbilleder baade i Præg som i Vægt for den nye Udmøntning. Hatz har pag. 74 som formodet Tid for Udmøntningen antaget "die 20er und 30er Jahre des 12. Jahrhunderts". Som Møntherre antager han i første Række Slaverkongen Henrik og eventuelt hans Efterfølgere fra 1127-1138. Efter min Opfattelse kan man i nogen Grad indskrænke dette Tidsrum. De urolige Aar efter Henriks Død i 1127 indtil Knud Lavards Erhvervelse af Kongeværdigheden i 1129 saavel som Urotiderne efter Mordet paa Knud Lavard i 1131 og indtil Byens Ødelæggelse i 1138 gør Udmøntningen i disse Aar mindre sandsynlig, rent bortset fra, at en saa sen Udmøntningstid som efter Knud Lavards Tid kun vanskeligt lader sig bringe i Overenstemmelse med navnlig Pragfundets formentlige Nedlægningstid og Forbilledernes, de jydske Mønters Udmøntningstid. Med størst Sandsynlighed maa som Møntherrer vel antages Henrik eller Knud Lavard, og da sidstnævntes Regeringstid kun var af ret kort Varighed og hans Ophold i det nyvundne slaviske Rige vel har været noget. begrænset under Hensyn til den Tilknytning, han stadig bevarede til Slesvig, er det vel indtil videre mest antageligt at henføre Møntgruppen til Henrik. Man kunde muligt ogsaa tilføje, at dansk Indflydelse paa Udmøntningen vel havde været endnu større, om Udmøntningen tilhørte Knud Lavard, der som jarl i Sønderjylland (Slesvig) sikkert ikke har haft nogen Møntret.

(NNÅ 1957-58 side 115-123)


Noter:


Summary

Axel Ernst: The Coinage of a Danish Royal Descendant in Old-Lubeck and a Coin of King Niels hitherto unknown.

Old-Lubeck, formerly situated 6 kilometres NW of Lubeck, was the most important town in Vagrien, where Henric, a son of Gottschalck and the Danish king's daughter, Sigrid, was a "knes", 1093-1127. After the murder of Henric's son and grandson in 1129, the earl of Slesvig, Cnut Lavard, Henric's cousin, obtained the dominion of the western Vends. Cnut Lavard was killed by his cousin Magnus, the son of king Niels, at Haraldsted in Sealand on january 7th, so in Vagrien he was succeded by Pribizlav, another cousin of Henric. In his days Old-Lubeck was destroyed by other Slav tribes.

In the article quoted in note 3 Dr. Gert Hatz has dealt with coins found at the systematic excavations at Old-Lubeck. Among these attention is called to a coin found in three specimens. It has earlier appeared in the hoard from Daelie, Norway 1840, and in the Prag-hoard, 1894 (6 specimens), Dannenberg 1863. On pag. 55 B no I Dr. Hatz traces the coin back to Old-Lubeck.

Danish influence has earlier been supposed -and this presumption is verified by a Viborg coin from King Niels, which has lately been found in the church at Ginnerup in Jutland. The Old-Lubeck coin will more likely be dated back to Henric rather than to his successors.


Tilbage til Dansk Mønt