De saakaldte kong Hans' Sølvgylden

af Georg Galster

I vort nutidige Standardværk fra 1926, H. H. Schous Beskrivelse af danske og norske Mønter, opføres S. 14 under Kong Hans Nr. 9- 18:

"Sølvgylden. Konge (Hellig Knud) staaende med Glorie, mellem Fødderne med Oldenborgs Vaaben; derom smaa Buer med Blade, Bølgering og glat Ring. Bs. 3 Løver i paa stort Kors, Bølgering og glat Ring. Kendes kun støbt". De anførte Forskelligheder er uvæ,sentlige: manglende Punkter, for , de nævnte Smaabuer og Ringe. Der er ikke nogen Forklaring paa, hvorfor disse støbte Mønter er optaget her mellem ægte, præget Mønt; kun paa Titelbladets Bagside (S. 12) er tilføjet: "Hvor Sølvgyldenerne er fremstillede, vides ikke, og disse støbte Mønters Ægthed er omtvistelig." - Schou har øjensynlig fulgt Dr. J. Wilckes Opfattelse, "at der fra Kong Hans Tid til 1551 var slaaet forskellige Gylden, Gyldengroschen eller Speciedalere i Danmark, ja nogle var endog Støbninger, der, naar Stemplerne sprang, støbtes over de prægede, selvfølgelig uden nøje justering." (1)

Dette, at støbte "Sølvgylden", saaledes havde været gængse Mønt i Kong Hans' Tid (sammen med nu ukendte prægede Stykker) var en ret udbredt Antagelse blandt Samlerne; saaledes opkøbte Grosserer L. E. Bruun, hvad han kom over af formentlig gamle Støbninger (2). Og paa de Prospektkort, som Den kgl. Mønt, og Medaillesamling lod fremstille 1922, figurerer ogsaa "Hans. Sølvgylden". Men medens Schou ændrede sin Opfattelse og ikke medtog disse Støbninger i sin Auktionskatalog af 9. juni 1927, og medens undertegnede i et Foredrag i Norsk numismatisk Forening den 17. Aug. 1928 hævdede, at de alle var Forfalskninger (3), fastholdt Dr. Wilcke sin Opfattelse i Optrykket af sin Artikel i Bogen: Daler, Mark og Kroner 1481-1914 (Kbh. 1931) S. 50. Intet Under, at disse Støbninger gaar igen i Auktions- og Salgskatatoger indtil de seneste Aar, uden at Forfalskningen understreges.

Det kan da maaske være Umagen værd at se lidt paa Møntens Historie. - Det maa her straks paa Forhaand fastslaas, at den ikke kendes fra noget Fund, og at den ikke nævnes i Aktstykker eller Breve fra Datiden eller hele det 16. Aarhundrede. - Den første Sølvgylden eller Guldengroschen blev slaaet i Hall i Tirol 1484; den blev efterlignet og slaaet fra 1519 i Joachimsthal i Böhmen og vandt almindelig Udbredelse under Navnet Joachimsthaler, forkortet til Thaler (Daler). Den naaede paa sin Sejrsgang Bremen 1511, men Lybæk først 1537, Lyneborg 1546, Vismar 1547 og Hamborg 1553 (4). Det er da forbausende tidligt allerede i Christiern II's Møntordning af 1514 at træffe "Sølvpendinge paa en Gylden Stykket" og derefter udmøntede Sølvgylden med Aarstallene 1516, 1518 og 1523. - Markstykker til en Værdi af 2/3 Sølvgylden blev udmøntet i Hamborg og Lybæk 1506, i Sverige 1512 (5) og i Holsten 1514; det vilde følgelig ikke være helt urimeligt, om Kong Hans i sine sidste Aar havde fulgt Exemplet og ladet slaa Markstykker eller Sølvgylden. Men de kendtes altsaa desværre ikke, og den hamborgske Boghandler Berndt Arndts opfyldte sikkert et Savn, da han i sin "Müntz-Buch", hvis Efterskrift er dateret den 20. Maij Anno 1610, øverst Side 48 afbildede "Johann König in Dennemarck Thaler" (6). Nu er Arndts' Møntbog ikke nogen Haandbog for Købmænd i samme Grad som det 16. Aarhundredes nederlandske og tyske Valvationsbøger, men den gengiver ogsaa romerske Kejsermønter, (falske) jødiske Shekler, nyere Skuepenge (paa Titelbladet saaledes Christian IV's Kronings- og Bryllupsmedaille fra 1596/97) m. m. Han forsøger da heller ikke at værdsætte de forskellige Mønter, og han kender kun een Værdiangivelse (for gangbare Mønter), det ofte gentagne "Diese Thalers seindt werth / Meisznischwerung / 24. g. Lübeckischwe. 32. ß." Han har tydelig nok ikke haft mange af sine Mønter i Haanden, men afbilder de fleste efter ældre Tegninger; der er derved fremkommet mange Misforstaaelser og Fantasimønter (7).

KLIK for forstørrelse! Rhinsk Gylden.

Saaledes er Frederik I's ovennævnte Mark fra 1514 og Christian III's Mark fra 1535 gengivet som Thalere, den første endog med ovenanførte Værdsættelse, som om den var gængs og gæv. Det vilde derefter ikke være mærkeligt, om hans Forlæg havde været en Tegning af Kong Hans' velkendte rhinske Gylden, der her er sat op i Thalerstørrelse. De svarer jo nøje til hinanden i Tegningen, blot har "Thaleren" indenfor Omskriften paa begge Sider en Buefrise, som ogsaa kendes fra Sten Sture den Yngres ovennævnte Markstykker fra 1512. Berndt Arndts' Münz-Buch udkom uændret i Frankfurt am Mayn hos Jacob de Zetter 1631, blot med andet Titelblad, Fortale og Register, og blev i denne Udgave endnu mere udbredt blandt de Samlere, der efterhaanden fremstod i Løbet af det syttende Aarhundrede. Kong Hans' Daler kom herefter til at staa paa Samlernes Desideratliste, saaledes som vi ser den nævnt i Mules Fortale og Efterskrift til sit af Thomas Bartholin 1670 udgivne Katalog (8).

I det hamborgske, halvvejs numismatiske Ugeskrift, Historische Remarques über die neuesten Sachen in Europa, 33. Woche 15. Augusti. 1702. S. 257 er afbildet og beskrevet "Johannis, Königs in Dennemarck / Schweden und Norwegen Thaler". Der hedder derefter: "Dieser Thaler ist so ungemein rar / dasz er auch von vielen vor erdichtet gehalten worden / wiewohl ein Abdruck davon in dem Franckfurter Müntz-Buch de 1631. pag. 40. [sic!] zu sehen. Es ist aber an dessen Aufrichtigkeit gantz nicht zu zweifein / massen der hier befindliche Kupferstich nach dem wahrhafften sehr wohl conservirten Original gemachet. Selbiges besitzet Herr Olaus Törnflycht aus Schweden / welcher auf seinen drey jährigen Reisen durch Deutschland / Holland / Engelland / Franckreich und Italien ein sehr curieuses Cabinet gesammlet / diesen Thaler in Paris von einem gebohrnen Schweden (der solchen in Copenhagen von einem Bürger an sich gebracht) vor 30. Species Rthlr. darein erkaufft / auch die Güte gehabt nebst vielen andern Raritäten uns zu communiciren." Derefter berettes udførligt om Kong Hans' Historie, og Møntens Fremstillinger kommenteres: "Aus der Umbschrifft dieser Seite: MONETa ARGENTea REGNI DACIaE (Silber-Müntze des Königreichs Dennemarck) erhellet unwiedersprechlich / dasz dieses keine Medaille, sondern eine wahrhafftige zweylöthige Müntze oder Thaler / und zwar von dieser Sorte in denen Nordischen Quartieren der erste sey. Welcher umb so viel rarer / weil man in des Herrn Oligeri Jacobæi Musæo Regio nichts davon findet." Artiklen slutter med Beskrivelsen af fem smaa Mønter fra Kong Hans hos "Mr." Törnflycht: Skilling fra København, Hvide fra Malmø og Aalborg, Ørtug fra Vesteraas og Stockholm. - Hvor Törnflychts Exemplar siden er blevet af, er ikke oplyst, men det omtales af C. F. Berch i hans Beskrifning öfwer Swenska Mynt (Upsala 1773) S. 36, hvor han beskriver Kong Hans' danske Mønter: "Afritad efter Herr Olof Törnflychts exemplar uti Hamburg. Historische Remarques A:o 1702. p. 257. Owist, om denne Riksdajer någonsin blifwit präglad. Keder kunde intet annat se, än at Törnflychts war guten, och konstigt uparbetad; så är Drottningens; så skal ock, som några gransynte berätta den wara som ligger i Kongl. Danska Cabinettet." - Naar Schou paa et af sine Stanniolaftryk (ad S. 9), der opbevares i den kgl. Mønt og Medaillesamling, har noteret: "Skal være en Kopi af en ved en Brand i Hamburg 1604 ødelagt Original", er det rimeligvis en Sagndannelse, der kan grunde sig paa ovennævnte hamborgske Publikation (og Hamborgs Brand 1842?). - Olof Törnflycht var født den 16. November 1680 og var altsaa dengang 21 Aar gammel; paa denne Rejse fik han i Wien en Portrætmedaille og en jeton udført af Bengt Richter (9). Han døde som Greve og Rigsraad 1737. Man tør vel ikke forudsætte stor Erfaring som Møntsamler hos den unge Mand, og det er naturligt, at han ikke har kunnet skelne mellem en præget Original og en Afstøbning. Netop disse Aar var frugtbare paa Forfalskninger, man behøver blot nævne Hedemora-præsten Nils Rabenius, som sikkert havde adskillige ukendte Værkfæller (10). Og kunde Datidens Samlere ikke faa Tag i en ægte Mønt, var de ogsaa glade for en Kopi eller en ren Fantasimønt, der kunde udfylde et Hul i Rækken.

Det er i al Fald paafaldende, at det kgl. Myntkabinet i København just ved samme Tid maa have erhvervet sit første Exemplar. Det blev publiceret 1710 af Johannes Lauerentzen i anden Udgave af Museum Regium som Nr. lc af Kong Hans Sølvmønter, hvor der efter Beskrivelsen følger en vidtløftig Kommentar, der gengives her i Oversættelse:

"Det er vel en to Lods Mønt (uncialis numus), men ikke en Rigsdaler (Thalerus imperialis), som den almindeligvis kaldes, fordi den fremtræder som en Daler i Størrelse og Vægt; thi der er ikke fremkommet nogle to Lods Mønter med denne Konges Navn i hans Tid. De første Dalere af Navnet udgik jo fra Jochims Thal i Böhmen og blev slaaet af Sølv herfra af Greverne Schlick Aar 1519. Derfor blev de ogsaa benævnt Jochims Thaler eller afkortet Thaler, som er paa to Lod. Men Kong Hans var før dette Aar ophørt at være i Live, død Aar 1513, saaledes at han ikke har kunnet slaa Dalere med dette Navn. Da der virkelig findes Sølvmønter af omtrent samme Størrelse, men lidt tungere end Dalerne slaaet af Ærkehertug Sigismund af Østrig Aar 1486 og prægede med samme Aarstal, som dengang kaldtes, ikke Thalere, men "Tykmønter", paa Tysk Dicke Pfenninge, maa man sige, at Kong Hans som den første i Danmark har villet slaa ogsaa saadanne Mønter til Efterligning; men under hvilket Navn de da skulde have gaaet, er os ikke nok bekendt, om ikke, som vi ovenfor har sagt ved samme Konges Guldmønter, det i Kejser Ferdinands Møntforordning, Müntz-Ordnung, af Aar 1559, trykt blandt det Romerske Riges øvrige Forordninger i Maintz Aar 1660, skal være blevet kaldt "Sølv-Stykker", da de sammesteds omtales under Navnet "Dännemärckische gantz Silbern Stück / den Thalern an ihrer Grösze gleich". Men med deres rette Navne har Dalernes paafølgende Fremgang i den Grad fordunklet, at de almindeligvis er blevet kaldt Dalere, som enten i Vægt eller i Størrelse er lig med dem. Ogsaa en lignende Mønt har førnævnte Sigismund ladet slaa med christent Aarstal 1484, der knap er saa stor som en halv Daler nutildags, men vejer to Lod og derfor er tykkere, saaledes at vi kan indse, hvorfor man skal have begyndt at kalde saadanne Mønter Dicke Pfenninge og Dicke Groschen."

Lauerentzen støtter sig altsaa her paa et Sted i den tyske Møntordning af 1559, et Sted, som han tidligere har fremdraget i Auctarium 1699 (udkommet 1703) S. 25 ved Omtalen af Christiern II's Mønt. Men det er ikke sandsynligt, at bemeldte Møntordning af 1559 dermed sigter til Kong Hans' eller endog til Christiern II's eventuelle Udmøntninger; det har langt snarere været til Christian III's 1559 mere kendte Dalere, som man ikke vilde anerkende som gangbare i Tyskland. Stedet er forøvrigt ikke helt nøjagtigt anført; der staar: "Schwedisches, Denmarckischs, Polnischs ganntz vnd halb Silberin stuckh den tallern an Ir grösse gleich vnd sonst alle Andere Silberin Münzen." (11). Lauerentzen kender øjensynlig ikke Artiklen i Historische Remarques, ej heller de ovennævnte Møntbøger fra 1610 eller 1631. Han nævner (som sædvanlig) intet om Proveniensen og siger intet om, at det paagældende Exemplar ikke har været præget. Men det er jo identisk med et af Exemplarerne i det kgl. Myntkabinet (antagelig Beskrivelsen af 1791 nr. 5), og de er alle støbte.

I Løbet af det attende Aarhundrede indkom der flere Exemplarer til kgl. Myntkabinet. I Beskrivelsen af 1791 publiceres 4 saadanne "Dalere": S. 127 Nr. 10-13 Tab. II 6-9, der kun afviger uvæsentlig fra hinanden. Der siges heller ikke her noget om, at de er støbte, tværtimod taler Noten, der er laant fra Lauerentzen, om slagne Sølvmønter. I Samlingens Haandexemplar har Ramus skrevet "nb. Disse forskjellige Dalere ere næsten indtil 1. helt quintin forskjellige i Vægt", hvortil Thomsen har føjet: "hvilket er meget naturligt da de ej ere prægede men ciselerede Afstøbninger." Desuden har Thomsen i en Note udtalt sin Mening om dem saaledes: "N. 10-13 ere alle støbte og cicelerede, da man imidlertid af Joh. Arnds Müntzbuch seer at alt 1631 saadanne have været bekiente og forestilte i Træsnit, kan man ikke tvivle paa at Originalen maae have existeret, ogsaa synes nogle af de her beskrevne at være støbte over Original Exemplarer." Thomsens Opfattelse undergik en vis Udvikling. I den af ham redigerede Auktionskatalog over H. H. Frosts Samling (1826) I S. 62 Nr. 8 opføres under Kong Johannes en "Joachimsdaler ... Udmærket skiön, men med Spor af Cicelering". Den købtes af Schubart for 24 Rdr 8 ß. I den ligeledes af Thomsen (og Devegge) redigerede Auktionskatalog over G. Fr. Timms Samling (1831) beskrives I S. 129 under Johannes Nr. 344: "En heel Gylden eller Joachimsdaler", men med Tilføjelsen "(susp.)". - I Auktionskataloget over Devegges Samling I (1851) S. 247 under Hans Nr. 957 har Thomsen ved den der anførte "suspekte" "Joachimsdaler" tilføjet følgende Note, som stemmer overens med ovennævnte Bemærkning af ham: "Da dette Slags store Mynter allerede findes bekjendtgjorte og af bildede i Arnds Münzbuch, som udkom 1634 i Hamburg, kan man ikke tvivle om at de have existeret, skjöndt man ikke med Bestemthed kan opgive en Samling, hvori findes et Original-Exemplar af denne Mynt. Dette Explr. er ligesom alle de, man har seet, en Afstöbning, der er udmærket ciseleret." - Thomsens unøjagtige Citater af Arndts' Müntz-Buch tyder iøvrigt ikke paa nærmere Kendskab til den. - Af lignende Mening om tabte Originaler er C. I. Schive i hans store Værk om Norges Mynter i Middelalderen (1865), hvor han til Afbildningen Tab. XIV 40 S. 135 henviser til Münzbuch af 1631, men m. H. t. Møntordningen af 1559 udtaler, at ved de nævnte Silberstücke kunde man "jo ligesaagodt tænke paa Christian II.s eller Frederik I.s Sølvgylden".

I sit klassiske Værk: Sveriges Mynt under medeltiden (Stk. 1887) har Hans Hildebrand S. 95 en bemærkelsesværdig Note:

"Man har talat om silfvergyllen eller gyllengroschen från K. Hans' tid, men alla exemplar, som förekomma i samlingarne äro gjutna och, enligt min öfvertygelse, falska, icke blott efterbildningar af förlorade äkta mynt, utan rent af förfalskningar. Till mönster synes, åtminstone i hög grad hafva tjent den yngre hr Stens markstyckan, från hvilka konungsbilden å de falska mynten lånat den gloria, som icke tillkom k. Hans." Den sidste Bemærkning er en Lapsus, for saa vidt som jo ogsaa Hans' rhinske Gylden har Glorie og saaledes fremstiller St. Knud; men ellers er Hildebrands Opfattelse indlysende klar og uhildet.

Det er da beskæmmende at se, hvorledes C. T. Jørgensen, som Aaret efter udsendte sin Beskrivelse over danske Mønter 1448-1888, stadig træder i de gamle vante Fodspor (S. 41 Hans Nr. 5): "Joachimsdaler ... Det er usikkert, om noget nu kjendt Exemplar af denne Mønt er præget. Før den vides ingen saa stor Sølvmønt udmøntet i Danmark. Oprindelig antages denne Mønt at være kaldt Sølvstykke og først senere Joachimsdaler, da den er af samme Værdi som de 1523 i Danmark prægede Mønter af dette Navn." - Generalmajor Jørgensen, der er karakteriseret som en af de redeligste Arbejdere i Numismatikens Urtegaard (12), fortsatte med at samle Oplysninger til den danske Mønthistorie fra 1448 til sin Død den 28. August 1902, og efterlod sig et Manuscript i 16 Foliobind, som opbevares i Den kgl. Mønt-, og Medaillesamling, men hans Optegnelser omfatter kun Citater og uvedkommende Betragtninger om Datidens Sølvgylden; Hildebrands klare Ord er ikke naaet frem til hans Kundskab. Med den Autoritet, som Jørgensen - mere eller mindre fortjent - nød blandt de danske Samlere, er det forstaaeligt, at disse Afstøbninger efterspurgtes - og forøgedes i Tal, ogsaa i galvaniske Kopier. Det vil føre for vidt her at opremse alle Tidens Auktionskataloger (13), de giver oftest kun Henvisninger til Beskrivelsen af 1791, Jørgensens Beskrivelse af 1888 eller Schous Beskrivelse af 1926. Undtagelsesvis udfolder L. Chr. Petersen sig i sin ræsonnerende Auktionskatalog II (1914) S. 3: "Kong Hans lod præge forskellige Værdier: Den første større Mønt i Norden fremkom. Den var paa en Species Størrelse og kaldtes Sølvstykke, senere Joachimsdaler" o.s.v. Dette var i Følge Fortalen sagt for at stimulere "de begyndende Samlere, samt de Ikke-,Samlere, der ved at se de smukke Serier af Mønter, muligvis kunde faa Interesse for Sagen".

Naar man saaledes ser, hvorledes Efterligninger, selv om de ikke oprindelig er gjort for at bedrage, men for at vejlede, kan komme til at forvanske historiske Mindesmærker, kan det muligt her være berettiget at indskærpe, at Sager som de saakaldte Kong Hans' Sølvgylden ikke hører hjemme i den danske Møntrække, men i Rækken af Menneskehedens Vildfarelser.

(NNUM 1947 side 49-56)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt