Jacob Binck

af Georg Galster

Fra: Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788, København 1936 side 4-13

Medens Frederik I endnu fejrede betydningsfulde Begivenheder ved at lade slaa Skuemønter med sit og Dronningens Billede, er det først Christian III, der lader sig forevige paa Medailler, der ikke kan forveksles med gængse Mønt. Christian III var saa heldig at faa i sin Tjeneste en Mand, der bl. a. ogsaa var hjemme i den Medaillekunst, der især blomstrede i Nürnberg, Augsburg og Leipzig.

Jacob Binck (9) var født i Köln c. 1500; han var især uddannet som Maler og Kobberstikker og hører som Kunstner til "die Kleinmeister", der stod under Dürers Indflydelse. Fra 1520-erne stammer de fleste af hans daterede Kobberstik og Træsnit; han opholdt sig da i Nederlandene, hvor han bl. a. 1525 portraitterede den landflygtige Christiern II og Dronning Elisabeth.

1533 traadte Jacob Binck i Hertug Christierns Tjeneste. Han nævnes to Gange - som Jacob Contrafeier og som Jacob Maler, Contrafeieren - i Rentemester Henrik Schultes Regnskaber for 1533 og 1534 (uden Dato); hver Gang udbetales 10 Gylden paa hans Sold (10). Et udateret Regnskabsbilag i Rigsarkivet lader sig derefter henføre til 1535:

"Item hat K. M. myr 50 golt guldenn des Jayrs zo gesagt vnd 2 kleyt/bvnn ych nun 2 jayr higewesenn macht 100 golt guldenn de myr auys steynn dar hab ych vf entfangen 20 guldenn muyns vnd 2 kleyt So stayt myr noch nach noten eyn wynter kleyt vnd eynn summerkleyt
Jacob Binck Maler"

Paa Foden har Regnskabsføreren skrevet "161 Marck 4 ß". Det angaar vel en Udbetaling til Binck, hvis Tilgodehavende efter ovenstaaende dog var 80 Gylden = 200 Mark + Opgæld, fordi han fik sin Betaling i Mønt ("muyns") i Stedet for i Guldgylden. Det har rimeligvis i Grevefejdens Tid været vanskeligt for ham at faa den Aarssold, han havde Krav paa.

5. Frederik I's Død. 1533

Sandsynligvis har et af Bincks første Arbejder i Christian III's Tjeneste været en Mindemedaille over Frederik I, der døde Skærtorsdagen den 10. April 1533 paa Gottorp. Denne Medaille kendes nu kun i et eneste Exemplar i Guld af senere Støbning med en Bagside, der hører til en (iøvrigt ukendt) Speciedaler fra Hertug Johan Adolph, Frederik I's Sønnesøn, fra Aarene 1590-96, saaledes som det fremgaar af Johan Adolphs Titel af Hertug og Erkebiskop af Bremen. Det ejendommelige og karakteristiske Portrait af Frederik I kan sikkert kun være et Arbejde af Binck (11); det er Forlæg for en af hans smaa Skuemønter (fra 1544). Indskriften: OBiit Anno 33, kan tyde paa, at Medaillen har været uddelt ved Kongens Bisættelse i Slesvig Domkirke. Den har formentlig oprindeligt haft en Bagside med Rigsvaaben eller Indskrift, thi sindbilledlige Fremstillinger var det ikke Bincks Sag at udføre. Det er forstaaeligt, at disse Mindemedailler som saa mange andre Kostbarheder er gaaet til Indsmeltning paa Mønten, da Grevefejden Aaret efter brød ud.

I disse første Aar har Binck udført et Stik af den unge Hertug, hvortil Sølvpladen opbevares paa Rosenborg (12). Den i Underskriften givne Datering (10. April - 12. August) 1535 er i besynderlig Modstrid med den anførte Titulatur, idet Christian III efter den 19. August 1534 var ikke blot Hertug, men tillige "udvalgt Konge". Dette Portrait stemmer nøje overens med Christian III's Brystbillede paa de Skuepenge, som prægedes 1541, samme Aar, som den nye Mønt i Sankt Klaras Kloster toges i Brug.

6. Christian III. 1541

Disse smaa Medailler foreligger i flere Varianter, dog med nøjagtig samme Brystbillede; Bagsiderne bærer Kongens Valgsprog "Unica spes mea Christus" eller "Spes mea solus Deus" og Aarstallet. 1541 har Binck tillige udført sit "Mesterværk i Medaillørkunsten", som Dr. Beckett med god Grund betegner den store Sølvmedaille over Kongen (13). Hver Side er støbt for sig, ciceleret og sammenloddet. - Bagsidens Vaabenskjold, "som Binck har omdannet til en glimrende Kartouche", viser saa stor Overensstemmelse med Christian III's Segl af 1538 og Majestætssegl af 1546 (14) at ogsaa disse smaa Kunstværker maa henføres til Jacob Binck.

7. Christian III. 1541

Der har fundet en udstrakt Anvendelse Sted, især af de smaa Skuepenge; Kongen har bortskænket dem som Tegn paa sin Naade til sine gode Mænd (som "Gnadenpfennige") eller sendt dem som Venskabspant til sine fyrstelige Forbindelser. I Brev af 7. September 1541 takker Hertuginde Dorothea af Prøjsen sin Broder, Christian III for den hende ved Johan Pein oversendte Skuepenning, ligeledes takker hun paa sin Datters Vegne (15). I 1542 var Binck i Stockholm, hvor han bl. a. malede Kong Gustav (16). De følgende Aar vidner Brevskiftet mellem det danske Kongepar og Hertugen og Hertuginden af Prøjsen om fortsat Forsendelse af Skuepenge. Stemplerne har ikke kunnet holde til Efterspørgslen, jævnlig har især Bagsidestemplerne maattet fornyes, og ofte har man hjulpet sig med Afstøbning, som man ellers almindeligvis gjorde ved store Medailler (17). Bincks Skuepenge gjorde Lykke ved Hoffet i Königsberg, og snart maatte Christian III laane sin "Conterfeher" ud til sin Svoger. I Begyndelsen af Oktober 1543 var Binck rejst over til Hertugen (18).

8. Frederik I. 1544. Dresden

I Brev af 18. Maj 1544 (19) takker Hertuginden sin Broder for hans Velvilje ved at overlade dem Binck, og som Vidnesbyrd om, at han ikke har ligget paa den lade Side, sender hun to af ham udførte Skuepenge, den ene over Hertug Albert, den anden over Frederik I. Desværre er ingen af dem blevet bevaret i Danmark. Skuepenningen over Hertugen giver sikkert et udmærket og ingenlunde forskønnet Portrait; Bagsiden bærer hans Valgsprog og Aarstallet 1544 (20). Skuepenningen over Kong Frederik er nu kun kendt i et enkelt Eksemplar i Dresden. Den er udført efter den S. 5 nævnte Dødsmedaille. Bagsiden bærer 7 Linjers Indskrift: "Til den bedste og kærlige Faders Minde lod hans Datter Dorothea (denne Skuepenning) udføre Aar 1544".

9. Christian III. 1545

Med Aarstallet 1545 foreligger atter en Skuemønt over Christian III af Binck; den er dog nærmest at opfatte som en ny Udgave af den lille Skuepenning fra 1541 med "Spes mea solus Deus", men gjort større ved de tilføjede Omskrifter paa For,- og Bagside, der gengiver Kongens fulde Titel. Det kan ogsaa bemærkes, at paa den i 1545 og 1547 for Hertugdømmerne prægede Speciemønt (21) er Kongens Hoved udført efter de Binckske Skuepenge.

Fra 1546 og følgende Aar er bevaret en Brevveksling, hvori Christian III og Dronning Dorothea mere og mere utaalmodigt anmoder om at faa Binck sendt tilbage, medens Hertug Albert og Hertuginde Dorothea bestandig trækker Tiden ud (22). Det er sandsynligt, at Binck blandt meget andet har været sysselsat med Udsmykningen af enkelte Værelser i Slottet i Königsberg, men overhovedet har han ikke været en Mand, der overanstrengte sig. I Efteraaret 1546 forlød det, at Binck vilde være færdig om tre Uger, men saa døde Hertuginden (11. April 1547), og nye Arbejder opholdt Binck. Saaledes udførte han en Skuepenning med Hertugindens Brystbillede og Valgsprog; en Indskrift paa Bagsiden beretter, at "Albert I, Prøjsens Hertug, lod den udføre til Minde om sin Hustru Dorothea 1547" (23). Den 25. November 1547 modtog Binck Bestalling som Hertug Alberts "Diener, Conterfeder und Könstner" med 200 Mark aarlig Løn m. m. (22). Formentlig har det været en mundtlig Aftale, at Binck først skulde frigøre sig for sine Forpligtelser overfor Christian III, i hvis Tjeneste han jo paa den Tid fremdeles stod, i al Fald har Kongen siden uden at beklage sig anerkendt Forholdet.

I Begyndelsen af Marts 1548 vendte Binck efter halvfemte Aars Fraværelse tilbage til sin Herre. I Slutningen af September samme Aar ledsagede Binck Christian III's Datter Anna paa Brudefærden til Saksen, og efter seks Dages Ophold i den kurfyrstelige Residens fulgte han Dronningen hjem. I Begyndelsen af næste Aar blev Binck med Orlov og i Hertugens Ærinde sendt til Antwerpen for at tilse Udførelsen af et Epitafium over Hertuginde Dorothea. Med sin sædvanlige Upaalidelighed trak Binck Tiden ud og vendte først sent paa Aaret hjem, skønt det hastede med Udførelsen af Kongens Billede og Vaaben til den i 1550 færdig trykte danske Bibel. Megen Arbejdsfred blev der dog ikke forundt ham herhjemme; allerede i Maj 1550 blev han, der i Nederlandene havde studeret Befæstningskunst, sammen med Bygmesteren Marten Bussart sendt til Holsten for at overvaage Fæstningsarbejderne ved Krempe.

10. Christian III og Dronning Dorothea

Til dette Bincks Ophold i Danmark kan henføres ny Udgaver af Skuepenningen fra 1541. Der er dog ikke Tale om nogen ny Portraitering af Kongen, der jo nu var ni Aar ældre. Til den uforandrede ældre Forside af Skuepenningen uden Omskrift er skaaret et nyt Bagsidestempel med Indskriften "Christianvs 3 d. g. Danie z Norvegie rex 1550". Interessantere er et andet Bagsidestempel med et karakteristisk Brystbillede af Dronningen (Fig. 10).

En Glasmodel, der tidligere fandtes i Dresden, 1919 købt til Frederiksborg, kan være et Forarbejde af Binck til en ny Udgave af Christian III's Skuepenge, som dog ikke mere kendes (Fig. 11).

11. Christian III. 1550. Glasmodel. Frederiksborg

Maaske under dette sit Ophold i Danmark i 1550 har Binck udført to ensartede, ensidede, støbte og forgyldte Kobbermedailler. Den ene er en ny omarbejdet Udgave af den store Medaille over Christian III fra 1541. Den gamle Støbeform er benyttet ved Omarbejdelsen. Kongens Baret er afløst af en Hovedbeklædning af senere Mode, det brede Skæg er blevet tilspidset, den venstre Haand, som holder en Skriftrulle, er her lagt over den højre o. s. v. Dette Portrait stemmer nøje overens med det ovennævnte Stik til Bibeloversættelsen. Omskriften er nøjagtig som paa Medaillen af 1541, men over Skuldrene er indslaget 1559.

12. Christian III

Dette Aarstal, der sigter til Kongens Død Nytaarsdag, vilde maaske have staaet til troende, hvis man ikke havde haft en Pendant med Frederik l's Brystbillede. I Feltet er her indslaget 1530; Suhm formoder, at dette sigter til "den lutherske Religions Begyndelse udi Danmark" (25); dette er vel tvivlsomt, og man fristes til at tro, at det er et fejlagtigt Dødsaar i Stedet for 1533. Afgørende er det, hvad Dr. Beckett har gjort opmærksom paa (26), at man har benyttet Omskriften fra Christian III's Medaille og kun rettet "Christian" til "Fredericvs" og fuldstændiggjort "Norwe", der før var halvt dækket af Kongens Handske.

13. Frederik I

Tallene, der heller ikke er Bincks sædvanlige, er sandsynligvis indslaget i Medaillen senere i Aarhundredet. Frederik I's Dragt svarer til Skuepenningen 1533, men Hovedet synes udført efter Husumdaleren 1522. Iøvrigt er Kappen (og Haanden) saa tarveligt udført, at man skulde tro, at der var sket et Uheld med Støbeformen, saa at Kappen er skaaret til for at dække Skavanken. - Disse to Medailler minder i Udførelsen meget om Bincks Medailler over Hertug Albert og Hertuginde Anna Marie, der benyttedes til et Bind af Sølv om en Bibel i Bibliotheket i Königsberg (27). Maaske der har været tiltænkt de to Medailler over Frederik I og Christian III en lignende Anvendelse til en Indbinding af den danske Bibel af 1550.

1551 traadte Binck endelig ud af sit Tjenesteforhold til Christian III; den 5. August udbetalte Rentemesteren ham 49 Daler i danske Markstykker, Resten af hans Aarssold til Dato (28). Dog havde Kongen i et Brev af 28. Juli bedt Hertug Albert om at maatte laane Binck til at afhente det i Antwerpen udførte Mindesmærke over Frederik I (29). Hvad enten nu Binck rejste til Nederlandene eller ej, vendte han i al Fald ikke straks tilbage til sin Herre, Hertug Albert, men opholdt sig mod sine Forpligtelser et Par Aars Tid i Slesvig og Lybæk. Han udførte her nogle "Flasker" paa Christian III's Bestilling og sendte ham den 24. Marts 1552 en Sølvplade, hvorpaa Kongens Billede var stukket. Det er rimeligvis den ovenfor S. 5 nævnte Sølvplade, som Binck kan have haft til Opbevaring eller til Laans. "Flaske" er Datidens Benævnelse paa Støbeform til Medailler. Binck havde udført 6 "Flaschen, darein zu geissen ... klein und grosz allerley Maneir" og sendte dem til Kongens Møntmester i København (Poul Fechtel) gennem dennes Broder i Lybæk (30); det har naturligvis været paa den kgl. Mønt, at Støbning af Medailler skulde foregaa. Medailleuren selv synes ikke at have interesseret sig for, hvorledes Afstøbningerne faldt ud, endsige at han har ciceleret og gaaet Medaillerne efter. - Det kan ikke afgøres, hvilke Medailler disse 6 Støbeforme har passet til: det kan have været nye Udgaver af ældre Medailler og bl. a. ogsaa de to Kobbermedailler (Fig. 12-13) (31).

I Begyndelsen af 1553 indfandt den længe ventede Binck sig i Königsberg; men Malerier af Anton Bryske og Albert Gjøe viser, at Kunstneren i 1554 og 1556 atter har gæstet Danmark. 1555 malede han Hertugens Datter Anna Sophia (32); hun bærer i en Halskæde fire af Bincks Skuepenge over Frederik I (1544), Hertug Albert (1544), Hertuginde Dorothea (1541) og Christian III (Fig. 6). Iøvrigt udførte Binck blandt andet Skuepenge over Hertugen og hans anden Hustru Anna Maria. I 1559 (19. Sept.) bad Frederik II om at maatte laane Binck. I sit Svar (af 27. Dec. siger Hertugen, at Binck, der nu har Kone og Børn, daarligt kan være hjemmefra, men dog vil komme til Foraaret. Rejsen synes dog ikke at være blevet til Alvor. I Juli 1569 døde Jacob Binck.

Med Binck mistede Kongehuset en Kunstner, der kunde forædle de Skuepenge, som det nu var blevet en Fornødenhed at uddele. Forskellige navnløse Guldsmede har i den nærmest følgende Tid med større eller mindre Held taget Arbejdet op.

14. Dronning Dorothea. 1560

Dronning Dorothea er portraiteret paa en Skuepenning, der i Størrelse og Udførelse (f. Eks. med Bladkransen) Minder om Bincks Arbejder. Bagsiden bærer Dronningens Valgsprog "Alles van Godt" og Aarstallet 1560, men det er meget muligt, at Forsiden er udført i Dronningens yngre Aar (33).

15. Dronning Dorothea. 1560

En anden Medaille, der kun foreligger i et lidt slidt forgyldt Sølvexemplar, bærer samme Aarstal, men giver et temmelig forskelligt Portrait af Dronningen. Dette Brystbillede stemmer overens med en Stenmodel fra 1562 i Germanisches Nationalmuseum i Nürnberg (34); den samme Mester (Hans Schenck) har udført flere tilsvarende Stenmodeller med samme Aarstal med Portraiter af Dronningens Datter Anna og hendes Mand Kurfyrst August af Saksen. Bagsidens Omskrift "Bedenck das Endt vnd die Stundt" kan være hentet fra Thomas a Kempis' Formaning: "Memento semper finis, et quia perditum non redit tempus" (35), der meget passende illustreres ved Dødningeben og Timeglas, et gængse Motiv for de siden saa yndede Memento-mori-Medailler.

16. Stenmodel i Nürnberg

Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt