Anton Meybusch

af Georg Galster

Fra: Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788, København 1936 side 103-124

I Meybusch fik Kongen endelig en Medailleur af fremragende Dygtighed og af europæisk Tilsnit; men Meybuschs første og største Virksomhed faldt udenfor Danmarks Grænser. Meybusch er født i Tyskland (262) i 1640erne. Han kom til Stockholm i 1660erne og fik som Guldsmedesvend Arbejde hos Juveleren Valentin Toutin (263). 1669 blev Meybusch forsøgsvis ansat som Stempelskærer ved den kgl. Mønt, og den 13. Marts 1674 fik han Ansættelse som kgl. Medaillegravør med 300 Daler Sølvmønt i aarlig Lønning. 1675 ægtede han Stockholmer Guldsmeden Wulffs Enke, Margaretha Römer, og kom ved dette Giftermaal "wijdh goda medel". Meybuschs første Medailler er vistnok de, han prægede i Anledning af Carl XI's Regeringstiltrædelse den 18. December 1672, og i de følgende Aar udfoldede han en betydelig Produktivitet (264). Men den 16. Oktober 1675 fik den forhenværende Møntmester, Assessor i Kommerskollegiet Abraham Cronström, Privilegium paa ene at slaa Medailler i Sverige, et Privilegium, han tidligere havde haft fra 1669 til December 1672, da Carl XI som myndig overtog Regeringen. Cronström var ikke selv Medaillør, men havde i sin Tjeneste den unge og dygtige Arwed Karlsten, der tilmed havde det Fortrin at være indfødt svensk. Fra 1675 til 1683 laa Cronström og Meybusch i bitter Strid. Cronström tvang gennem "Executionsverket" Meybusch til at tage sit Medailleskilt ned (265), forsøgte at berøve ham hans Medaillepresse og slaa hans Stempler itu. Meybusch paaberaabte sig sin kongelige Bestalling, og Kongen søgte at gøre begge Parter tilpas ved at fordele sine Bestillinger imellem dem. Til sidst overdrog Cronström sit Privilegium til Rigsbanken, og dennes Bestyrelse udvirkede et kongeligt Brev paa, at Meybusch kun maatte skære Stempler til Mønten. Dermed var Slaget endelig tabt for Meybusch, og han forlod Sverige.

163. Anton Meybusch og Hustru Margrete Rømer. 1685 (266)

Ludvig XIV havde fattet den Plan, at alle hans Regerings mindeværdige Begivenheder skulde foreviges ved Medailler. Idéen stammede fra de romerske Kejsermønter, som dannede Grundstammen i de fyrstelige Møntsamlinger, der dannedes rundt om i Europa i det 17. Aarhundrede. Ludvig XIV havde 1660 arvet sin Farbroder, Gaston d'Orleans' Samlinger, som han omfattede med stor Interesse og forøgede. Det 1663 oprettede Académie des Inscriptions et Numismatique havde til Opgave at udtænke sindrige Indskrifter paa Medailler til Kongens Forherligelse. 1684 aabnedes en særlig Konto for Medailler i de kongelige Bygningsregnskaber (267).

Det tjener til Ære for Meybusch, at han blev kaldet til at deltage i det store Medaillearbejde, som oversteg, hvad selv de talrige dygtige franske Medaillører kunde overkomme. Sandsynligvis har han lagt Rejsen til Frankrig over Baden, da han 1683 udførte en Medaille over den svensk-tyske Hærfører, Markgreve Carl Gustav (268). 1684 var han installeret i Paris og i fuld Gang med at poussere Voksmodeller og skære Stempler til Solkongens Medailler (269). Paa sin ovenfor gengivne Portrætmedaille fra 1685 betegner han sig som kgl. fransk og svensk Hofmedailleur. En hel anden Side af Meybuschs Snille fremgaar af Regnskaberne, da han den 17. Juli 1686 fik 3300 livres for en ny Møntprægemaskine, han havde opfundet og ladet bringe fra Sverige til Frankrig. Foruden denne Sum og 400 livres i Rejseudgifter fik Meybusch ialt 3143 livres for Voksmodeller og Stempler i Tiden fra 26. November 1684 til 16. Marts 1687. Det var utvivlsomt betydeligt højere Betaling, end man var vant til i de nordiske Lande. Men hvad Aarsagen end kan have været, blev Meybuschs Ophold i Paris ikke af lang Varighed. Maaske var det private Grunde (hans Hustru Margrete Römers Død?), der fik ham til at vende tilbage til Stockholm, hvor han træffes igen 1689. Et Par af Meybusch signerede Medailler over Vilhelm III og Dronning Maria, hvoraf den ene bærer Aarstallet 1688 i Forbindelse med Signaturen (270), kunde tyde paa, at Meybusch har lagt Tilbagevejen over England.

I Stockholm giftede Meybusch sig for anden Gang med Anna Catharina Warberg, og her udførte han atter et Par Medailler over Forliget med Danmark i Juni 1689 og over Kronprins Carl (XII) (271); men han maatte vel erkende, at Karlsten som medailleur fremdeles var "herre på täppan", og han drog da til København, hvor han endelig groede fast.

164. De danske Hjælpetropper i Irland. 1691

Meybusch fik den 26. September 1691 anvist 100 Rdl. i Rejsepenge af Christian V (272) og han opføres første Gang i de kgl. Kammerregnskaber, da han den 19. December 1691 faar udbetalt 20 Rigsdaler "til nogle instrumenters indkiøb" (273). Fra 1692 til sin Død 1702 opføres han i Kvartalsrullerne med en fjerdingaarlig Lønning af 250 Rigsdaler. En af de første danske Medailler, han har udført, er Medaillen til Forherligelse af de danske Hjælpetroppers Deltagelse i Irlands Betvingelse (Fig. 164). Det "forløste" Irland bærer Sejrsgudinden efter antikt Forbillede (Pallas Athene). Aarstallet maa sigte til Irlands endelige Underkastelse ved Limericks Overgivelse, hvorefter de danske Hjælpetropper paa 6000 Mand Fodfolk og 1000 Mand Rytteri vendte hjem.

165. Møntforbedringen. 1693

I Slutningen af 1692 arbejdede en Kommission paa en Forbedring af Møntvæsenet, saaledes at man forlod Speciemøntfoden og prægede Kroner, Mark, Toskilling og Halvskilling af omtrent samme Lødighed. Resultatet blev Møntanordningen af 31. December 1692 (274). De nye Mønter fremtræder med et smukt og ensartet Præg; Stemplerne er skaaret af Meybusch, der har anbragt sin Signatur paa dem; det er første Gang, at dansk Mønt bærer Stempelskærerens Signatur. Om man yderligere har indført tekniske Forbedringer med Hensyn til Prægemaskiner af Meybuschs Opfindelse, vides ikke. Det nye Møntpræg fremgaar af en Medaille, udført i forskellig Størrelse, til Minde om "Møntforbedringen" (Fig. 165).

Foruden det store Arbejde med nye Møntstempler var der i disse Aar et forceret Arbejde med Prægning af Medailler. Trykningen af "Museum Regium" begyndtes 1690; de sidste to Tredjedele af det omfangsrige Værk indeholdt Fortegnelse over Medaillekabinettet, og Forfatteren, Holger Jacobæus, var omhyggelig for at faa saa mange og smukke Medailler til Forherligelse af ChristianV's Regering som muligt med, inden Trykningen i 1696 tilendebragtes. Forudsætningen var naturligvis en tilsvarende Forøgelse af Medaillekabinettet, og Kammerregnskaberne fra 1692 til 1696 vidner ogsaa om mange Udbetalinger for Medailler, hvoraf Meybusch leverede særlig mange, som dog uheldigvis ikke er beskrevet saaledes, at de lader sig henføre til de foreliggende Exemplarer.

166. Lyneborgs Frafald. 1626

Til denne Virksomhed for Kunstkammerets Forøgelse maa henføres den støbte Medaille over Gruppen: Løven og Hesten i Kongens Have, der her opfattedes som Sindbillede paa det spændte Forhold mellem Danmark og Lyneborg i 1626. Man har aabenbart ikke længere vidst, hvorledes denne Gruppe blev bestilt af Christian IV allerede i April 1617. - Det var Kanonstøberen Peter Husum, der havde forevist Kongen en Tegning af det antike Kunstværk, der fra gammel Tid stod i Rom og prydede Trappen til Capitolium ("loco del leone") (275). Dette Værk ønskede Kongen, at Kunstneren skulde kopiere, og skønt det trak temmelig i Langdrag med Støbningen, stod Gruppen 1623 færdig i Gjethuset i København (276). Kunstværket har følgelig ingen Hentydning til det Forræderi, som Hertug Georg af Lyneborg udviste i 1626, da han svigtede sine nedersaksiske Kredsfæller og Christian IV's Sag ved at træde i Kejserens Tjeneste. Senere i Aarhundredet har man opfattet Gruppen som en Symbolisering af Danmark og Lyneborg, udtrykt ved Vaabendyrene, og antaget, at Christian IV har ladet Gruppen udføre 1626 som en Trusel mod sin frafaldne Kampfælle. Denne Opfattelse finder Udtryk i den Medaille, som Meybusch udførte kort efter sin Ankomst til København. Om dette Forhold har Historieskriveren Niels Slange berettet i et Brev, hvori han gendriver den populære og urigtige Opfattelse. Brevet, der meddeler

"Sandfærdig Underretning om Dend Kaabber-Statue som staar udi Rosenborg Hauge, og som præsenterer hvorledes En Løve fælder under sig en Hest" oplyser om Medaillen: "Men endogsaa paa denne Kiøbenhafns Statue er slaget een Medaille med et smukt Latinske Distichon, af hvilket disticho icke heller nogen fast Sandhed udfindes. Derforuden er og denne Medaille mærket med det Aarstal MDCXXVI, som og er en stor faut. Thi hafde dette Aarstal MDCXXXVI derpaa blefven sat, saa kunde deraf være bleven sluttet, at maaske Statuen var udi Kongens Hauge udi dette Aar blefven opreyst, hvilket siuntes at være meere troligt. Derforuden er denne Medaille icke slagen dette Aar 1626. Men den blev præget og slaget udi Kong Christian V's Regieringstid ungefær Ao 1691 af dend støre Kunstner og Stempel-Snider Anton Meybus, som paa sin egen Haand af curieusité af dette Mesterstycke forfærdigede denne Medaille, hvortil dend, som skrifver dette, self har været testis oculatus, og da dend var Slaget, blef dend meget afholdt, en Del for meget "kunstfærdig udprægning og udstikning, saa og formedelst det deylige distichon er saa uskyldigt, at det icke giver ringeste Aarsag til at troe dend usandfærdige Snak som derom var udspreed. Thi at beskrive samme Tant og Snak maa man i Sandhed skamme sig".

Det saa lovpriste latinske Vers staar paa Medaillens Bagside og lyder:

FRUSTRA TE OPPONIS FRÆNANDE CABALLE LEONI
ALBUS ERAS RUBEUS SI MODO PERGIS ERIS.

I Oversættelse:

"Omsonst, balstyrige Hest, du sætter dig op mod Løven.
Hvid var du før, men rød - om fort du farer - du vorder."

Bering-Liisberg, der har Æren af at have fremdraget dette Vidnesbyrd, søger ganske vist at vise, at den gamle Slange har begaaet et fromt Bedrageri og opdigtet denne Historie. Bering-Liisberg lægger Vægt paa, at Medaillen er optaget i Museum Regium, skønt Jacobæus maatte vide Besked med, at den var nylavet. Dertil er at sige, at Jacobæus af ovennævnte Grunde har optaget adskillige "restituerede" Medaillier (for at anvende et Udtryk fra den romerske Kejsertid). Jacobæus siger meget betegnende intet om, at Christian IV har ladet Medaillen slaa, men nævner kun i forholdsvis faa Ord, at den skal minde om Forræderiet 1626 (277). Afgørende er det, at Medaillen ikke forekommer i Villum Worms Inventar af 1681.

Slange har Uret, naar han siger, at Medaillen blev "præget og slaget", eftersom den er støbt i Form; men denne Unøjagtighed i et teknisk Anliggende forekommer jævnlig baade i ældre og nyere Tid (278).

Det er uvist, hvem af Datidens mange latinske Poeter, der har formet "det deylige distichon", der næppe gaar tilbage til Christian IV's Tid. Selv om Meybusch "paa sin egen Haand af curieusité" har udført Medaillen, kan han jo meget vel have faaet sit Arbejde betalt eller paa anden Maade være belønnet af Kongen. Medaillen danner et Sidestykke til den satiriske Medaille over Slaget ved Nyborg, som aabenbart først i 1680erne er blevet udført af Hercules, og som kan have givet Idéen til Udførelsen.

167. Frederik III's Død. 1670

Den af Meybusch signerede "Begravelses-Medaille" for Frederik III er rimeligvis en restitueret Medaille, en forbedret Udgave af de i kunstnerisk Henseende fordringsløse Skuepenge, som uddeltes efter Frederik III's Død 1670. Det er ikke sandsynligt, at Meybusch kan have skaaret Medaillen paa en Tid, hvor han som en ret ukendt Stempelskærer var ansat paa Mønten i Stockholm.

Da Frederik III døde den 9. Februar og bisattes den 4. Maj, skulde Medaillen udtænkes, skæres og færdigpræges paa knap 3 Maaneder. Afgørende er det vel, at Meybuschs Medaille savnes i Inventaret af 1681 og i Listen over de danske Medailler, der c. 1690 sendtes til Ludvig XIV's Medaillekabinet, medens de andre Begravelsesmedailler, der ikke var prydede med den afdøde Konges Billede, findes opført begge Steder. Meybuschs Begravelsesmedaille er udført for ogsaa at faa Frederik III foreviget af den berømte Kunstner og til Pryd for Møntkabinettet og dets Publikation i "Museum regium". Lignende Restitutioner var velkendte i Paris, og Meybusch havde f. Eks udført en Medaille over Carl Gustav henved 20 Aar efter hans Død og en anden Medaille over Dauphinens Fødsel 1662 henved 25 Aar senere.

168. Christian (V)s Bryllup. 1667

Her vil det være passende at indføje en Medaille, som bærer Datoen 25. Juni 1667 og saaledes minder om daværende Kronprins Christians Bryllup med Prinsesse Charlotte Amalie. Støttet paa Medaillens Aarstal, har man almindeligvis antaget, at Meybusch ved denne Tid har været i København og i den danske Konges Brød. Medaillen findes imidlertid ikke i Inventaret af 1681 eller i Ludvig XIV's Medaillekabinet, ja, ikke en Gang i Museum regium af 1696. Den opførtes derimod i det af Lauerentzen forfattede "Auctarium" 1699, og man skulde følgelig antage, at den først er blevet præget efter, at Redaktionen af Museum regium er sluttet. Og saaledes forholder det sig sikkert ogsaa. "Kronprinseparret" er nemlig portraiteret ganske som Kongeparret paa Meybuschs Medaille til Christian V's Fødselsdag 1695. Paa Bagsiden fremstilles "Kronprinseparret" i kongeligt Skrud med Elefantordenskæde efter Statutterne af 1693. Maaske Kronprins Frederiks Bryllup i December 1695 har fremkaldt Ønsket om at mindes Brylluppet for 28 Aar siden.

169-170. Elefant- og Dannebrogsorden

Den 1. December 1693 udkom Statutterne for Elefant-, og Dannebrogsordenen. Til Forherligelse af disse Ordenstegn og vel til Uddeling ved Dannebrogsriddernes Sammenkomst den 15. April 1694 og ved Elefantriddernes Møde den 5. Juli samme Aar er Medaillerne Fig. 169-170 blevet præget (279). Det er dog kun Portraitsiden, der er skaaret af Meybusch, medens Schneider har udført de to Bagsider (280).

171. Christian V's Salving

En Medaille af samme Størrelse kunde ved sin Bagsidefremstilling antages for en Salvingsmedaille; Jacobæus har indføjet den mellem Medailler med Aarstallet 1693, hvad der ogsaa passer med Tiden for dens Prægning. Som "Salvingsmedaille" er den altsaa først blevet præget c. 22 Aar efter Festen; den er Forbillede for Medaillen til Frederik den IV's Salving.

172. Ratzeborgs Bombardement. 1693

Ogsaa Meybusch maatte forevige Ratzeborgs Bombardement. Den ene af hans Medailler udmærker sig ved at bære en dansk, versificeret Indskrift bygget over Motivet med den lyneborgske Hest og den danske Løve, Verset minder maaske om Kingo, hvem der saa end har udtænkt Medaillen. Fremstillingen af Bombardementet stemmer nogenlunde overens med Barth. Meiers Gengivelse.

173. Freden i Ratzeborg. 1693

Den anden Medaille vidner om større Sindrighed: Gudinden Siva kaster sine for Guderne mistænkelige Vaaben i Ratzeborgsøen. Den er da ogsaa "inventeret" af Archivaren i Schwerin, Hofrath Johann Schulz (281), der har benyttet Helmolds Udsagn (282) om, at Siva var Polabernes, d. e. Ratzeborgernes Gudinde. Medaillen har givet ældre Numismatikere som Lauerentzen og Köhler (283) Anledning til at udfolde megen Lærdom.

174. Kongefamilien. 1695

I Anledning af Kongens Fødselsdag 1695 har Meybusch udført den ovenfor (S. 111) nævnte Medaille over Kongeparret og dets fem Børn: Kronprins Frederik, Prinserne Christian (1675-1695), Carl (1680-1729), Vilhelm (1687-1705) og Prinsesse Sophia Hedvig (1677-1735). Medaillen er udført med større Dygtighed end den tilsvarende Medaille over Kongefamilien i forrige Slægtled, som Ærkebiskop Swane 30 Aar før lod bekoste. Fødselsdagsmedaillen 1695 foreligger i en formindsket og usigneret Udgave af lidt ringere Arbejde. Indskrifterne er hentet fra romerske Kejsermønter.

175. Carrousel paa Kongens Fødselsdag. 1695

Til Forherligelse af Kongens Fødselsdag 1695, hvor han indtraadte i sit 50nde Aar, afholdt Kronprins Frederik en Carrousel paa "Ny Amager", (dvs: Hollænderiet, Lystgaarden paa det senere Frederiksberg), den 27. April, der tillige var Dronningens Fødselsdag. En i den Anledning præget Medaille, hvis ene Side kun bærer en Indskrift, er (skønt usigneret) øjensynlig udført af Meybusch. Medaillen minder om en lignende, præget i Anledning af Ludvig XIV's "Ludi equestres" 1662 (284) (dog ikke præget af Meybusch).

176. Ulrik Frederik Gyldenløve (c. 1695)

- Den samme Medaille, men uden Aarstal, med en mere enkelt Balustrade og med Overskriften DERE CHVRA EN TODO er anvendt som Bagside til en Medaille over hans høje Excellence Ulrik Frederik Gyldenløve, der som Elefantridder førte dette spanske Symbolum (Retfærdighed hersker i alt) (285)

177. Kronprinsens Bryllup. 1695

Den 5. December 1695 fejredes Kronprinsens Bryllup med Prinsesse Louise af Meklenborg. Paa Bagsiden fremstilles den "Anthyriske Dyd" - med Kronprinsessens Ansigtstræk. Anthyrus var, efter Jacobæus' Forklaring i "Museum Regium", Kronprinsessens Stamfader og en af Alexander den Stores Hærførere, der med en udvalgt Skare slog sig ned paa de vendiske Kyster (!). Man gætter næppe fejl, naar man formoder, at ogsaa denne Medaille er inventeret af den lærde Geheimearchivar i Schwerin.

178. Prins Christians Fødsel

Halvandet Aar efter gik Bryllupsmedaillens gode Ønsker i Opfyldelse, og Kronprinsparret fik en Søn, i hvilken Anledning Meybusch udførte en Medaille, hvortil han dog benyttede Bryllupsmedaillens Forside. Til Bagsiden kopierede han en Medaille, han selv havde skaaret i Paris til Minde om Dauphinens Fødsel 1. Nov. 1662 med Overskriften: "Felix Galliarum Genius" (286). Medaillen blev bekostet af Statholder Gyldenløve, der i det hele viste sin Opmærksomhed mod Kongehuset ved at lade Medailler præge (287).

179. Frederik Christian Danneskjolds Død. 1696

Aaret forud havde Gyldenløve mistet sin unge Søn Frederik Christian Danneskjold, der døde i Køln, og Meybusch skar til hans Minde en Medaille med hans Portrait; paa Bagsiden afbryder Engelen en Gren af Gyldenløves Stamtræ for at omplante den paa Himmelens Marker.

180. 30 Aars Bryllupsdag. 1697

Til Kongeparrets 30 Aars Bryllupsdag skal Gyldenløve have bekostet en Medaille, som Meybusch udførte. Paa Bagsiden holder Danmark og Norge et Votivskjold efter Forbilleder fra romerske Kejsermønter. - Det er uvist, om Suhm har Ret i, at Medaillen er uddelt under det Festtaffel, som Gyldenløve holdt for Kongeparret (288).

181. Stapelholmskansen. 1697

I Begyndelsen af Juni Maaned 1697 havde Christian V ladet sløjfe de Skanser, som den unge Hertug Frederik IV havde opført ved Husum (Stapelholm, Barmersee og Sorck) (289). Til Forherligelse af dette krigerske Foretagende har Meybusch udført en Medaille, der viser Bombardementet af Stapelholmskansen. Til Forside er benyttet samme Stempel som til Medaillen over Freden i Ratzeborg. - Men allerede Aaret efter ægtede Hertugen Karl XII's Søster og opførte i Tillid til Sveriges Hjælp atter den omstridte Skanse og lod præge Dukater til Minde derom.

182. Christian V. 1698

En lille Medaille med en mystisk Bagsidefremstilling bærer Meybuschs Signatur og Aarstallet 1698. Kongens Billede svarer nøje til en Dukat fra 1694 og til Guineadukater fra 1699. Den nævnte Dukat fra 1694 har tillige en Bagside med Jahvemonogram i en Trekant omgivet af Kongens kronede Spejlmonogram og Navnetal. Suhm formoder, at Medaillen staar i Forbindelse med Kongens Uheld paa Jagten den 19. Oktober, da han blev saaret af en anskudt Hjort. Men dette er ikke rigtigt, hvis det er denne Medaille, der er nævnt i Kammerregnskaberne under 17. Februar 1698 blandt Jetons, leveret paa Kunstkammeret af Meybusch. Den er forbigaaet af Lauerentzen i hans Udgave af Museum Regium.

183. Christian V's Fødselsdag. 1699

Kongens Sygdom har haft Indflydelse paa Fremstillingen paa hans sidste Fødselsdagsmedaille, der blev overrakt af Gyldenløves Søn, Grev Danneskjold Laurvig (290). Pietas, der ofrer Vin paa Altret, er laant fra romerske Kejsermønter.

KLIK for forstørrelse!

184-85. Dronningens Fødselsdag. 1699

Til Dronningens Fødselsdag 12 Dage efter har Meybusch udført en eller maaske to Medailler. Den 9. Marts og den 25. April har Meybusch leveret 5 og 4 Guldmedailler (til 10-11 Dukater) samt 30 og 32 Sølvmedailler "af det Stempel med Hds. M. Dronningen" (291). Medaillen med Dronningens Valgsprog paa Fransk (efter Psalme XV, 5) omkring Jahves Sol, der minder om Medaillen fra 1698 (Fig. 182) er afbildet i et samtidigt Tidsskrift (292). Desuden findes Dronningens Billede præget sammen med Kongens (293) med et Stempel, der faa Maaneder senere benyttedes af Meybusch til Kongens Begravelsesmedaille.

186. Prinsessernes Fødselsdag. 1699

Til Kronprinsesse Louises og Prinsesse Sophie Hedvigs fælles Fødselsdag den 28. August 1699 udførte Meybusch Medaillen med de to Perler af samme Skønhed. Den 27. Juli fik Meybusch Penge til 75 Exemplarer i Guld foruden til Sølvexemplarer (294). Det blev Christian V's sidste Opmærksomhed mod sin Datter og Svigerdatter. Faa Dage før Fødselsdagsfesten døde Kongen den 25. August.

187-88. Christian V's Død. 1699

Meybusch fik derefter travlt med Medailler, der maatte være rede til Bisættelsen, der fandt Sted den 2. November. Til den store Medaille, der prægedes i 200 Exemplarer (295), hvor Christian V's Buste kransedes af hans Fylgjer, Pietas og Justitia, kunde Meybusch anvende Forsiden af Medaillen over Ratzeborg 1693 og Stapelholmerskansen 1697. - Forsiden til den mindre Medaille med Pyramiden er som ovenfor nævnt identisk med et Stempel, der er benyttet til Dronningens Fødselsdagsmedaille. Denne blev om Aftenen den 2. November udkastet paa Københavns Gader (296). En mindre Udgave af den sidste Medaille er forbigaaet af Lauerentzen; den bærer ogsaa urigtig Dato (E C D I NOV = et condebatur die 1 Nov.) og Stemplet synes at være bristet; hertil havde Meybusch anvendt Forsiden af Medaillen fra 1698 (Fig. 182) og blot fjernet Aarstallet.

189. Frederik IV's Salving. 1700

Frederik IV's Salving foretages paa Christian V's Fødselsdag den 15. April 1700. Til den Medaille, som Meybusch udførte i 243 Sølvexemplarer (297) i denne Anledning tog han Christian V's Medaille (Fig. 171) til Forbillede. Forsiden med Frederik IV's Hoved forekommer præget sammen med Forsiden til Christian V's Dødsmedaille som en Slags Tronskiftemedaille og med Forsiden til Dronning Louises nedenfor nævnte Kroningsmedaille, og endelig har Meybusch tænkt den anvendt til en Fortjenstmedaille "aut arte aut marte": for Pennens eller Sværdets Bedrifter (Fig. 190).

190. Belønningsmedaille

Denne Belønningsmedaille synes aldrig at være blevet til Virkelighed, den kendes kun i et enkelt Blyafslag i den kgl. Samling.

191. Kastemønt til Salvingsfesten. 1700

- Til Salvingsfesten har Meybusch ogsaa slaaet Kastemønter med lignende Fremstillinger som Medaillen. Til Forsiderne med Kongens Brystbillede er der anvendt Møntstempler fra Tronskiftedukater (298).

192. Dronningens Kroning. 1700

Til Minde om Dronningens Kroning, der fandt Sted paa Frederiksborg samtidig med Kongens Salving, udførte Meybusch en Medaille som Sidestykke til Kangens Salvingsmedaille. Der er Grund til at tro, at den først er bleven til post festum, da "Medaillenmeister" Meybusch ikke før Juni 1701 fik sin Betaling for 100 Exemplarer af Medaillen (299).

193. Frederik IV's Fødselsdag, 1701

Til Kongens Fødselsdag 1701 (300) udførte Meybusch en Medaille, hvis Kongehoved er en lidt formindsket Gengivelse af Salvingsmedaillen. Bagsidens Omskrift kunde tyde paa, at Medaillen, der ikke nævnes i de kgl. Regnskaber, er et privat Foretagende, overrakt Kongen fra en Kreds af hans "lykkelige Undersaatter"; det har sikkert været den forhenværende franske Hofmedailleur en Tilfredsstillelse at udtrykke sig paa det franske Sprog (som paa enkelte tidligere Medailler), skønt Latinen jo ellers var næsten eneraadende.

194. Prins Carl Coadjutor. 1701

I Maj 1701 fik Frederik IV gennemført sin Broder Prins Carls Valg til Coadjutor i Stiftet Lybæk. I den Anledning har Meybusch skaaret en Medaille, hvis Anselighed staar i omvendt Forhold til Begivenhedens Betydning.

195. Dronning Louises Fødselsdag. 1702

Til Dronning Louises Fødselsdag den 28. August 1702 har Meybusch mulig paabegyndt en Medaille, der er uden Billedfremstilling. Forsiden bærer Dronningens kronede Spejlmonogram, som det var anbragt paa Kroningsmedaillen. Bagsidens Laurbærkrans er omtrent som paa Meybuschs projekterede Fortjenstmedaille; paa Skriftbaandet læses: "ie länger, ie lieber" og i Midten "lange lebe Louise weil keine wie diese". Meybusch døde imidlertid omkring den 14. Maj 1702, og den fordringsløse Medaille, som er usigneret, er vel blevet fuldendt paa hans Værksted; først den 19. April 1703 fik Meybuschs Enke Betaling for denne Medaille og Mandens Lønning fra 1. April til 14. Maj 1702 (301). - Efter sin Ansættelse i Danmark har Meybusch ikke haft megen Tid og Lejlighed til at præge for andre end Hoffet og den kgl. Mønt. Kun skar han et Par nye Bagsidestempler til Medailler i Anledning af den svenske Dronning Ulrika Eleonoras Død 1693 og Carl XI's Død 1697 (302).

196. Bryllupsmedaille. Paris 1687 og København 1696

Af Lejlighedsmedailler til Bryllup og Barnedaab er der en enkelt signeret A. MEYBVS · F · HAFNIAE · 1696 · med Fremstilling af Adam og Eva efter 1. Mosebog 2. Cap. Den danner Forside til en Fremstilling af Brylluppet i Kana (efter Johs. 2. Cap.), som Meybusch skar i Paris 1687. Andre af Meybuschs Lejlighedsmedailler med tyske Omskrifter (303) vedkommer næppe hans Virksomhed som dansk Medailleur.

Oscar Levertin har i sin ovenfor anførte Afhandling S. 128 givet en Karakteristik af Meybuschs svenske Medailler: "Gangen från guldsmedsverkstaden till medaljgravöryrket är ju typisk, men i dessa medaljer af Meybusch märkes guldsmedshandtverket i dålig mening såsom småtäck petighet och siratlighet. Meybusch modellerade i svag upphöjning, men hans bilder förlora den låga reliefens naturliga behag genom en småkrusig, ständigt bruten behandling, som icke låter ögat få en enda ren linja att följa. I skildringen af ansikten är Meybusch fotografiskt ofri och minutiös. Håret på hans hufvuden viser formlig frisörelegans, och Meybusch är virtuosmässigt omständlig och precis i skildringen af accessoarer. Man ser mönstret på de småveckiga draperiernes bräm, hvar sirat på harnesken och hvar svans på hermelinsmanteln". - Opholdet i Paris har sikkert haft Betydning i kunstnerisk Henseende for Meybusch; den Grandezza, som de franske Medailleurer lagde i Portraiteringen af Ludvig XIV, giver Genskin paa Meybuschs Medailler for det danske Kongehus.

Meybusch døde som en rig og anset Mand; derom vidner ogsaa de store Samlinger, han efterlod sig, og som bortauktioneredes tre Aar efter (304). Han ejede flere Ejendomme i København: paa Købmagergade, i Borgergade, Larsbjørnstræde og St. Pederstræde. Hans Enke, Anna Catharina Warberg, levede endnu under Københavns Brand 1728 og mistede derved sin Formue (305); hun døde i April 1731 og bisattes hos sin Ægtefælle i St. Petri Kirkes gamle Kapel. Af Meybuschs Børn kendes en Søn (Gerhard) og tre Døtre (306). En Del Medailler og Mønter, som havde tilhørt Meybusch, og som var undgaaet Flammerne 1728, blev solgt paa Dødsboauktionen efter Justitsraad Esmarck (13. Juli 1733) og Justitsraadinde Esmarck (4. November 1737).

Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt