Forrige  Næste

Georg Wilhelm Wahl

af Georg Galster

Fra: Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788, København 1936 side 224-241

Georg Wilhelm Wahl var født i Tyskland 1706. Det er uvist, om han var Broder eller Slægtning til Rudolph Philip Wahl, der var født i Clausthal i Hannover, Elev af Christian Wermuth og Stempelskærer ved Mønten i Zellerfeld før 1729 til efter 1769. - Georg Wilhelm Wahl blev 29. April 1726 Stempelskærer ved Mønten i Hamborg. Den Utilfredshed, man sikkert længe havde næret med Bergs Arbejder, gjorde, at Wahl blev indkaldt gennem Møntmester Wineke snart efter Christian VI's Tronbestigelse og fik overdraget at skære Stemplerne til den nye Mønt af 1731 (502) øg tillige Medailler til Minde om Kongeparrets Salving, der fandt Sted i Frederiksborg Slotskirke den 6. Juni 1731.

375. Christian VI's Salving. 1731

Wahl begyndte paa Arbejdet med Medaillen over Kongens Salving i Midten af April, og den 28. Maj og den 1. Juni leverede Wineke 53 Sølvexemplarer. Skønt Wahl havde skaaret Bagsidestemplet om, vakte hans Arbejde ikke Bifald. Medaillerne blev derfor ikke uddelt, skønt de var færdige i rette Tid, og indsmeltedes Aaret efter. Post festum maatte Wahl udarbejde yderligere 4 Portraitsider. Med det ene af disse Stempler prægedes den nu kendte (Fig. 375 gengivne) Medaille, hvoraf Wineke den 30. Oktober leverede 147 Sølvexemplarer og den 2.-16. November 14 Exemplarer i Guld (503). Men heller ikke nu fandt Wahls Arbejde Naade for Kongens Øjne, og man bestilte en Medaille over Salvingen hos den berømte Medailleur Hedlinger i Stockholm.

Wahl havde trods sit uheldige Arbejde med Kongens Salvingsmedaille ogsaa faaet Ordre paa at skære en Medaille over Dronningens Salving, der fandt Sted samtidig med Kongens. Disse Stempler var færdige i Midten af November 1731. Dronningens Portrait var skaaret efter et ham leveret "Skilderi" (maaske malet af hans Navne: Johan Salomon Wahl) (504).

KLIK for forstørrelse!

376. Dronningens Salving. 1731

Wahl havde imidlertid heller ikke Held med denne Portraitmedaille; han fik Ordre til at gøre den om. Det nye Stempel blev færdigt i Maj (505); de sidste Dage af Maj leverede Wineke 3 Prøveexemplarer, og i Løbet af Juni leverede han 8 Guld,- og 140 Sølvexemplarer (506). For de første Stempler forlangte og fik Wahl 100 Rigsdaler, for det omarbejdede Stempel 70 Rigsdaler. Denne Portraitmedaille var just heller ikke vellykket, og mange Aar efter fik Wahl Lejlighed til at gøre den om med Hedlingers Medailleportrait som Forbillede (Fig. 377, se ogsaa Side 234).

377. Dronningens Salving. 1731

Bagsidestemplet bristede forøvrigt, og Wahl omarbejdede det i Juli 1732 (507); men Medaillen vandt øjensynlig ikke Kongens Bifald, det var jo ogsaa temmelig længe efter Festen, saaledes at Wineke i Oktober Aaret efter fik ikke mindre end 3 Guld,- og 63 Sølvexemplarer til Omsmeltning (foruden 8 store og 30 mindre af Kongens Salvingsmedailler) (508).

378. Kronprins Frederik. 1732

Den gamle Stempelskærer Peter Berg var naturligvis opgivet som ubrugelig; derimod har man vel ment, at Wahl havde Udviklingsmuligheder, og paa kgl. Bekostning blev han derfor sendt til Hedlinger i Stockholm for at "perfectionere sig i Konsten". Han opholdt sig der et Aarstid eller længere (509) og kom hjem igen i Foraaret 1734. Han skulde nu vise, hvad han duede til, og fik til Opgave at skære en Medaille over Prins Frederik, den samme, som Berg havde udført saa slet, at den var blevet kasseret (510). Den 16. December fik Wahl sin Betaling for Stemplet (300 Rd.), og paa Aarets sidste Dag leverede Wineke 8 Guld- og 32 Sølvmedailler (511). Wahls Arbejde, der var nøje bundet til de givne Forskrifter, maa vel have vakt allernaadigst Bifald, i al Fald fik han, som Gram skriver, baade "den norske Medaille og alle andre under Hænder".

379. Kongeparrets Ankomst til Kongsberg. 1733

Som omtalt S. 218 var der allerede slaaet en Medaille i Anledning af Kongens Besøg i Norge; men uheldigvis havde Bergmester Stuckenbrock i Kongsberg ikke regnet med, at Dronningen gjorde Rejsen med, og i al Fald ikke givet det Udtryk paa den af E. S. Kongsberg udførte Medaille (Fig. 368). Wahl skulde derfor - post festum - omarbejde den. I Oktober 1734 leverede Wahl Stemplerne "paa Kongens Rejse til Norge" og fik herfor den 13. Juli Aaret efter udbetalt 150 Rigsdaler (512). Den 28. Juni 1735 leverede Møntmester Wineke 52 Exemplarer. Sandsynligvis er Wahls Forside blevet kasseret. Hans Medaille kendes nemlig kun præget sammen med Hedlingers Forside med Kongeparrets Brystbilleder. Wahls Bagside viser ganske lignende Motiv som Kongsbergs Medaille, blot er Dronningens Deltagelse i Færden fremhævet, og Overskriften er blevet "Desiderium gentis", som Gram vel har ment passede bedre; Dronningen havde jo ikke været ventet.

Til Begravelsesmedaille over Prinsesse Sophie Hedvig, som døde den 13. Marts 1735, skar Wahl ifølge Regnskaberne tre Stempler (513), hvoraf de to første sprang og kun det sidste holdt. De leveredes den 18., 23. og 27. Marts, og Wineke leverede den 1. April 80 og den 13. Maj 20 Sølvmedailler. Wahl fik kun 15 Rigsdaler for Stykket, og saa hastigt, som Stemplerne blev skaaret, var der kun Tid til at gøre en Bagside med Indskrift om, at "den saa fromme Prinsesse til evigt Savn for sine paarørende og alle gode Mennesker (var) Jorden berøvet den 13. Marts 1735, 58 Aar gammel". Til Forside benyttedes Bergs ovenfor (Fig. 322) gengivne Portraitmedaille, men hans Signatur (B) er mærkeligt nok slebet ud.

KLIK for forstørrelse!

380. Reformationsfest. 1736

Forberedelserne til Reformationsfesten den 30. Oktober 1736 gav Wahl Anledning til at skære fem Medaillestempler. Som Forside til to store Medailler kopierede Wahl Hedlingers Kroningsmedaille. Fremstillingen af den dansk-norske Kirke, der er udfriet af Trældommens Hus i Peterskirkens Lignelse, er vel udtænkt af Gram. Mere beskeden var den anden Bagside, der blot bar en latinsk Indskrift "til Minde om Gudstjenestens Forbedring" etc. Foruden disse to Medailler, som uddeltes til Hofembedsmænd og Honoratiores, udførte Wahl Stemplerne til en lille Medaille, som udkastedes, da Kongeparret kørte tilbage til Frederiksberg efter at have overværet Festtalerne i Studiegaarden (514). Kongens Brystbillede er nærmest kun en formindsket Gengivelse af Portraitet paa den store Medaille.

381. Reformationsfest. 1736

Bagsiden bar kun en dansk Indskrift, forstaaelig for det jævne Folk, den blev kastet i Grams til:

For livs og flor og fred i tvende hundred aar
Vor Sions tak og fryd til höien himmel gaar.

Medaillerne var færdige i god Tid; allerede den 12. Oktober fik Møntmester Wineke 4950 Rigsdaler 5 Mark 12 Skilling for de prægede Guld- og Sølvmedailler. Wahls Regning var paa 480 Rigsdaler, nemlig 300 Rd. for den store Medaille, 40 Rd. for Bagsiden med den latinske Indskrift og 140 Rd. for den lille Medaille (515).

382. Markgrevinde Sophia Christianas Død. 1737

Efter Bergs Død fik Wahl den 11. Maj 1737 fast Ansættelse som Hofmedailleur og fik ligesom Berg 200 Rigsdaler (- 1%) i aarlig Løn (516). Til Gengæld skulde han skære Stempler efter forholdsvis lav Betaling, alt efter Størrelse og eftersom der var Figurer eller blot Indskrift. - Efter Kongens Svigermoder, Markgrevinde Sophia Christiana af Culmbachs Død den 23. August 1737 skar Wahl saa hastigt, som Omstændighederne krævede det, "Begravelsesmedaillen". Den 15. September blev der udleveret til Møntmesteren 1000 Rigsdaler i nye 2/3 Stykker (d.v.s. norske 4 Mark fra 1736), hvoraf han skulde præge 300 Sølvexemplarer. Foruden disse sloges 7 Exemplarer i Guld. - Det var Gehejmeraad, Oversekretær Schulin, Christian VI's fortrolige Raadgiver, der var Mellemled mellem Kongen og Medailleuren; han har antagelig ogsaa haft Indflydelse paa Medaillens Fremstilling med den "Himmelfarende Sjæl" (517).

383. Forlig med Hamborg. 1736

I Anledning af det Forlig, som i April 1736 sluttedes med Hamborg, og som bilagde en mere end tiaarig møntpolitisk Strid (518), sloges en Skuemønt i Hamborg til Minde om Frigivelsen af Handelen med Danmark og en Medaille i København til Forevigelse af den hamborgske Kurantbanks Ophævelse. Medaillen er ikke signeret, men det er efter al Sandsynlighed den Medaille "af Størrelse No. 4, begge Sider med Figurer", som Wahl satte paa Regning som udført i 1737, og hvorfor han den 15. Februar efter sin Kontrakt fik udbetalt 100 Rigsdaler. Den 14. December 1737 havde Wineke leveret et Par Sølvmedailler, der efter Vægten (3 1/2 Lod) passer til Medaillen, til Schulin, der ogsaa attesterer Medailleurens Regning og saaledes maa antages at have været delagtig i Inventionen (519). Naar Wahl ikke har signeret Medaillen, ligger dette vel i hans gamle Forhold til Hamborg, hvor han maaske ogsaa var hjemmehørende, men iøvrigt er Fremstillingen ikke saa udæskende som saa mange andre, der forherliger de danske Kongers Overhøjhed. I Stedet for Kongen fremstilles Gudinden Clementia, kendetegnet med nedadvendt Spyd (paa romerske Kejsermønter: hasta pura, Spyd uden Spids), og i Stedet for Hamborg vises en knælende Moneta, kendelig paa Vægt og Hammer (paa romerske Mønter: Vægt og Overflødighedshorn). Den paa Bagsiden siddende Kvinde skal rimeligvis være Hamborg, der "for Almenvellet" klipper Mønter i Stykker foran den med hamborgsk Vaaben prydede "lukkede og forseglede" Bank; en væltet Kiste med tomme Pengepunge fuldender Symbolikken.

I Anledning af Vallø Stiftelse (28. November 1737) og den forestaaende Indvielse den 14. Maj 1738 blev der bestilt en Medaille hos Hedlinger i Stockholm (ovenfor Fig. 374); Bagsiden med den smukke, enkle Laurbærkrans (insigne virtutis decus) har dog ikke været efter Kongeparrets Ønske; det skulde være en historisk Fremstilling. De Overvejelser, der gik forud, og den Interesse, Kongen nærede for et godt Resultat, fremgaar af hans Skrivelser til Schulin. Den 27. Marts 1738 skrev Christian VI: "Diese letzte invention einer Medaille über die stiftung von Walloe ist recht guht, ich habe solche der Königin gezeiget die Sie auch guht findet nur will Sie nicht dass die Princess soll kniendt vorgestelt werden. Sie meint es könte für einen hochmuht ausgelegt werden, dass Sich der stempel von der Königin brustbild nicht auf Rosenburg findet wundert uns vielleicht ist er bey den Cassa bedienten von unserer Chatolle wo Er sich erst kan für fragen sollte Er sich aber da auch nicht finden so muss Er nach Schweden an Hetlinger schreiben - - - " 18. April minder Kongen om Sagen: "- - - die medaille vom Walloes stift wird wohl nicht vergessen werden die zeit rückt zimlich heran -," Den 21. April skriver Kongen igen: "Die veränderte Zeichnung von den einweihungs medaille ist zwahr etwas besser gerahten, doch ist es noch nicht gantz völlig guht nach der zeichen kunst zu nennen, allein der medaillieur kan Es wohl nicht besser machen als muss er nur passiren wie es kan, genug wen es nur zu rechter zeit fertig wird, der abdruck von der einen seite der kleinen medaille ist recht hübsch und kan so bleiben was den entwurf der inscription der kleinen medaille angeht ist solcher auch schon guht aber die Königin will gerne dass noch mit ein oder zwey worte etwas zu der Printzess' Ihren lob darauf gesetzet werde - - - Es konte auf der medaille gesetzt werden dass die Princess eine besitzerin der Gottesfurcht und filrstlichen tugend ist." Og endelig den 5. Maj: "Was die vonnóhtene 2/3 stilck angeht zu prägung 150 stück medaillen wchatolle an befehlen dass Sie selbige dem müntzmeister gegen dessen quitungaus zahlen sollen, der abdruck von der kleinen medaille ist recht hübsch gerahten, die Inscription angehend die Princess von Würtenberg ist auch recht guht, wen nur der Stempel zu der grösseren medaille auch bald fertig wird, wen von jeder sorte 70 gepreget werden so ist es genug - - Er wird uns seine gdancken sagen was Er meindt dass dem Heidlinger für seinem stempel zu schencken ist es ist dieser allezeit gewohnt gewesen ein present zu bekommen für seine arbeit, der stempel folget hiermit zu rücke. - - " (520).

384-385. Vallø Stifts Indvielse. 1738

Saa skar altsaa Wahl, saa godt han kunde, et Bagsidestempel til den store Medaille, som ganske vist ikke paa langt nær kunde staa Maal med Hedlingers Portrait af Dronningen paa Forsiden. Efter Dronningens eget Ønske fremstilles Abbedissen, Prinsesse Friederike af Württemberg, staaende, medens hun modtager Gavebrevet. Paa Bordet bag ved Tronstolen ligger Ordensbaand med Stiftsdamernes nystiftede Orden. Bag Abbedissen ses Vallø Slot og foroven i Skyen den personificerede kongelige Gavmildhed, pia augustae liberalitas, saaledes som Gram har formet Overskriften efter romerske Kejsermønters Foredømme (521).

Den lille Medaille viser Stiftsdamernes Ordenstegn og bærer paa den anden Side en af Gram affattet Indskrift, hvori der ganske rigtigt er indføjet et Par smukke Ord om Prinsessen: PIETate AC VIRTute CLARISSima. Medaillerne blev færdige til Indvielsesdagen den 14. Maj, men der blev Brug for lidt flere, end Kongen havde skønnet. Den 8., 12. og 20. Maj leverede Møntmester Wineke ialt 110 Sølvexemplarer af hver Medaille, og den 20. Maj indleverede Wahl en af Wineke og Schulin attesteret Regning paa 110 Rigsdaler (hvoraf 50 Rdlr. for Stemplet til den store Medaille); men Chatolkassens Betjente mente sagtens, at 100 var nok, og dette Beløb kvitterede Wahl for 6. Juni (522).

Wahls Medaille over Dronningens Salving var ikke befundet værdig til at overleveres til Eftertiden i Samlingen af de kongelige Guldmedailler, som opbevaredes paa Rosenborg. Gennem Schulin fik Wahl Ordre til at udføre et Par nye Stempler, som han den 23. Juni afleverede til Kommandanten, Oberst Langhorn paa Rosenborg. Kongen skrev til Schulin om den omarbejdede Medaille: "die medaillen in bley gedrucket welche Er uns geschicket finden wir recht guht es hat der medailleur Wahl sich sehr verbessert das bust von der Königin ist viel besser gemacht als das erste wir finden aber nicht dass es der Königin sehr gleichet, doch wollen wir den Wahl den stempel bezahlen wen Er solchen auf Rosenburg an den dortigen schlosverwalter abliefern will." - Det var ikke saa mærkeligt, at Wahl havde "forbedret sig"; hans Fremstilling af Dronningen (Fig. 377) er en nøje Kopi af det majestætiske Portrait, Hedlinger havde udført paa sin nylig tilsendte Medaille over Vallø.

I 1739 fik Møntmester Wineke travlt med at præge Guldmedailler til Rosenborgsamlingen, til Dels i Stedet for "uværdige" Exemplarer. Den 27. Maj 1739 lod Kongen nedsætte en Kommission til at ordne og beskrive de danske Mønter og Medailler, som opbevaredes i det kgl. Møntkabinet i Kunstkammeret foruden Guldmedaillerne paa Rosenborg. Kommissionen bestod af Geheimeconferensraad, Grev J. L Holstein, Justitsraad Gram og Kunstkammerforvalter J. S. Wahl med Henriksen (siden Hielmstierne) som Sekretær. Det var denne Kommission, der den 13. November 1742 omdannedes til "Collegium scientiarum" eller "Det kgl. danske Videnskabernes Selskab". Foruden Arbejdet paa det store Medailleværk, tog Selskabet sig ogsaa af Inventionen til nye Medailler, altsaa paa samme Maade som det franske Académie Royale des médailles et des inscriptions (523).

386. Dokken. 1739

Den 26. Maj 1739 indviedes under megen Højtidelighed en ny Dok, der var bygget af Kommandørkaptajn J. H. Dumreicher paa Foranledning af Holmens Chef, Grev Frederik Danneskjold; den blev lagt Nordøst for det asiatiske Compagnis Grund og gik op til Baadsmandsstræde, som dengang gik paa tværs af Strandgade (524). Til Forevigelse af Begivenheden skar Wahl 3 Medaillestempler: en Forside med Kongens Portrait, stærkt paavirket af Hedlinger, en Bagside med Fremstilling af Orlogsskibet Christianus Sextus i Dokken og en Bagside med en latinsk Indskrift, der var saa vanskelig, at Medailleuren maatte skære den to Gange. Omskriften om Fremstillingen af Dokken var forfattet af Gram, medens den lange Bagsideindskrift var af Rostgaard. Det var egentlig Bagge, der skulde have udført i al Fald Medaillen med Grams Inscription, men han havde travlt med Gravering af Sølvservice og Hirschholmmedaillen (525) - Den 19. Marts fik Wahl sine Penge for de leverede Stempler, men først i September blev af Wineke præget et Antal Medailler i Guld og Sølv, hvortil anvendtes en Del gamle "Jubelmedailler" (526).

387. Christiansborg. 1740

Paa Dronningens Fødselsdag, den 28. November 1740 indviedes under stor Festlighed Christiansborg Slot, hvis "Opførelse var lykkeligt tilendebragt efter otte Aars Arbejde". Der uddeltes Medailler, udførte af Wahl og Bagge. Gram havde givet flere Forslag, hvoraf et Par blev approberet. Til Prægningen medgik 1300 Speciedukater og af Sølv 207 Mark i Zweidritler; det kostede ialt 5557 rd. 1 Mark 10 ß, og det slog endda ikke til (527). Wahls Medaille bærer et Brystbillede af Kongen, der ret nøje er kopieret efter Hedlingers Medaille over Orlogsflaaden 1736. Bagsiden viser efter Eigtveds Tegning (528) Kongeborgen set halvvejs i Fugleperspektiv omtrent fra Holmens Bro (Fig. 387). For Stemplerne fik Wahl 200 Rd. (529). Møntmester Wineke forfattede og udgav et vidtløftigt Digt med Stik af Thiele over Slottet.

388. Præmium virtutis. 1742

Ligesom sine to Forgængere lod Christian VI udføre en Tapperhedsmedaille, men med en Fremstilling, der ogsaa gjorde den egnet til Uddeling i Fredens Dage: Minerva, der rækker Kransen som "Tapperheds Belønning", er stillet mellem Vaaben og Attributter for Kunst og Videnskab. Christian VI's Brystbillede er nøje kopieret efter Hedlingers Kroningsmedaille, saaledes at Wahls Signatur egentlig er misvisende. I November 1742 fik Wahl Betaling for Stemplerne (115 Rd.), og Møntmesteren prægede et Par Exemplarer i Guld (530). Der blev dog ikke Anvendelse for Medaillen, da den truende Krig mod Sverige 1743 drev over. Medaillen har næppe vundet Kongens Bifald, og den Medaille, som Natter udførte med et beslægtet Motiv ("Minerva pacifera") 1744, er ogsaa langt at foretrække.

389. Kronprinsens Bryllup. 1743

Til Kronprins Frederiks Bryllup med Prinsesse Louise den 11. December 1743 udførte baade Wahl og Arbien Festmedailler. Den store Medaille, som Wahl udførte, mindede i Bagsidens 9 Kranse om de tidligere fyrstelige Forbindelser mellem Danmark, England og Lyneborg (531). Paa Forsiden holdt Hymen og Abundantia en Myrtekrans om det danske, engelske og lyneborgske Vaaben. Langt mere vellykket var den lille Medaille, som Arbien skar med Kronprinsens og Kronprinsesse Louises Brystbilleder. Af Wahls Medaille prægedes 14 Exemplarer i Guld og 181 i Sølv, til Dels vistnok post festum (532).

390. Hirschholm. 1744

Den 14. Maj 1744 blev Hirschholm Slot fjor anden Gang indviet, og ved Taflet lod Kongen uddele en Medaille (533) med Dronningens Brystbillede og en Fremstilling af Slottet, set halvt i Fugleperspektiv fra Øst. Medaillen var udført af Wahl, medens en tilsvarende Medaille i Anledning af Slottets første Indvielse 1739 var udført af Bagge (Fig. 400). Til Medaillens Forside benyttedes Wahls Medaille over Dronningens Salving (Fig. 377). For Bagsidestemplet fik Wahl sin kontraktmæssige Betaling, 50 Rd., efter at Regningen var godkendt af "Collegio scientiarum", der for første Gang i 1744 fremtræder som sagkyndig Konsulent ved Udarbejdelsen af nye Medailler (534). At dømme efter det udleverede Metal, synes der at være præget omtrent 10 Guld- og 100 Sølvexemplarer (535).

391-392. Projekterede Jetons. 1744

Videnskabernes Selskab var i disse Aar optaget af at projektere Jetons og overdrog 1744 Wahl at udføre nogle Prøver. Wahl udførte derefter 7 Stempler, hvoraf kun et bevaret bærer hans Signatur. Jetonen skulde forevige Mindet om Universitetets fornyede Fundats af 31. Marts 1732. Et andet bevaret Stempel over Vaisenhuskirken er, skønt usigneret, mulig ogsaa af Wahl (536).

I Sommeren 1745 indtraf det sjældne Tilfælde, at paa engang to Aloer i Frederiksberg Have kom i Blomst (537). Videnskabernes Selskab tog sig for at inventere en Medaille i den Anledning og paa Præses J. L. Holsteins Opfordring "gjorde" Sekretæren Henriksen i December samme Aar en latinsk Indskrift, der sattes paa Bagsiden under to sammenbundne Palmegrene, medens Forsiden viste de to blomstrende Aloer og Frederiksberg Slot - "perspectivisk". Medaillen udførtes af Wahl, som den 14. September fik 45 Rd. for sit Arbejde (538). Da Medaillen ikke kendes i noget Exemplar, er det muligt, at Wahl kun har udført en Model; den Betaling, han fik, svarer i al Fald ikke til Stempler af nogenlunde passende Størrelse for en Medaille.

393. Frederik V's Salving. 1747

Til Frederik V's Salving, som fandt Sted paa Frederiksborg den 4. September 1747, udførte Wahl den mindre Medaille (den større Medaille udførtes af Arbien og Winsløw) med Kongen i Kroningsdragt og med en Indskrift paa Bagsiden (539).

394. Kongehusets Jubilæum. 1749

Det oldenborgske Kongehus' 300 Aars Fest fejredes den 28.-30. Oktober 1749. Den tredje Dag Kl. 11 lagde Kongen den første Sten til den nye Kirke i Frederiksstaden (Marmorkirken): "Udi den udhuulede Sten bleve lagde nogle Jubel-Medailler af Guld og Sølv, tilligemed en stor Medaille, som til Afmindelse af denne Gudelige Gierning vare myntede. Om Eftermiddagen Kl. 1. bleve fra Slots-Altanen udi Hans Kongel. Majestæts egen Allerhøyeste Nærværelse udkastede 3de Slags Jubel-Medailler, som var udi 2 Punge, hvilke til sidst ogsaa bleve nedkastede til det i utallig Mængde neden paa Slots-Pladsen staaende Folk, hvilket da Pengene kom ned, toge deres Hatter af og gjorde et stort Glædes og Taksigelses Skrig" (540).

395. Kongehusets Jubilæum. 1749
396-397. Kongehusets Jubilæum. 1749

Den største af de tre Jubelmedailler udførtes af Arbien, den mellemste af Winsløw og den mindste af Wahl, under Tilsyn af Videnskabernes Selskab, som vel ogsaa dels har "inventeret" Fremstillingen, dels har affattet Indskrifterne. Wahls Forside benyttedes med ringe Ændring til tre andre Medailler, som han i samme Anledning udførte for det islandske Compagni, det kongelige dansk-vestindiske Compagni og Handelscompagniet. Ved kongelig Resolution af 11. Oktober fik det almindelige Handelscompagni Tilladelse til paa Mønten at slaa 4 à 500 Stk. Medailler efter det approberede Præg paa egen Bekostning, og lignende Tilladelse fik det islandske og finmarkske Selskab den 18. Oktober. Hvert af Selskaberne lod derefter præge 500 Stk. (541).

Wahl havde ligefra 1731 jævnlig skaaret Stempler for Møntmester Wineke, og 1749 knyttedes han - ligesom ogsaa Winsløw og Arbien - som Stempelskærer til den nyindrettede kongelige Mønt bag ved Charlottenborg. Ved kongelig Resolution af 16. August 1751 blev Wahl adjungeret Møntinspektør v. Haven i Møntmestertjenesten og udnævnt til hans Efterfølger. I April 1761 blev han Møntmester paa den kongelige Mønt, men forflyttedes allerede den 1. Juni s. A. til Kurantbankens Mønt. Denne ophørte 1764, og Wahl blev sat paa Pension. - Han udførte i alle disse Aar kun en enkelt ubetydelig Medaille til C. F. Reventlows og Hustru, f. Buchwalds Guldbryllup. Wahl døde den 21. Maj 1778 (542).

398. C. F. Reventlows og Hustrus Guldbryllup. 1760

Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788


Noter:


Tilbage til Dansk Mønts forside