Johan Henrik Wolff

af Georg Galster

Fra: Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788, København 1936 side 334-349

Johan Henrik Wolff var født i København 1727 (døbt 16. Oktober), Søn af Feltskær Christian Albrecht Wolff og Anna Sophie f. Helmer. Ligesom Adzer lærte han Guldsmedehaandværket og rejste 1751 udenlands paa sit Haandværk og for at uddanne sig til Juvelér. I Paris arbejdede han saaledes 6 Maaneder hos Hofjuveléren Jacquin; men da han indsaa, at denne Kunst kun var lidet "profitable" i Danmark, vilde han derfor uddanne sig i Kunsten at gravere og ciselere. Arbien, der opholdt sig i Paris 1752-54, gav ham Undervisning i Begyndelsesgrundene; derefter gik han i Lære hos la Cour, der forøvrigt var mere kendt som Knapmager end som Medailleur. Da han trængte til noget at leve af, sendte han et Andragende til Frederik V om Understøttelse og bad samtidig Wasserschlebe anbefale ham til Grev Moltke. I sit Brev til Wasserschlebe af 19. August 1754 gjorde han Rede for sine Forhold (871). Han modtog derefter efter Grev Moltkes Ordre fra den kgl. Particulairkasse 100 Rigsdaler Courant (872). Endnu i 1757 var Wolff i Paris (873), men er derefter rejst hjem.

501. Souverainitetsfesten. 1760

Det første Arbejde, Wolff fik at udføre som Medailleur, var Videnskabernes Selskabs Medaille til Forherligelse af Souverainitetsfesten i Oktober 1760. I Juni dette Aar gjorde Luxdorph "Project til Jubelmedaillen: Apollo rækker Muserne et Privilegium, Libertas per absolutum dominium asserta d. XVI. Oct. 1660 vota solvit d. 16. Oct. 1760" (874). Wiedewelt gav Tegning efter denne Forskrift (875), selv om "Muserne" er blevet indskrænket til "et knælende Fruentimmer, som har en Basune i den venstre Haand og neden ved Knæet en Bog". Forsiden er nøje kopieret efter Arbiens Portraitside til Kunstakademiets store Sølvmedaille. Den 24. September blev aftryk af Medaillen forelagt i Videnskabernes Selskabs Møde (876). Den 15. Oktober blev efter Hielmstiernes Ordre paa Bankens Mynt af Møntmester Wahl præget 4 Exemplarer i Guld og 70 Exemplarer i Sølv (877). Medaillen var saaledes færdig i rette Tid til Festen. Hielmstierne fik siden paa Selskabets Vegne godtgjort Udgifterne til de 2 Guldmedailler med 178 Rd. 8 ß af Particulairkassen (878).

Denne Forside har givet Wolff en ganske ufortjent Berømmelse, idet den har været Aarsag til, at Medaillerækken over de oldenborgske Konger almindeligvis benævnes "Wolffs Suite". Det er den iøvrigt saa fortjente Numismatiker J. B. Sorterup, der i Krebers Katalog (879) har fremkaldt Misforstaaelsen ved at tolke Winekes Signatur W som W(olff) paa de ældre Kongemedailler. Det var i en Skrivelse af 19. September 1783, at Commissionen til det kgl. Myntcabinets Istandsættelse forespurgte, om Medaillerækken over de ti Konger ikke burde suppleres med Christian VI og Frederik V, hvortil kunde bruges forhaandenværende Forsidestempler. Paa allerunderdanigst Forestilling af 1. Oktober fra Møntkabinettets Chef, Grev Joachim Godske Moltke, kom kgl. Resolution af 8. Oktober, hvorefter Penge til Medaillerækkens Supplering kunde anvises ved Fonden ad usus publicos (880). De to Forsider, Medaillecommissionen havde forhaanden, hørte til Arbiens Begravelsesmedaille for Christian VI og til Wolffs her nævnte Souverainitetsfestmedaille. Arbiens Portraitside til Kunstakademiets store Sølvmedaille kunde maaske ikke anvendes, fordi den er en Millimeter større end de øvrige Medailler i Serien. Det blev overdraget Videnskabernes Selskab at forfatte Bagsideindskrifterne, der naturligvis skulde være i samme Stil som de gamle, der var affattede af Wineke med Rostgaards Bistand. Paa Selskabets Anmodning (20. November) forfattede Præses, Luxdorph, disse to Indskrifter, som afsendtes med Skrivelse af 16. Januar 1784 til Commissionen. Efter Samraad med Luxdorph og Suhm foretog Commissionen, der bestod af Conferensraaderne G. Nielsen og F. A. Müller, Etatsraad O. P. Kølle og Kunstkammerforvalter L. Spengler, nogle Ændringer i Indskriften til Frederik V's Medaille (881). Det overdroges derefter Adzer at skære Bagsidestemplerne; han præsenterede Commissionen en Regning paa 300 Rd. for sit Arbejde, men fik vistnok kun 200 Rd. (882), hvad der vel ogsaa kunde være tilstrækkeligt som Betaling for disse to Indskriftsider. - Den 21. December 1784 gav Finanscassedirectionen Tilladelse til at præge med Stemplerne for Commissionen for Myntcabinettet. I Maj 1785 fik Møntmester Lyng Tilladelse til for egen Regning at præge 20 Stk. Medailler, eftersom "adskillige have meldt sig om Medailler af Høy Sal: Kong C 6te og Kong F 5te Stempler" (883).

Foruden Videnskabernes Selskabs Medaille havde Wolff 1760 vistnok til Handelscompagnierne udført et Medaillestempel, hvorpaa "Mercurius mit dem Cornu Copiæ"; Medaillen er ikke blevet præget, men Stemplet betaltes af Particulairkassen med 130 Rd. (884).

Wolffs Souverainitetsmedaille forskaffede Kunstneren 1761 et kgl. Stipendium paa 400 Rdlr. i 3 Aar, det samme som Adzer samtidigt fik. De to Medailleurer fulgtes ad til Paris og derefter til Rom, hvor de opholdt sig til 1764. De rejste sammen hjem og præsenterede samtidigt "adskillige udi Vox modellerede Arbeider" for Akademiet og blev herpaa agréerede 8. August 1764. Wolffs Arbejder, der ligesom Adzers var udstillet paa Charlottenborg 1769, forestillede: "Antinous, Hercules af Farnese, Apollon, en Løve, Alexanders Portrait, Cicerons Portrait, tvende Hoveder, een i Profil, den anden ligefremseende, forfærdiget efter Michel Ange, tvende Mercurer, forfærdiget efter Jean de Bolognas Mercur" (885). Det bestemtes paa ovennævnte Akademimøde, at Wolffs Receptions Stykke skulde være "en Medaille af samme Størrelse som Academiets Fundations Medaille, forestillende paa den ene Side Kongens Hofved, og paa den anden Side det 10-aarige Academie". Wolffs Medaille skulde (ligesom Adzers) være stukket og overleveret inden Aarets Udgang (886); men først den 24. September udbad Akademiet sig "af Hr. Justice-Raad Mölmann, at hand vilde gifve et programma til Medaillen for Medailleuren Wolf, hvilcket hand paa staaende fod skriftlig gav: Ofverskriften Decennalia. Teigningen, Een Glæde efter det antique, som passer sig paa Academiet, og det saaledes, at alle Tre Kunster ere selvtalende, hvilcket Directeuren paatog sig at tilstille Monsieur Wolf" (887). Directeur Saly udformede altsaa denne Idé og fik den 14. December fra "Hans Høy Grevel. Excellence Ober-Hof-Marechallen ved Membrum honorarium Hr. Justice-Raad Mölmann - tilstillet een Teigning - at gifve til Monsieur Wulf, for derefter at udføre Medaillen til hans receptions Stycke" (888).

502-503. Kunstakademiets 10 Aars Fest. 1765

Wolff skar derefter Stemplerne og fik i August 1765 sit Arbejde betalt med 300 Rdr. (889). Kongens laurbærkransede Hoved er vel det bedste, Wolff har udført. Bagsiden lader de tre Gratier symbolisere Akademiets tredobbelte Virksomhed som Maler-, Billedhugger- og Bygningsakademi. Ifølge en tvivlsom Tradition skal Fremstillingen havde vakt allerhøjeste Anstød hos Dronning Juliane Marie (890), saaledes at Wolff maatte gøre Stemplet om og give Gratierne Klæder paa. Iøvrigt var der nogle smaa Revner i det oprindelige Stempel, der paa Forhaand gjorde det nødvendigt, at det maatte skæres om.

Paa Akademiets Møde den 9. April 1766 fremlagde Directeur Saly Adzers og Wolffs Arbejder og gjorde udtrykkelig Medlemmerne opmærksom paa, at Wolff havde desuden gjort "een anden revers af hans composition". Paa samme Møde blev derefter baade Wolff og Adzer optaget "til academiske Medlemmer i den slags af medaille; de aflagde den sædvanlige Eed og toge deres Sæde" (891). I September s. A. fik Wolff det nye Stempel betalt med 250 Rd. (892). Forsidestemplet benyttedes siden til den Medaille med Frederik V's Mindestøtte paa Bregentved, som Moltke lod præge 1773 (Fig. 467).

504. Frederik V

Der foreligger endnu en Portraitside med Frederik V's Brystbillede, udført af Wolff (Fig. 504). Den har ikke fundet Anvendelse. Da Stemplet er af samme Størrelse som Akademiets Jubilæumsmedaille, er det muligt, at det er udført som Forside hertil.

505. C. A. Berckentin, død 1758

Inden Wolff saaledes ved Akademiets Stempel var anerkendt som en dygtig Medailleur, havde han udført et Par andre Portraitmedailler. Den første var en Mindemedaille over Statsministeren Grev Chr. Aug. Berckentin, der - som Bagsideindskriften melder - var født den 8. December 1694 og død 2. Juli 1758. Denne Indskrift oplyser tillige, at Medaillen er bekostet af hans eneste Datter Louise. Hun var Enke efter Chr. Siegfried v. Plessen og blev siden Dronning Caroline Mathildes Overhofmesterinde (893).

506. J. L. Holstein, død 1763

Den 29. Januar 1763 døde Grev Johan Ludvig Holstein; og paa det først følgende Møde i Videnskabernes Selskab den 18. Februar vedtoges at slaa en Mindemedaille over Selskabets mangeaarige Præses (894). Desværre er Selskabets Protokol i disse Aar ikke blevet ført, og der foreligger saaledes intet nærmere om Medaillens Tilblivelse (895). Da Medaillen "blev forfærdiget paa Herr Conference Raad Hielmenstiernes Ordre og Bekostning" (896) har han sandsynligvis ogsaa haft en væsentlig Indflydelse paa Affattelsen af Bagsideomskriften. Medaillen blev iøvrigt først færdig i 1766 (897).

507. Frederik V's Død. 1766

Medens Adzer udførte den store Medaille i Anledning af Frederik V's Død (Fig. 462), blev Arbejdet med den lille Medaille i samme Anledning overdraget Wolff. Forsiden er en formindsket Gengivelse af Kongehovedet paa Medaillen til Kunstakademiets 10 Aars Fest.

Til Bagsiden med den sørgende Dania har Wiedewelt givet Tegning (898). Overskriften "Conservatori suo" kan være laant fra en af Ludvig XIV's Medailler (899). Umiddelbart før Kongens Bisættelse den 19. Marts blev paa den kgl. Mønt præget 17 Exemplarer i Guld og 401 i Sølv. Den 17. Maj fik Wolff sin af Grev Moltke attesterede Regning betalt med 300 Rd. (900).

508. Frederik V's Rytterstatue. 1768

Om Wolffs Udførelse af den store Medaille over Indvielsen af Frederik V's Rytterstatue kan henvises til det ovenfor S. 302 i Anledning af Adzers tilsvarende Medaille meddelte. Det har rimeligvis oprindelig været Meningen at benytte Adzers Stempel til Afslag i Guld og Wolffs Stempel til Afslag i Sølv.

509. Christian VII's Bryllup. 1766

Til Christan VII's Bryllup 8. November 1766 udførte Wolff den officielle Medaille. Wiedewelt gav Tegning til Bagsidefremstillingen med "den kongelige Glæde" (901). Idéen er hentet fra romerske Kejsermønter fra 2. Aarh., hvor "Lætitia" fremstilles som her med Krans og Anker; det sidste skal kendetegne Glædens Varighed (902). Den 29. Oktober blev udleveret til Møntmester Knoph 644 Dukater og 252 Zweidritler til Prægning af Guld- og Sølvexemplarer, og efter Bryllupsfesten blev der i November yderligere leveret 216 Dukater og 566 Zweidritier. Ialt blev der præget 20 Exemplarer i Guld og 281 i Sølv (903). Den 20. December fik Wolff sine Stempler betalt med 500 Rd. (904).

510. Caroline Mathildes Kroning. 1767

Medens Adzer udførte Medaillen til Kongens Salving (Fig. 464), skar Wolff den tilsvarende Medaille over Dronningens Kroning, der ogsaa fandt Sted i Slotskirken paa Christiansborg den 1. Maj.

Fremstillingen med Kronen paa Alteret er hentet fra de gamle Kroningsmedailler for Dronningerne Louise (1700) og Sophie Magdalene (1731). Ligesom af Kongens Salvingsmedaille blev der præget 19 Exemplarer i Guld og 200 i Sølv (905). Den 20. Juli fik Wolff 450 Rdr. for sit Arbejde (906).

511. Den norsk-svenske Grænse. 1766

Medens Adzer udførte den ganske enkle Medaille over Opstillingen af Grænsesten mellem Norge og Sverige (Fig. 474), fik Wolff Udførelsen af Portraitmedaillen. Han er dog næppe begyndt at skære Stemplerne før i 1771, da hans Arbejde ikke (saaledes som Adzers) nævnes af Schlegel. Ifølge Struensees Ordre skulde Adzer og Wolff have tilsammen 700 Rdr. for Stemplerne til de to Medailler, og da Adzer (den 24. Marts 1772) fik sine 200 Rdr., har der sandsynligvis været tiltænkt Wolff 500 Rdr. for hans betydelig større Arbejde. Struensees Fald har maaske været den ydre Anledning til, at Stemplerne ikke kom til Anvendelse, og Medaillen er derfor ikke optaget i Beskrivelsen af 1791. Det er sandsynligvis dette Arbejde, Wolff havde for endnu i Maj 1773, de "Medaille Stempler for Hs. Mayt., hvorom han nogle Gange er bleven erindret, men hvormed han har været uheldig, idet 2de Poincons og 1 Stempel ere forulykkede, hvilket hidtil har forhindret bemeldte Medaille Stemplers fuldkomne Færdiggørelse" (907).

512. Videnskabernes Selskabs Prismedaille. 1768

Ved kgl. Rescript af 25. December 1767 modtog Videnskabernes Selskab en Kapital paa 8000 Rdr., af hvis Renter Selskabet aarligt skulde udsætte 3 Præmier, hver paa 100 Rdr., "for tre af de bedste Afhandlinger, som maatte indkomme for visse af Selskabet udsøgte og i Forveien offentlig foresatte Materier udi Historien, Physiken, Mathematiken, og derhen hørende Videnskaber". I Februar 1768 udsattes Prisopgaverne (908); men først i December drøftede man et af den kendte Theolog Joh. Andr. Cramer forfattet Udkast til en Præmiemedaille (909). Det er sandsynligvis dette Udkast, der blev approberet den 1. Februar, hvorefter Wolff skar Stemplerne til Medaillen, der blev forevist paa Selskabets Møde den 12. September s. A. (910). Fremstillingen med "den lysbringende Sandhed" er af helt anden Karakter, end hvis Møntkendere som Luxdorph eller Thott havde givet Udkast efter Motiver fra romerske Kejsermønter. Det er ikke utænkeligt, at Fremstillingen er paavirket af en berømt Medaille over Montesquieu med et lignende Billede af den lysende Sandhed (foran Retfærdigheden); den er udført 1753 af Medaillieuren Jacques-Antoine Dassier, der døde 1759 paa Gennemrejse i København. I Udstillingskataloget 1771 er Wolffs Medaille beskrevet: "Sandheden, forestillet ved et nøgent Fruentimmer, som holder en Laurbærkrands og en Tubus, og med sin Glans bortdriver de mørke Skyer". Medaillen blev ikke præget før April 1772, da Hielmstierne paa Selskabets Vegne bestilte tre Exemplarer i Guld (911). Bagsidestemplet blev senere fornyet af Gianelli, hvis Arbejde dog ikke staar Maal med Wolffs.

513. Landhusholdningsselskabets mindre Medaille. 1772

Medens Adzer udførte den store Prismedaille for det kgl. Landhusholdningsselskab (Fig. 471), skar Wolff 1771 Stempler til den mindre Medaille: "Beviis paa en god Borgers udviiste patriotiske Fliid", som Bagsideindskriften lyder. Wiedewelt gav Tegning til Forsiden med Neg og Mercurstav (912). I Januar 1772 prægedes 6 Exemplarer i Guld til 50 Rds. Værdi "pr. stk. efter Guldets nu værende Priis" og 12 Exemplarer i Sølv à 4 Lods Vægt (913). Præmietagerne kunde vælge, om de vilde have Guldmedaillen eller 50 Rd., Sølvmedaillen eller 10 Rd. (914). Stemplerne maa være bristet, og Wolff har i 1776 skaaret dem om (915).

514. Grev Otto Mandrup Rantzau, død 1768

Wolff udførte i disse Aar ogsaa nogle private Mindemedailler. Saaledes skar han 1769 en Portraitmedaille over Grev Otto Mandrup Rantzau, der døde 2. Oktober 1768. Som det angives paa Medaillen, var Rantzau Stiftamtmand over Island (fra 1746), men levede iøvrigt i København, hvor han (fra 1747) var et virksomt Medlem af Videnskabernes Selskab (916). Det er mulig hans Venner i dette Selskab. der har inventeret og bekostet Medaillen, i al Fald var det et yngre Medlem af Selskabet, Kammerherre Frederik Ludvig Greve af Moltke, der paa "Vedkommendes" Vegne søgte Finanscollegiet om Prægetilladelse. Medaillen blev derefter præget i Januar 1770 "paa Vedkommendes Anmeldelse og Bekostning" mod de sædvanlige 10 ß per Lod "for Mynt-Redskabernes Brug" (917). Der prægedes 1 Exemplar i Guld og 100 i Sølv (918).

515. Admiral U. F. Suhm, død 1758

1770 lod Suhm Wolff skære en Portraitmedaille til Minde om sin Fader, Admiral Ulrik Frederik Suhm, der var død den 26. November 1758. Suhm har uddelt Medaillen til sine Venner ved Juletid 1770 (919). Senere lod han flere Exemplarer præge (920).

Wolff havde lejlighedsvis skaaret Møntstempler; saaledes havde han straks efter sin Hjemkomst 1764 leveret et Par Stempler til Specier, der ligesom Adzers og Bauerts samtidige Specier er blevet gjort til Genstand for megen Omtale i den numismatiske Literatur (921). Den 28. August 1771 blev Wolff ansat som Stempelskærer ved den nyoprettede Mønt i Altona med en aarlig Lønning af 300 Rdr. (922). De første Mønter, Wolff her fik at skære Stempler til, var Ducater og Christiand'ors (923), hvortil Wiedewelt havde givet Tegning, idet Kunstakademiet i et Promemoria af 31. August fra Justitsraad Struensee var anmodet om at give Tegning snarest muligt til disse Mønter (og til hele og halve Specier) (924).

I 1774 søgte Wolff gennem Wiedewelt og Arveprinsen om Tilladelse til at anlægge en Tegneskole i Altona. Kunstakademiet afgav derover en kortfattet Erklæring: "Academiet erkender Wolff for een habil Medailleur, men icke dette hans foretagende voxen" (925), men Arveprinsens Afgørelse (dateret Fredensborg 30. Jul 1774) var mere velvillig: "Hans Majestæt Kongen vil icke formeene Wolff, paa egen Haand, og uden Bekostning for Regieringen, at undervise Ungdommen, tvertimod det kand aldtid være nyttigt og vil være Regenten behageligt. Ogsaa kand det ikke skade Ungdommen, som ellers intet vidste at lære noget. Men Wolff maa icke om Søndagen førend Klocken 5 Eftermiddag give sin Undervisning. Denne Hans Maysts Villie maa Academiet ham bekiendtgøre" (926). Wolff takkede og forsikrede, at "Hans Kongel. Maysts Allerhøyeste Vlillie af ham allerunderdanigst skal efterlefves" (927). Hvorledes det iøvrigt gik med Wolffs Tegneskole, vides ikke; men med Wolff selv gik det snart sørgeligt ned ad Bakke.

516. Indfødsretten. Fra Hielmstierne. 1776

Den sidste danske Medaille, Wolff fik at udføre, var den temmelig beskedne Medaille over Indfødsretten, tildelt fortjente Fremmede: "Advenis merentibus iura civium concessa", som det udtrykkes paa Forsiden. Bagsiden bærer kun en Laurbærkrans. Medaillen blev bekostet af Hielmstierne; den tog Sigte paa Mænd som Statsministeren A. P. Bernstorff, der kunde føle sig ilde berørt ved Loven om Indfødsretten. Allerede den 30. Januar havde Luxdorph (for Hielmstierne) gjort Project til denne Jeton for Fremmede (928). Den 2. Marts meddelte Finanscollegiet sin "Approbation paa at udpræge paa de af Hr. Conference Raad Hielmstierne besørgede Stempler til Jettons med en Corona Civica" (929). I Adresseavisen for 5. Marts blev Medaillen falbudt til Salgs fra den kgl. Mønt; i dette paa Tysk affattede Avertissement (Liebhaverne forudsattes vel hovedsagelig at være tyske), hedder det i Beskrivelsen af den "kleine Schaumünze": "auf deren Avers eine corona civica oder bürgerlicher Kranz zu sehen ist, wie er von den Römern, wenn sie Fremden das Bürgerrecht ertheilten, abgebildet wurde" (930). Dette Avertissement, for hvis Ordlyd Hielmstierne formentlig har Ansvaret, fremkaldte en Kritik, mærket J.B., i Adresseavisen No. 46 formandagen den 18. Marts, hvori der henvises til, at Corona civica kun uddeltes for Krigsbedrifter, ob civem servatum, og ikke i Tilknytning til Borgerret. Det er muligt, at Kritiken inden Trykningen er blevet forelagt Luxdorph og noget mildnet (931). I et Tilsvar i Adresseavisen No. 47 fik Kritikeren i og for sig Medhold, men Kransen skulde være "allene et Symbolum paa de Friheder og Fordele, de nuværende Fremmede i Kongens Lande, ere lige med de Indfødte blevne deelagtige i". Men heller ikke dette var tilfredsstillende. I Nye Kritisk Journal for Aar 1776 No. 17 og 18 blev Sagen udførlig behandlet og sluttelig erindret, at Kransen ikke var af Egeblade, som corona civica var, men snarere en corona triumphalis. - De lærde og møntkyndige Herrer Hielmstierne og Luxdorph havde altsaa for en Gangs Skyld "røbet Vankundighed" med Hensyn til den romerske Borgerkrans.

Iøvrigt udførte Wolff nogle Medailler for hamborgske Patriciere. En lille Medaille over den i November 1774 afdøde Borgmester M. H. Schele udførte Wolff straks efter hans Død; den viser en Pyramide og Familievaaben (932). En Portraitmedaille over Syndicus Johan Klefeker i Anledning af hans 50 Aars Embeds Jubilæum 6. Juli 1775 blev præget paa Mønten i Altona i 2 Guld- og 150 Sølvexemplarer (933). Og endelig har Wolff udført en sidste Portraitmedaille over den i Marts 1781 afdøde Borgmester Vincent Rumpff; den blev bekostet af hans Arvinger og i November 1781 ligesom de førnævnte præget med Finanscollegiets Tilladelse paa Mønten i Altona (934). Paa Charlottenborgudstillingen 1778 havde Wolff udstillet alle sine siden 1769 udførte Medailler, hvortil han føjede en "Portugaløser med de 4 Borgmestre i Hamborg, deres Vaaben, bekostet af Banco Directionen i Hamborg" samt en Christiand'or, Altona 1775, og en Speciedukat, Altona 1771 (935).

Wolff blev paa sine sidste Aar temmelig affældig, svækket paa Øjne og Hænder. Allerede 1783 var han sygemeldt fra April til Oktober, "angrebet af en Forraadnelses Feber, der giver lidet Haab til hans Helbredelse" (936). Da den kgl. Direction for Landstutterierne i 1783 overdrog Wolff at udføre Stemplerne til Stutteriernes to Præmiemedailler, var hans Arbejde efter to Aars Forløb af den Art, at Directionen fandt sig beføjet til at sende Prøveaftrykkene til Kunstakademiet tilligemed en Promemoria (af 15. December 1785), hvori man udbad sig Akademiets Betænkning derover, "paa det at man kunde derefter tilskrive bemeldte Medailleur Wolff om at rette og forbedre derved, hvad der er mueligt. Og da disse Medailler kommer under offentlig Bedømmelse, saa ønskede man saa meget mere, at de ikke maatte fortiene formegen Critique". Wolff søgte vel, som han paa Forhaand havde tilbudt, at forbedre sit Arbejde, men efter nogen Brevveksling mellem ham, Kunstakademiet og Landstutteridirectionen endte det alligevel med, at man kasserede disse Stempler og bestilte dem hos en "dueligere Kunstner ... for at faae Arbejdet saaledes udført, at det kunde blive Kongen og Nationen værdigt" (937). Og saa havde Wolff endda i Efteraaret 1785 bedt sig fritaget for at give Tegning til Specier, fordi han skulde gøre disse to Præmiemedailler færdige! (938). Baade de Møntstempler, som Wolff siden skar, og de, han ikke leverede, vakte Finanscassedirectionens Misfornøjelse (939). Og skønt Wolff selv i September 1787 beklagede "sine Kræfters Aftagelse" (940) endte det med, at hans Lønning for sidste Kvartal af 1787 og første Kvartal af 1788 blev tilbageholdt, idet man deraf vilde betale de Stempler, som det i Stedet for Wolff blev overdraget Bauert at skære. Efter vedvarende Svagelighed døde Wolff den 8. December 1788, øjensynlig i stor Elendighed. En Gæstgiver Pflok i Altona indsendte Ansøgning om, at Wolffs tilbageholdte Gage maatte blive udbetalt til ham til Afdrag paa en Fordring "for at have spiist den Afdøde og paataget sig hans Begravelse" (941).

Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt