Ved studium af Schous værk kan det konstateres, at Hans Flemming fra 1612 til 1613 hovedsageligt har slået 1-skilling af en type som vist i figur 1. Denne type har et kors med lige afskårne ender. Fra 1613 kendes to forsidestempler (1613 S. 31 og 32), hvor korset har stærkt kløftede ender. Mønter slået med disse stempler synes temmelig sjældne, og jeg har længe været på udkig efter en sådan mønt. Sidste efterår fandt jeg en 1-skilling med kløftet kors (se foto og figur 2), men denne mønt er slået i 1614 af Casper Flemming, som i 1614 overtager faderens møntværksted. Dette var en overraskende opdagelse.
I Schous værk er der ikke angivet en variant med kløftet kors og Casper Flemmings mærke, og varianten findes heller ikke i aftrykssamlingen på Nationalmuseet. Alle hidtil beskrevne 1-skillinge fra Casper Flemming har et kors med lige afskårne ender som på forsiden af mønten vist i Figur 1. Der er altså ikke tale om en af Schou overset variant men om en nyopdaget variant.
Det kunne imidlertid forventes, at man ville finde en sådan variant, idet det er nærliggende, at Casper Flemming ved overtagelsen af møntværkstedet har brugt de forhåndenværende stempler. En stempelundersøgelse viser da også, at forsidestemplet fra mønten vist i Figur 2 er identisk med forsidestemplet brugt til en af Hans Flemmings 1-skillinge fra 1613 (Schou 32).
Vi ser altså ved stempelkoblingen mellem Hans Flemmings 1-skilling 1613 Schou 32 og den i Figur 2 viste mønt en bekræftelse på møntværkstedets kontinuitet, og fundet af den viste 1-skilling ansporede mig til fortsatte undersøgelser.
Allerede i 1615 overtages møntværkstedet udenfor Østerport af Johan Post, og 1-skillinge fra 1615 med Posts mærke er da også velkendte. Den almindelige type vist i Figur 3 har et udseende der afviger kraftigt fra de i Figur 1 og 2 viste mønter, men en sjælden type (Hede 80E) vist i Figur 4 har en forside med et skjold og en krone som på Flemmings mønter. En stempelundersøgelse viser da også, at det anvendte stempel er identisk med stemplet brugt til en Casper Flemming 1-skilling 1615 Schou 45. I Schous aftrykssamling er der tre stempelvarianter hørende til dette Schou-nummer. Casper Flemming-mønten med samme stempel som anvendt af Post er i aftrykssamlingen mærket 13C var beta.
Nogle 1-mark 1614 bærer også Johan Posts mærke (1614 Schou 20 og 21, se Figur 5). Hede antager, at disse mønter er slået med gamle forsidestempler (se Hede p. 161), idet Johan Post som nævnt først overtager mønten i 1615. Denne antagelse fandt jeg det nu naturligt at efterprøve, og en stempelundersøgelse viser, at begge de to Schou-numre med Posts mærke har et forsidestempel, som også er brugt til Casper Flemmings 1-mark 1614 Schou 10. Dette eksempel på genbrug af stempler viser, at årstallet på mønterne ikke altid giver en helt korrekt datering. I mange tilfælde ser vi, at årstallet er rettet. Den her viste 1-mark med Posts mærke må imidlertid være slået efter hans tiltræden i 1615, og her har man altså et eksempel på, at årstallet ikke er blevet rettet ved brug af det gamle forsidestempel.
De her behandlede stempelkoblinger viser, at der er grund til at knytte mønter fra samme møntværksted nært til hinanden, også selvom der har været flere møntmestre involveret. Produktionen har været en kontinuerlig proces, hvor man har brugt de forhåndenværende stempler, indtil de har været nedslidt. Forholdene er ikke væsentlig anderledes, end hvad der ses hos Johan Post i 1620, hvor han udskifter sit mærke fra korslagte "køller" til en fugl (se nærmere beskrivelse i Harck 2000).
Man bør nok i en katalogisering af mønterne holde de forskellige møntsteder (f.eks. København Schwabe, København Flemming/Post og Glyckstad) ude fra hinanden. Hede har gjort det med mønter fra Glyckstad og Norge, men de sjællandske møntsteder er desværre rodet sammen og mønter med nogenlunde samme udseende er kun opdelt i varianter på linie med varianter baseret på forskellige møntmestre eller markante forskelle i møntbilledet.
Et slående eksempel på denne inkonsistens er opdelingen af de grove 1-mark 1612 - 1618 (Hede 99) på den ene side og Hebræer 2-marken fra København, Glyckstad og Norge (Hede 148, 179 og den norske del Hede 19) på den anden side. I begge tilfælde er der tale om mønter fra flere forskellige værksteder. Mønterne har imidlertid nogenlunde samme møntbillede uafhængigt af møntværkstedet, men opdelingen af Hebræer 2-marken er set fra et mønthistorisk synspunkt væsentlig mere informativ.
(Numismatisk Rapport 75, 2003)