P. Hauberg: Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146

VII. Typer og Forbilleder

Fortsat

Med Svend Estridsen indtræder der i ydre Henseende en væsentlig Forandring i Myntvæsenet, en Forandring, der sikkert allerede begynder i den Periode, da han kjæmpede med Magnus om Magten. Mynttypernes tidligere overvejende angelsaxiske Karakter forsvinder nu saa godt som ganske, tidligst i det østlige Danmark, og en stærkt udpræget byzantinsk Paavirkning gjør sig gjældende. Undertiden optages byzantinske Mynttyper næsten uforandrede, med Bibeholdelse af mange Enkeltheder; men som oftest har man benyttet deres Karakter i mere eller mindre selvstændig behandlede Fremstillinger af Frelseren, Kongen, en Helgen m. m. Kun paa enkelte Udmyntninger med Fremstillinger af Brystbilleder og paa nogle Reverstyper ses endnu Minder om den angelsaxiske Indflydelse; den tyske Paavirkning spores fremdeles kun undtagelsesvis. Derimod ere nogle af de ældre Fremstillinger, saaledes Lammet, Duen, Buekorset, tre Skjolde o. fl., bevarede eller varierede paa forskjellig Maade. Den nye Karakter gjør sig selvfølgelig væsentlig gældende for Adverstypernes Vedkommende; paa Reversprægene ere flere af de tidligere Former bevarede, saaledes den sfæriske Firkant og forskjellige Kors (Ankerkors, Køllekors og Buekors). Iøjnefaldende afvigende fra det Sædvanlige ere de, muligvis som Skuemynter udprægede, større Mynttyper fra Lund (T. VIII. 1. 2).

De kjendte 77 Udmyntninger fra Svend Estridsen have følgende Adversfremstillinger:

Brystbilleder af forskjellig Karakter. Enkelte minde om den angelsaxiske Oprindelse (Lund, Roskilde, Odense, Viborg, Hedeby. T. VIII. 2. 3. X. 42. 43. 53. 56. XI. 76). Paa en Variation fra Lund fremstilles Kongen med Krumstav (T. VIII. 3); Forbilledet hertil er enten Knud den Stores engelske Typ H. Var. b eller snarest Mynter fra Bruno III af Frisland (1038-57) (218). Nogle Brystbilleder ere frit behandlede (T. VIII. 12. X. 57. 58. XI. 65).

Ejendommelig er den paa en Mynt fra Slagelse fremstillede Figur med en høj Hovedbedækning, formentlig en Pavebue (T. X. 47); noget Forbillede kjendes ikke. Paa en Udmyntning fra Viborg er Frelserens modvendte Ansigt anbragt foran Kongens Brystbillede (T. X. 56a). Paa 12 Udmyntninger, fra Lund (3), Roskilde (2), Slagelse, Odense, Viborg (4) og Hedeby.

Frelserens modvendte Brystbillede. Forbilledet synes nærmest at være byzantinske Mynter fra Michael IV (1034-41) eller Konstantin XII (1042-54) (219). Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IX. 23).

Brystbillede, modvendt, af en Helgen med Krumstav. Sildig Typ. Fremstillingen synes at være hentet fra lothringske eller tyske Mynter, muligvis fra Metz med Sct. Stephans Brystbillede (220), eller fra Mynter (221), prægede af Ærkebiskop Anno af Köln (1056-75) eller af Ærkebiskop Eberhard af Koblentz (1047-66) eller dennes Efterfølger Udo (1066-77). Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. X. 44).

To modvendte Brystbilleder, adskilte ved et Scepter. Typen er nærfnest hentet fra byzantinske Mynter fra Basilius II og Konstantin XI (976-1025) (222) og er frit behandlet. Lignende Typ er anvendt som Reversfremstilling under Hardeknud. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IX. 22).

To modvendte Ansigter, adskilte ved et Kors; foroven en Fugl. Fremstillingen af Simon og Judas er vistnok laant fra denne Periodes hyppige tyske Mynter af lignende Præg, saaledes fra Köln og Remagen, eller fra Kejser Henrik III's Mynter fra Goslar (223); en beslægt et Typ er benytttet i Frisland (224). I Udførelsen ligner Fuglen nøje de to Fugle paa en anden Viborgmynt (T. X. 64). Paa 1 Udmyntning fra Viborg (T. X. 63).

Staaende Konge eller Helgen, med langt Patriarkalkors i den ene Haand og Rigsæble eller kort Patriarkalkors i den anden.

Til den, muligvis som Skuemynt prægede Hovedtyp (T. VIII. 1), er benyttet næsten nøjagtig den samme Fremstilling, som findes paa en byzantinsk Mynt, der henføres til Kejser Romanus IV, (1068-71) (225). Forskjellige Variationer af denne Typ forekomme imidlertid i Fund fra en tidligere Tid end denne Kejsers Regjeringsperiode, saaledes at det byzantinske Forbillede derfor maa antages muligvis at tilhøre Romanus fil (1028-34). Variationerne, der snart fremstille Kongen, snart en Helgen eller Frelseren med Glorie, vexle endel med Hensyn til Enkelthederne; saaledes have nogle et almindeligt Kors istedetfor Patriarkalkorset, og paa andre er den ene Haand lagt paa Brystet. Stundom er Bogstavet S anbragt ved Figuren (T. VIII. 10). Typen er blandt Svends tidligste og gjentages flere Gange. Paa 7 Udmyntninger, fra Lund (4), Viborg (2) og Ribe (T. VIII. 1. 4. 9. 10. XI. 66. 67. 68).

Staaende Frelser, med foldede Hænder og som oftest med Glorie; med eller uden Højsæde. Den byzantinske Paavirkning er tydelig; men noget bestemt Forbillede kjendes ikke. Enkelte Variationer fremstille Figuren med løftet højre Haand; paa nogle er Bogstavet S anbragt. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IX. 25).

Den velsignende Frelser, siddende i Højsædet med Bibelen. Fremstillingen stemmer meget overens med en byzantinsk Mynts, der henføres til Michael VI (1056-57) (226), men som sikkert maa tilhøre en ældre Tid, da de danske Mynter af denne Typ forekomme i Fund fra Begyndelsen af Svends Regjering. Paa nogle Variationer er ved Siden anbragt Bogstavet S, eller et Patriarkalkors, Labarum, Kors eller Ring; paa andre, yngre, mangler Højsædet, og ved Frelseren findes en Krumstav, Ringstav eller Liljestav, Ring, Ansigt, Kors eller Bue. Fremstillingen, der ogsaa er anvendt ved Reverspræg, er blandt de tidligste fra Svend og gjentages ofte. Paa 10 Udmyntninger, fra Lund (5), Odense (2), Viborg, Ribe og Hedeby (T. VIII. 6. IX. 26. 27. 28. 29. X. 54. 55. 59. XI. 69. 73).

Den velsignende Frelser, siddende, med venstre Haand paa Brystet og uden Bibelen; stundom med et Scepter og ofte omgivet af Rosetter istedetfor Omskrift. Yngre, frit behandlet Efterligning af den foregaaende Fremstilling. Paa 5 Udmyntninger, fra Lund (3), Borgeby og Thumatorp (T. IX. 30-34).

En Engel overrækker en Kvinde en kirkelig Fane (Labarum). Fremstillingen er en Efterligning af en byzantinsk Mynt, der henføres til Michael VI (1056-57) (227); men den danske Mynts Forekomst i Fund fra en noget ældre Periode viser, at den byzantinske Mynt maa tilhøre Michael IV (1034-41). Figuren tilhøjre har almindelig været opfattet som Kongen. Den fremstiller imidlertid en Kvinde med lang Haarfletning og Brystspænde og betegner formentlig, som tidligere anført, Svends Moder Estrid, Knud den Stores Søster.

Paa den byzantinske Mynt ses istedetfor Haarfletningen en fremrakt Haand, lagt paa Kejserens Hoved. Fremstillingen er benyttet paa 3 Udmyntninger fra Lund (T. VIII. 7. 8. 11).

Kongen, støttende sig til Frelseren. Fremstillingen er en fri Behandling efter en byzantinsk Mynt fra Rømanus III (1028-34) (228), med Frelseren, som lægger sin Haand paa Kejserens Hoved. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. VIII. 16).

To Engle; stundom adskilte ved et Scepter, Kors, Ringe eller Punkter eller omgivne af Bogstavet S i større eller mindre Antal. Af byzantinsk Karakter uden bestemt Forbillede. Paa 2 Udmyntninger fra Lund (T. VIII. 13. 15).

Engel, modvendt, af byzantinsk Karakter uden bestemt Forbillede. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IX. 21).

Jomfru Maria, siddende, med Barnet. Fremstillingen er muligvis paavirket af byzantinske Forbilleder; dog kjendes ingen Mynttyp, der er i Overensstemmelse med den danske. Paa en sildig Mynt fra Romanus IV (1068-71) fremstilles Jomfru Maria, staaende med Barnet (229).

Snarest synes der at være en Paavirkning tilstede fra Mynter med den knælende Sct. Stephanus, prægede af Ærkebiskop Adalbero III af Metz (1047-72) (230). Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IX. 24).

Bibelen (?), firkantet af Form, med et Kors i Midten; en Ring er anbragt udfor hvert Hjørne og som oftest en Bue udfor hver Side. Fremstillingen tilhører en af Svends tidligste Typer. Paa 2 Udmyntninger fra Lund og Hedeby (T. VIII. 5. XI. 74).

Tverskrift i fire Linier, omgiven af 16 E'er. Efter byzantinske Mynttyper, nærmest fra Konstantin XII (1042-54) (231) med en femliniet Tverskrift og uden E'er. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. VIII. 14).

Guds Lam, bærende et Kors eller et tillukket Alter(?), hvorfra et sexgrenet Træ skyder op, eller som stundom bærer et menneskeligt Hoved. Fremstillingen af Lammet er ogsaa benyttet paa de foregaaende danske Kongers Udmvntninger. Paa enkelte af de forskjellige Variationer er undertiden Bogstavet S anbragt. Paa 3 Udmyntninger, fra Lund og Viborg (2) (T. VIII. 17. X. 60. 61).

Modvendt Due. En lignende Fremstilling har været anvendt paa de foregaaende Kongers Mynter. Paa en Variation findes foroven et lille Ansigt. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. VIII. 18).

To Fugle, adskilte ved to Kors. Noget Forbillede kjendes ikke. I Udførelsen ligne Fuglene meget Fuglen over to modvendte Ansigter paa Mynten Nr. 63 fra Viborg. Paa 1 Udmyntning fra Viborg (T. X. 64).

Dobbelt Bue-Portal paa tre Søjler. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IX. 20).

Haand med to Nøgler. Fremstillingen er laant fra tyske Mynter, prægede af Triers Ærkebiskop Poppo (1016-47) eller Eberhard (1047-96) (232). Paa 1 Udmyntning fra Slagelse (T. X. 49).

Bepansret Haand; ved Siderne PAX eller et Kors, en Ring og et-Punkt. Beslægtede Fremstillinger have tidligere været anvendte under Knud og Hardeknud; noget Forbillede til Varieteten med PAX kjendes ikke. Paa 2 Udmyntninger fra Roskilde (T. IX. 40-41).

Væbnet Rytter. Noget Forbillede kjendes ikke. Typen kan muligvis være paavirket af en tysk, ubestemt Mynt fra denne Periode (233). Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IX. 19).

Tre Skjolde. Typen slutter sig til de tidligere danske fra Knud, Hardeknud og Magnus. Paa 2 Udmyntninger fra Roskilde og Hedeby (T. IX. 38. XI. 72).

Otte Buer, krandsstillede om et Ansigt. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. IX. 35).

Ring med et Tverbælte. Lignende Fremstilling som under Hardeknud og Magnus. Ved Tverbæltet findes et Kors og en Ring eller to Kors. Paa 2 Udmyntninger fra Hedeby (T. XI. 75. 77).

Dobbelt Ring. Noget Forbillede kiendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Viborg (T. X. 62).

Sfærisk Firkant. Fremstillingen er anvendt under Magnus. Paa 1 Udmyntning fra Hedeby (T. XI. 70)

Buekors, omsluttende et Midtkors. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 4 Udmyntninger, fra Roskilde (3) og Slagelse (T. IX. 36. 37. 39. X. 46).

Kors, dannet af Ringe og smaa Kors eller af Ringe alene. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 5 Udmyntninger fra Slagelse (T. X. 45. 48. 50. 51. 52).

Midtkors. Anvendt paa tidligere danske Mynter (T. V. 39). Paa 1 Udmyntning fra Hedeby (T. XI. 71).

Svend Estridsens Udmyntninger have følgende Reversfremstillinger:

Staaende Konge eller Helgen, tildels svarende til Adversfremstillingen; uden Glorie. Paa 3 Udmyntninger fra Lund (T. VIII. 1. 2. 4).

Den velsignende Frelser, i Højsædet og med Bibelen; svarende til Adversfremstillingen. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. VIII. 7).

Modvendt Due; svarende tildels til Adversfremstillingen. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. VIII. 17).

Kors paa Fod. Formen ligner Korsets mellem to Brystbilleder paa Hardeknuds Mynt fra Lund, hvis Reversfremstilling er laant fra Mynter fra Basilius II og Konstantin XI (976-1025) (234). Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IX. 21).

Tverskrift i tre Linier i en firesidet Ramme. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IX. 22).

To Nøgler. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Slagelse (T. X. 51).

Bibelen; svarende tildels til Adversfremstillingen. Paa 1 Udmyntning fra Hedeby (T. XI. 75).

Sfærisk Firkant. Som Magnus den Godes Typ 9 fra Lund. Paa 1 Udmyntning fra Viborg (T. X. 61).

Sfærisk Firkant i Ring. Paa 4 Udmyntninger fra Hedeby (T. XI. 72. 73. 74. 77).

Sfærisk Firkant, lagt over Midten af et Kors. Paa 3 Udmyntninger, fra Lund, Slagelse og Hedeby (T. IX. 29. X. 50. XI. 76).

Tverskrift eller Streger i to Rækker, adskilte ved et smalt Bælte med en Ring i Midten; foroven og forneden er anbragt Buer, Ringe, Kors og stundom Bogstavet S. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 3 Udmyntninger fra Roskilde (T. IX. 35. 36. 39).

Tre Rækker I'er, lagte i Korsform over tre andre Rækker, med en Ring i hver Vinkel. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. IX. 37).

Trekant med buede Sider. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 2 Udmyntninger fra Ribe (T. XI. 68. 69).

Buekors, i Midten et Kors, et Køllekørs eller en Kugle (Viborg). Paa 4 Udmyntninger, fra Roskilde (3) og Viborg (T. IX. 38. 40. 41. X. 58).

Sirligt Kors, dannet af fire Vinkelspidser omkring et Kors; i Vinklerne er undertiden anbragt Bogstavet S, Punkt, Ring eller Bue; en Gruppe har Buer i to, stundom i fire Vinkler. Paa 4 Udmyntninger fra Lund (T. IX. 26. 28. 30. 31).

Ankerkors. Paa 4 Udmyntninger, fra Slagelse (2) og Odense (2) (T. X. 48. 49. 53. 54).

Køllekors. Oprindelig engelsk Typ; ogsaa anvendt tidligere paa danske Mynter. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. X. 42).

Stort Kors, lagt over et Køllekors, i Ring. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. X. 43).

Stort Kors, lagt over en Firkant. Oprindelig engelsk Typ; ogsaa tidligere anvendt paa danske Mynter. Stundom er Bogstavet S, en Ring eller et Kors anbragt udfor Firkantens Vinkelspidser. Flere Variationer have et lille Ansigt for Enden af hver Korsarm. Paa 5 Udmyntninger fra Viborg (T. X. 56. 59. 60. 63. XI. 65).

Stort Kors, ofte med S, lille Ansigt, Bue, Kors, Ring eller Punkter i en eller flere Vinkler. Paa 17 Udmyntninger, fra Lund (12), Borgeby, Thumatorp, Odense og Viborg (2) (T. VIII. 5. 6. 8. 9. 15. 16. 18. IX. 19. 20. 23. 25. 32. 33. 34. X. 55. 57. XI. 66).

Stort Kors med to Rækker E'er, i Antal 8- 16, tversover Mynten. Undertiden er en Bue eller Ring anbragt i Vinklerne. Paa 4 Udmyntninger fra Lund (T. VIII, 11. 12. 13. 14).

Kors, i Ring; med CRVX (som Hardeknud Nr. 7), O + E, O + L, O L eller ofte med et Mærke, Kors, Ring, Bue, Fugl, Kølle eller Punkter i en eller flere Vinkler. Paa 10, stundom meget varierede Udmyntninger, fra Lund (4), Slagelse (4) og Viborg (2) (T. VIII. 3. 10. IX. 24. 27. X. 45. 46. 47. 52. 64. XI. 67).

Midtkors. Paa 4 Udmyntninger, fra Roskilde, Viborg og Hedeby (2) (T. X. 44. 62. XI. 70. 71).

Svend Estridsens Udmyntninger adskille sig væsentlig fra de tidligere, navnlig fra Magnus den Godes, ved deres Fattigdom paa læselige Omskrifter. Af hans kjendte 77 Udmyntninger have kun 13 læselige Omskrifter paa begge Sider; 7 have læselig Advers- og forvirret Reversomskrift, 8 forvirret Advers- og læselig Reversomskrift; 6 ere uden Adversomskrift (deraf 4 med læselig og 2 med forvirret Omskrift paa Reversen); 1 er uden Omskrift paa Reversen og med forvirret Adversomskrift, og endelig have 42 forvirrede Omskrifter paa begge Sider.

Kongens Navn skrives paa Mynterne Sevine, Sveine, Svein, Swen (med det angelsachsiske P), dels alene, dels med tilføjet Titel: Swen rex, Svein i D, Svein rex eller r, Svein rex S. "S" betegner muligvis "Scaniæ", da Svend under Striden med Magnus antog Titlen "Skaanes Konge", og Betegnelsen just forekommer paa en af hans tidligste Typer. Paa Runemynterne, som formentlig ere udgaaede fra Roskilde (235), kaldes han Sven rex Tanorum eller Tanoima, Tanoim, Tanoiti, Tano, Tani, Tan, Tai, Ta eller T. Det er ovenfor omtalt, at Svend i en Periode benyttede sit Tillægsnavn "Magnus" paa Mynterne, hvilket har medført, at de paagjældende Mynter ere blevne henførte til Magnus den Gode. Paa Svends ældre Myntklasse med "Magnus" skrives Navnet ofte med m istedetfor M og med h istedetfor G; senere bliver der paa Runetypen Nr. 30 altid brugt M og G. Blandt Mærkerne paa de forskjellige Typer findes, som ovenfor nævnt, ofte Bogstaverne S og G.

Blandt Ejendommeligheder ved Udmyntningerne under Svend kan fremhæves, at paa 1 Variation fra Lund af byzantinsk Karakter og paa 2 fra Roskilde (en Afdeling af Runemynterne), fremdeles paa 1 fra Slagelse og 1 fra Viborg (med Stednavnet paa Reversen) findes Myntprægerens Navn anbragt paa Adversen (T. VIII. 16. IX. 36. 39. X. 45a. XI. 65). Paa enkelte Mynter (Lund og flere Runemynter fra Roskilde) findes to Myntprægernavne og paa en Mynt fra Hedeby endog tre, ligesom under Magnus (T. VIII. 16. IX. 39. Var. XI. 73). Paa enkelte af Roskildes Runemynter er, som ovenfor anført, efter Myntprægerens Navn føjet "a mi", betegnende "ejer mig" saaledes "Thorth a mi" (T. IX. 39. Var.), svarende til Harald Haarderaades Mynter med "Gunnar a moth thissa", "G. ejer dette Stempel".

Blandt Vinkelmærkerne fremhæves Treenighedsbetegnelsen ved Bogstaverne O + L (T. X. 45) og det tidligere under Knud anvendte "crux" (T. VIII. 3). Et lille Ansigt anbringes paa flere Typer fra Lund, Roskilde og Viborg, snart i Korsvinklen, snart paa andre Steder af Mynten (T. VIII. 18. IX. 28. 35. X. 56a).

Engelske Myntsteders Navne findes nu ikke mere paa de danske Mynter. Kun en enkelt Variation fra Lund har "Leofvine on Doe" (T. VIII. 9. Var.), hvilket muligvis skal være "Dof" og betegne Dover, hvor der under Knud og Hardeknud fandtes en Myntpræger af dette Navn; men noget sikkert kan ikke siges herom. Under Svend Estridsen forsvinder den sidste, virkelige Rest af angelsaxisk Paavirkning paa de danske Mynttyper samtidig med, at Runeskriften optages i Omskrifterne. Endnu paa den første Udmyntning med Navnet "Magnus", altsaa sent i Svends Regjering, findes næsten altid "on" anvendt i Reversomskrifterne; men ved den paafølgende Udmyntning med Runer af samme Typ og ligeledes med "Magnus" benyttes jevnlig "i". Ved de senere, lignende Typer med forvirret Adversomskrift og med Rosetter, saavel med latinske Bogstaver som med Runer i Reversomskrifterne, findes næsten altid "i", kun rent undtagelsesvis træffes et enkelt "on". Det angelsaxiske P istedetfor W findes endnu anvendt paa Svends sildigste Udmyntninger, men synes derpaa at forsvinde. Bogstavformen Ð benyttes endnu i nogen Tid.

Fortsættes


Noter
Tilbage til Hauberg I, hovedside
Tilbage til Dansk Mønt