De Langebekske Mynttegninger

af Jørgen Steen Jensen

I den kongelige Mønt- og Medaillesamlings bibliotek findes en mindre kendt afdeling, Håndskriftsamlingen. Her står fire tykke bind mønttegninger, der er bragt til veje af den kendte historiker og samler Jakob Langebek (1710-1775). De ældste stammer formentlig fra Langebeks besøg i Stockholm 1753-54, men de fleste er vistnok først udført i begyndelsen af 1770'erne. Bind 1 omfatter sølvbrakteater, angelsaksiske og engelske mønter, i alt 178 sider; bind 2 har på 374 sider danske mønter; bind 3 afbilder norske, slesvigske, holstenske, oldenborgske og gamle danske »miscellan« mønter, 135 sider, mens bind 4 har »fremmede miscellan mynter«, 269 sider. Det oplyses hyppigt i hvilken samling mønterne lå, og vi får således et indtryk af diverse danske og svenske samlinger, såsom Danske Selskab, Kunstkammeret, Hielmstierne, Klevenfeld, Kølle, Schönning, Suhm og Thott, Rejersen i Ringsted, Broeman og fru Grill i Stockholm. Sidst, men ikke mindst er det Langebeks egen samling, der er benyttet.

Tegningerne er overordentlig smukke og tydelige. De er udført i størrelsesforholdet 1:1, og en del af dem tjente som forlæg for de tavler, der blev stukket i kobber til Beskrivelsen over Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, der kom 1791. Om de fleste af tegningerne må man i øvrigt sige, at de har fået fat i det, man lidt populært kalder møntens sjæl. De er ikke signerede, men de yngste (fra 1770'erne) er udført af den svenske »antiquitetsritmästare« C. G. G. Hilfeling (ca. 1740-1823), der arbejdede for Langebek. Efter Langebeks død blev tegningerne købt til Møntkabinettet og Møntkommissionen lod dem smukt indbinde i hellæder.

Ved ethvert videnskabeligt arbejde med mønter melder spørgsmålet om møntens proveniens sig hurtigt, og her kan de Langebekske Tegninger med deres store nøjagtighed komme til nytte. Ved en undersøgelse for nogle år siden af det store møntfund, der ca. 1737 blev gjort på grevskabet Holsteinborgs område i Sydvestsjælland (først behandlet af G. Galster i Nordisk Numismatisk Årsskrift 1937) kunne det således vises, at den afbildede mønt, der er slået under Svend Estridsen i Roskilde (1047-74), måtte være identisk med et i Samlingen værende eksemplar, og da det på tegningen oplystes, at mønten 1773 tilhørte konferensråd Klevenfeld, kunne det ved hjælp af en anden liste fra 1761 over Klevenfelds mønter fra Holsteinborg-fundet konstateres, at denne mønt allerede da fandtes hos Klevenfeld, og følgelig oprindelig måtte stamme fra det store fund, der er nedlagt under Knud den Hellige (1080-86). Med andre ord, takket være Langebeks tegninger kan man henføre den afbildede (og en del andre mønter i Møntsamlingen) til et fund, der er gjort for snart 250 år siden!

Andre tegninger sætter os på sporet af et højst ejendommeligt møntfund fra Tomarp i Skåne, der blev gjort 1775 (publiceret af Galster i tidsskriftet Moneta, Malmø 1935, s. 42-50). Tegningerne viser seks nordtyske brakteater, heriblandt de store her afbildede fra Braunschweig og Hildesheim, ca. 1200, samt en engelsk sterling fra århundredets begyndelse. Det vides andetsteds fra, at fundet har været større, men da de store tyske brakteater fra Højmiddelalderen kun sjældent er fundet på dansk område (bortset fra et par gamle fund i Skåne kun det store fund i Bünstorf i den sydligste del af Sydslesvig), har mønttegningerne også her afgørende betydning som et udsagn om et enestående møntfund.

(Møntsamlernyt 1/1975 side V.)


Tilbage til Dansk Mønt