Jørgen Clevin-seddel - Forfalsket 1. Pfg. Haderslebener Kreissparkasse

af Jerry Meyer

På Bruun Rasmussens møntauktion den 16. juni 2005 blev der solgt en pengeseddel, 1 Pfg. Haderslebener Kreissparkasse lot 4232. Sedlen består af flere påklistrede dele. At det er en falsk seddel skal jeg hermed bevise. Stykket er beskrevet i Fortegnelse over: Nødpengesedler, Numismatisk Forening for Nord- og Sydslesvig, Gråsten 1966 af Karl Lund og Claus Nielsen side 18.

Sedlen er beskrevet således: ”27.2.1920 1. Pfg. (efter dr. Kellers og andres oplysninger var sedlen lavet på hvidt karton). Håndskrevet 1. Pfg. Samt sparekassens stempel og kassererens håndskrevne underskrift”. Karl Lund omtaler 1. Pfg. Sedlen i Das Papierennotgeld von Schleswig- Holsten und Hamburg 1914. Kataloget har et forord af Manfred Mehl Pinneberg dateret juli 1971.

Vuderingsliste til Siegs seddelkatalog Slesvig 1986 omtales s. 9: 1. Pfg. med dato 27.2. 1920. Fremstillet af hvidt karton med sparekassens stempel samt håndskrevet værdiangivelse og underskrift. Med en ny oplysning: Sedlerne blev lavet efter behov, og der er fremstillet ca. 300 stk., hvoraf ingen eksemplarer kendes nu. Samme oplysning i Siegs Seddelkatalog 2001 s. 142.

Jeg har følgende bemærkninger til denne seddel.

Konklusion:

For at komme til at ligne andre banksedler med kommunestempel er det skævt udklippede stempel klæbet på bagsiden af kartonen. Det rigtige stempel nævnes som et bankstempel. Der er brugt et kommunestempel til forfalskningen.

Da ingen ægte stykker kendes, har falskneren haft frit spil! Inden auktionen gjorde jeg Bruun Rasmussen Auktioner opmærksom på disse iagttagelser. I salen gjorde auktionarius opmærksom på, at der var rejst tvivl om stykkets ægthed. Brevbydere var adviseret om problemet, men at det blev solgt som unikt eksemplar.

Artiklen har været trykt i MØNTSAMLEREN 22. Årgang Nr. 2 2005.


Tilbage til Dansk Mønt