Skatten fra Mørke Kirke

Hauberg anfører om dette fund:

"23) Mørke Kirke, Øster-Lisbjerg Herred, Jylland. 1881. Dette lille Fund af Erik Menveds Mynter fra Ribe og Nørrejylland fremkom ved at flytte en gammel Kiste i Kirken. Mynterne ere hverandre saa nær i Tiden, at de maa antages at være nedlagte paa en Gang, c. 1309."

Jørgen Sømod tilføjer:

Mørke, Randers amt. I 1881 blev der ved flytning af en gammel kiste i Mørke kirke gjort et lille møntfund bestående af blot 12 mønter. Fundet har ikke fundet vej til DMS, hvilket kan skyldes, at det som følge af fundomstændighederne ikke er anset som et skattefund. Hauberg daterede fundet til c. 1309, men det er snarere nogle få år ældre. I fundet fandtes 10 mønter med relation til Hjelm; derudover 1 stk. MB 424, 425 eller 427, Hbg. 2var. og 1 stk. MB 482. Mønten MB 424, 425 eller 427 er præget under Erik Menved i Nørrejylland mellem 1300 og 1305. MB 482 er en jysk mønt og antagelig fundets slutmønt: Dens datering styres af antallet af eksemplarer i fundene fra Schuby og Grarup. De nævnte to mønter må anses som kontantformuen, mens de ti Hjelmmønter vel blot har været betragtet som gamle og ubrugelige mønter.


Litteratur:


Tilbage til Fundlisten
Tilbage til Dansk Mønt