Gotfred Krügers københavnske kroneudmøntning 1671-74 belyst gennem vægtanalyse og stempelundersøgelse

af Sven Aagaard

Indledning

Den 11. november 1987 fandt to håndværkere under nedgravning af et elkabel i Købmand Langkildes gård, Brogade 17, i Køge en stor møntskat på 2.266 sølvmønter. Fundet bestod hovedsageligt af mønter præget i København, Christiania (nuværende Oslo) og Glückstadt i perioden 1608-1673 med hovedvægten på kronemønt fra årene l644~l673 (1).

Af fundets ialt 654 københavnske kroner stammer ikke mindre end 301 (=46%) fra årene l67l-73 (2), og er ydermere næsten alle stempelfriske. For kronerne 1671, hvoraf der fandtes hele 272 i fundet, er 206 tilmed stempelidentiske (3).

Skatten menes nedlagt mellem 1673 og 1675-76 af Jens Nielsen Falch (død 1705), daværende ejer afkøbmandsgården og en af datidens rigeste mænd i Køge.

Jens Nielsen Falch vides at have haif betydelige indtægter bl.a. fra udlejning af jernkakkelovne til bønder i omegnen, hvilket - som påpeget af Anne Kromann - gør det rimeligt at antage, at de stempelidentiske kroner fra 1671 er modtaget samlet i forbindelse med en større betaling.

Anne Kromann tager dog ikke nærmere stilling til, fra hvem Jens Nielsen Falch kan tænkes at have modtaget betalingen.

Nærheden til København og det store antal af identiske kroner, gør det dog nærliggende at antage, at debitor har været en velhavende person (kongen selv?) eller en statslig instans med adgang til møntleverancer mere eller mindre direkte fra Gotfred Krügers møntsted i København.

Herved indtager disse stempelidentiske kroner fra 1671 en absolut særstilling inden for danske møntfund fra 1600-tallet, fordi de aldrig har været i egentlig omsætning, og derfor kan forventes umiddelbart at afspejle den vægtfordeling, som kroner havde ved levering fra møntstedet i København.

Nærværende artikel søger ud fra en vægtanalyse samt en mere generel stempelundersøgelse at belyse en række ikke tidligere beskrevne forhold omkring Gotfred Krügers udmøntning af kroner i årene 1671-74.

Resultaterne af stempelundersøgelsen er sammenfattet i et koblingssskema og en variantoversigt som supplement til Schous beskrivelse fra 1926.

Vægtanalyse

Middelvægt og remedium (4)

Vilkårene for udmøntning af københavnske kroner 1671 er fastlagt ved forordningen ("Mynt-Ordning") af 22. marts 1671. Forordningen foreskriver, at der af 1 mark sølv (=233,855 gram) udmøntes 10 1/2 krone svarende til en middelvægt pr. krone på 22,272 gram.

Middelvægten af de stempelidentiske 156 kroner er fundet til 22,048 gram, eller 0,224 gram (=1,0 %) under den foreskrevne middelvægt på 22,272 gram (5).

Bedømt ud fra mønternes udseende, har vægttabet ved konserveringen været forsvindende og kan ikke være årsag til denne undervægt (6). En "leveret" gennemsnitlig undervægt på ca. 1,0 % vurderes derfor at være reel, og vidner om, at Gotfred Krüger - sikkert i fuld overensstemmelse med normal praksis på datidens møntsteder - holdt middelvægten af kronerne så tæt ved remediets nedre grænse som muligt for at sikre sig en "legal" gevinst ved udmøntningen svarende til værdien af remediet.

Forordningen af 22. marts 1671 nævner intet remedium for udmøntningen af kroner, men fra 1643 vides Mønten i Christiania at være pålagt et remedium på +/- 0,78 vægtprocent gældende for udmøntning af speciemønt (7). Den fundne gennemsnitlige undervægt på 1,0 % tyder på, at der ved udmøntning af kronemønt i København i 1671 har været tilladt et remedium af tilsvarende størrelsesorden.

Vægtfordeling

Det er at forvente, at vægten af møntblanketter til brug for kronemønt har været normalfordelt d.v.s. at blanketternes vægtvariation har været symmetrisk fordelt omkring en given vægtmidte = (mindste vægt + største vægt)/2.

Vægtfordelingen af de vejede kroner fra 1671 fremgår af fig. 1.

Som det ses af figur 1, er toppunktet for kronemønternes vægtfordeling forskudt markant mod højre i forhold til den observerede vægtmidte (markeret fig. 1 med O).

Denne skæve vægtfordeling bekræfter, at der inden udmøntningen fandt sted er foretaget en gruppevis (al marco) vægtkontrol afmøntblanketterne, for at sikre, at mønterne fik den foreskrevne middelvægt (8).

Underrepræsentationen af overvægtige mønter tyder på, at vægtkontrollen i praksis er foregået ved, at overvægtige blanketter er frasorteret - ved udvipning (9) - og erstattet af undervægtige blanketter indtil den foreskrevne totalvægt er nået for det kontrollerede parti blanketter.

Med en vægtspredning på 2 gram eller mere, hvis særligt overvægtige blanketter er udvippet, ses den foreskrevne middelvægt (markeret fig. 1 med F) at være tilnærmet med en bemærkelsesværdig præcision.

En anden justeringsmulighed kunne teoretisk være afskrabning af metal fra overvægtige blanketter. Hvorvidt dette er sket, lader sig ikke umiddelbart afgøre, men en sådan afskrabning vil næppe have været nogen tidsmæssig gevinst i forhold til udvipning og erstatning med undervægtige blanketter.

De skrab, der forekommer på mange af de undersøgte kroner fra 1671, er næppe heller at opfatte som justÚrmærker, men må være fremkommet på anden vis i forbindelse med selve prægeprocessen.

Stempelundersøgelse

Materiale

Udover Brogadefundets 301 kroner fra 1671-73 bygger stempelundersøgelsen på eksemplarer beliggende i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, L.E. Bruuns Hovedsamling på Frederiksborg Slot, diverse privatsamlinger, samt endelig katalogafbildninger. Samlet er undersøgt 350 kroner fra 1671-74 (10).

Stempelundersøgelsen er i praksis gennemført ved aftegning af stemplerne og sammenligning af stempeltegningerne med mønter eller fotokopier af mønter ved anvendelse af et stereomikroskop med tegneapparat (11).

Stempelantal

Ialt er identificeret 12 forsidestempler og 7 bagsidestempler. Ud af 4 bagsidestempler fra 1671 foreligger de 2 yderligere i en version med årstallet ændret til henholdvis 1672 og 1674.

Stemplernes udseende og typeopdeling fremgår af tavle I-V (a = avers, r = revers)

Som det ses, er der til udmøntningen anvendt 4 typer af forsidestempler (Al-A4) fordelt på 2 hovedtyper med henholdsvis glat og forsiret monogram, og ligeledes 4 typer (Rl-R4) af bagsidestempler fordelt på 3 hovedtyper.

Stilmæssigt modsvarer Al-A2 og R1 Gotfred Krügers tidligere kroner fra 1668-69 præget under Fr. III.

Stempelkoblinger og motivændringer

Med undtagelse af stemplerne a73-1 og r73-2 anvendt i 1673 lader stemplerne sig forene i een samlet koblingskæde som vist fig. 2.

Som forventet er stempler af type A1-A2 og R1 de først anvendte. I løbet af 1671 afløses disse gradvist af stempler af type A3 og R2, som videreføres igennem 1672 til 1673, hvor R2 igen afløses af de stilmæssigt afvigende typer R3-R4.

Anvendelsen af bagsidestempler med ændret årstal medfører - som det ses af koblingsskemaet - mindre uregelmæssigheder i dette motivskifte.

Bemærkelsesværdig er kronen 1674, som det har vist sig er præget ved brug af et tidligt 1671-forsidestempel (a71-2) og et bagsidestempel (r71-4), ligeledes fra 1671, hvor årstallet er rettet til 1674. Modsat 1673, hvor der er skåret (mindst?) 2 stilmæssigt afvigende bagsidestempler, har kroneudmøntningen i 1674 således udelukkende været baseret på tidligere - formentlig kasserede - stempler.

Et andet bemærkelsesværdigt resultat er den konstatering, at alle 3 bagsidestempler fra 1671 af typen R1 oprindeligt har båret årstallet 1670, hvilket dokumenterer, at der allerede i slutningen af 1670 har været gjort forberedelser til kroneudmøntning. Efterfølgende forsinkelser må da have bevirket, at udmøntningen først kom i gang i foråret 1671 med forordningen af 22. marts 1671, hvorfor årstallet på bagsidestemplerne har måttet ændres fra 1670 til 1671.

Forsidestemplet a73-1 anvendt til den isolerede krone fra 1673 bærer iøvrigt præg af rustskader, og kan ligesom tilfældet var for stemplerne til kronen 1674 meget vel være et henlagt stempel, som er taget i brug til lejligheden. En sådan antagelse støttes af, at a73-1 er af den tidlige type A3 med IUSTITIA, som ifølge koblingsskemaet anvendtes i slutningen af 1671.

Prægeteknik

Kronerne 1671-74 har stempelstillingerne 0, 90, 180 og 270 grader som tegn på, at prægningen er sket ved brug af firkantede stempler, som har været fastholdt i en holder (ramme) under prægningen.

Stempelstillingen for aktuelle stempelpar er, som det ses af variantoversigten, ikke konstant. Hvert af stemplerne har således kunnet fastgøres uafhængigt af hinanden i 4 forskellige positioner.

Indretningen af Gotfred Krügers "dend liden mønt", som efter 1672 flyttedes til den store Bülches Gård på hjørnet af Helsingørgade og Borgergade, er ikke nærmere kendt (12).

Det er således i dag ikke muligt med sikkerhed at afgøre, hvorvidt Gotfred Krüger til sin kroneudmøntning har betjent sig af et primitivt slagværk, eller om han har anvendt en svingpresse med de fordele en sådan prægemaskine indebærer.

Gotfred Krügers forholdsmæssigt beskedne stempelforbrug (se nedenfor) peger dog stærkt på sidstnævnte mulighed (13).

Svingpressen indførtes på Mønten i Kongsberg i slutningen af 1687, men brugen heraf ophørte midlertidigt i 1700 (14).

Antagelsen om anvendelse af en svingpresse bestyrkes af, at det forholdsmæssige forbrug af forside- og bagsidestempler er meget nær det "klassiske" forhold 2:1, som også gjaldt for Chr. V's norske randskriftspecier 1687-96, som med sikkerhed vides at være præget med den nævnte svingpresse.

Overtallet af forsidestempler viser, at forsidestemplet tjente som overstempel og bagsidestemplet som understempel ved prægningen, idet slitagen ved møntprægning som bekendt altid er størst på overstemplet. Denne anvendelse af stemplerne er det omvendte af det "normale" og understreger nødvendigheden af ved beregning af stempelholdbarheder at henvise til over- og understempler i stedet for forside- og bagsidestempler.

Stempelholdbarhed

Ifølge bevarede regnskabstal udgjorde udmøntningen af kronemønt i 1671-73 ialt 115.033 kronerigsdaler (15). Der foreligger ikke regnskabstal for kroneudmøntningen i 1674.

Beløbet inkluderer udmøntning af 2 marck (1671), 8 skilling og 1 marck (1672). Størrelsen af denne udmøntning har dog været ubetydelig i forhold til udmøntningen af kroner, hvilket klart illustreres af Brogadefundet, der af københavnske 2 marck 1671 kun talte 11 eksemplarer mod hele 301 kroner fra 1671-73 inklusive de 156 stempelidentiske kroner fra 1671.

En tilsvarende ulighed i udmøntningen af kroner og 1/2 kroner (2 marck) gør sig gældende for Fr. III's københavnske kronemønt.

Kronerne 1673 og 1674 er bevaret i yderst få eksemplarer, hvilket tyder på en meget begrænset udmøntning. Brogadefundet indeholdt således også kun Ún enkelt københavnsk krone 1673 (16) og ingen kroner 1674.

Som grundlag for et estimat af den gennemsnitlige stempelholdbarhed ved prægning af kroner 1671-74 forekommer det på ovennævnte baggrund forsvarligt at se bort fra kronerne 1673-74 og de mindre nominaler 8 skilling, 1 og 2 marck, og alene opfatte udmøntningsbeløbet på 115.033 kronerigsdaler = 172.650 kroner som et mål for den samlede mængde af udmøntede kroner i 1671-72.

Til udmøntningen heraf er som vist fig. 2 brugt 11 forsidestempler (= overstempler) og 5 bagsidestempler (= understempler), hvilket giver følgende gennemsnitlige stempelholdbarheder:

Overstempler: 172.650/11 = 15.700 mønter/pr. stempel
Understempler: 172.650/5 = 34.530 mønter/pr. stempel

Antages det faktiske forbrugte stempelantal at have været 12 forside- og 6 bagsidestempler reduceres stempelholdbarheden til 14.388 mønter pr. overstempel og 28.775 mønter pr. understempel.

En stempelholdbarhed på 15.000 mønter/overstempel og 30.000 mønter/understempel forekommer således at være et realistisk estimat af den gennemsnitlige stempelholdbarhed ved udmøntning af kroner 1671-74.

Man kunne håbe, at disse estimater også kunne have gyldighed for Gotfred Krügers tidligere kroneudmøntning i årene 1665-69 under Fr. III, hvorfra der ikke foreligger regnskabstal, men dette syntes desværre langt fra at være tilfældet (17).

Der vil i anden sammenhæng blive redegjort for disse beregninger, men her skal blot konstateres, at de fundne stempelholdbarheder for kronerne 1671-72 tyder på, at Gotfred Krüger har fået gennemført tekniske forbedringer af sit møntsted - der meget vel kan være sket samtidigt med flytningen til Bülches Gård i 1672 - som har resulteret i en mærkbar øget stempelholdbarhed ved prægning af store brugsmønter som kroner.

Forfatteren takker Den kgl. Mønt- og Medaillesamling for venlige arbejdsforhold og tilladelse til at gennemse Brogadefundet, Læsøfundet og Hovedsamlingens eksemplarer af kroner 1671-74. Endvidere en tak til det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot for fremsendelse af fotokopier af kroner 1671-74 beliggende i L. E. Bruuns Hovedsamling. En særlig tak skal rettes til Mette Christensen for rentegning af figurer og nedfotografering af stempeltegninger, til i Ida Pagh for oversættelse af resumeet til engelsk samt til min hustru Inger for kærlig støtte i forbindelse med færdiggørelsen af manuskriptet til nærværende artikel.

(NNÅ 1992-93 side 116-131)


Noter:


 

Litteratur:


 

Variantoversigt Sch. = henviser til variantbeskrivelsen i Schou.
* = med ændret årstal
1671

Sch.	Stempelkoblinger	Stempelstill. (grader)
16	a71-5/r71-2		360
17	a71-6/r71-2		90
	a71-7/r71-2		270
	a71-7/r71-3		360
18	a71-8/r71-4		180,270
19	a71-3/r71-1		270
	a71-4/r71-1		360
	a71-4/r71-2		360
20	a71-1/r71-1		360
	a71-2/r71-1		180
ej	a71-7/r71-4		360

1672

Sch.	Stempelkoblinger	Stempelstill. (grader)
14	a71-7/r72-1		90,180,360
15	a71-6/r71-3*		90,270
16	a72-1/r71-3*		270,360
17	a72-2/r72-1		90,360
	a72-3/r72-1		90
18	a71-2/r71-3*		180


1673

Sch.    Stempelkoblinger   	Stempelstill. (grader)
18	a73-1/r73-2		90
ej	a71-8/r73-1		? (E.B. Müller aukt. 7, nr.77)


1674

Sch.	Stempelkoblinger	Stempelstill. (grader)
17	a71-2/r71-4*		180

The Copenhagen crown emission 1671-1674 by Gotfred Krüger, exainined through weight-analysis and die-analysis

From 1665 until his death in 1680 the Danish mintmaster Gotfred Krüger operated a mint in Copenhagen. As no written evidence of his mint's operations and the business conducted there exists and as all accounts from the years 1665-69 and 1674 are lost, our only source of information as to Gotfred Krüger's activities are the coins minted for circulation, primarily crowns (the equivalent of four mark pieces) and lower denominations.

In 1987 a hoard of 2,266 silver coins came to light in the town of Køge, south of Copenhagen. The hoard inciuded 301 crowns minted in Copenhagen by Gotfred Krüger in the period from 1671 to 1673.

With the supporting evidence of crowns in public and private collections this important hoard provides us with a unique insight into many details of Gotfred Krüger's production in the years 1671-73(74), not least owing to the astonishing fact that as many as 206 crowns - more than half of the total of 272 crowns in the hoard bearing the date 1671 - are die-identical and in mint condition. A qualified guess would be that the coins must have been suppued more or less directly from Gotfred Krüger's mint in Copenhagen as one delivery to the original owner.

A weight analysis of these 156 die-identical coins (Table 1) 50 more dieidentical coins were deposited in the museum of Køge and were for practical reasons not available for the weight analysis reveals differences in weight of up to 2 grams, nearly 10 % of the stipulated average weight of 22.272 grams, a fact which points at the weightcontrol having taken place al marco.

The weight distribution of the coins indicates that the weight control was carried out by way of substitution of over-weight by under-weight blanks until the average weight - minus the tolerance - was reached. The difference in weight between the average weight of the 156 crowns and the Government's prescribed average weight is approx. 1%, which leads to the assumption that the same tolerance (+/- 0.78%) was permissible in the 1671-minting of crowns as had been prescribed for the minting of thalers in Christiania, in 1643.

A die-analysis of 350 crowns from 1671-74 has been carried out (table 2). Apart from two dies, used for a modest minting in 1673, the remaining dies link into a continuous die-chain. From the major 1671-72 minting, 11 trussels (obverse dies) and 5 piles (reverse dies) are identified. Assuming that the original number of dies was 12 trussels and 6 piles (resulting in the ciassical 2:1 proportion) the average durability of the dies is found to be c. 15,000 coins per trussel and c. 30,000 coins per pile. The 1671-74 crowns indicate that the durability of dies necessarily refers to the number of coins minted per trussel or pile instead of to obverse and reverse dies.

The first 1671 crowns were struck from dies originally bearing the year 1670, the date having later been changed, which indicates that Gotfred Krüger in 1670 was preparing for minting crowns. Futhermore it is shown that the extremely rare 1674 crowns - none of which were present in the Køge-hoard - are struck from an early well-worn, obverse die of 1671 and a reverse die also of 1671 with a substituted date.

In 1672 another 1671-reverse die with substituted date was used in combination with three different obverse dies.

A comparison between the number of dies used by Gotfred Krüger in the years 1665-69 and the estimated durability of dies used in 1671-72(73,74) indicates that the mint-master - probably in connection with the mint having been moved in 1672 - carried out improvements in the mint's technology, leading to a remarkably increased durability in the dies used for striking major circulation coins such as crowns.

The artide concludes with a revised table of variants, suppiemented by illustrations of ali the dies used from 1671 to 1674. The illustrations are line drawings done by hand with the aid of a stereo microscope.


Tilbage til Dansk Mønt