KLIK for forstørrelse!

Erindringsmønter 1888 og 1892

af Jørgen Sømod

Blandt de i året 1776 fremkomne nye medailler var en i anledning af enkedronningen Juliane Maries 24 års bryllupsdag og en anden i anledning af etatsråd Johan Just von Berger og hustrus 25 års bryllupsdag. De to medailler danner en umærkelig overgang fra i ældre tid at fejre århundreder og årtier samt lade mindre erindringsår være delelige med 12 eller 16 til i den almindelige opfattelse nu at lade det skæve femtal indgå ved erindring om store og små begivenheder.

Netop 25 år senere, på kongens fødselsdag den 29. januar 1801, indstiftedes på fabriksmester Hohlenbergs foranledning en medaille til de, der i fulde 25 år ved de kongelige orlogsværfter havde udvist en upåklagelig vandel i deres tjeneste. I hæren, hvor man var mere jordbundne, anvendte man helt indtil 1951 at lade de tro underofficerer dekorere efter 8 og 16 års tjeneste.

Da Christian IX således i 1888 fejrede sit 25 års regeringsjubilæum som en rund festdag, bundede dette ikke i en ældgammel tradition. Thi hverken Christian VII eller Frederik VI havde på nogen måde markeret en sådan begivenhed. Først ved den fuldstændige overgang til brug af decimaltalsystemet, hvor tallet 25 indtager så fremtrædende en plads, blev 25 års jubilæer og sølvbryllupper en markant og almindelig del af menneskets tidsopfattelse. Så sent som ved kong Christian IX's og dronning Louises sølvbryllup i 1867 blev dette ikke fra hverken kongehusets eller statsmagtens side markeret med en særlig erindringsmedaille. En i anledningen præget medaille var af ganske privat karakter.

Når bortses fra erindringsmønterne i anledning af tronskifterne i 1848 og 1863, indledtes ved 25 års regeringsjubilæet den 15. november 1888 en tradition for, at kongehusets store begivenheder markeres med en særlig mønt præget i anledningen. En tradition, der snart efter også indledtes for Sveriges vedkommende.

Den kongelige Mønts medaillør Harald Conradsen udformede den særlige tokrone, der på bagsiden i stedet for rigsvåben omgivet af delfin og kornaks, viser to forneden sammenbundne egegrene, symboliserende troskaben og standhaftigheden, som kun gennem tiden kan erhverves; i midten kongens valgsprog MED GUD FOR ÆRE OG RET nederst jubilæumsdagen 15 NOVEMBER 1888 På forsiden læses foruden navn og titel CHRISTIAN IX KONGE AF DANMARK tiltrædelsesdagen 15 NOVEMBER 1863 Portrættet synes at være det samme, som først anvendt på guldmønterne i 1873. Som loven foreskrev anbragtes på portrættets halsafsnit HC og under portrættet angivelsen CS1888 betydende medaillør Harald Conradsen, møntmester Diderik Christian Andreas Svendsen, årstallet og Den kongelige Mønts mærke. På selve dagen torsdag den 15. november 1888 udgik en af konsejlspræsident og finansminister J. B. S. Estrup underskrevet bekendtgørelse nr. 207 om mønten og dens udseende og hvoraf det fremgik, at kongen den 8. maj 1888 havde bifaldet idéen til en sådan mønt. Meningen var, at der skulle præges 100.000 stykker, men ved den efterfølgende finoptælling blev det til 101.253 mønter.

Folket tog imod mønten og i stedet for at lade den indgå i den almindelige pengeomsætning, blev den gemt af vejen til erindring om deres konges store dag. Herved skabtes i virkeligheden 100.000 nye møntsamlere, skønt de ikke af den grund systematisk begyndte at samle ældre og dagligdags mønter. Ofte vil man træffe på eksemplarer, som tilsyneladende er både pudsede og polerede. Dette er ikke altid tilfældet. Thi lige så tit drejer det sig i virkeligheden om mønter, om ikke i medaillepræg, så dog præget med velplejede og polerede stempler.

KLIK for forstørrelse!

Kun 3½ år senere indtraf for første og i øvrigt eneste gang i hele Danmarkshistorien den store begivenhed, at kongeparret kong Christian IX og dronning Louise Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 26. maj 1892 kunne holde guldbryllup. Dagen efter kørte guldbrudeparret i brændende varmt solskinsvejr på årets skønneste tid i karet gennem byen, mens det blev hyldet af borgerne, som overalt trængtes på fortovene. Også denne gang blev begivenheden fejret med en særlig mønt, hvor både kongen og dronningen portrætteredes. Ifølge de gængse møntrækker havde en dansk dronning hidtil kun været portrætteret på mønter i året 1532. Atter blev mønten udformet af medaillør Harald Conradsen, der i mellemtiden var blevet 75 år gammel. Det blev til gengæld også den sidste mønt, han var mester for. Helt igennem et stabilt og sirligt arbejde, som det var kendetegnende for alt, hvad han skabte. Han fortsatte dog med at være Møntens medaillør. Først pr. den 1. oktober 1901 ansøgte han kongen, bilagt lægeerklæring, om sin afsked, idet hans syn da var svigtende.

På forsiden ses i profil kongen og dronningen. Dronningen bærer diadem og en dobbeltrækket perlekæde. Omskriften lyder KONG CHRISTIAN IX DRONNING LOUISE på kongens halsafsnit CONRADSEN og nederst 1892CS På bagsiden læses 26 MAI 1842-1892 alt i en krans bestående af to forneden sammenbundne myrtegrene, et symbol på glæde og almindelig anvendt ved brudesmykning. De viste myrtegrene er nok hentet fra Conradsens egen have, beliggende Rosenvængets Allé 38 på Østerbro i København og som han passede og plejede med største interesse. Øverst værdiangivelsen 2 KRONER

Hverken ordet Danmark eller et dansk statssymbol findes angivet på mønten. Det havde dog ikke den store betydning, eftersom Island endnu ikke var blevet ophøjet til et selvstændigt kongerige, idet man i så tilfælde kunne have diskuteret for hvilket land mønten var udsendt. To dage før end den store dag, nemlig 24. maj 1892 udsendtes en af J. B. S. Estrup underskrevet bekendtgørelse om mønten og dens udseende, hvoraf det fremgik, at kongen den 25. april 1892 havde bifaldet idéen til mønten. Ved den efterfølgende fintælling konstateredes det, at der var udpræget 101.322 stykker.

Adresseavisen. Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, Tirsdagen den 26. Mai 1892 kunne berette: Udenfor Finanshovedkassen vare igaar Hundreder af Mennesker pressede sammen for at tilbytte sig nogle af de nymøntede Guldbryllups-Tokroner. I Begyndelsen kunde man tilbytte sig saa mange, man vilde af de festlige Mønter, senere hen maatte hver enkelt af de Heldige, der naaede ind, være tilfreds med et enkelt Exemplar.

Foruden de ordinære guldbryllupsmønter blev der i bare to eksemplarer udpræget en særlig udgave i guld og uden værdiangivelse, som af finansministeriet ved selve guldbryllupsfesten overraktes guldbrudeparret.

Vilhelm Bergsøe, der katalogiserede eksemplarerne i sit medailleværk under nr. 1298, beskrev dem ikke bare minutiøst og angav vægten til 27,7 gram. Han meddelte også forskelligheder fra tokronen af sølv, hvilke er værdiangivelsen er udeladt, myrtekransen er bredere foroven og hjerte samt CS mangler. Imidlertid var han ikke opmærksom på, at årstallet på forsiden også mangler. Guldeksemplarerne har ifølge Bergsøe ligesom sølvmønterne riflet rand; dette i modsætning til senere erindringsmønter uden værdiangivelse, der alle har glat rand.

Mens kongens guldeksemplar siden indgik i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, arvedes dronningens eksemplar af parrets yngste søn, prins Valdemar, der som dreng havde samlet lidt på mønter og hvor han var blevet vejledt af C. F. Herbst. På auktion hos Sagførernes Auktioner den 23. juni 1939 over prins Valdemars mønter og medailler solgtes hans guldeksemplar under nr. 300 for 525 kroner + 12½ % auktionsomkostninger. I kataloget oplystes, at det vejede 26 gram. Eksemplaret fremkom siden på Kunsthallens auktion 2. november 1992 over Johan Christian Holms samling som katalog nr. 76. Fra dette katalog er ovenstående afbildning her gengivet.

Som næste nummer på prins Valdemars auktion solgtes et ikke just helt korrekt stykke, der katalogiseres som 301 1892 Fs. af Guldbryllupstokrone sammensat med Fs. af Tokrone 1899 (kvalitet) 0-1

Denne tilsyneladende meningsløse bastard, som opnåede et hammerslag på 27 kroner + omkostninger, burde have været nedsmeltet, før end dens eksistens var blevet kendt.

(2001)


Tilbage til Dansk Mønt