2 eftergjorte mønter

af Jørgen Sømod

Den såkaldte Offermark udmøntedes ifølge placat af 24. december 1808 som et mønttegn, hvorfor der som indledning til værdiangivelsen på mønten er skrevet GANGBAR FOR - . Indskriften på mønten lyder FRIVILLIGT OFFER TIL FÆDRENELANDET og sølvet dertil fremskaffedes ved frivillige gaver til erstatning for den flåde, engelskmændene havde stjålet året forinden. At mønten ærligt kaldtes et mønttegn, skyldtes den omstændighed, at sølvindholdet var næsten det halve af, hvad der normalt forventedes af en sådan mønt, hvorfor den ikke skulle betragtes som en mønt, men som et tegn eller bevis på en mønt. Den blev dog modtaget med kyshånd og modtageren følte, at også han dermed havde været med til at bidrage til en ny flåde. I løbet af ganske kort tid havde pengeforringelsen dog været så stor, at mønten nu til fulde var sin vægt værd og som et kært minde om indsatsen, lod mange et eksemplar af en offermark omdanne til urnøgle.

Blandt rariteterne på læge K. M. Linds auktion i 1907 sås en ganske ucirkuleret 12 skilling 1720 med kongetitel omkring monogrammet ligesom på de gamle TOLF-skillinger fra 1710 og 1711. En tilsvarende mønt præsenteredes på L. Chr. Petersens auktion i 1914. Samlerne flokkedes i 1914, hvor H. H. Schou erklærede mønten et nutids falskneri. Når Schou erklærede mønten falsk, må hans argumenter have været, at forsiden svarede til et ni år gammelt og dermed forældet stempel og at mønten havde en riflet rand ligesom nogle før 1902 eftergjorte offermarker.

Mønterne, som nu er jævnlig forekommende, er præget i en nysølvlegering og 12-skillingerne undertiden er forsølvede. De er utvivlsomt præget med gamle stempler, der er lånt, fjernet, kasseret eller stjålet fra Den kongelige Mønt. Hvorfor mønterne er eftergjorte, vides ikke. Det er næppe for at snyde samlere, idet i alle tilfælde offermarken er så almindelig, at det under ingen omstændigheder kunne betale sig; snarere er de fremstillet for at skulle anvendes som dekoration, måske i et lågkrus. Et tidligere indfattet eksemplar af en sådan 12 skilling, som solgtes på Holger Hedes auktion III, kunne tyde derpå. 12 skilling, der jo er præget med ikke-sammenhørende forside og bagside er ikke fremstillet for at lave en sjældenhed, men fordi det lige var de to stempler, som var bevarede. Skulle der have været lavet en sjældenhed, som samlere skulle snydes med, var mønterne ikke præget i nysølv og de var ikke forsynet med en moderne riflet rand. Fabrikanten var ifølge den i 1943 afdøde mønthandler Axel Clausen, Pilestræde 66 en kleinsmed i Pilestrædekvarteret i København. Det var antagelig mekaniker Valdemar Olsen på selvsamme adresse Pilestræde 66, men i bagbygningen. Han var omkring 1950 kendt for i en årrække at have afdrejet og hærdet medaillestempler for S. Lindahl's Eftf. og måske også for Den kongelige Mønts medaillører. Valdemar Olsen henviste i 1950 kunder til sådanne arbejder at henvende sig til lærlingen, hvilket var en mand på 61 år, som havde været i Valdemar Olsens tjeneste i mere end en menneskealder. Valdemar Olsen, der var født 1872 havde i 1897 overtaget firmaet fra grundlæggeren Wilhelm S. Wagner, der som født 1835 havde grundlagt det i 1863.

Til så almindelige mønter, som 12 skillingerne og offermarken er der fremstillet mange stempelsæt. Der skal antagelig undersøges særdeles mange gamle mønter, for at finde stykker, der er stempelidentiske med de eftergjorte. Opgaven er i sig selv håbløs og ingen nytte til, idet det meget vel kunne tænkes, at de eftergjorte stykker prægedes med stempler, som aldrig var nået at komme i rigtig brug.


Tilbage til Dansk Mønt