Mønttegn fra Angmagssalik

af Jørgen Sømod

For at få det fulde udbytte af nedenstående tekst, anbefales det at downloade denne font, der skal lægges i C:/windows/fonts/

Erfaringerne fra Gustav Holm-ekspeditionen til Østgrønland 1883-85 gjorde, at man endelig i 1894 fra den danske stats side fandt, at her var der et antal hedninger, som kunne kristnes, hvorfor man besluttede at oprette en handels- og missionsstation i Angmagssalik. Nu om stunder ville man i stedet have valgt at demokratisere og udvikle området! De hedenske eskimoer, som hidtil kun sporadisk havde været i forbindelse med hvide europæere, skulle indføres i den europæiske kulturs velsignelser. Embedsmændene i København udarbejdede dertil en den 1. august 1894 dateret: Instrux for Handelsbestyreren og det øvrige i Administrationens Tjeneste staaende Personale ved det nye Handelssted paa Grønlands Østkyst. § 4 lyder:

Til Lettelse for Handelsbestyreren ved Omsætningen med de Indfødte udsender Direktoratet Zinktegn med paastemplet Værdi, angiven i Øremønt (500 betyder saaledes 5 Kr., 100 1 Kr., 10 10 Øre o.s.v.). Disse Pengetegn er det Handelsbestyreren tilladt at tage i Brug, naar han skjønner, at Forholdene gjøre det tilraadeligt. De ere bestemte til Omsætningsmiddel ved Kjøb og Salg med de indfødte; de maa ikke benyttes ved Udbetaling af Lønninger m.v. og have kun Værdi ved selve Handelstedet.

Når der i instruksens tekst anvendes ordene tegn og pengetegn og ikke mønter, skyldes det, at tegnene fremstilledes af et uædelt materiale uden indre værdi. Efter datidig opfattelse kan vore nutidige mønter ej heller næppe betegnes rigtige mønter, men snarere pengetegn eller poletter.

For at kunne opfylde paragraffens ordlyd, havde man hos hofblik- kenslager og lakerer Fritz Meyer, Gothersgade 14, København K, ladet fremstille 1032 stykker zinktegn à 6 øre ialt kr. 61,92. Regningen, dateret 9. august 1894 melder om

        102 Stkr.        500            155 Stkr.          10
        205 Stkr.        100            155 Stkr.           5
        105 Stkr.         50            155 Stkr.           1
        155 Stkr.         25

Dertil værktøjet: 1 graveret Staalstempel m. Navn og Krone og 7 Stk. Talstempler kr. 47,50, således at den samlede regning androg kr. 109,42.

Af ordlyden vil man forstå, at der i prægestemplet er mulighed for at indsætte det løse værdital. En metode, som senere er anvendt ved ugedagsangivelser på de såkaldte bankbokspoletter.

At værdien 25 øre eksisterer med flere lidt afvigende diametre, skyldes ikke forskellige udmøntninger, men benyttelse af flere udhuggerværktøjer indenfor samme produktion af de ialt 155 fremstillede stykker. Det kan skyldes utilfredshed med værktøjet, så man har måttet skifte det ud. Når man kapitaliserer det udmøntede, ser regnestykket således ud:

        102     à   500                  kr.  510,-
        205     à   100                  kr.  205,-
        105     à    50                  kr.   52,50
        155     à    25                  kr.   38,75
        155     à    10                  kr.    5,50
        155     à     5                  kr.    7,75
        155     à     1                  kr.    1,55
                                         kr.  831,05

Umiddelbart efter blev med skibet Hvidbjørnen til Angmagssalik opsendt for et samlet pålydende: kr. 811,50. Den fremkomne difference kr. 19,55 opstod ved, at 2 stkr. 500 og 5 af hver af de øvrige værdier forblev i København. Disse få stykker nåede efterhånden ud til tidens samlere. Det ene komplette sæt blev straks afleveret til Den kongelige Mønt- og Medaillesamling og det andet havnede i grosserer L.E.Bruuns samling, mens general Jørgensens serie, nævnt 1899, følgelig manglede 500 øre. Jørgensens stykker erhvervedes 1901-2 af birkedommer Bech i Slagelse, hvorfra de senere erhvervedes af Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, der som dubletter lod dem sætte på intern auktion i Numismatisk Forening den 26. oktober 1921, men muligvis trak dem tilbage fra auktionen for i november 1921 at forære dem til Grønlands Styrelse til brug ved en udstilling. I så tilfælde synes i mellemtiden 10-øren forsvundet. Imidlertid kan der også være tale om et yderligere af sættene, som kunne tænkes at have tilhørt J. W. Mørch og i så fald nok leveret fra mønthandler Axel Clausen og da kan den manglende 10 øre være den, som Axel Clausen havde til salg i juni og december 1919. En suite uden materialeangivelse og bestående af 100, 50, 25, 10, 5 og 1 øre, som solgtes på intern auktion i Numismatisk Forening den 26. marts 1923 er antagelig fremstillet af zink og er så et af de fem sæt der ikke sendtes til Grønland. Suiten kan tænkes at have tilhørt Carl Claudius, en svigersøn til H. H. J. Lynge. Mønttegnene var dengang utrolig sjældne i samlerkredse. Så kendte og betydelige samlere som Ole Andersen, Vilhelm Bergsøe, Chr. A. Clausen, Isak og Emil Glückstadt, Anton Groothoff, Joh. G. Guildal, K. M. Lind i Assens, H. H. J. Lynge og C. J. Wium har alle manglet dem i deres samlinger. De eneste kendte stykker, som i ældre tid kan være bragt ned fra Angmagssalik til tidens samlere er 2 stk. 10 øre, 2 stk. 5 øre og 2 stk. 1 øre, hvilke seks stykker solgtes på L. E. Bruuns hemmelige dubletauktion i Numismatisk Forening 17. oktober 1928 som en del af nr. 318 til O. Blom Carlsen og hvoraf det ene sæt kan stamme fra en auktion i Møntsamlerforeningen 4. april 1916. Der er intet, som tyder på, at nogen samler har fået bare ét tegn fra fabrikanten Fritz Meyer. I 1929, hvor O. Blom Carlsen katalogiserede grønlandske tegn og mønter, var der endnu ikke sket nogen underretning til samlerne om, hvad der var sket i Angmagssalik.

Så snart man i Angmagssalik havde fået åbnet handelsstationen, var man begyndt at tuskhandle med de indfødte eskimoer. Bjørneskind, ræveskind, sælskind og spæk prøvede man at fralokke dem med nogle zinkskiver med kongekrone på og dertil en masse forklaringer. Eskimoerne krævede varer med det samme og ved status året efter den 31. marts 1895 lå kassebeholdningen kr. 811,50 uberørt. Et år senere var kassebeholdningen sunket med kr. 12,06, hvorefter kassebeholdningen ihvertfald indtil 31. marts 1897 atter lå urørt. Langt om længe henimod århundredeskiftet formåede man endelig de indfødte til at tage imod zinkskiverne. Når en eskimo havde en hvorpå der stod et stort tal og han gik ind i butikken for at købe for den, var det ham ubegribeligt, at han foruden sin vare, skulle have op til en stor håndfuld zinkskiver oven i handelen. For at hjælpe lidt på det med at kende forskel, tog man stationens mærkestempel Am og slog dette ind på bagsiden af alle hjemmeværende 500 ører. Det bør antages, at kun én af de i Angmagssalik værende 500 ører undgik mærkestemplet. Videre slog man forneden et hul i alle hjemmeværende 50 ører. Ialt må antages, at omkring 10 stykker 50 øre undgik at blive gennemhullet. Heraf befandt de fem af dem sig i København. Og så gav man mønttegnene navne:

        500  anginerpâq			den allerstørste
        100  anginerqiaq		den næststørste
         50  ulîvîp akia		sælskinds betaling
         25  pujortagkap akia		røgtobaks betaling
         10  okúmiagkap akia		skråtobaks betaling
          5  siamâp akia		fingerbøls betaling
          1  mikinerpâq			den allermindste

For en enøre kunne man købe fænghætter, nåle og andre småting. Det har iøvrigt været en herlig kassebeholdning, handelsbestyreren administrerede. Ofte indeholdt den betydelig større summer end det samlede pengeomløb var! Det må have flydt med alle mulige tilgodehavendesedler, som embedsmændene i København ikke havde taget højde for. Alt synes dog efterhånden og uden fremmed indblanden at være kommet i orden.

1905 opsendtes til Angmagssalik med skrueskonnerten Godthaab under skibsfører Stocklunds ledelse en supplerende pengebeholdning på 975 kroner. Det kan kun dreje sig om 195 stykker 500 øre af aluminium. Alle øvrige værdier 100, 50, 25, 10, 5 og 1 øre fremstilledes ved samme lejlighed af aluminium, men kun i ganske få eksemplarer som prøver. Fremstillingen er næppe foretaget hos Fritz Meyer, men dog med samme værktøj som i 1894. Den eneste komplette suite af disse prøver ejes af Odense bys Museer. Stykkerne var blevet indkøbt februar 1922 for 10 kroner hos mønthandler Axel Clausen. Desuden haves viden om 50, 10 og 5 øre i Johan Chr. Holms samling og endelig også om 50, 10 og 5 øre ifølge en prisliste fra mønthandlerfirmaet Guldstuen v/Adler Pedersen, hvilke stykker antages at være de, der atter solgtes på auktion hos Arne Bruun Rasmussen nr. 420 i februar 1981.

27. juli 1915 skrev handelsstationens bestyrer A. T. Hedegaard et brev hjem til ledelsen i København:

Man skal herved tjenstlig bede Styrelsen om at tilsende Handelsstationen en ny Forsyning af Kontanter, 5 Krone og 1 Kronestykker, men også[!], og navnlig, Skillemønt; idet Kontant- beholdningen har vist sig at kunne udgå således at Lønninger ikke vilde være kunnet udbetalt på alm. Måde, hvis Dagene for Lønningsudbetalinger var indtruffen samtidig og Manglen af Skillemønt er jævnlig overordentlig følelig.

Man indhentede et tilbud på udprægning af mønttegn af zink hos Aktieselskabet Nordiske Metalvarefabrikker, tidligere H. V. Chri- stensen & Co., Amagertorv 25, København K, telefon Central 3371, fabrik Ryesgade 3, København N. De skulle have kr. 8,75 for 100 stykker 1 ører og kr. 13,00 for 100 stykker 50 ører. Embedsmændene udregnede, at det for værdier på 25 øre og derover var billigere at sende pengesedler op, ligesom man i forvejen gjorde til det øvrige Grønland. Og for de små værdiers vedkommende, var det billigere at hente rigtige mønter i Nationalbanken, som man også gjorde til resten af Grønland. Således blev det. Dog undlod man at opsende tiører. De var jo af sølv. Og så sendte man 23. august 1916 et brev op til Angmagssaliks handelsbestyrer og et tilsvarende til førstepræsten:

Det meddeles herved Hr. Bestyreren til Efterretning og uden fornøden Bekendtgørelse at Ministeriet har ændret § 4 i "Instruksen af 1. August 1894 for Handelsbestyreren og det øvrige i Administrationens Tjeneste staaende Personale ved det nye Handelssted paa Grønlands Østkyst" saaledes, at der foruden de hidtel udsendte og benyttede Pengetegn af Zink med paastemplet Værdi tillige kan benyttes de almindelige grønlandske Kreditsedler, som er i Brug ved Kolonierne paa Vestkysten, samt dansk Skillemønt. De grønlandske Kreditsedler kan foruden til Udbetaling af Lønninger tillige anvendes i alle Tilfælde, hvor Pengetegnene hidtil har kunnet benyttes.

I et udateret notat, som må antages at være fra omkring 1923-24 læses:

"Hvad Bestyrer A.T.Hedegaard ønsker at påtale når Direktøren kommer hertil. - - - § 4 Har som følge af Udviklingen været brudt idet alle Lønninger før og delvis nu er udbetalt med de nævnte Pengetegn."

Endelig meddeltes det ved en skrivelse den 18. juli 1925 fra Indenrigsministeriet til bestyreren, at § 4 bortfaldt, hvorefter mønttegnene inddroges og hjemsendtes. Det vil sige, enørerne havde en så ringe værdi, at dem fik børnene i Angmagssalik lov til at få som legetøj. De hjemsendte pengetegn så aldeles forfærdelige ud. Det skyldtes ikke bare slitage, men også, at bestyrerens frue, der åbenbart havde hørt om Pasteur, med jævne mellemrum indkaldte de cirkulerende tegn og af frygt for smittefare og bakterier kogte dem i en stor gryde.

Som før nævnt opsendtes i 1894 zinktegn for             	kr.   811,50
og i 1905 aluminiumtegn for                                  	kr.   975,00
                                                                        
								kr. 1.786,50

Herfra fragår enørerne, som blev tilbage som legetøj    	kr.     1,50
                                                                        
								kr. 1.785,00

1926-27 blev ved inddragelse hjemsendt for              	kr. 1.690,90
                                                                        
								kr.    94,10

Yderligere synes indtil 1933 hjemsendt nogle beløb,
som kan formodes at være gamle pengetegn               		kr.    49,75

Herefter bliver til rest kun                                    kr.    44,35,

som aldrig blev inddraget. Nogle af stykkerne kan være havnet hos samlere. At lede efter Angmagssalik-mønttegn i Angmagssalik - bortset fra eventuelle enører - turde således være en håbløs opgave. De inddragne tegn blev i modsætning til pengesedler ikke destrueret, men henlå i stedet i årevis upåagtet i Grønlands Styrelse; det vides, at kassereren i Grønlands Styrelse 4. november 1941 fik udleveret 30 stk Angmagssalik-mønttegn, 5 af hver størrelse. Man vil bemærke, at der ikke skelnes mellem forskellige typer eller metaller og at en af værdierne, hvilket var enørerne, mangler.

Siden bliver mange stykker, måske hele oplaget, langsomt sluset ud til samlere. Udslusningen foretoges især af Johan Chr. Holm, som selv anlagde en fantastisk samling af grønlandske mønter. I hans samling befinder sig en 500 øre af zink med blank bagside. Eksemplaret viser spor af slitage og har således været ude i omsætningen, da resten af beholdningen blev mærket Am. Videre findes i samlingen 100 øre mærket Am på bagsiden, som bør anses for et fejlslag. Ifølge en øjenvidneberetning skal Johan Chr. Holm i slutningen af 1940'erne have erhvervet de sjældne stykker af zink hos mønt- og frimærkehandler Jørgen Rasmussen, Sankt Pederstræde 23, København K, som forlangte 55 kroner for den komplette suite. Johan Chr. Holm kan have besiddet prægestemplet til Angmagssalik- tegnene. Ihvertfald vides, at han i tale havde givet udtryk for hvorledes mønttegnene var fremstillet. Hans Grønlandsamling blev stjålet fra ham flere gange, men næsten hver gang vendte den tilbage. Umiddelbart efter et af indbruddene, købte jeg i juli 1974 hos et københavnsk mønthandlerforetagende, som siden blev kendt for at have aftaget og distribueret stjålne mønter af Johan Chr. Holms samlinger, et hidtil ukendt firekantet blyafslag af Angmagssalik 5 øre. Jeg foreviste stykket for Johan Chr. Holm, som udtalte, at han havde ingen indvendinger at gøre, når jeg videresolgte stykket. På daværende tidspunkt var de tekniske enkeltheder om tegnenes udprægning endnu ukendte (for mig).

Siden fremkom endnu et eller to tilsvarende blyafslag af stemplet. Havde stykkerne været samtidige, det vil sige fra århundredeskiftets begyndelse eller lidt før, var næppe anvendt bly, hvilket professionelt kun anvendes ved afprøvning af uhærdede stempler, såvel som, at man naturligvis havde lavet afslagene med forskellige værdiangivelser. Tyveknægten, som hed Gerhard, fik åbenbart ikke stjålet talstemplerne til de øvrige værdier.

Samme Gerhard havde hver dag i sin frokostpause på Burmeister & Wains Museum med en skruetrækker løsnet skruer, klippet disse over og atter anbragt dem, hvorefter da arbejdet var til ende, simpelt havde åbnet en montre og stjålet et antal medailler, hvoraf flere var af guld og meget vægtige.

En dag ringede William Hagerup, som var blind og møntsamler og fortalte jublende, at nu havde han fået Grønland næsten komplet. Han remsede op et antal yderst sjældne stykker. Jeg meddelte ham, at jeg havde hørt, at Johan Chr. Holms samling var stjålet og anbefalede ham at kontakte Holm. En fjorten dages tid senere ringede Hagerup og fortalte, at det var en klam fidus jeg havde givet ham! Gerhard var blevet anholdt hos Hagerup, da Gerhard troede han skulle have slutafregning.




1       5 kroner
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 500 | 
        Bagside blank
        Zink, 42½ mm

2       1 krone
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 100 | 
        Bagside blank
        Zink, 39 mm

3       50 øre
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 50 | 
        Bagside blank
        Zink, 37 mm

4       25 øre
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 25 | 
        Bagside blank
        Zink, 33,7 til 34,2 mm

5       10 øre
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 10 | 
        Bagside blank
        Zink, 33 mm

6       5 øre
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 5 | 
        Bagside blank
        Zink, 30 mm

7       1 øre
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 1 | 
        Bagside blank
        Zink, 27 mm

8       5 kroner
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 500 | 
        Bagside indslået: Am
        Zink, 42½ mm

8a      1 krone,  fejlpræg
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 100 | 
        Bagside indslået: Am
        Zink, 39 mm

9       50 øre
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 50 | 
        Bagside blank
        Zink, 37 mm, gennemhullet forneden

10      5 kroner
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 500 | 
        Bagside blank
        Aluminium, 46 mm

11      1 krone, prøve
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 100 | 
        Bagside blank
        Aluminium, 39 mm

12      50 øre, prøve
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 50 | 
        Bagside blank
        Aluminium, 38 mm

13      25 øre, prøve
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 25 | 
        Bagside blank
        Aluminium, 34 mm

14      10 øre, prøve
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 10 | 
        Bagside blank
        Aluminium, 34 mm

15      5 øre, prøve
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 5 | 
        Bagside blank
        Aluminium, 30 mm

16      1 øre, prøve
        Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 1 | 
        Bagside blank
        Aluminium, 27 mm

----

Pengeomløbet i Angmagssalik. 500 med Am på bagsiden, 100, 50 med hul forneden, 25, 10, 5 og 1. Alle af zink og præget i 1894. 500 af aluminium fra 1905.

(1998)


Tilbage til Dansk Mønt