Mønter med Bornholms våben

af Jørgen Sømod

Kort efter, at Bornholm ved freden i Roskilde 1658 en tid kom under svensk overherredømme, fandt man efter Danmarks afståelse af landsdelene Skaane, Halland og Blekinge, at øen var blevet så geografisk afsondret fra resten af Danmark, at det syntes hensigtsmæssigt, at lade Bornholm få sit eget våbenskjold bestående af en drage. Omtrent samtidig antoges for Femern et våben forestillende en krone, for Grønland et våben visende en isbjørn og for Færøerne en vædder. Man ville vise en magtposition ved havet mod øst og mod nord. Sammen med øvrige provinsvåbener indgik de herefter i det danske kongevåben, som da bestod af i alt 18 skjolde. Dragen har efter en tornerosesøvn overlevet og benyttes nu som mærke for Bornholms amt og for Bornholms værn.

På en del stormønt fra tiden 1668 til 1726 kan man finde Bornholms drage som nummer 10 blandt 15 kredsstillede små provinsskjolde. De mange skjolde repræsenterer i rækkefølge: de 3 hovedskjolde for 1) Danmark, 2) Norge og 3) Unionen (Sverige); de 15 små skjolde for 1) de Gothers, 2) de Venders, 3) Slesvig, 4) Holsten, 5) Stormarn, 6) Ditmarsken, 7) Oldenburg, 8) Delmenhorst, 9) Femern, 10) Bornholm, 11) Gotland, 12) Øsel, 13) Færøerne, 14) Island og 15) Grønland. Normalt er de små skjolde opstillede følgende urets gang, hvorfor man blot tæller til skjold nummer 10 og dér finder Bornholms drage, men kan også, som på nogle af Christian V's mønter, fra oven og nedefter være skiftevis anbragt til venstre og til højre. I så tilfælde finder man den bornholmske drage som nummer 5 følgende urets gang.

Iøvrigt må Frederik III og hans hof have haft en del morskab, da de første mønter med de mange skjolde fremkom. Betydningen af dem var ikke på nogen måde proklameret og en svensker boende i København, som havde fået fat på en af mønterne skrev i en indberetning til den svenske konge nærmest med rædsel om de tilkomne våbenskjolde og at han ingen anelse havde om, hvad de mon kunne betyde. Han har sikkert frygtet, at den danske konge uden hans viden kunne havde erhvervet nye landsdele eller muligvis, at skjoldene skulle symbolisere landområder, som Frederik III ville erklære ham tilhørende for derefter med magt at ville erobre dem. Sandheden var som nævnt mere fredelig.

Bornholms våben findes på følgende mønter:

Frederik III

Christian V

Frederik IV

Den tredobbelte krone 1726 var ikke bare den sidste mønt, hvorpå den bornholmske drage vistes. Det var også sidste mønt, hvorpå man så skjoldene for de øvrige øer i Østersøen Femern, Gotland og Øsel. Femerns som nævnt en krone. Gotlands viser Guds lam med fane, kaldet agnus dei. Og endelig Øsels mærke visende en ørn.

(1999)


Tilbage til Dansk Mønt