KLIK for forstørrelse!

Holstenske mønter fra Christiern I og Hans

af Jørgen Sømod

I de gængse møntkataloger findes med større eller mindre usikkerhed under Frederik I's og Christian III's hertugelige mønter anført nogle ensidige mønter, blafferter og hulpenninge kaldet, visende et på langs delt våbenskjold med Holstens og Oldenburgs våbener, bestående dels af et nældeblad, hvoraf kun vises halvdelen og dels af to tværbjælker.

Det må have været P. Hauberg, som tilsyneladende uden argumentation placerede mønterne under Frederik I, mens de i den ældre litteratur var anbragt under Christiern I, dog senere i det af Kristian Erslev forfattede katalog over Christian Jürgensen Thomsens samling, II, 3, 1876 som numrene 11245-47 under Christiern I eller Hans. I Haubergs arbejde om mønterne fra 1377 til 1481 (1) findes mønterne således ikke omtalt med et eneste ord. Til gengæld er de i det af Hauberg i 1885 forfattede auktionskatalog over apotheker Alfred Benzons samling med største selvfølgelighed anført under Frederik I og blev i øvrigt købt af samme P. Hauberg. I auktionskataloget 26. maj 1883 over Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings dubletter er mønterne ligeledes opført under Frederik I. Uanset hvem, der har forfattet dette katalog, må det have været Haubergs indflydelse, der har gjort sig gældende ved henførelsen. C. T. Jørgensen (2) retter sig efter Haubergs henførelse og katalogiserer mønterne under Frederik I, men tilføjer, at de tidligere blev regnet som hørende til Christiern I. H. H. Schou katalogiserer ligeledes mønterne under Frederik I. Erwin Nöbbe (3) tager mønterne under behandling. Han mener i stråleranden på et par af dem at kunne se en glødehage, hvilken er kendt som Reynold Junges møntmærke, hvorfor han omplacerer nogle af mønterne til Christian III, men lader andre forblive under Frederik I. J. Wilcke (4) går et skridt videre, idet han ved at se på Nöbbes aftegninger mener på to mønter at kunne se et kors i midten, hvilket efter hans opfattelse må være våbenmærket for Lübeck Stift, hvorfor han så anbringer mønterne under Johan Adolph af Gottorp i dennes egenskab af fyrstebiskop af Lübeck, hvilket han var fra 1586 til 1607 og de af mønterne, hvorpå Wilcke ikke ser et kors i midten, daterer han til 1608 eller senere, hvor Johan Adolph havde afgivet sin gejstlige titel. At man i 1586, for slet ikke at tale om 1608, forlængst var ophørt med at præge sådanne mønter, synes ikke at have anfægtet Wilcke i hans anskuelser.

Hvad imidlertid ingen hidtil synes at have beskæftiget sig med, er den på mønterne højst ejendommelige våbensammensætning (5). Skjoldets dele symboliserer jo ikke Slesvig og Holsten, men Holsten og Oldenburg. En kombination, der næppe forekommer i nogen anden sammenhæng. Sammensætningen synes umiddelbart ganske ulogisk. Dog er der en eneste person, for hvem brugen af netop dette våben kan virke naturlig, nemlig Christiern I, som mønterne i ældre tid var tilskrevet, idet symbolerne for Holsten og Oldenburg er hans mødrene og fædrene våben, eftersom hans moder, Hedvig var holstensk komtesse og hans fader, Didrik den Lykkelige var greve af Oldenburg.

Da Erwin Nöbbe i 1938 beskæftigede sig med mønterne, var han ikke opmærksom på, at de fandtes repræsenteret i et møntfund ved Travemünde (6) og hvor den yngst daterede mønt var med årstallet 1515, hvorfor fundet bør antages nedlagt meget kort derefter. Ganske vist kendes der mønter fra Frederik I som hertug af Slesvig og Holsten med årstallet 1514, men dels må udmøntningens størrelse anses for at have været af meget ringe omfang og dels er der ingen af disse mønter, som viser en brug af våbener, som på mindste måde har en lighed med våbnet på de her omhandlede ensidige mønter. De bør derfor flyttes tilbage til Christiern I samtidig med, at det skal forsøges klarlagt, hvorfor Hauberg ikke godtog denne henførelse.

Holsten havde fra gammel tid tilhørt de schauenburgiske grever. Nu skete det, at den regerende linie i 1459 uddøde. Landet blev da splittet. Den ene del tilfaldt den sidste greves søstersøn, den danske konge Christiern I, der forinden var blevet konge på betingelse af, at han giftede sig med Christoffer af Bayerns enke. Den anden del erhvervede en yngre, men efterhånden fjern slægtsgren. De schauenburgiske grevers møntret var i 1325 bortforpagtet til byen Hamburg. Ved Christiern I's erhvervelse af dele af Holsten i 1460, var der således selvklart forskelligt, som skulle forhandles med Hamburg.

Den nye og yngre regerende linie af det schauenburgiske hus fortsatte som hidtil med at have møntretten deponeret i Hamburg, men Christiern I fik en aftale i stand, hvor han til gengæld forpligtede sig til, at han og hans efterkommere skulle ingen mønt sætte, uden den som til Lübeck og Hamburg er gængs og gæv (7). Hauberg har opfattet forpligtelsen som betydende, at Christiern I ikke selv måtte lade mønte i Holsten, hvorfor mønterne med det todelte våben af Hauberg blev gjort samtidige med de første øvrige holstenske hertugelige mønter (8). Han så dette synspunkt bekræftet i, at Christiern I i en skrivelse af 19. januar 1473 anmodede byen Hamburg at udmønte en sum penge for ham. Imidlertid kan en sådan anmodning meget vel være sket af ganske andre årsager. Det kan skyldes, at hamburgerne måske har besværet sig over hans foregående møntninger og ikke ment, at han overholdt aftalen, at han skulle anvende et beløb og at betalingen gled lettere med en mønt fra Hamburg, som måske var modtageren bedre bekendt eller simpelthen at møntningsomkostningerne i Hamburg har været så ringe, at det ikke var ulejligheden værd selv at lade beløbet mønte.

Det turde hermed være påvist, at mønter visende Holstens og Oldenburgs våbener, som anført i de gamle skrifter, vitterlig tilhører Christiern I. At udmøntninger med dette mærke, som af Erslev foreslået, skulle være fortsat under sønnen kong Hans, er næppe sandsynligt, thi da måtte andre symboler forventes anvendt. I denne argumentation kan desuden peges på de senere hulmønter med kronet C og kronet F samt med lebard (9).

Mønterne med det todelte våbenskjold må tilhøre det holstenske område og ikke kongeriget, idet der i det nordlige Tyskland var en langt større tradition for sådanne hulmønter og nok så væsentligt, at mønterne, skønt jævnlig omtalt i litteraturen siden 1700, aldrig nogen sinde vides truffet i danske skattefund.

Samtidig skal en anden meget omstridt mønt tilbagebringes til de danske eller snarere holstenske møntrækker, nemlig en hulmønt af blafferts størrelse blot visende det oldenburgske våben med de to bjælker. Den er af H. H. Schou og Georg Galster forsøgt henført til selve grevskabet Oldenburg, men mønttypen passer ikke ind i dette landområdes almindelige møntcirkulation, hvorfor den langt bedre trods oldenburgsk skjold hører til i Holsten som en gængs og gæv mønt. Dertil at den ligesom blafferten med det todelte skjold forekommer med et antal eksemplarer i det omtalte fund ved Travemünde. Mest troligt skal den henføres til kong Hans, idet kong Hans vides at have forseglet breve med dette mærke alene (10). Det kunne i givet fald videre ses bekræftet i, at mønter med alene de oldenburgske bjælker i fundet ved Travemünde forekommer i et større antal end mønterne med det todelte skjold.

Tilbage er kun at fastslå hvilken mønt Christiern I fik præget i Hamburg i 1473. Det turde, som allerede foreslået i Langes katalog (11), kun være en lige så yderligere omstridt hulpenning visende det sædvanlige hamburgske porttårn, men forneden med et våbenskjold visende Oldenburgs bjælker. Indrømmes skal det, at mønten ved første øjekast ligner en mønt fra 1350 og for at mønten på nogen måde skal have med Holsten at gøre, må den uvægerlig være senere end 1460. Nu er det dog således, at det har vist sig, at indskriftsløse småmønter fra den sene middelalder efter deres blotte udseende op til mange gange er blevet fejldateret med 100 år og endog derover. Da en kapacitet som Wilhelm Jesse (12) også har henført mønten til Holsten efter 1460, da nærer jeg ingen betænkelighed ved at forfægte dette standpunkt. Axel Ernst (13) har indgående beskæftiget sig med mønten og fra hans undersøgelser skal fremdrages, at den med 4 eksemplarer fandtes i et fund ved Westerborstel i Nordditmarsken, hvilket fund dateredes ca. 1480-1490 og at et eksemplar betegnet nr. 37 forekom i et møntfund ved Cronsvorde nær Lübeck. Fundbeskriveren Carl Curtius accepterede, at denne mønt kunne være fundets slutmønt og at fundet således kunne være nedlagt omkring 1475. Imidlertid skriver Ernst, at han ifølge mundtlig meddelelse fra P. Berghaus har fået oplyst, at der i 1947 i Langerfeld, Kreis Meppen i et fund dateret af samme Berghaus til omkring 1393 skal være forekommet et defekt eksemplar. Her skal dog to betingelser være opfyldt, nemlig at fundet er korrekt dateret og at det defekte eksemplar er korrekt bestemt. Da jeg ikke siden har hørt videre information derom, vælger jeg at sidde Berghaus' udokumenterede påstand overhørig og som allerede hos Lange anført at lade den placere som en holstensk mønt fra Christiern I præget i Hamburg.

Sluttelig skal anføres, at jeg stadig betragter en nogenlunde samtidig mønt med et nældeblad i et skjold, Jørgensen Frederik I 52, Schou Frederik I u.å. 76, Jesse 249, Sømod 1967 114 for at være en bymønt fra Hamburg (14).

(2002)


Holsten

Christiern I 1460-1481

A103 Blaffert
Beskrivelsen af 1791 Christiern I T. 1 6-7, nr. 8-9, Jørgensen Frederik I 51, Lange 10, Schou Frederik I u.å. 73-74, Jesse 300, Galster 1936 101, Nöbbe 1-4, Wilcke p. 355-356, Galster 1967 11, Hede Christian III 24A-B, Sømod 1967 113, Galster 1972 128

B103 Penning
Schou Frederik I u.å. 75, Galster 1936 102, Nöbbe 5-6, Wilcke p. 356, Hede Christian III 25, Galster 1967 12

 

Hamburg

C103 Penning
Gaedechens 1384 note, Thomsen 6907, Lange I p. 13, Sml. Emil Bahrfeldt 1901, Buchenau 140, Sml. Rudolf v. Höfken 1140, L. E. Bruun 15080, Jes Brodersen 692, Jesse 266, Ernst NNUM 1953 p. 2, Galster 1972 129 note

 

Hans 1482-1513

D103 Blaffert
Beskrivelsen af 1791 Christiern I T. 1 5 og T. 2 2, nr. 7 og 34, Jørgensen Frederik I 50, Sml. Rudolf v. Höfken 1139, Schou Frederik I u.å. note, tavle 6 u.A. A, Jes Brodersen 691, Jesse 299, Galster 1972 129 note


Noter:


Tilbage til Dansk Mønts forside