Christianstad 1677

af Jørgen Sømod

NB: For at få det fulde udbytte skal man downloade Denne font, der skal placeres i C:/windows/fonts/.

Christian IV var kongen, der, godt hjulpet af den tid han levede i, med store visioner endelig førte Danmark ud af det middelalderlige landbosamfund og ind i en vidtskuende verden, hvor fundamentet blev lagt til forskning i nye videnskaber og en udadrettet handel med fjerne lande påbegyndtes.

Med udtænkt strategi anlagdes nye byer og mange statelige bygningsværker minder fremdeles om hans indsats. Desværre lod han sig også involvere i et antal krige, som kom til at koste uerstattelig dyrt.

Man har ofte lastet kongen for ved sin regeringsførelse at have bragt landet i en sådan forfatning, at det ved hans død var slemt forarmet. Men man overser gerne, at adskillige af hans investeringer i form af nye byer, nye handelsruter og i videnskabelig forskning siden kom mangefold tilbage. At der iblandt også var flere enorme fejlinvesteringer, bør ikke lægges ham til byrde, men i stedet ses som de satsninger, som er uundgåelige for en initiativrig fyrste.

Af Christian IV's nye byer er her interessant Christianstad i det østligste Skåne og som grundlagdes i 1614. Det ovenfor viste våbenskjold, fik byen samtidig med modtagelsen af dens privilegier den 15. marts 1622. Det benyttes endnu og erindrer til stadighed borgerne om, hvem der grundlagde deres by.

I 1612 havde svenskerne ved krigshandlinger ødelagt den nærliggende by Væ og befolkningen blev da sammen med borgerne fra den tidligere købstad Åhus forflyttet til den nyanlagte Christianstad, der var blevet indrettet som en moderne fæstningsby med snorlige gader. Med afståelsen af Skåne, Halland og Blekinge i 1658 kom Christianstad under svensk overherredømme.

I 1676 drog danske militærenheder til Skåne og Christian V erklærede snart den tabte landsdel for genforenet. Den 15. august erobrede danske enheder Christianstad. Efter flere danske nederlag belejredes byen af svenske tropper og de danske enheder under ledelse af generalmajor Hans Wilhelm von Meerheim (1620-1688) blev således indeklemt i byen. Belejringen varede til maj 1677, men Christianstad fortsatte med at være under dansk styre indtil byen mistedes den 4. august 1678.

Da militærets pengebeholdning under belejringen slap op, prægedes klippingmønter af kobber og bly, som soldaterne da udstyredes med og som de kunne anvende ved indkøb af fornødenheder hos byens handlende, som tog vel imod både soldaterne og deres firkantede penge. Det bør antages, at den første udmøntning var en 2 skilling af kobber med årstallet 1677 og med præg på begge sider af mønten. Det kan være denne mønt, der omtales som dalerplåter i Meerheims proklamation af 19. april 1677, oplæst den 23. april, hvor det konstateres, at borgerne i byen kun har vurderet 2 rigsdaler af disse mønter til 7 mark imod de forventede 12 mark. De to bevarede eksemplarer vejer 2,52 gram og 2,52 gram, altså langt under halvdelen af de letteste af de senere udprægede nødmønter og hvor det for de senere mønters vedkommende endog loves, at de siden vil blive indløst.

Den anden udmøntning bestod af 1 mark, 8 skilling, 4 skilling og 2 skilling. Alle ensidige og uden årstalsangivelse og alle i to udgaver, nemlig en i kobber og en i bly. Og på samtlige mønter af både første og anden serie blev værdiangivelsen konkretiseret med tilføjelse af enten DAN eller blot D for at angive, at det drejede sig om mark dansk eller skilling dansk. Det menes, at udmøntningen skete i tøjhuset, som oprindelig allerede 1616-17 var bygget som en 60 meter lang staldbygning og som endnu dog i stærkt ombygget tilstand findes bevaret og nu tjener som ramme om Regionsmuseum Skåne.

Jan-Olof Björk og Dan Carlberg har i Svensk Numismatisk Tidskrift 7, 2001 fortalt om og har meddelt nogle mig hidtil ganske ukendte oplysninger om mønternes udmøntning. Oplysningerne baseres på en avisartikel i Kristianstadbladet 20. maj 1964, som Kurt Hällström havde gjort Björk opmærksom på. Avisartiklen, som er anonym, er skrevet af journalist Krister Olofsson på basis af arkivstudier udført af Gordon Norrie på opfordring fra Nils Sjöholm. Desværre har man ikke kunnet spore, fra hvilket arkiv oplysningerne er fremdraget, men oplysningerne virker overbevisende korrekte på alle felter. Dertil har Jan-Olof Björk så fremdraget og gengivet et dokument udfærdiget i Christianstad og med en påtegning dateret 22. maj 1677, hvor netop nævnes: Summa af den Ne slag Mönt utij Kaaber och Thin / Itusinde tredeser och femb Rix:Dr 5 m 2 . Underskriverne af påtegningen har han læst som Hendrick Cockum [?] Casseur og Schults [?] Auditeur.

Det til udmøntningerne anvendte metal angives at have været 17 lisu 4 sku kobber og 13 lisu 7 sku "tin". Der gik 16 pund på et lispund. Det svarer så til, at der er anvendt 276 pund kobber og 215 pund bly, som de bevarede eksemplarer viser, at nødmønterne er fremstillet af. Det lader sig nok afgøre hvilken slags pund, der er anvendt, men næppe hvor meget et sådant pund vejer omregnet til gram. Højst kan man antage, at pundet har vejet mindre end 500 gram.

Ved at beregne gennemsnitsvægte på basis af de få vægtangivelser der findes i Holger Hedes bog og med udeladelse af højeste og laveste vægt for hver mønttype og multiplicere resultaterne med de angivne udmøntningstal, dog korrigeret en anelse på et par enkelte punkter, viser det sig, at der i så fald til den samlede udmøntning skal være anvendt 116 kg kobber og 99 kg bly. Hertil kommer så den nødvendige afgang eller sagt mere populært uundgåelige spild.

Læge Ole Schelde (1913-1982) i Sorø var en betydelig dansk møntsamler. Til hans store ærgrelse fandt den største sjældenhed i hans samling af ukendte årsager aldrig vej til Holger Hedes møntbog. I sin tid havde Ole Schelde fundet mønten i en æske blandt nogle ligegyldige småmønter. Den sjældne mønt var 1 mark af kobber fra Kristianstads belejring i 1677 og en sådan mønt var aldrig hverken før eller siden fundet eller set i nogen samling.

1 mark af kobber. Foto Christian Schelde

Jeg har siden 1971 på forskellig måde søgt at gøre opmærksom på møntens eksistens. Tydeligst nok i mit lille skrift Rettelser og tilføjelser til Holger Hede, Danmarks og Norges mønter 1541 1814 1977, 1978. Men et generelt ukendskab til mønten, har såvel før som efter dens fremkomst, voldt en del forvirring.

Mønten findes omtalt allerede i Daniel Paullis Extraordinaires Maanedlige Relationer, Juni 1677, men Georg Galster betvivlede i NNUM 1950 side 30 oplysningens rigtighed. Den i Svensk Numismatisk Tidskrift 7, 2001 refererede avisartikel i Kristianstadbladet 20. maj 1964 omtaler ikke mønten, men forskerne bag avisartiklen må have stødt på den ved granskningen af arkivalierne, hvilket jeg antager årsagen til, at deres opstillede regnestykke om udmøntningens størrelse ikke passer. De har simpelthen udeladt tallene vedrørende den ukendte mønt, 1 mark kobber, som således må være udmøntet til en værdi af 45 daler 2 mark, svarende til 272 stykker, hvilket nemlig er den difference, der er i de opstillede beløb. Disse tal er her indføjet i opstillingen.

Teksten i Daniel Paullis avis fra 1677 kan godt tåle endnu en gang at blive gentaget i det originale sprog. Og dette især, da mønterne i artiklen, som blev gengivet i nogle håbløst primitive træsnit, dels er nogle af de ældst kendte danske afbildninger af danske mønter og dels aldrig siden har været vist. Man aner, at billederne delvis er opbygget af forhåndenværende materialer, hvorfor den ene af kongekronerne, nemlig den til II skilling, virker mere svensk end dansk.

Den største Mangel / har været paa Penge / hvorfor Herr Meerheim har ladet mynte udaff Kaabber och Tin Penge adskillige slags / nemlig til 2. . danske / saa och til 4. . och 8. och endelige til 1. Mark danske / paa den ene Side foruden Stempel och i Hans Kongl. Maj. Nafn den samme Mynt ved aabenbarlig Trommeslag for fyllest at annamme / ladet udraabe / med den Tilsagn / at ikke nogen / som dem indtog skulle lide den ringeste Skade der paa / hvor med Borgerskabet var meget vel tilfreds. Størligheden och Formen udaf hver myntede Sort / har man udaf hosføyende Aftryk at see:

Dertil kan så bringes Christian Jürgensen Thomsens og Ole Devegges note i Georg Friderich Timms auktionskatalog fra 1831: Disse Nödmynter ere slagne efter Generalmajor Meerheims Foranstaltning for dermed under Christianstads Beleiring at betale Besætningen Sold ; efter at Beleiringen var ophævet den 1 Mai 1677, lod Christian den 5te disse Nödmynter indlöse.

Af de mange mønter er der grund til kortelig at omtale en IV (romertal) skilling af kobber. Mønten, som oprindelig fandtes i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling (Beskrivelsen nr. 790), var en gang i attenhundredetallet blevet udskudt som dublet, da det erkendtes, at det i virkeligheden var et mispræg af II skilling. Siden havnede den på etatsråd Emil Raphael Glückstadts auktion i 1924 som nr. 3237 og blev voldsomt indblandet i en frygtelig ballade, der opstod omkring auktionskataloget. Faderen Isak Moses Hartvig Glückstadt havde erhvervet mønten for kr. 3,75, men mente, at den var 25 kroner værd. I 1924 købtes den i kommission til Sven Svensson og solgtes atter på dennes auktion hos AB Hirsch Myntauktioner i 1966 som nr. 805 og den findes nu i Malmö Museums samling. Mere om denne historie kan læses i min bog Svinske Historier, der af mange anvendes som kultlæsning.

En sjælden gang ses en af klippingene på rund blanket. Det bør antages, at sådanne stykker oprindelig har været firkantede, men af en tidlig perfektionistisk samler er gjort runde. Dette synes bekræftet ved, at Frederik II's klippinge på tilsvarende vis er set på runde blanketter. Som eksempler på rundede klippinger fra Christianstad kan nævnes 8 skilling bly, Jørgensen 243a, Beskrivelsen 787 og von Hemmert 1466, antagelig samme eksemplar som Lynge 1831, L. Chr. Petersen II 1240, Odense Museum samt 4 skilling kobber, C. A. V. Lerche-Lerchenborg, 1992 nr. 921.

I 1977 fremkom en 8 skilling og en 4 skilling begge af bly og af udseende, som var de nyslåede. Det gav ængstelse til, at en større produktion nyforfalskede klippinge skulle oversvømme markedet. Klippingene vejede omkring en halv gang mere, end klippinge af den størrelse ellers vejede. 8 skilling 26,05 gram og 4 skilling 14,77 gram. Konklusionen bør være, at det var enkeltstykker en samler på et tidspunkt havde fået lavet for at udfylde et par huller i samlingen og som nu kom til at bringe lidt forvirring. På auktionen 5. maj 1884 fandtes som nr. 1364 en 4 skilling af bly, som angaves at være støbt. Om det vitterlig forholdt sig så, er uvist.

Udmøntede summer

Kobber

 

 

 

 

1 mark danske

45 R.

2 m

 

272 stykker

8 skilling danske

469 R.

 

 

5.628 stykker

4 skilling danske

13 R.

4 m

8

330 stykker

2 skilling danske

92 R.

5 m

14

4.463 stykker

Bly

 

 

 

 

1 mark danske

28 R.

4 m

 

172 stykker

8 skilling danske

144 R.

1 m

 

1.730 stykker

4 skilling danske

201 R.

5 m

12

4.847 stykker

2 skilling danske

40 R.

 

 

1.920 stykker

Total

1.035 R.

5 m

2

19.362 stykker

 

Møntningsomkostninger

Gravør

7 R.

2 m

Stempler, Hans Jenssen

2 R.

5 m

Kobberindkøb

Rådmand Aage Hendrickssen

69 R.

 

Blyindkøb

Kandestøber Christoffers stervhus

44 R.

3 m

 

Kobberslagere

Kedelsmedene Christoffer Man og Matthias Kipper

8 R.

 

Kobberslagersvend, drikkepenge

 

3 m

Blybearbejdning

antagelig Glasmester Peter Loback

3 R.

2 m

Møntprægning

Kleinsmedene Christoffer Man og Matthias Kipper samt en svend. Efter den 31. maj 2 ryttere

3 R.

5 m

Total

139 R.

2 m

 

Gennemsnitsvægte

Kobber

 

1 mark danske

- - -

8 skilling danske

14,20 g

4 skilling danske

6,79 g

2 skilling danske

6,68 g

Bly

 

1 mark danske

16,23 g

8 skilling danske

16,86 g

4 skilling danske

11,17 g

2 skilling danske

7,06 g