Trepenning præget i København 1524.
Er den også præget i Frederik II's tid?
Christian III's blaffert.
Er den også præget under Christiern I
og Christiern II?
Lebard.
Hvilke varianter er præget i 1424 og
hvilke i 1524?
For år tilbage blev der gjort et interessant møntfund bestående af dels hulmønter med en lebard, traditionelt henført til Erik af Pommern 1424 og dels lidt større hulmønter med et kronet C, traditionelt henført til Christian III efter 1540. I stedet for at aflevere mønterne som danefæ, solgte finderen mønterne til en lang række af landets mønthandlere. Ved siden at erklære, at mønterne var fundet i Skåne, undgik finderen, der var studenterkammerat med Nationalmuseets møntsamlings leder Jørgen Steen Jensen, at få en sag på halsen.
Hulpenningen med lebard er nævnt i dronning Philippas brev om mønten 1424, hvorfor den traditionelt er henført til dette årstal. Den skal være præget i Lund og Næstved og de fra Næstved har et kløverblad forneden. I den mere tilgængelige litteratur findes de nævnt med glat rand og med strålerand og der nævnes 18, 21, 23, 26 og 31 stråler. Desuden nævnes en variant med to kugler i randen mellem strålerne. Ingen af eksemplarerne, der blev fundet sammen med angivelig mindst 116 år yngre mønter, har været genstand for direkte undersøgelse i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel; men det turde være klart, at vi her står overfor en senere udmøntning. Den anden mønt fra det understukne møntfund, hulmønten med det kronede C, kendes med 27, 30, 32, 34, 35, 37 og 38 stråler i stråleranden. Mønten henføres traditionelt til Christian III, Flensburg efter 1540, men har tidligere også været henført til Christiern I og kunne vel med ligeså stor ret være foreslået henført til Christiern II. En falskmøntnersag 1556 antages at angå denne mønt.
Man skal bemærke en tilsvarende mønt med kronet F, der findes nævnt med 23, 27, 28, 31, 34, 37(?) og 38 stråler. Mønten katalogiseres nu om dage under Frederik I, men har tidligere også været opført under Frederik II.
Ligesom hulpenningen med lebard må være præget over en lang periode, enten som en gennemgående mønttype eller som en ældre mønttype, der blev genudmøntet, kan mønterne med kronet C og kronet F også være udmøntet under flere konger. Man bør i denne forbindelse bemærke Frederik I's møntordning 1524, hvor der tales om hvide med kronet F og korsskjold samt trepenninge med oldenburgsk våben og løvehoved. Møntordningen blev bestandig ændret. De to mønter skulle snart efter i stedet være trepenninge og penninge. Sådanne mønter kendes imidlertid tilsyneladende bare ikke i nutiden. Det er dog meget sandsynligt, at man slet ikke uden megen møje har kunnet lave så små tosidige mønter, hvorfor trepenningen i virkeligheden er hulmønten med det kronede F og penningen kan så være en hulmønt visende en lebard. Mønterne skulle være præget i København.
(1995)
Efterskrift:
Artiklen medførte en alvorlig indsigelse fra Jørgen Steen Jensen,
som lod meddele, at møntfundets finder var ikke en studenterkammerat,
men en tilfældig bekendt.