Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab

af Jørgen Sømod

Grosserer J. I. L. Bernburg, København opnåede 29. juni 1904 for 20 år en koncession på minedrift i Vestgrønland, området ved Ivigtut dog undtaget. Planen var at bryde kobbererts, bly, grafit, asbest og glimmer og til foretagenet stiftedes et aktieselskab, Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab, som fra 1907 styredes af Den danske Landmandsbank. Aktiekapitalen var oprindelig 315.000 kroner, men blev senere efterhånden hævet til 1.000.000 kroner. I 1911 blev der brudt kobbererts ved Ivaatsiuk. Dertil beskæftigedes 56 mand og 4 funktionærer. Videre blev der brudt kul i et kulbrud i Umanaks distrikt. Kullene blev sendt nordpå.

Koncessionen blev i 1912 forlænget til 1932, men i årene der fulgte, oparbejdede selskabet, i hvis bestyrelse der blandt andre fandtes Landmandsbankens direktør Emil R. Glückstadt og ingeniør Marius Ib Nyeboe, født 1867, et stort underskud, hvorfor koncessionen i 1932 ikke blev fornyet. 1933 trådte selskabet i likvidation.

I et brev den 15. marts 1911 underskrevet af M. Ib Nyeboe ansøgte Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab, Administrationen for Kolonierne i Grønland om tilladelse til i lighed med Ivigtut at indføre eget møntsystem i kobberminen for derved at føre en effektiv kontrol med mandskabets handel ud ad til og ikke mindst med de grønlændere, der kom til minen.

Efter en forespørgsel hos Inspektøren i Sydgrønland tillodes det at lade forfærdige mønttegn og kreditsedler, idet det indskærpedes, at kreditsedlerne hverken i form, farve eller tekst måtte kunne give anledning til forveksling med de af staten udstedte kreditsedler. Videre indskærpedes, at betalinger til grønlændere ikke gav disse ret til at handle i Mineselskabets butik, da dette ville være et brud på Den kongelige grønlandske Handels monopol. Dette lover Mineselskabet, som samtidig, den 28. april 1911 lover at tilsende Administrationen for kolonierne i Grønland prøver af kreditsedler og mønter, forinden udmøntningen finder sted. Mineselskabet lod derefter samme år hos L. Chr. Lauer i Nürnberg præge poletter lydende 1 krone, 25 og 10 øre af forniklet zink, hvilket materiale på daværende tidspunkt i Tyskland var meget anvendt til poletter og jetons. Det anvendte motiv med krydslagt hammer og bjergjern er et almindelig brugt symbol på minedrift. Ifølge Mineselskabets regnskaber blev der bogført egne penge for det nominelle beløb 6.615 kroner, hvilket svarer til 4.900 stykker af hver nominal. Det må så antages, at der er præget 5.000 af hver, at 100 stykker af hver nominal er blevet holdt tilbage og at kreditsedler ikke er blevet trykt.

Poletterne for Grønlandsk Minedrifts aktieselskab var tidligere yderst sjældne blandt samlere. Især 25 øre var nærmest uopnåelig. Et større antal poletter, som aldrig havde været i cirkulation og måske aldrig havde været på Grønland, blev i 1972 fremdraget til glæde for sam-lere. Et rygte fortæller, at de blev fundet i en af Landmandsbankens kældre.

1 krone
Forside præget: omskrift: GRØNLANDSK MINEDRIFTS | AKTIESELSKAB | i midten: 1911 | ydre perlering
Bagside præget: krydslagt hammer og bjergjern | 100 | ydre perlering
Forniklet zink, 24 mm

1 krone (prøve)
Forside præget: omskrift: GRØNLANDSK MINEDRIFTS | AKTIESELSKAB | i midten: 1911 | ydre perlering
Bagside præget: krydslagt hammer og bjergjern | 100 | ydre perlering
Sortpatineret tin, 24 mm, vægt 6,61 gram

25 øre
Forside præget: omskrift: GRØNLANDSK MINEDRIFTS | AKTIESELSKAB | i midten: 1911 | ydre perlering
Bagside præget: krydslagt hammer og bjergjern | 25 | ydre perlering
Forniklet zink, 20½ mm

10 øre
Forside præget: omskrift: GRØNLANDSK MINEDRIFTS | AKTIESELSKAB | i midten: 1911 | ydre perlering
Bagside præget: krydslagt hammer og bjergjern | 10 | ydre perlering
Forniklet zink, 18 mm

(2000)


Tilbage til Dansk Mønt