En mønt med hul i (I)

af Jørgen Sømod

I 1917 kunne Julius Wilcke berette om en lybsk VIII skilling 1641 præget på Mønten i Glückstadt. Ved en senere radering i møntens værdiangivelse sås pålydendet herefter som VII lybske skilling. Wilcke mente deri at kunne se, at mønten var blevet devalueret og at den efter ændringen gik for syv skilling. Jeg tror ikke han havde ret i denne anskuelse og jeg vil være tilbøjelig til at antage, at det drejer sig om en morsomhed og at mønten blot må betragtes som ødelagt.

I stedet vil jeg præsentere en Christian IV 2 skilling 1603 præget af møntmester Nicolaus Schwabe i København. En svindler har møjsommeligt omgraveret værdiangivelsen II til IIII og har dermed tilsyneladende fordoblet møntens værdi. Ægte fireskillinger kendes ikke med årstallet 1603, men derimod godt nok fra naboårene 1602 og 1604. Om falskneren har formået at give mønten ud, er selvfølgelig uvist, men det er da ikke usandsynligt. På et tidspunkt før eller siden er bedrageriet blevet opdaget. Måske lød der så sekstenhundredetallets værste bandeord eller måske var det bare en stille konstatering med et udtryk som, at det er godt nok frækt. Og den stakkels ejer af den falske mønt kunne ikke en gang få medlidenhed af de, som han måtte vise mønten. De ville bare mere eller mindre åbenlyst grine af, hvorledes han var taget ved næsen.

Den stakkels mønt blev nu som falsk mønt gennemhullet, hvilket var en normal procedure for falske mønter, hvorefter det har været meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt at give den ud igen. Det er måske derfor den har overlevet og sluttelig blev fundet i en rodekasse hos en mønthandler i Oslo. Selve mønten er som en ødelagt mønt ganske værdiløs. Men eventyret om falskmøntneren og den bedragne giver mønten en chance til alligevel at være attråværdig.

Gennemhulning af mønter kan have andre årsager. Således lod man i Puerto Rico alle cirkulerende mønter gennemhulle, så de ikke ville blive accepteret udenlands og derved forblev i cirkulation på øen. På Balkan var det normalt at gennemhulle guldmønter og påsy dem på kvindernes klædedragt, for derved at vise mændenes formuenhed.


Tilbage til Dansk Mønt