Mon ikke de fleste har en tendens til om ikke ligefrem at smide væk, så dog i det mindste gemme ødelagte og helt nedslidte mønter langt væk.
For mange år siden havde jeg en speciedaler fra Frederik VI, der ved regulært slid var så flad, at man kun kunne skimte et omrids af kongen. Netop da jeg havde mønten, diskuteredes ivrigt den undervægt falske mønter i reglen har. Og netop min mønt blev afgørende i diskussionen om, hvornår undervægt skyldtes slitage eller andre omstændigheder.
For nylig havde en mønthandler i Puerto Rico i en prisliste en gennemhullet dansk vestindisk 10 cents 1859 katalogiseret under hans eget hjemland Puerto Rico. Jeg spurgte om de nærmere omstændigheder. Og han fortalte, at han i de senere år havde indsamlet 150 gennemhullede mønter af forskellige slags, heriblandt den dansk vestindiske, som han ville sælge mig for 5 dollars.
I slutningen af 1870'erne var der i Puerto Rico en voldsom mangel på skillemønt, hvorfor alle cirkulerende mønter simpelt blev gennemhullet, så de ikke ville blive accepteret udenlands og derved ville forblive i cirkulation på øen. Det varede indtil 29. november 1884, da den spanske guvernør udstedte forbud mod import af gennemhullede mønter og samtidig indkaldte samtlige cirkulerende hullede mønter, for at de skulle kontramarkeres med en fransk lillie. 1. april 1885 havde man fået kontramarkeret over 4.000 mønter, hvorefter hullede mønter uden kontramærket lillie var ugyldige som betalingsmiddel.
Der kan være mange andre årsager til at gennemhulle mønter. Således kan det være vanskeligt at finde ældre guldmønter fra Balkan-området, der ikke er hullede, fordi de omgående syedes på kvindernes klædedragter og først fjernedes, når de skulle tjene en betalingsfunktion. Kvinden viste på denne facon mandens rigdom. I Rusland og vel nok også mange andre steder var det almindeligt, at ikke autoriserede mønter, hvilket kunne være falske, forældede eller udenlandske mønter, blev gennemhullet. Hvis man blandt mange russiske dråbekopeker håber at finde en denning med Christian IV's navn, bør man således starte med at undersøge eventuelle stykker, som er blevet gennemhullet.
Og så kan vi slutte med at erindre om H. C. Andersens eventyr Sølvskillingen, hvor en dansk mønt kommer på afveje. For at skille den ud bliver den gennemhullet; siden bliver den kaldt falsk, indtil en dansker på langtur genkender den som en af sit hjemlands mønter.