For at få en dybere forståelse for borgerkrigsmønterne skal først og fremmest hvert enkelt af de mange skattefund dateres med henblik på dets nedlægningstidspunkt. Ikke nok med det, da skal der videre for hvert eneste fund foretages en nøje vurdering af fundets beskaffenhed, om hvorvidt det drejer sig om et udsnit af det lokale pengeomløb, om en opsparing, om en tilrejsendes kapital eller om en kombination af de forskellige muligheder. Før da er er der ingen mulighed for rigtigt at kunne bestemme den enkelte mønt.
Det er så heldigt, at et stort fund i Nykøbing Sjælland som følge af historiske tildragelser kan dateres så præcist som 1290, muligvis 1289. For nemheds skyld sættes dateringen til 1290. Et nærmest parallelt fund fra Skafterup nær Skælskør er så godt som samtidigt. De to fund tilsammen viser, at deres indhold afspejler et normalt sjællandsk pengeomløb.
Dertil kommer et betydeligt fund fra Vorre ved Aarhus indeholdende 5.739 mønter, hvoraf blot omkring 25 stykker ikke hidrører fra enten Slesvig eller eksilregeringen på Hjelm. Da praktisk taget alle hjelmske hovedtyper er repræsenteret, da må det være nedlagt i 1295, hvilket bør betragtes som slutåret for møntning på Hjelm. For at få plads til de i Vorrefundet senere slesvigske mønter, må et møntfund fra Adelby ved Flensburg være ældre end hidtil antaget, dog ikke ældre end 1290, idet fundet også indeholder den antagelige slutmønt i fundet fra Nykøbing Sjælland og nedlægningstidspunktet for Adelbyfundet bør således også sættes til 1290.
Et møntfund fra Hvidøre på Sjællands østkyst ved Øresund indeholder næsten kun skånsk mønt. De fleste typer i dette fund genfindes i fund fra øvrige dele af landet, hvorfor videre Hvidørefundet kan dateres til det meget urolige år 1290.
Hvidørefundet indeholder et normalt skånsk møntomløb og sammenholdt med indholdet i to andre fund med mange skånske mønter, kan disse to fund også nøjere dateres. Det ene er et fund fra Skrivergade på Bornholm, som K. G. Kaaber (1) daterede til 1282. Denne datering synes korrekt. Fundet fra Skrivergade kan deles i to dele, nemlig i skånske og i vestdanske mønter. Af de vest-danske mønter i fundet, er der ikke en eneste af Erik Klippings (1259-1286), som kan henføres til hverken Roskilde eller Slesvig. Mønterne er således fra Ribe og Nørrejylland, vel nok med en betydelig overvægt af mønter fra Ribe.
Det andet fund, som kan dateres ved hjælp af Hvidørefundet, er et stort møntfund fra Hemselynge i Halland. Dette fund er opgivet til at indeholde 8.591 bestemmelige borgerkrigsmønter, 612 ubestemmelige og 210 udenlandske mønter. I alt 9.413 mønter. Af de 8.591 mønter er de 83 fordelt på 65 typer med 1-4 af hver og 8.508 mønter fordelt på 23 typer med fra 68 til 1.462 af hver. Hovedmassen med 8.508 skånske mønter synes nedlagt omkring 1298. De 83 mønter, der kunne suppleres med 1 à 2 af hver, det vil sige 23-40 mønter fra hovedmassen, er senere. Mens de 8.508 mønter er fra et dagligt skånsk-hallandsk pengeomløb, da har de 83 mønter tilhørt en møntsamler, som har skabt sig en samling af så mange forskellige mærkværdige mønter, det var ham muligt. Samlingen kan antages afsluttet i begyndelsen af Magnus Smæks (1332-1360) tid, vel nok omkring 1335; slutmønten er M-B 532, som er i hele 3 eksemplarer og måske var samlerens likvidbeholdning. Det er det ældste tegn på en møntsamler i Norden. Bemærkelsesværdigt er det, at ingen mønter fra Hemselynge er fundet i et antal mellem 5 og 67, hvilket er et væsentligt argument for, at det drejer sig om to sammenblandede fund. De ubestemmelige og udenlandske mønter hører alle til omløbsfundet. Ejendommeligt er det, at en samler i Halland kun har formået at erhverve en eneste af de mønttyper, som Hauberg (2) henførte til Halland. En detalje, som alvorligt svækker Haubergs løsagtige påstand om eksistensen af særlige hallandske mønter.
Hauberg meddelte i sin fundoversigt, at et eksemplar af mønten siden betegnet M-B 302 fandtes i fundet fra Hvidøre, hvilken mønt ikke figurerer i den oprindelige fundfortegnelse som meddelt i Beskrivelsen af 1791. Oplysning om en sådan mønt er ukritisk meddelt videre af Georg Galster (3), Jørgen Steen Jensen (4) og selvfølgelig i Keld Grinder-Hansens (...) arbejde (5). Ingen af dem har tilsyneladende studset over, at mønten ellers først optræder i så meget senere fund som Wälluf, Aakirkeby 188 og Rønne (II) 195. Mønten i fundet fra Hvidøre er følgelig fejlbestemt og er i virkeligheden utvivlsomt M-B 295. M-B 302 skal derefter opføres blandt Christoffer II's seneste mønter.
(2002)
Note fra Dansk Mønt: De med (...) angivne afsnit er udeladt i forhold til den i Fællesmønt offentliggjorte version, hvor sprogbrugen er mere direkte.