KLIK for forstørrelse!

Krone, scepter og sværd

af Jørgen Sømod

Den kongekrone, som pryder de fra staten kommende sager, findes som bekendt i virkeligheden og opbevares i en bunker i tilslutning til Rosenborg Slot. Kongekronen benyttedes første gang ved Christian Vís salving i 1671 og sidste gang ved Christian VIIIís salving i 1840. Fejlagtig er den blevet kaldt enevældskronen, hvilken fejl har sin oprindelse i, at den rigtig nok udelukkende benyttedes ved salvingen af enevældige konger, men kronens udformning, om ikke i fysisk form, har imidlertid sin oprindelse allerede i foråret 1624, altså 36 år før end enevælden indførtes midt under Frederik IIIís regering. Foruden kongekronen hører til rigsregalierne også dronningekronen, rigsæblet, scepteret, rigssværdet og en salvingskrukke.

Til brug ved salvingstaflet den 28. juni 1840 uddeltes medailler, en stor til de indbudte, hvoraf de fornemste fik den i guld og de øvrige i sølv og en lille ligeledes af sølv til de lavere funktionærer og hofbetjentene. Medaillernes forsider visende kongen og dronningen var skåret af den da ypperste mester i faget, Christen Christensen. Alt er yderst minutiøst, men ganske upersonligt og uden karakter.

Medaillernes bagsider viser kongekronen, rigssværdet og scepteret. Opstillingen var tegnet af Bertel Thorvaldsen, der på dette tidspunkt var vendt hjem fra Rom og efter tegningen fik tidens to lovende unge medaillører Harald Conradsen og F. C. Krohn, der begge kom til at præge resten af århundredet, lov til at skære stemplerne.

Det meget vellykkede bagsidemotiv fandt herfra vej til de mindre værdier af Christian VIIIís danske mønter, nemlig 4, 3, 2, 1, 1/2 og 1/5 rigsbankskilling. Og det gentoges siden på sønnen Frederik VIIís rigsbankskillinger af årgangene 1852 og 1853.

Som frimærkemotiv ses det allerede på det ældste danske frimærke fra 1851 og selv om frimærket ifølge almindelige oplysninger er tegnet og graveret af Hof-Graveur og Kobberstikker Martinus William Ferslev [således korrekt stavet i vejviseren for 1852] (død 1852), Østergade 8, nuværende nr. 3, Kjøbenhavn, stammer motivet altså oprindelig fra en tegning af Thorvaldsen.

Navnet Ferslev, som er et gammelt dansk personnavn, har sin oprindelse i et stednavn, idet der såvel i Himmerland som i Odsherred findes lokaliteter således benævnt. Stavemåden Ferslew indførtes af M. W. Ferslevs søn, Jean Christian Ferslew, der i 1857 overtog den fra faderen efterladte virksomhed og snart udvidede den til et stort og betydningsfuldt foretagende.

(2000)


Tilbage til Dansk Mønt