Mor Danmark-specien
- skåret omkring 1835

af Jørgen Sømod

Frederik Christoffer Krohn, født 1806, kom 1823 til København for på Kunstakademiet at begynde en uddannelse som billedhugger. Fandt 1829 ud af, at han ville være medaillør og søgte vejledning hos H. E. Freund. Da han 1833-35 konkurrerede som medaillør, fik han 30. marts 1835 tilkendt den store guldmedaille. Samme år rejste han til Berlin og lærte sig der at hærde stempler og teknikken ved møntprægning. Derfra rejste han til München og videre til Italien og han kom først tilbage til København i september 1839, et par måneder før Frederik VI's død. 1841 ansattes han som kongelig medaillør ved Mønterne i København og Altona. Her virkede han indtil han i sin alderdom tog sin afsked i 1873 og døde 1883, hvor han efterlod sig en mindre, men forskningsmæssig vigtig samling af mønter og medailler, der især var rig på prøveeksemplarer stammende fra hans egen tid på Mønten. Af uvidenhed er de af Krohns prøvemønter, der fra Axel Ernst er endt i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling i København, blevet placeret i dennes afdeling for falske mønter. Mærkværdigvis fandtes kun en bagsideafprægning af Mor Danmark- specien i Krohns egen samling. Det drejer sig ikke om en mønt, der nogensinde skulle udpræges, men om et bevis på Krohns evner for at opnå senere ansættelse på Mønten eller en forbedret rejseunderstøttelse. Prægestemplerne tilhørte derfor ikke Mønten og de må nok på et tidligt tidspunkt være kommet ud af Krohns besiddelse, eftersom han ikke fik præget et fuldstændigt eksemplar til sig selv. Til gengæld blev stemplerne makuleret for at de ikke skulle blive udsat for misbrug. Da møntmester Georg Vilhelm Svendsens navnebogstaver er anført på mønten og denne først blev møntmester i 1835, skønt han siden 1831 havde været konstitueret, bør mønten næppe dateres meget ældre end 1835. Da skulle da lige være 1834, hvor man måske har taget forskud på glæderne. Svendsens navnebogstaver på Frederik VI's ordinære mønter er WS, men på Mor Danmark-specien er de VS. Denne forskel kunne videre tyde på, at stemplerne er skåret i tiden omkring hans udnævnelse til møntmester. Dog skal bemærkes, at Svendsen i Christian VIII's og Frederik VII's tid vender tilbage og benytter det først antagne VS. Derudover findes på mønten en angivelse, der læses MM, hvilket kun kan betyde møntmester. Jørgensen og Schou har fejllæst angvelsen som M·, af hvilken årsag Schou fejlagtigt har forsøgt at henføre mønten til en anden medaillør. Derfor skal Schou dog ikke lastes, idet han ikke har haft kendskab til møntens forside, hvor Krohn havde signeret portrættet. Til gengæld må stemplerne være skåret før 1836, idet møntens portræt er som på Krohns store medaille fra 1836 i anledning af trehundredeåret for reformationens indførelse i Danmark, hvilken medaille han udførte i Rom efter Freunds komposition. Imidlertid står mønten i teknisk udførelse så langt tilbage for medaillen, at stemplerne til mønten må være skåret forinden og man får derved et bevis for, at Krohn for alvor tilegnede sig lærdom under sin rejse.

Krohn auktion 1884 ej nævnt, Jørgensen 16, H. H. Schou u.å. 1*, L.E.Bruun 8128; eksemplaret er ikke påført runeindskrift, Hede p. 194 note, Jørgen Sømod, Mønterne fortæller p. 59*, Finn Hasselbom, NNUM 1996 p. 43ff** og Andeby Nudist Forening nr 212**. Sidstnævnte sted er gengivelsen en forvrænget stregtegning af mønten.


Tilbage til Ordbogen
Tilbage til Dansk Mønt