Satankult på Anholt

af Jørgen Sømod

Den tredie søndag efter påske, 13. maj 1973 var nogle satanister draget til Anholt for efter bedste evne at udføre et antal ritualer. Det blev snart mindet med et jeton, kaldet satanmønt og rigtig mange satanmønter er i årenes løb blevet anbragt på steder, hvor særlig kirkelige præster har kunnet blive forfærdede efterhånden som satanmønterne blev fundet, hvilket igen til satanisternes store fornøjelse og hånlige latter har medført megen avisomtale.

I bogen Anholt på vrangen, trykt hos Holm, Grenå 1983 fortæller forfatteren Knud Langkow, der på et tidspunkt befinder sig på Anholt med en græstørv på hovedet, og hvor en hugorm forvandler sig til en gammel kone, der beder ham gætte hvem hun er: "Jeg havde allerede gættet hvem hun var - men jeg kom med forskellige dumme udflugter: "Er du Emma Gad? Dronning Victoria? Ane i Kæret? Margrethe den Første? Selma Lagerløff", osv., osv.

"Du gætter det aldrig! " sagde hun hoverende og viste sine spidse tænder frem i et hæsligt grin; "men hvis du gætter det, så skal du få denne her!"

Heksen tog en stor, nyslået mønt frem og viste mig.

Jeg så straks det var én af de sjældne 'Satanmønter', for der var nemlig en djævel på den ene side af den - og så lod jeg bomben springe: "Ja, så må du være Jotnekvinden Hyrrokkin! "

Heksen blev bleg, da jeg nævnede hendes rigtige navn. Hun stampede hårdt i vejen og råbte: "Det har Fanden fortalt dig!"

Derpå smed hun mønten hen til mig - men da jeg greb den, udstødte jeg et skrig, thi den var aldeles gloende. I forskrækkelsen tabte jeg både satanmønten og græstørven, jeg havde på hovedet - og straks var heksen forsvundet i den blå luft. Bandende kastede jeg mig ned på alle fire og begyndte at lede efter mønten, som var sine totusinde kroner værd i handel og vandel - men først da jeg havde taget græstørven på hovedet igen, fandt jeg den. Den var nu blevet så afkølet, at jeg kunne have den i lommen. Glædestrålende rejste jeg mig og gjorde et par dansetrin på vejbanen, medens jeg af mine lungers fulde kraft råbte "Ju-huu!" ud i morgenstilheden."

Den første satanmønt af kobber har fået følgeskab af tre andre.

KLIK for forstørrelse!

Forside præget: djævel bærende en trefork CIVITAS DIABOLI | ydre perlering
Bagside præget: 13 | MAJ | ANHOLT | 19 symbol 73 | ydre perlering
Kobber, 31 mm, M-315

KLIK for forstørrelse!

Forside præget: venstrevendt portræt med horn i panden. Til højre nogle redskaber. Foroven: 13. MAJ 1973 ANHOLT LUCIFERS Ø Forneden: HIMMEL OG HELVEDE
Bagside præget: storbarmet og stormavet havfrue (?). Foroven: YPPERSTEPRÆSTINDE ALICE MANDRAGORA Forneden: KARL KLUNCK DUNK WOKGNAL omskrifterne deles af flagermus
Forsølvet 35¼ mm, glat rand. Fremkom første gang i marts 1991.

KLIK for forstørrelse!

Den tredie satanmønt kendes foreløbig kun fra et avisudklip, der synes at være fra 1997 eller 1998. Her meddeles, at den er på størrelse med en gammeldags femkrone (antagelig 35¼ mm). Der ses et halvt djævlehoved og en halv sol; omskriften lyder: ANHOLT | ØEN MED DE TO ANSIGTER. Ifølge avisen er der på bagsiden en tekst, der lyder: Satankulten på Anholt - Annus Horribilis 1973.

Den fjerde satanmønt er omtalt i Holbæk Amts Venstreblad tirsdag den 29. september 1998, hvor det fortælles, at den tidligere på året i to eksemplarer var fundet i Fårevejle Kirke, at den er af sølv og på størrelse med fem-kroner.

Nu skal man som bekendt ikke tro på alt, hvad der står i aviserne. Snarest er den blot forsølvet og størrelsen må angå en gammel femkrone, idet forsiden svarer til en allerede kendt satanmønt. Herefter skulle det være muligt at give en nærmere beskrivelse.

KLIK for forstørrelse!

Forside præget: venstrevendt portræt med horn i panden. Til højre nogle redskaber. Foroven: 13. MAJ 1973 ANHOLT LUCIFERS Ø Forneden: HIMMEL OG HELVEDE
Bagside præget: kvinde ridende på en gedebuk. Foroven: ALICE MANDRAGORA Forneden: BUDBRINGEREN MELLEM GUD OG DJÆVELEN 1973
Forsølvet 35¼ mm, glat rand


Danmarks Mønter