Midt under den første verdenskrig opstod ikke bare i Tyskland, men også i andre lande, en almindelig skillemøntmangel, dels som følge af stigende varepriser og dels som følge af materialemangel. Problemerne forplantede sig også til Sønderjylland, der som bekendt på daværende tidspunkt var under tysk styre. De første nødpengesedler i Sønderjylland blev udsendt af Broager Spare- og Laanekasse i 1917. Nødmønter, som ellers næsten hver eneste tysk flække lod udgive, mangler næsten helt i det siden genforenede område. Til gengæld er sådanne nødmønter fra Flensburg så ofte forekommemde, at det bør antages, at disse rigeligt også har dækket det almindelige sønderjyske behov. Faktisk kendes der fra det genforenede område kun en eneste nødmønt fra denne tid, nemlig den af købmand Carl E. Hoffgaard, Aabenraa udgivne nødmønt for 50 pfennig. Firmaet, som drev manufakturhandel, var grundlagt 1844 og det fik nødmønten præget hos L. Chr. Lauer i Nürnberg.
50 pfennig
Forside præget: omskrift: KAUFHAUS CARL E. HOFFGAARD | * APENRADE * |
indre perlering hvori: 50 | ydre perlering
Bagside præget: omskrift: KLEINGELDERSATZMARKE * * * | indre perlering hvori: 50 | ydre perlering
Zink, ottekantet 24½ mm
I tiden op til genforeningen, blev det sønderjyske område fra 10. januar til 16. juni 1920 sat under administration af Den Internationale Kommission for Slesvig (CIS). Ugentligt udsendte kommissionen bekendtgørelser om dens beslutninger. Heraf skal nævnes:
Det er kun tilladt at trykke Meningsytringer af omhandlede Art saafremt Indholdet er bleven prøvet og godkendt af et af den Internationale Kommission i dette Øjemed nedsat Udvalg.
Paa vedkommende Tryksager maa angives Trykkerens og Forlæggerens Navn og Bopæl eller – ved egen Afsætning af det trykte Skrift – Forfatterens eller Udgiverens Navn, samt Dagen, paa hvilken Tryksagerne er bleven trykt. Forfattere, Forlæggere eller Udgivere maa kun være saadanne Personer, som er stemmeberettigede og opholder sig i Afstemningsomraadet.
Ligeledes maa Genstande, hvorpaa Meningsytringer af den i det første Afsnit omtalte art er anbrag-te paa anden Maade, ikke indeholde noget, som ifølge Afsnit 1 er forbudt; de maa kun forelægges Offentligheden naar Indholdet er prøvet og godkendt af det i andet Afsnit omtalte Udvalg. Som Meningsytringer gælder ogsaa billedlige Fremstillinger.
Det interessante spørgsmål lyder herefter: Hvilke af de sønderjyske nødpengesedler bør uagtet dateringen antages at være fremstillet senere end den 18. maj 1920? Der er flere, som er under mistanke, men interessen samler sig først og fremmest om Paaske-Tomarken fra Gramby. Påskedag 1920 faldt ganske vist allerede den 4. april, men i Krigspenge-Tidende 2. Aarg. Nr. 4, 1. September 1920 oplyses det, at „Gramby Kommune udsendte en 2 Mark-Seddel et Par Dage før Genforeningen og med Motiv fra de politiske Begivenheder i Danmark i Paaskedagene 1920." Mændene bag seddel-udstedelsen må have fået en økonomisk bet af de større. Vel nok som følge af sedlens ulovlighed, har man ikke turdet eller formået at få den distribueret. Det enormt store oplag, hvor der som litrabogstaver måtte anvendes hele alfabetet, lå hengemt i kasser, således at sedlen i 1960’erne hørte blandt de bedre af de sønderjyske nødpengesedler. Nu er kasserne imidlertid kommet for dagens lys og eksemplarer af sedlen kan erhverves for et minimum.
For fuldkomment at besvare spørgsmålet om, hvilke af sedlerne, der ikke bare er trykt efter den 18. maj 1920, men endog efter genforeningen, må der forsøgsmæssigt opstilles en kronologi af de mange varianter af nødpengesedler, som er beskrevet af Kai Lindman i hans Serienscheine, Band 2: Specialkatalog, kolme k-Verlag, Februar 2000. Dernæst er det nødvendigt med en gennemgang af monografier over de enkelte sedler samt det af Frovin Sieg udgivne Sønderjysk Album, Krigspenge-Tidende, L. E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling og Numismatisk Forenings Medlemsblad V p. 51-52 og VI p. 50-51 samt p. 62-67.
Første verdenskrig tærede så alvorligt på den tyske økonomi, at markens værdi faldt til en brøkdel af dens hidtidige værd. Dansk møntregning indførtes som nævnt fra torsdag den 20. maj 1920, hvor den tyske marks værdi var faldet til næsten en syvendedel af den danske krone, mod før at have været 89 øre værd. Der fandt ikke en egentlig pengeombytning sted. Gradvist indførte de enkelte erhvervsdrivende kronemønt. Lån og tilgodehavender i tyske mark vedblev at være i tyske mark. De stedlige banker førte således både kronekonti og markkonti og selv i deres årsregnskaber blev resultatet splittet op i mark og kroner.
De danske myndigheder havde ikke i tilstrækkeligt omfang forberedt udprægning af skillemønt til den sønderjyske landsdel samtidig med, at den danske sølvskillemønt til stadighed i hele Danmark forsvandt fra omsætningen, dels på grund af sølvprisens stigning, dels fordi mønterne ulovligt udførtes til især Sverige, hvor man som følge af den skandinaviske møntunion modtog danske mønter til svensk pålydende selvom kursen på den danske krone var faldet.
I begyndelsen klarede man i Sønderjylland den daglige småhandel ved benyttelse af ubrugte frimærker, siden postskillemønter, hvorom henvises til min artikel Postskillemønter, Skilling nr. 236, 23. årgang, maj 1995, p 14-17 ill.
Der kendes kun et enkelt tilfælde, hvor indførelse af dansk mønt i Sønderjylland kom til at volde lidt småproblemer. Det var hos Aabenraa Gasværk.
Aabenraa Gasværk var anlagt af kommunen i 1863 og ophørte 1967. Omkring 1922 var der tilsluttet 1.650 forbrugere og i 1951 var der opstillet ialt 2.600 gasmålere.
Gasværksdirektør P. Larsen, Aabenraa Gasværk meddelte i tidsskriftet Gasteknikeren, januar 1924: „Overgangen fra tysk til dansk Mønt var det, der gav Stødet til, at vi indførte en særlig Gasmønt. I anden Række kom saa den Behagelighed, at man ved at indføre Gasmønten uden nogen Vanskelighed kan ændre Gasprisen.
Vi har det nu saadan: Automaten er saaledes indstillet, at en Mønt giver 588 Liter Gas (tidligere Gaspris 17 Pfennig, Mønten 10 Pfennig). For en Mønt betales f.T. 22 Øre (Gaspris 35 Øre). Der er foruden paa Kontoret paa Gasværket indrettet 4 Udsalgssteder i Byen. Udsalgsstederne faar fra Gasværket udleveret ca. 250 Mønter ad Gangen imod kontant Betaling og afgiver dem saa efterhaanden til Forbrugerne. En Godtgørelse faar disse ikke for dette Stykke Arbejde, og enhver (mest Kolonialvarehandlere) vil hellere end gerne have Udsalget.
Der er dog enkelte Forbrugere, som ikke maa hente deres Behov hos Købmanden, og det er dem, som staar i gammel Gæld til Gasværket. Hos dem opkræver vi nemlig et Tillæg af 10 Øre pr. Mønt, indtil den omtalte Gæld er betalt. Da en Liste over disse ikke godt kan offentliggøres, kan Salget til den Slags Forbrugere kun ske paa Gasværket. Betalingsmaaden har fundet overordentlig stor Tilslutning baade hos Myndighederne og Forbrugerne. Ja, Myndighederne har endog overvejet, om ikke de uerholdelige Skatter kunde indkræves ved Hjælp af Gasmønter; men heldigvis blev det dog ikke til noget. Kontrollen er ikke vanskelig. Paa en Fortegnelse noteres det Antal Mønter, vedkommende Forbruger henter, hvad der jo maa ske for Bogholderiets Skyld; disse Tal sammenlignes saa med det Antal Mønter, der tages ud af Automaten. Bliver Differencen for stor, faar Vedkommende en Paamindelse med Trusel om, at Gassen bliver lukket af, hvis Paamindelsen ikke frugter.
Nogen hemmende Virkning paa Gasforbruget grundet paa, at Mønterne skulde købes, har vi ikke kunnet konstatere. Reglen er vel den, at en Uges Møntbehov købes ad gangen, og paa denne Maade er Gasautomaten nu som før den lille Mands Gasmaaler."
Det er meddelt, at forhandlere af gasmønter på et senere tidspunkt modtog mellem 3 og 5 % af prisen på gasmønter som forhandlerprovision.
For at forbrugeren ikke skulle fristes til at anvende en gammel nu værdiløs 10 pfennig, blev der foran møntindkastet påsat en plade med en profiludskæring og gasmønterne havde følgelig en tilsvarende profil.
Gasmønten er utvivlsomt præget i Tyskland. Et eksemplar indgik i revisor Niels Christensens samling før 1934.
Gasmønt for 588 liter gas eller 10/17 m³
Forside præget: GASVÆRK / AABENRAA / ydre perlering
Bagside blank
Profileret
Messing, 21 mm
(2000)