Bidrag til Slesvig-Holstens ældre mønthistorie

af Jørgen Sømod

I Holsten regerede fra gammel tid de holsten-schauenburgiske grever. Nu skete det, at den regerende linie i 1459 uddøde. Landet blev da splittet. Den ene del tilfaldt den sidste greves søstersøn, den danske konge Christiern I, der forinden var blevet konge på betingelse af, at han giftede sig med Christoffer af Bayerns enke. Den anden del erhvervede en yngre, men efterhånden fjern slægtsgren.

De øvrige regerende slægter i Slesvig og Holsten opstod ved, at der en tid lang var tradition for, at yngre danske kongesønner arvede en del af hertugdømmerne. Herved fremkom nye dynastier, som ofte kom til at stå i direkte strid mod den danske konge.

En stamtavle visende nogle af slægtsforbindelserne vil bedre end nok så mange ord klargøre en væsentlig del af problematikken.

*

Om de ældre mønter fra den kongelige linie henvises til mit ungdomsarbejde "Danmarks og Norges mønter 1448-1540 samt danske kongers udmøntninger i Hertugdømmerne, Sverige og på Gulland i samme tidsrum", 1967, hvortil i anledning af 35 året for bogens udgivelse er planlagt en samlet oversigt over ændringer og tilføjelser, hvilken agtes bragt i Fællesmønt nr. 56, marts 2002. For de yngre mønters vedkommende henvises foreløbig til de gængse møntkataloger og det skal i den forbindelse erindres, at i hvert fald størsteparten af de tidlige mønter fra Glückstadt (1) kan ikke betragtes som hverken hertugelige eller kongelige danske prægninger, idet byen Glückstadt som en planlagt konkurrent til Hamburg var tænkt og virkede som en art fristad på linie med Danzig. Videre skal her gentages, at en i P. P. Nygaards auktionskatalog fra 1780 beskrevet holstensk tykmønt fra kong Hans ganske må afvises. Spørgsmålet derom har jeg omtalt og behandlet i Møntsamleren 1997 nr. 2 side 27 (2).

*

Der kendes ingen mønter fra Hans den ældre af Haderslev. Imidlertid er flere steder i litteraturen nævnt en mønt præget 1565 i Rendsborg. Oprindelsen stammer fra en artikel "Münzen der Herzogthümer Schleswig und Holstein" i det af J. Leitzmann, Weißensee in Thüringen redigerede Numismatische Zeitung fra 1859, hvor mønten beskrives efter en håndskrevet fortegnelse som:

Forside: hertugens brystbillede. Omskrift: IOA.D.G. NOR. HERES.
Bagside: en ørn.
Omskrift: MO.AR.RENSBORCH.65

Det drejer sig om en fejllæsning, idet det i virkeligheden er en mønt præget af den danske konge, Frederik II's yngre broder prins Magnus, biskop til Reval, Kurland og Øsel og præget i Arensborg. Møntens rette læsning er:

Forside: MA.D.G.ER.OSI.C.E.RE
Bagside: MO.N.ARENSBORCH.65

*

Fra Christian III's lillebror, hertug Adolf af Gottorp kendes kun en eneste mønt. Det er en søsling, desværre uden årstal. Mønten virker såvel lødig som af godt præg. Umiddelbart vil jeg gætte på, at mønten er langt ældre end man efter dens udseende skulle tro. Den kan således godt skrive sig fra et af hertugens tidlige regeringsår. Der er intet middelalderligt at spore i den anvendte typografi og ganske bemærkelsesværdigt er hertugens titel skrevet på tysk. Måske fordi det var tænkt, at mønten kun skulle cirkulere i hans eget landområde. Måske var det tænkt som et signal om, at man også her havde accepteret Luthers lære og ligesom, der i kirken nu prædikedes på tysk, da var hertugens navn og titel på mønten angivet med samme sprog. Bagsidens indskrift følger dog almindelig tradition og er på latin. På forsiden ses hertug Adolfs monogram HA; derunder et rigsæble. På bagsiden Slesvigs to løver, der, som traditionen byder, rækker tunge. I modsætning til de kongelige søslinge, er løverne ikke anbragte i et skjold.

Forside: ADOLF · HERT · ZU · SLE·H
Bagside: MONETA · NOVA · SLESIVI `

Dens store sjældenhed med kun to kendte eksemplarer (3) viser, at udmøntningen må have været af særdeles ringe omfang. Om den er præget fordi hertugen lige ville manifestere sig som en betydelig regent eller om en begyndende udmøntning efter pres eller ordre fra anden side blev standset, må stå hen i det uvisse.

Man har tidligere forment, at nogle mønter med I D og II D fra 1566 og 1571 var udgået fra Adolf af Gottorp. Men på overbevisende måde blev de af Nöbbe (4) henført til den kongelige linie. Dette er siden tiltrådt af Ernst (5) og af Galster (6) og der kan ikke findes grund til yderligere diskussion herom.

I tilslutning til disse mønter fra 1566 og 1571 havde længe spøgt en schüßelpfennig, der i et skjold viste to løver, som for Slesvig og derover bogstaverne F:S:, der så kunne foreslås tydet Fridericus Secundus. Man antog formeningen for vished, da der fremkom en lignende schüßelpfennig med foroven bogstaverne I A og ved siderne I P, som så måtte stå for Johan Adolf af Gottorp og 1 penning (7). Dette uagtet, at schüßelpfennige normalt hørte til på sydligere strøg, at Frederik II døde 1588 og at der fra Johan Adolf, som tiltrådte som hertug 1590, først kendes mønter fra 1593. Fra hollandsk side (8) fremkom imidlertid en indsigelse, hvor man erklærede mønten med F:S: for værende fra Friesland og hvad ingen før havde bemærket, viste det sig, at der mellem løverne på mønten med F:S: er et antal murstenslignende figurer, hvilke netop tilsammen med to løver er det frisiske mærke og F:S: skulle da betyde Fries scheisken.

Desværre blev mønten med I A ikke diskuteret ved samme lejlighed og den henstår nu uden en troværdig henførsel.

*

De holsten-schauenburgiske grever havde foruden Pinneberg i Holsten, grevskabet Schauenburg i Westfalen. De schauenburgiske grevers møntret i Holsten var tidligere afgivet til byen Hamburg, hvilken møntret greverne dog forsøgte at generhverve. Otto V er den første af de schauenburgiske grever, der vides at have fået anbragt sit navn på mønter. De er ikke præget i Holsten, men i den westfaliske by Rinteln 55 kilometer vest-sydvest for Hannover. Først i 1589 åbnedes et holsten-schauenburgisk møntsted i Altona. Man kan med rette spørge, om schauenburgiske mønter præget i Westfalen kan og bør regnes blandt slesvig-holstenske mønter. Enkelte senere mønter bærende nominaler, der ikke anvendtes i Holsten, bliver skønt visende det holstenske nældeblad som motiv klart regnet som værende fra Westfalen (9).

Fra Otto V kendes to mønttyper. På begge mønters bagside læses navn og titel på den tyske kejser Maximilian (1564-76), til hvem Otto V var forlenet. Ældst er en såkaldt fürstengroschen (10), hvilket er en betegnelse for en mønttype kendt i mange tyske lande. Selvom mønten er uden årstalsangivelse, kan den dog som følge af bevarede aktstykker dateres til 1567 og erklæres præget på den da nyoprettede Mønt i Rinteln af møntmester Hermann Richerdes.

På forsiden ses under tre hjelme et firedelt våbenskjold samt i midten et hjerteskjold. I første og fjerde felt en stjerne for Sternberg. I andet og tredie felt lodrette bjælker for Gehmen og i hjerteskjoldet Holstens nældeblad. På bagsiden under en kejserkrone et rigsæble lagt på den tyske dobbeltørn. I rigsæblet læses tallet 12, hvilket er en angivelse af, at mønten havde værdi af 12 meißiske pfennige. Der gik 21 sådanne groschen på en gylden.

Forside: MO ° OT ° CO ° HO ° SC ° ST ° D ° G °
Bagside: MAX ° D ° G ° IMP efterfulgt af møntmesterens mærke, to krydslagte ulvesakse.

Emil Bahrfeldt (11) melder om en afvigende forsideindskrift:

MO ° OT ° CO ° HO ° SC ° ST ° D ° I ° G °

Oversat betyder indskrifterne: mønt (fra) Otto, greve (af) Holsten-Schauenburg, Sternberg, herre (i) Gehmen og Maximilian (af) Guds nåde kejser.

I en håndbog for købmænd af Wolff Stürmer "Verzeichnis und Gepräge der groben und kleinen Münsorten", Leipzig 1572 , afbildes på tavle 110 en sådan groschen og som i 1571 af kurfyrst August af Sachsen befalet, meddeles det, at den i meißisk værdi kun er 10 pfennige og i lybsk mønt 1 schilling 1 pfennig.

Mønten, som er nok sjælden, er dog ikke ualmindelig i de større samlinger. Den her viste fotografiske afbildning er efter Christian Langes originaleksemplar, hvilket opbevares på Slottet i Kiel; tegningen er efter Stürmers håndbog.

Den anden mønt er en apfelgroschen svarende til 1/24 thaler. Mønten kaldes således blandt møntinteresserede (12) efter det rigsæble, som pryder dens bagside. Det var en mønttype, der efter den tyske rigsmøntordning af 1571 derefter i stort tal prægedes i mere end et halvt århundrede over hele Tyskland. Den fra Otto V, som i øvrigt bærer årstallet (15)73, er kun nævnt og kendt i et eneste eksemplar, der fandtes i Christian Jürgensen Thomsens samling, hvor den i 1871 katalogiseredes som:

2725. 1/24 Thaler. Adv. MO . OT . CO . HO . SC . ST . D . G . Det grevelige Vaaben, hvorover tre Hjelme. Rev. ° MAX ° D ° G ° ROM o IM ° SEM ° AVGVS . I Midten et Rigsæble, hvorpaa 24, og hvorover G - 3. (trit. rar.)

Eksemplaret købtes af grosserer H. Mayntzhusen, hvorfra det indgik i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling i København (13).

Til Holsten-Schauenburg var tidligere henført et antal hulmønter med et holstensk nældeblad i skjold og erklæret med et af årstallene (15)38, (15)39, (15)45, (15)62, 1624, 1625, 1626, (16)27, (16)38, 1640 samt uden årstal. Jeg påviste i 1976 (14), at de alle er fra 1600-tallet, at mønten med 62 i virkeligheden er fra 1624 eller 1625 og at alle mønterne er fra Gottorp. Således er mønterne på min foranledning nu korrekt katalogiseret i Krauses verdenskataloger. Årsagen til hele miserens opståen skal findes i bogen "Den Stormægtigste Konge Kong Christian den Tredje, Konge til Danmark og Norge &c. &c. &c. Hans Historie, Anden Deel. Indeholdende Hans Recesser, Forordninger og aabne Breve, samt andre Hans Historie vedkommende Documenter, tillige med en Fortegnelse over Hans Mynter &c. Kiøbenhavn 1778", hvor på side 599 er opført:

1538.

76) a. En Bracteat af fiint Sølv, derpaa det Holstenske Nelleblad i et Skiold, ved Siden 38.

Denne fortegnelse var hovedsagelig udført på basis af den kongelige samling, hvor man allerede da havde mønten og den var således henlagt under Christian III. Man havde dog snart erkendt, at mønten kunne ikke være dansk, hvorfor den da heller ikke er optaget i Beskrivelsen af 1791. Nu var mønten dateret til 1538 og hvis denne datering skulle fastholdes, hvilket man ikke havde fantasi til at betvivle, da måtte mønten være fra Holsten-Schauenburg. Efter denne mønt blev alle de øvrige mønter så henført.

*

De mindste småmønter, som af pladshensyn ofte mangler både tilstrækkelig indskrift og datering, optræder ikke gerne i møntfund. Årsagen hertil kan søges i mønternes ubetydelige værdi og i små udmøntningssummer. De kan derfor være vanskelige at bestemme korrekt. Yderligere skal opmærksomheden henledes på, at sådanne mønter under skiftende møntherrer ses næsten uændret udmøntet over perioder af mere end 100 år, hvilket man også bør erindre sig ved datering af møntfund. Blandt den slags mønter kan gemme sig flere hidtil oversete såvel danske, som holstenske og andre mønter, med hvilket sidste menes, at også byen Hamburg skal tages i betragtning. Herved skal endelig forstås, at en bestemmelse i mange tilfælde både skal ændres, som den kan tænkes at skulle gøres bredere, idet der på ingen måde er tilstrækkeligt belæg for mange hidtidige henførsler.

(2001)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt