Klik for forstųrrelse!

Plagiat

af Julius Wilcke

Det har gjort mig ondt paany i Foreningens Medlemsblad VII p. 162 at se Ordet Plagiat hæftet til Mansfeld-Būllners Afbildninger af samtlige hidtil kendte danske Mønter fra Tidsrummet 1241-1377, Kbhvn. 1887. Jeg har aldrig kendt afdøde Generalkonsul M.-B., kan derfor ikke udtale mig om hans Karakter og Personlighed, men jeg - og mange Numismatikere med mig - har haft utrolig Nytte af den paagældende Bog, ja P. Hauberg, der først har slynget Ordet Plagiat efter denne Bog, har i den af ham affattede Fortegnelse over Konferensraad C. F. Bechs Møntsamling selv udelukkende gjort Brug af denne tjenstvillige lille Bog ved Beskrivelsen af Bechs Borgerkrigsmønter.

Jeg føler mig forvisset om, at N. F.s Bestyrelse ikke gerne havde benyttet Ordet "plagieret" om denne Bog, hvis M.-B. levede den Dag i Dag og var Medlem af Foreningen. ja, jeg føler mig forvisset om, at P. Hauberg selv, om han var spurgt, ikke havde ønsket gentaget en Sigtelse, han i yngre Aar for længe siden under Indtrykket af en pludselig Harme har ladet sig rive med til.

Thi det maa vides, at en Sigtelse for Plagiat er en Ęrekrænkelse og en saadan indeholdtes i Piecen til Bedømmelse af M.-B.s Bog. Plagiat er det forsætlig fordulgte, uærlige eller æreløse Eftertryk af en andens Arbejde som Løgn den forsætlige Usandhed. Plagiat involverer den svigagtige Tilsnigelse af Andenmands litterære Arbejde, idet en Forfatter udgiver et Værk af en anden for sit eget. Men sligt har Mansfeld-Būllner ikke begaaet, og jeg synes, at det er Synd, om hans Minde nu atter skal besudles hermed uden nogensomhelst Protest, naar samtidig saa mange af Foreningens Medlemmer nyder godt af den Hjælp, hans Bog faktisk yder.

Mansfeld-Būllner har kun kaldt sin Bog Afbildninger af disse famøse "Borgerkrigsmønter". Han har saavel i den danske Fortale som i den franske Efterskrift udtrykkelig henvist til P. Haubergs systematiske Fremstilling. Han har gentagne Gange fremhævet, at det er Haubergs System, hvorefter Mønterne er ordnede, og ydet P. Hauberg al mulig Honnør i saa Henseende, selv om han saa ogsaa har føjet nogle mere eller mindre vellykkede kritiske Bemærkninger til. M.-B. har ikke høstet pekuniær Fordel af Bogen, ikke heller litterær Anseelse, eftersom han udtrykkelig anfører ikke een, men mange Gange sin Kilde. Hvorledes da tale om Plagiat?

Det højeste, der kunde være Tale om, er ulovligt Eftertryk, der kunde tilregnes ham som uagtsomt, eller faktisk Eftertryk, hvis Ulovlighed han slet ikke har kunnet tænke sig, end ikke med Anvendelse af al mulig Agtsomhed. jeg tvivler, om en Domstol vilde have karakteriseret disse Afbildninger og deres System som Eftertryk efter Lov Nr. 72 af 1. April 1912 om Forfatter- og Kunstnerret, end mindre efter den dagældende ældre Lovgivning, jfr. Hof- og Stadsretsdom 26. juli 1886 U. f. R. 1886 p. 1094.

Forsaavidt M.-B. maatte have taget en Del af Afbildningerne fra Ramus & Devegges ufuldendte Møntværk, der af Hauberg selv betragtes som offentliggjort, eftersom han i sin egen Bog stadig citerer det, og hvis Benyttelse derfor ikke kan være Fortryk, var dette et ældgammelt Værk, der visselig ikke kunde kræve eller vente Beskyttelse mod "Plagiat"! Har M.-B. benyttet Prof. M. Petersens Tegninger i P. Haubergs Arbejde, uden i nogen Maade at benytte sine egne Borgerkrigsmønter, der visselig ikke var faa, jfr. Glückstadts Auktionskatalog, er det uheldigt og muligt Eftertryk. Det samme gælder selve Systematiseringen og Oversigten over. Fundene. Men jeg ser hverken pekuniær eller litterær Vinding i nogen af Delene. M.-B. har manglet nogen Takt i dette Forhold. Han burde have anmeldt sit Forehavende for Hr. Hauberg og bedt ham om Tilladelse til at bekoste en samlet Illustration og Oversigt til det af Hr. Hauberg vundne Resultat, hvad jeg tror, at Hr. Hauberg med sin vanlige Elskværdighed og Beredvillighed over for Numismatikere vilde have givet sit Minde til. Men fra Taktløshed til Plagiat er et stort Spring. Jeg finder vedblivende, at en Sigtelse herfor var overdreven og Udtryk for en øjeblikkelig og maaske ikke helt uberettiget Harme hos den, der havde ydet det store Systematiseringsforsøgs hede Arbejde. Med sine Fejl har Bogen dog været til uvurderlig Nytte for Samlerne, og jeg synes vi skylder M.-B. en beskeden Tak herfor, idet vi renser hans Minde for den bitre Sigtelse: Plagiat.

En hel anden Sag er, at Udgiverne af Aarb. f. n. O. har begaaet Uret imod Hauberg ved ikke straks at bekoste en fuldstændig Illustrering af hans System med alle de omtalte Mønter. I saa Fald kunde han have undgaaet de mange umulige Henvisninger til Ramus og Devegges Værk og vi hele denne kedelige Fejde.

Med Hensyn til selve Systemet for Borgerkrigsmønternes Ordning, vil der fra min Side i et af de første Nr. af dette Blad fremkomme en nærmere Undersøgelse, idet jeg ikke kan godkende Haubergs detaillerede Systematisering, som ikke forekommer mig helt ud videnskabeligt underbygget.

I det hele taget var der maaske Grund til at raabe Vagt i Gevær over for den seneste moderne Udvikling af Møntforskningen for Middelaldermønternes Vedkommende. Man synes i nogen Grad at være kommen ind paa Vildspor og ą tout prix at ville naa Resultater, at ville sted-, tid- og kongefæste Mønter langt ud over, hvad Grundlaget tillader, idet jeg navnlig anser den Oplysning, der kan udvindes af Fundene, for tvetydig og vaklende, i hvert Fald ikke saa afgørende, som man gerne vil foregøgle sig, saavist som Mønten netop var Omsætningsmidler, hvis Mission var at gaa fra Haand til Haand, fra Land til Land. Paa dette Omraade synes særlig Englænderne at have syndet. Det er Gætteri, ikke Videnskab, og jeg kunde tænke mig en Gang ved Lejlighed - naar jeg fik Tid dertil - at optage Spørgsmaalet til nærmere Drøftelse her i Foreningen. Det er i og for sig beklageligt, at Samlere ikke kan rubricere deres Mønter under Konger og Møntsteder, men nogen Tilbageholdenhed og Forsigtighed i saa Henseende vil sikkert give et mere paalideligt og ædrueligt Billede af Virkeligheden.

(NFM 1924 side 190-192)

(Note fra Dansk Mønt: klik for Schous kommentar til denne artikel)


Tilbage til Dansk Mønt