Som allerede bemærket i Indledningen er Fremstillingen af Mønthistorien i Tidsrummet 1625-70, delt efter Møntsteder, idet der formentlig herved opnaas bedre Oversigt over de mønthistoriske Facta i denne Periode og gives en sammenhængende Skildring af hver enkelt Mønts Virksomhed. Dette vilde dog næppe kunne gennemføres, hvis Møntregnskaberne, saaledes som senere hen i Tiden (1), i dette Tidsrum havde været affattede under Hensyn til den til enhver Tid herskende Opgæld paa Specier mod Kroner eller Smaamønt og paa Kroner mod Smaamønt dvs. det Tillæg, der Mand og Mand imellem maatte ydes i Smaamønt, for at faa Smaamønt omvekslet til Kroner eller Specier, og Kroner til Specier. I saa Fald kunde Beløbene efter de forskellige Møntregnskaber ikke umiddelbart sammentælles i Skemaer, men der maatte da gøres nærmere Rede for Opgælden i de enkelte Tilfælde. I hvert Fald vilde Sammenstillinger af Udmøntningssummer da blive Værdiregnskaber, ikke Oversigter over de udmøntede Antal Stkr., og skulde Opgælden tages med i Betragtning, kunde man ligesaagodt give en fuldstændig kronologisk Fremstilling paa tværs af de forskellige Møntsteder, saaledes som Professor Dr. Axel Nielsen har foretrukket det og været nødt til i sin Afhandling, Specier, Kroner, Kurant.
Det viser sig imidlertid, at Møntregnskaberne fra det her omhandlede Tidsrum med ganske enkelte Undtagelser, er gaaede ud fra den i det forrige Afsnit omtalte Hovedforordning af 4. Maj 1625, der danner Grundlaget for Møntberegningen i den efterfølgende Tid og hvorefter Rigsdaleren regnes til 96 ß d. (48 ß l.). Man regnede altsaa Smaamønten etter sin nominelle værdi, 96 ß paa Daleren, og denne sattes ikke højere, men alle Mønterne regnedes sammen efter Paalydende, saaledes at Regnskaberne altsaa kun regner med, hvad Mønten er "slaaet til", ikke efter hvad den er "gaaet til"; i hvert Fald fremgaar Antallet af Speciedalere og Smaamønt af alle Regnskaber, uden at Stykketallet er fordunklet ved Værdisummer; med andre Ord det hele Spørgsmaal om det levende og handlende Samfunds Stilling til Mønterne, hvorledes de var gangbare Mand og Mand imellem, vil efter mit Skøn kunne udsondres fra Skildringen af de nøgne mønthistoriske Kendsgerninger. Der opnaas herved forskellige Fordele. Numismatikeren vil gennem "Mønthistorien" kunne læse, sig til, hvor stort et "Antal" Mønter, der er slaaet af hver Sort, af hvem og hvor de er slaaet, i Henhold til hvilken Bfaling m. m. Nationaløkonomen vil derimod søge til det følgende Kapitel om Opgælden, der naturligt vil give en kronologisk Oversigt over Mønthistorien med saavidt mulig Angivelse af den Møntpolitik, der har ligget bag ved og den Opgæld, der har ledet til eller er bleven en Følge af Møntpolitiken.
Naar Møntregnskaberne har kunnet bortse fra Opgælden, ligger det hovedsagelig i, at Lønninger m. v. væsentlig udbetaltes i Smaamønt. Skulde en Lønning eller Leverance undtagelsesvis betales med Specier, lød Bestalling eller Kvittering udtrykkelig herpaa, og Revisionen var da altid i Stand til at kontrollere, om Møntmester og Møntskriver med Rette havde udbetalt noget Beløb af den udmøntede Speciesum, hvis Hovedmasse altid ses at være indgaaet direkte til Rentekammeret, Kongens eget Kammer eller til Dronningen personlig, saaledes som det i Frederik III.s Tid var Tilfældet for Sofie Amalies Vedkommende med Hensyn til en meget betydelig aarlig Hævning fra Mønten i Kristiania. Der var altsaa ikke aabnet Møntens Folk nogen Mulighed for at tilegne sig en uretmæssig Fordel ved at betale almindelige Regninger paa Smaamønt med Specier, kræve Opgæld og stikke denne i Lommen. Møntregnskaberne opfører derfor det til det smeltede Antal Mark Sølv efter Møntanordningerne svarende Beløb Rigsdalere og sammenlæger dette med de ligeledes samtidig udmøntede Summer i mindre Mønt.
Dette er Trediveaarskrigens Periode. Kongens Deltagelse i Krigen havde allerede før 4. Maj sat sit Stempel paa Københavnermøntens Virksomhed, idet der var givet Befaling til Udmøntning af et stort Antal Guldgylden til Lønning af Krigsfolket. Men iøvrigt synes Krigen ikke at have medført nogen særlig Forringelse af Mønten, i hvert Fald ikke i Krigens første Aar. Derimod klages der 1627 over, at der var for faa Specier at bekomme i Riget (2). Paa et Stændermøde i Odense, Febr. 1627, der var indkaldt for at bevilge Krigsskat, udtaler Købstædernes Udsendinge: "Ydermere ehrre vi underdanigst begierendis, at efterdi her icke i riggidt ehr rixs daller at bekomme, formedelst Kiøbmandtshandelen ehr paa næsten nederlagdt och mere ded vil blifve for usickerhed schyldt baade udi Øster och Vester søen, at eders mayt. naadigst vilde thellade, at vi i Steden for rixs datter motte lefvere, hvad govd myndt her i rigidt slaas och ellers gangbar ehr". Det er rimeligt at antage, at Korn- og Studehandelen, der ellers plejede at bringe Specier til Landet, i væsentlig Grad laa stille. Men derhos havde Kongen jo i tidligere Aar ladet indsmelte store Mængder af Speciemønt til Udmøntning i slet Mønt. Tiil Gengæld havde han i 1624-25 kun ladet et forholdsvis ringe Antal Specicmønt udgaa af Mønten, ialt ca. 18.000 hovedsagelig af Sølv fra Kongsberg (3). Specierne fra 1625 er meget sjældne. Skønt omtrent Halvdelen af fornævnte Beløb efter Regnskaberne er udgaaet i 1625, maa det formodes, at det største Beløb er møntet med 1624-Aars Stempel og udleveret fra Mønten i Begyndelsen af 1625.
19. Dansk Specietyp af N. Schwabe.
Kongen imødekom ønskerne om mere Speciemønt, idet han i 1627 og 1628 - som det vil ses af nedenstaaende Tabel - lod mønte ikke ubetydelige Beløb af saadan Mønt, men den største Del heraf er ganske sikkert gaaet til Hæren i Tyskland (4).
Da Krigen tog et mere og mere sørgeligt Forløb, tog ogsaa den daarligere Mønt Overhaand. Vel blev der allerede 1626 og 1627 slaaet betydelige Beløb 2 ß, men i 1628 kom særlig de mindre gode 6 ß til, der udbragtes til ca 1 1/2 Dlr. over Speciemøntfod pr. Mark fint Sølv. Om disses Udmøntning udstedte han fra København en Forordning af 22. December 1627 (5). I denne henviser han til, at der paa vor Mønt præsenteres en Mængde Bruchsilber (Sølvgenstande til Sønderbrydning og Smeltning), som tilbydes Møntmesteren til Købs. Dette vil Kongen gerne gøre Brug af, men det er desværre af meget ulige Gehalt. Han har imidlertid givet Møntmesteren Ordre til at købe det, og slaa 6 ß deraf. Om disses Udmøntningsforhold havde han givet Ordre i en Müntzordnung af 15. November 1628 (6), der ogsaa omfatter forskellig Guldmønt, bl. a. Rosenobler (Guldriddere), en gammel Kærlighed fra Kalmarkrigens Dage, som Kongen nu vender tilbage til (7). Denne Møntordning er udstedt paa Grundlag af en Erklæring om Mønternes Finhed, som Kongens mangeaarige Møntmester Nikolai Schwabe, havde udstedt den 13. November 1628 (8). Ejendommeligt nok har som tidligere berørt den gamle Mands Hukommelse svigtet ham. Han sætter nemlig Rosenoblen til 24 Stkr. paa den 20 Karat fine Mark Guld, medens jeg tidligere har oplyst, at den kun skrodedes til 26 Stkr. paa Marken (9). Følgen blev den, at Møntmester Mathias Clausen ikke kunde faa de nye Rosenobler til at svare til de gamle fra 1611-13 og hurtigt holdt op med Udmøntningen (10). Derfor er Rosenoblerne fra denne Krigsperiode saare sjældne.
Som Krigen gik, mærkedes dens uheldige Forløb i Møntvirksomheden. Af Mønt- og Rentemesterregnskaberne ses, hvorledes Kongen maatte laane Sølv hos Adelen og sende sine egne Bægre, Lysestager og Kander paa Mønten. Møntmesteren klager over, at der var Bly, Sand og anden Urenhed i "Sammenklapningen". Paa tvende Lysestager, der i Statholders og Rentemesters Nærværelse blev lagt i Ilden, viste begge Piberne sig beløbne med 2 1/2 Mark Tin! Særligt Tab og Afgang voldte dette urene Sølv, naar det efter Statholders strenge Befaling skulde afdrives og fineres til Rigsdaler in specie. Revisionen gjorde da Antegnelser til Møntregnskabet over den store Forskel mellem de Lod "Sølv", der var leveret, og de Dalere, der kom ud deraf (11).
Mønten dreves i dette Tidsrums Begyndelse af Nikolai Schwabe, hvis Initialer N S i Forbindelse med et Kløverblad, findes paa Speciemønten. Han havde nu fungeret dets alene, dels sammen med andre i ca. 30 Aar og man maatte tænke paa en Efterfølger. Der findes Specier nicd Initialerne B Z og Kløverblad samt fuldstændig samme Tegning som paa Schwabes Specier. Man (12) har gættet paa, at disse Bogstaver skulde hentyde til den schlesiske Møntmester Balthazar Zwirner, der har skaaret disse Stempler som Prøver vel for eventuelt at blive Schwabes Efterfølger. At Mønterne næppe er slagne i Tyskland under Christian IV.s Deltagelse i 30-Aars Krigen saaledes som de senere omtalte Solms-Thalere fra Wolfenbüttel, fremgaar af, at de bære Kløverbladet, som formentlig da var Møntmærke for Schwabes Københavner-Møntværk. Hvorledes det nu end maatte forholde sig, blev B. Z. ikke Schwabes Eftermand, men det blev hans Wardein Peter Grüner (Grønner).
Den 29. Septemper 1628 (13) fik denne Ansættelsesbrev, der bekræftedes i en Forordnitig af 30. Oktober s. A. (14); i disse Aktstykker hjemles tillige Udmøntning af Gulddubloner og 6 ß i Overensstemmelse med de paa efterstaaende Skema angivne Udmøntningsforhold. Ifølge Ansættelsesbrevet skulde Grüner have 200 Rigsdaler i Aarsløn samt sædvanlig Hofklædning. Mester og Skriver skulde tilsammen derhos have 20 Curantdaler (à 80 ß) i Maanedspenge, Skriver og Proberer i Aarsløn 50 Courantdaler; saa skulde Kongen derhos levere frit Kul, Jern, Staal, Vinsten m. m. I Arbejdsløn skulde Svendene have 14 Rdlr. à 6 Mark for hver 100 Mark 12 1/2-lødige 6 ß og 4 Rdlr. 3 1/2 Ort for hver Mark 22 Carats Dobbelte Guldkroner (Dubloner).
Den 25. September 1628 (15) havde Schwabe faaet kgl. Brev paa en Aarspension af 200 Rdlr in specie samt maanedlig 8 Dlr. "Courent" for troe og villig Tjeneste; for sin Alderdoms Skyld var han fritagen for "vor" daglig Tjeneste med Smelten og Proberen, men skulde dog have den øverste Inspektion paa Mønten og være tilstede efter Tilsigelse, naar noget synderlig var at forrette. Kun kort nød han sit velfortjente Otium. I Marts 1629 afgik han ved Døden og begravedes den 21. i det søndre Kapel til St. Nikolai Kirke (16). Han efterlod sig en Enke i 2. Ægteskab, Magdalene Mogensdatter, der den 30. December 1629 paategnede trans sidste Regnskab.
Paa Mønten var dengang ansat:
Til den sidstnævnte knytter sig den særlige Interesse, at han en kort Tid var Møntmester i København. I den seneste Tid, Schwabe var Møntmester, fungerede hans Efterfølger, Peter Grüner, som Wardein i Stedet for M. Clausen, der den 23. Maj 1629 (19) indgav Andragende til Kongen om Tilladelse til Udmøntning. At han har faaet en saadan viser dels hans uheldige Udmøntning af Rosenobler, dels et Brev fra Kongen til Rentemesteren af 19. Maj 1632 (20), hvori det bl. a. hedder: "Wider, at eftersom vi for nogle aar siden har naadigst bevilget os elskelig Jacob Michelsen, borgmester i Kiøbenhavn, Johan Brahm och Matthias Clausen, borgere her sammesteds, at holde en mynt her i Kiøbenhavn, og det paa nogle visse Aar, hvoraf de aarligen skulle give til os en vis Summa Penge og de os ... tilkendegive, at de en Summam Penge skal have erlagt og dog mynten kort derefter at skall være dennom forbøden", saa befaler Kongen, at de erlagte Penge skal tilbagebetales. Forbudet mod denne Mønt staar i Forbindelse med Møntreformen hen paa Efteraaret 1629, saaledes som det ogsaa fremgaar af et Brev til Statholderen i København, Frans Rantzau, af 13. Oktober 1629 (21), hvori "Borgerskabets Mønt" paabydes afskaffet. Der kan altsaa kun have været Tale om højt regnet ca. 1/2 Aars Virksomhed, om hvis nærmere Beskaffenhed der ikke er efterladt os Oplysninger, men som - efter hvad der senere skal oplyses - ikke synes at have vundet udelt Paaskønnelse.
Udmøntningsforholdene for de i denne Periode slagne Mønter vil fremgaa af Oversigten p. 55, der er udarbejdet paa Grundlag af Møntskriver- og Møntmesterregnskaberne (22) samt de allerede nævnte Forordninger, Bestemmelser, Erklæringer og Ansættelsesbreve af 22. December 1627, 15. November 1628, 13. November 1628, 29. September 1628, 30. Oktober 1628 m. v., for en enkelt Mønts, 2 ß.s. Vedk. den ældre Forordning af 14. Februar 1624.
| Mønten | Lovebestemt Værdi | Jørgensen Beskr.-Nr. og "Beskr." | Stkr. paa 1 Mark cølnsk brutto | Finhed og Lødighed. Karat og Lod | Finhed og Lødighed. Tusindedele | Stkr. paa 1 Mark cølnsk fin | Den fine cølnske Mark udbragt til | Brutto Vægt gr. | Fin Vægt gr. |
| Portugaløser | 20 R. in spe. | Beskr. 775-6 (XXI-2) | 6 3/4 | 23 1/2 Kar. | 979,17 | 6 42/47 | 137 41/47 Rdlr. | 34,645 | 33,923 |
| Rosenobel | 4 R. in spe. | Jørg.14 | 24 | 20 Kar. | 833,33 | 28 4/5 | 115 1/5 Rdlr. | 9,744 | 8,120 |
| Dobb. Guldkrone | 3 R. in spe. (18 Mark) | Jørg. 21, 24 | 39 | 22 Kar. | 916,66 | 42 6/11 | 127 7/11 Rdlr. | 5,996 | 5,496 |
| Enkelt Guldkrone | 1 1/2 R. in spe. (9 Mark) | - | 78 2/3 | 22 | - | 85 9/11 | 128 8/11 Rdlr. | 2,973 | 2,725 |
| Rhinsk Gylden | 1 1/4 R. in spe. (7 1/2 Mark) | Jørg. 33-34 | 72 | 18 1/4 | 760,42 | 94 50/73 | 118 26/73 Rdlr. | 3,240 | 2,470 |
| Dukat | 1 3/4 R. in spe. | - | 67 | 23 1/3 | 972,22 | 68 32/35 | 120 3/5 Rdlr. | 3,490 | 3,393 |
| Specie | 1 R. in spe. | Jørg. 60-64 | 8 | 14 Lod (14 1-2/18) | 875 | 9 1/7 | 9 1/7 Rdlr. | 29,232 | 25,578 |
| 6 ß | 6 ß | Jørg. 153 | 132 | 12 1/2 12 7/18 |
781,25 774,30 |
168 24/25 170 106/223 |
10 14/25 10 146/223 Rdlr. |
1,771 1,771 |
1,384 1,372 |
| 2 ß | 2ß | Jørg. 204 | 180 | 4 1/2 4 7/18 |
281,25 274,30 |
640 656 16/79 |
13 1/3 13 2/3 Rdlr. |
1,299 1,299 |
0,365 0,356 |
| Hvid | 1/3 ß | Jørg. 186-188 | 231 | 0 | 0 | 231 | 77/96 Rdlr. | 1,012 | 0 |
Af de i Oversigten nævnte Mønter har sikkert Portugaløser, Rosenobel, Enkelt Guldkrone og Dukat ikke haft nogen synderlig Betydning for Omsætningen.
Om Portugaløseren er det oplyst, at Kongen lod den slaa umiddelbart før Fredsslutningen i Maj 1629 som Udtryk for sin Lettelse for det store Tryk, som Krigen havde bragt over ham og Landct. Forsiden bærer Portugaløserkorset, Bagsiden et kronet Hjerte, hvorover Jehovas Monogram og et Led af Fadervor som Omskrift samt Ordene: Dirige meum (dvs. Kongens Hjerte) (23). I Skrivelse af 21. April 1629 lader Kongen gennem Statholderen Møntmesteren befale straks at slaa 10.000 Rdlr. i 2 ß, desligeste og Portugaløser, af hvis Guld Statholderen til Kiøbs kan bekomme og efter den Skabelon, han fik tilsendt (24).
20. P. Grüners 1/4 Portugaløser
Der er sikkert kun slaaet ganske faa Eksemplarer; i hvert Fald kendes kun den i Møntkabinettet foreliggende 1/4 Portugaløser, og den i Grüners Regnskab omtalte hele Portugaløser, som han har overgivet Kongen personlig den 30. April 1629.
Af Rosenobler kendes ingen Udmøntning efter Akterne. Nogle faa Eksemplarer forefindes i Samlingerne. Vel omtales det i Møntmesterregnskaberne, at der er sendt Rosenobler til Hærene i Tyskland, men det kan ikke ses, om det er nye Mønter eller f. Eks. engelske, der er modtagen i Told paa Kronborg og i Helsingør.
Udmøntningsbeløbene fremgaar i øvrigt af nedenstaaende Tabel, der er udarbejdet efter Regnskaberne.
| Møntmester | Aar | Dobb. Guldkroner à 3 Rdlr. | Enkl. Guldkroner à 1 1/2 R. | Rhinske Gylden à 1 1/4 R. | Specier | 6 ß | 2 ß | Hvid | Ialt |
| N. Schwabe | 1626 | 31 Stkr. = 46 R. | 9.817 R. in sp. | 11.736 R. | 525 R. | 22.124 R. | |||
| - | 1627 | 2.168 Stkr. = 2.710 R. | 42.286 R. in sp. | 9.305 R. | 54.301 R. | ||||
| - | 1628 | 333 Stkr. = 999 R. | 25.130 R. | 63.564 R. | 89.693 R. | ||||
| P. Grüner | 1628 | 96 Stkr. = 288 R. | 7.636 R. | 7.924 R. | |||||
| - | 1629 | 48.946 R. | 14.892 R. | 63.838 R. | |||||
| Ialt | 1.287 R. | 46 R. | 2.710 R. | 77.233 R. | 120.146 R. | 35.933 R. | 525 R. | 237.880 |
Til Fremstilling af ovennævnte Mønt er foruden norsk Sølv og gammelt "Bruchsilber" bl. a. anvendt følgende ældre Mønt.
| Aar | Til | Rdlr. in sp. | Rytter- og Neldebladspenge samt Kroner | gml. 1 og 1/2 Mark Stkr. | Svenske Sletdalere | Frederiksborg Mønt (Pundpenge) |
| 1626 | 2 ß | 2.885 R. | ||||
| 1627 | 2 ß | 1.000 R. | 2.500 R. | |||
| 1629 | 6 ß | 22.258 R. | 7.906 R. | 44 Mark 2 Lod | ||
| 2 ß | 6.821 R. | 2.110 R. | 1.603 R. | 380 1/2 | ||
| Ialt | 30.079 R. | 15.401 R. | 1.603 R. | 380 1/2 | 44 Mark 2 Lod |
Fortsættes
Tilbage til Wilcke II