KLIK for forstørrelse!

Julius Wilcke: Møntvæsenet under Christian IV og Frederik III 1625-1670

Fortsat

5. 13. April 1652-22. December 1665

(side 113-133)

Naar man indførte fin Kronemønt og omgaaende afskaffede Kobber-Søslinger og Kobber-Hvide, skulde man synes, at Bestræbelserne var gaaet ud paa om ikke ligefrem at forbedre det københavnske Møntvæsen, saa dog ikke at forringe det! Heroverfor staar dog den stærke Udmøntning af 2 ß i Aarene 1648-51. Selv om der for andre Mønters Vedkommende kan rejses grundet Tvivl om, hvorvidt de ifølge Regnskaberne opgivne Summer er tilstrækkelige, synes den for 2 ß beregnede Sum 111.461 Rdlr. paalidelig nok. Selv om man maatte lægge Beløb til de andre Mønters Antal, er der dog ingen Grund til at antage, at ikke den stedfundne Udmøntning af 2 ß har været den alt overvejende. Herfor taler i høj Grad de til Nutiden bevarede Exemplarer, der for 2 ß.s Vedkommende viser en større Mængde Varianter end for de andre Møntsorter. Ser man hen til dette Forhold, maa Møntprofitten have været det afgørende.

Denne Profit kom endda i den følgende Tid - uanset Haandfæstning og Rigsraad - til at spille en større og større Rolle.

Af Antegnelserne (1) til disse Aars Møntregnskaber kan i saa Henseende erfares en Del.

Til Regnskabet 1650-51 er af Revisor bemærket, at "der findes en meget stor Omkostning paa Mønten, med hvis dertil er kiøbt imod den ringe Profit som H. Majt. deraf haver. Vil derfor forklares, om det altsammen er tilgangen paa huis som er formyntet til H. Majt. Thi huis Myntmesteren kan for sig selv have myntet eller for anden, kand ikke gøres Ombkostning aff Hanns. Majt., men bør at gaa paa dennom selv". Hertil svarer Møntmesteren, at han ikke har møntet noget for Andre undtagen Dukater, hvorpaa ingen Omkostning er tilskreven Kgl. Majt. 2 og 1 ß har han møntet efter Rigshofmesterens Ordre af 14. Januar 1648 og afleveret Profitten til fuld Indtægt for Kgl. Majt.; men den 9. Maj 1651 havde han faaet Ordre til at ophøre med Udmøntningen af Smaamønt. Der har gjort sig modstridende Strømninger gældende. Naar man i 1651 ophørte med Smaamønten og udmøntede fine Sølvkroner, har man altsaa søgt at holde Møntvæsenet paa en god Fod. Det synes, som det har været Møntwardein Jørgen (Georg) Preuss, der her har grebet ind. Hall har en Tid staaet i Yndest. Han fik som tidligere nævnt øverste Inspektion med Smeltehuset den 13. Januar 1648 og senere Brev paa Proviant af Provianthuset og extra 300 Rdlr. aarlig af Kongens eget Kammer (2). Han ses at have ført Klage over, at den Mønt, der udmøntedes i Kristiania, ikke var saa god som Kronerne i København fra 1651-52.

Om det var af Interesse for Møntvæsenets Forbedring, saaledes at han ønskede Mønten i Norge forbedret, eller fordi han ønskede Mønten i København forringet, saaledes, at der kunde opnaas større Profit paa den, faar staa hen. Det sidste kan maaske være nok saa troligt, thi de 2 og 1 ß, der udmøntedes efter Ordre af 14. Januar 1648 samtidig med hans Udnævnelse til Inspektør ved Smeltehuset, var ikke bedre, men netop daarligere end hidtil (3). I hvert Fald følte Møntmesteren, Fr. Grüner og Møntskriveren i Kristiania sig foranledigede til at rense sig overfor de fremsatte Beskyldninger i to Breve af 31. Januar 1652 til Theodor Lente og Rentemesteren (4). De havde Statholder Hannibal Sehesteds Ordre af 8. Februar 1649 paa at udmønte 32 og 16 ß Stkr. 21 og 42 Stkr. paa den 10 3/4-lødige Mark i Overensstemmelse med et af Møntmesterens afdøde Fader Peter Grüner indleveret Overslag, der var abproberet af Kongen (5). Det er klart, at denne Udmøntningsformel direkte nedstammer fra de ulfeldtske Hebræere, der ogsaa udmøntedes i Norge og som vi tidligere har set, var skrodede 21 og 42 Stkr. paa den 9 1/2-lødige Mark. Det var kun Lødigheden, der var 1 1/4 Lod bedre. Man har berettet, at denne Forbedring var beordret i Anledning af Kong Frederiks Hylding i Kristiania i August 1648 og de dermed forbundne store Festligheder, for at disse Mønter virkelig kunde gælde 32 og 16 ß Stykket og ikke undergaa den Reduktion til 28 og 14 ß, der var fastslaaet ved Rigsraadets Forordning af 21. Marts 1648 for Hebræerne; Disse nye 2 og 1 Mark Stkr. blev da omtrent af samme Værdi som de svenske halve Kroner (6). Selv om denne festlige Anledning muligvis kan have været af nogen Betydning, er det dog rimeligere at antage, at Hannibal Sehested som den dygtige Administrator han var, har anset det for lidet heldigt og sømmeligt vedblivende at udmønte Mønter, der i Præget har en Navneværdi, der var forskellig fra den ved Lovbestemmelse fastsatte. Møntens Forbedring staar som en Konsekvens af Nedsættelsen den 31. Marts 1648.

Det var nu denne Mønt, Opmærksomheden henledtes paa i Købehavn. Under alle Omstændigheder var det jo ikke formaalstjenligt i den norske Del af Monarkiet at udmønte en lettere Mark eller Halvkronemønt og i den danske Del en finere Krone- og Halvkronemønt. Naar der derhos kunde indvindes større "Profit" af den første end af den sidste, laa det snublende nær at undersøge Sagen nærmere.

Dette erholdt Møntmester Köhler i København da ogsaa kort Tid efter den norske Møntmesters og Møntskrivers Breve af 31. Januar 1652 Ordre til. Gennem øverste Sekretær Otte Kragh fik han i Begyndelsen af April Befaling til "at overlevere et Overslag, hvad Hans kgl. Majt. kunde have til Profit at lade mønte 4 og 2 Mark Stkr. efter dend Valeur, som udi Norge slages" (7). Allerede den 7. April indleverede Møntmesteren følgende Overslag (8) i Cancelliet: "Efter Kgl. Majt. naadigste Befaling er Overslag gjort hvis Hans Maj. kan haffue til Profit, naar for 1000 R. indkiøbt Sølff formøntes udi 4 og 2 Marck Stkr. efter dend Valeur de udi Norge slaas.

For 1000 R. indkiøbes Sølv 1 Marck fin 9 R. 1 1/2 Ort		= 106 2/3 Marck
Sølvet at beskikke til 10 3/4 lødig behiøves Kaaber		=  52	  - 1 1/3 Lod
								= 158 Marck   12 Lod

Kortes for Afgang udi Smeltning paa Smedien og udi hvid Syen paa hver 100 Marck 3 Marck = 4 Marck 12 Lod = 154 Marck

Regnes hver Løde Marck for 7 Rdlr. Penge beløber = 1.078 R.

Heri kortes for Sølvet 1.000 R. 52 Marck Kaaber pr. Pund 20 ß = 5 - 2 1/2 Marck Svennenes Løn af 156 Marck sorte Plader hver 100 Marck 9 Rdlr. = 14 - 1/2 - Digler, Winsten, Smeden, Kul, Weed, Salt paa hver 100 Marck 8 Rdlr. = 12 1/2 -

= 1.032 R. Profit = 46 R.

Herefter skulde der gaa 10 1/2 Stkr. 4 Mark og 21 Stkr. 2 Mark paa Marken. Samtidig skulde Møntersvendenes Løn, der for 30 Aar siden under Christian !V var fastsat til 8 Rdlr. for 100 Mark Kroner og 6 Rdlr. for 100 Mark Specier, og som hidtil havde faaet mindre Løn for Prægning af de fine Kroner, nu beregnes til 9 Rdlr. for 100 Mark af den foreslaaede Mønt.

6 Dage efter, den 13. April 1652 (9), fik Møntmester Köhler Ordre til "at slaa Slettedaler paa lige Skrot og Lod, som 2 Markstykker i Vort Rige Norge nu slaas, saa de kan være af lige Værd, som Mønten i hægge vore Riger". Denne Bestemmelse blev af grundlæggende Betydning for Møntvæsenet ikke blot her i Danmark, men i hele Nordeuropa. Der skabtes en Mønttype, som paa en mærkelig Maade viste sig at være i Overensstemmelse med Tidens Tarv. Foreløbig kom denne Møntformel - med en enkelt kortvarig Undtagelse - til at danne Norm for Udmøntningen i hele Resten af Frederik III.s Tid og et langt Stykke ind i Christian V.s. Denne Mønt var en direkte Affødning af Christian IV.s grove Marker, hans Kroner og senere Hebræere. Da han slog de sidste for at skaffe Midler til Krigen mod Sverige, gravede han de grove Marker frem af sin Erindring, ihukommende, hvor godt de i sin Tid havde skæppet i Kassen. Da det viste sig, at de med den Nedsættelse, de i Mellemtiden var undergaaet, ikke helt egnede sig til Formaalet, skabtes en daarligere 2 Mark og Mark, der dog efter Krigen maatte nedsættes. For at bøde herpaa forbedrede som tidligere berørt Hannibal Sehested Møntens Korn, ikke Skrot. Og da man nu ønskede at gøre Mønten ens over hele Riget, tog man denne Mønt til Norm og tilføjede 4-Mark-Stykket, der nedstammede fra Christian IV.s Krone (10), som tilsidst blev gjort til Daler eller 4 Mark. Idet man knæsatte Hannibal Sehesteds 1/2 Krone eller 2 Mark, 21 Stkr. paa den 10 3/4 lødige Mark, fik man en Mønt, der meget nær stemte med den i samme Aar, som Hannibal Sehesteds Ordre udgik, nemlig 1649 udsendte svenske 2 Mark (1/4 "Christine"), hvis Bruttovægt var 10,4 gr., Finvegt 7,8 gr. (11), medens vor 2 Mark vejede 11,1 gr. og indeholdt 7,5 gr. f. S. I Overensstemmelse med denne 2 Mark afstemtes som nævnt 4 Mark Stykket, ogsaa kaldet Krone eller Sletdaler, samt endvidere 1 Mark eller 16 ß-Stykket 8 ß.

Af den øvrige Mønt var der kun 2 og 1 ß, hvoraf Kongen kunde vente sig "Profit", og ganske rigtigt varede det heller ikke længe, før disse 2 Møntsorter fik et nyt Skub fremad. Den 20. Maj 1652 (12) udstedtes en Ordre til Møntmesteren i København om, at "han straks skal mønte enlige Skillinger for 2000 Speciedaler af lige Værd som de sidste Skillinger, som i Vor kære Faders Tid er blevet slagne og møntede". Denne Ordre efterfulgtes af en ny den 29. August 1653 (13), hvorefter "Voris myntemester Henrith Köhler skal paa mynten paa Vort Slot Kiøbenhafn mynte och forfærdige tou skillinger, som skal holde fin en lødig mark 4 1/2 loed och 192 støker at veige en lodig mark; disligeste en skillinger skal holde fin en lødig mark 2 1/2 lod "och 256 styker at veige en lødig mark; saavelsom ducater efter det romerske riges skrot og korn och saa gyldig, som de ere udi alle moder, 67 styker at veie en lødig mark och holde fin 23 1/2 Karat; saa och guldkroner efter den skrot och korn, hand udi voris hr. faders tid giort hafver, 39 styker at veie en lødig mark och holde fin 22 K(a)rat...".

1 og 2 ß var sikkert Hovedsagen; Guldmønten spillede næppe nogen overvældende Rolle. Dette fremgaar til Overflod af saavel Rentemester- som Møntskriver-Regnskaberne. Der omtales ikke Guldmønt, ej heller Specier. Derimod indbetales der Gang paa Gang til Renteriet mindre Beløb paa nogle Hundrede Rigsdalere "paa Regnskab (dvs.: à conto) af hvis profit for nærværende Aar ... af Kongl. Majts Anpart udi Mønten siden 29. August 1653" eller "paa Regnskab aff hvis Granalie Kobber de udi 2 Skillinger hafr anfanget at formønte siden 29. August 1653" (14). Andre Steder (15) hedder det, at Rentemestrene af Hendrik Köhler og Møntskriver Jørgen Hansen har modtaget "paa Regnskab af den Profit Kgl. Majt. kand tilkomme af hvis Sølvholdende Granalier, som er formyntet i 2 Skillinger" eller "af det Sølv, som i Croner er formyntet". Sletdalere og Skillingsmønt dannede i Virkeligheden Grundlaget for hele den egentlige Møntning; alt andet saavel Dukater som Specier blev lidt efter lidt kun Forsiringer. I dette Grundlag gjorde de 2 Svenskekrige 1658-60 intet Afbræk. Om dette han tale til Gunst for Kongen og Rigsraadet faar staa hen; det var vel ikke let at gøre Møntbestanden ringere end den var, navnlig naar der hovedsagelig udmøntedes 2 ß, hvoraf "Profitten" anvendtes f. Ex. til Betaling af Raadsfolk og Klædeskriveren (16). Fordelen ved Udmøntningen var i det Hele Hovedsagen, selv naar Private lod mønte paa Mønten. Da Christian Herbach den 16. Februar 1654 (17) fik Wardein-Bestalling, hed det i denne, at han skulde indkøbe "for vor Regning alt det Bruchsølv saavelsom Guld, som her ved mynten ofereris, og hvoraf siden skal myntes af Guldet Guldkroner, af Sølvet Sletdaler efter hidtidig Korn og Skrot, og skal han holde rede og Regnskab for Købet, og hvad Fortjeneste deraf kan haves."'. Af Fortjenesten fik han 300 Rdlr. i aarlig Pension. Først Krigstiden gjorde Forandring heri.

Den 2. Januar 1658 (18) forhøjedes Dukaterne til 12 Mark d. og den 6. Februar (19) meddeltes "udi disse tider" Tilladelse til fri Udmøntning paa Kongens Mønt, saaledes at Enhver af sit eget Guld og Sølv maatte lade mønte Dukater, Sletdaler og 2-Markstykker efter den Skrot og Korn, som var befalet Møntmesteren, og Fortjenesten herved maatte enhver selv beholde. Der omtales ikke Specier, vel fordi der ingen Fortjeneste var ved at mønte dem, ej heller 1 og 2 ß, vel fordi Fortjenesten var for stor, til at den kunde overlades Private. Derhos var det ikke heldigt, om disse kunde belaste Omsætningen yderligere, end den var i Forvejen, med denne uheldige Smaamønt.

Om Forholdene under Krigen giver Antegnelserne til Hendrik Köhlers Møntmester-Regnskab 11. September 1657 - 11. Marts 1662 (20) et godt Billed. Revisor har bl. a. forfaret "at Kgl. Majt. ingen profit er tilberegnet af hvis 4 Marck og 2 Marck Stkr., der fra den 20. August 1657 - 20. September 1660 er formyntet. Og eftersom formenes Kgl. Majt. at have haft bedre Profit aff, om 2 ß havde i det Sted været myntet (en betegnende Udtalelse!), vil det forklares, efter hvad Ordre saadant er sket". Herpaa svarer Møntmesteren: "Kgl. Majt. naadigste Ordre af 2. August 1657 ... formelder, det jeg tillige ved 2 ß skal mønte 4 Marck Stkr. ... Formedelst Krigen da var ganske begynt og Fjenden allerede en Del af landene sig bemægtiget, kunde jeg paa min forskriven da ikke strax bekomme Mønter Svende, saa og 1658, der Svensken iligemaade uformodentlig indfalt, da hafr jeg ikke heller Møntersvende kunnet bekomme, saa jeg mig baade 1657 saavelsom udi dend ganske Belejring maalte behjælpe med de faa og ringe Rolk jeg havde, og formedelst adskillig Godtfolk, Adel og Uadel, høje og Lave, i saadan Tid som alle vitterligt er, højt til Penge var betrængt, møget og mangfoldig Sølv blev soldt. Fordi jeg mig udi saadan farlig Tid ikke anderledes fordriste end io alle og Enhver saavidt mig møjligt var, at befordre det, de Penge for deris Sølv kunde erlange, huorfor jeg af dend højst trængende Nød og Mangel aff Folk maatte blive ved at slaa saadan Mønt, at den betrængte kunde erlange Penge, hvortil Hans Kgl. Majt. ved saadan Ordre om 4 Marck Stkr. at slaa, udi saadan Tid Naadigst mehr hafr haft Henseende til at Enhver betrængt kunde bekomme Penge for sit Sølv, end paa nogen Profil at lade mønte, dog haver jeg imidlertid gjort og forferdiget saamange 2 ß Stkr. til Hans Majt. Nytte og Profit, som Tiden det haver villet tilstede".

KLIK for forstørrelse!

31. Belejringskrone til Minde om Stormen paa København.

Den paaberaabte Ordre af 2. August 1657 (21) gik ud paa, at Møntmester Köhler skulde slaa 2 ß som befalet den 29. August 1653, "desligeste Sletdaler og 2 Marck Stkr. som i Norge, Sølvkiøbet os forbeholden".

I det sidste gjorde Befalingen af 6. Februar 1658 Forandring, idet Udmøntningen blev given fri for Privates Regning. Denne frie Udmøntning varede dog kun til Krigens Slutning. Allerede den 24. Marts 1660 (22) forbeholdt Kongen sig Sølvkøbet og den deraf flydende Fortjeneste!

Idet 2 ß og Sletdalere tilsammen blev den Hovedhjørnesten, hvorom Møntning og Profit drejede sig, maatte Følgen af den overvættes Udsendelse af saadan Mønt og Erhvervslivets Bebyrdelse dermed blive, at den bedre Mønt forsvandt.

Dette fremgaar af Antegnelser til senere Møntregnskaber (23). Revisor klager over, at der er forbrugt for meget Salt! Hertil bemærker Møntmesteren, at det har været nødvendigt, for at 2 ß kunde komme hvide ud af Mønten og "Hvid-Syen" tit faldt forskellig tid. Man kogte de stærkt kobberholdige Mønter Kobberet ud af Overfladen, saa denne syntes sølvholdig! Videre peger Revisor paa, at i den Regnskabet vedlagte Smederegning er optaget Udgift til "Jern og Stoche" (dvs. Møntstempeljern) til Dukater og Rigsdaler, som tidligere Møntmestre selv udredede. Mesters Svar lyder saaledes: "Efter H. kgl. Majt.s ... mundtlige ... Befaling halfr jeg mot (maattet) lade forferdige Rixdlr. og Ducater, som kgl. Majt. mesten alle selv haffuer bekommet og haver Hans kgl. Majt. ej videre betalt end som Svenene deris Arbejdsløn ... og saadan Mønt mehr for en Raritet giøris, end som profit derved er, og i Steden for Rixdlr. og Ducater, som Kgl. Majt. hafr bekommet, haffr jeg tit og ofte ikkun bekommet Møndt udi Betaling "og derved Opgelden tabit, ... ".

KLIK for forstørrelse!

34. Dobbelt Dukat af Guineisk Guld.

Naar Møntmesteren har ladet Smeden forfærdige Stempeljern til Dobbelt Dukater, Rigsdalerjern, Dukatjern, nyt Rigsdalerjern, har Revisionen omhyggeligt anbragt Udsættelseskryds i Smedens Regning udfor disse Poster (24). Det er som disse Møntjern ganske skulde banlyses af Regnskaberne for Mønten paa samme Maade som disse aldrig indeholder den mindste Antydning af Udgifter til Medailler (25). Naar man tager i Betragtning, hvor overordentlig smukt udførte Stykker der særlig findes blandt Frederik III.s københavnske Specier, om hvis Udmøntningsforhold Regnskaber og andre Aktstykker om Møntvæsenet ikke melder et Ord, maa man gaa ud fra, at disse "Mønter" mere var Mindegaver end Omsætningsmidler. Dette synes bekræftet ved Udtalelser, knyttet til de faa sikre Stkr. nymøntede Dukaler, der har kunnet efterspores. Saaledes blev f. Eks. 75 Dobbelt Dukater "Ihr Majt. der Køniginne zum heilige Christ præsentiret 23. December Anno 1657" (26).

Mønten administreredes i dette Tidsrums første Aar af Møntmester Hendrik Köhler, der fra først af havde Hans zum Busch til Stempelskærer. Denne maa ikke have vundet Kongens Bifald, hvad heller ikke vil undre, naar man betragter det "Contrafey" af Majestæten, som han har udstyret Specier og Kroner med for Aarene 1649-52. I en Memorial af 31. Marts 1653 fra en Hans Jacob Schørt, udtales det udtrykkeligt, at han har talt med Møntmesteren, "som beretter, at den som nu er, ikke er tienlig noch ved Mønten, fordi han ikke er forfahren conterfeier at giøre".

KLIK for forstørrelse!

KLIK for forstørrelse!

32.-33. Hans zum Busch: Specie 1649 og Krone 1651, slagne paa Køhlers Mønt i København

Den 1. Maj 1653 (27) afgik Busch derfor som kasseret, medens Jeremias Herclus den 2. April s. A. (28) havde faaet Bestalling som Isensnider for en aarlig Løn, der efter Herclus Forlangende forhøjedes fra de 200 Rdlr., Busch havde faaet, til 300 Rdlr. Herclus var utvivlsomt en habil Kunstner, derom vidner de af ham udarbejdede Medailler; han skyede ikke at give Kongen et stiliseret Udtryk, naar dette kunde meddele det paagældende Stykke et Præg af gammel kongelig Værdighed, saaledes som Tilfældet var med Forsiden til den store Seglmedaillon til Kongeloven (29). Nægtes kan det vel ikke, at Billederne af Frederik III paa Specierne fra 1654-55, der ogsaa benyttedes 1656, er særdeles karakterfulde og veltrufne. Han synes imidlertid at have været i stadig Pengeforlegenhed og afskedigedes allerede den 20. Juni 1655.

KLIK for forstørrelse!

35. J. Herclus: Specie 1655, slaaet hos Køhler.

Samme Dag som Heclus fik sin Afsked ansattes Isensnider Matthias Först (30), men den 20. Maj 1657 (31) ansattes Joan (Johan) Blum (Blume) som Stempelskærer for Guld-, Sølv- og Smaapenge samt Rariteter og Skuepenge, som han skulde udføre sauber og net for 400 aarlig. Stod Mønten stille, skulde han have sin Løn af Kongens eget Kammer og desuden à part for Rariteter og Skuepenge efter anvendt Flid. Han havde tidligere været Stempelslærer i Bremen 1631-50 og nød Anseelse som en dygtig Medailleur (32). Han maa være afgaaet i Løbet af Aaret 1664, thi i August 1664 fik Herclus paany Bestalling som Stempelskærer paa lignende Vilkaar som Blum havde haft.

Af andre Medarbejdere havde Møntmesteren den tidtigere omtalte Wardein Jørgen Preuss. Han afløstes den 11. September 1654 af Johan Kolmann (33); Møntskriver var først Jørgen Hansen (34), derefter Magnus Cuhmann; Johan Witt beskikkedes 2. April 1664. Møntsmedien dreves af Mestrene Hans Voss, Georg Hildebrandt, Jørgen Harwich og Christoffer Bartholomæus; af Svende nævnes Salomon Neumann, Jacob Kolbou, Henning Lør, Hans Sander, Hans Beuervitz, Mads Lauritzen og Niels Andersen, der den 7. Februar 1653 fik Bekræftelse paa deres Skattefrihed. Renteskriver Jens Lassen fik den 4. August 1657 (35) Kongens Ordre til at føre Overopsyn med Mønten. Samtidig fik Jørgen Hansen sin Afsked som Skriver.

Medens Hendrik Köhler var Møntmester, blev Mønten i Henhold til kgl. Ordre, dateret Flensborghus den 27. September 1654 "efter Møntmesterens Anmodning og Begæring" den 8. November 1654 "formedelst dend grasserende Pest" flyttet "ned af Slottet" til Skolemester David Reichs Hus paa Købmagergade, Nr. 26, hvor den havde til Huse for en aarlig Leje af 85 Rdlr. (36).

Den 12. Marts 1662 (37) afleverede Köhler Mønten til sin længere Tid i Forvejen designerede Eftermand, Niels Stensens Stiffader, Guldsmed Johan Stichmann, der den 22. Juni 1659 havde indgivet et højst begrædeligt Andragende om at blive Møntmester: "Att eftersom jeg /: saavelsom andre mine med-Borgere :/ udi denne nu meget beschwerlige och wanschelige Krigstid haffuer udstaaen atschillige store Tynger med Indquarteringer, Udgifter, Tog och Wagt, Natt och dag paa Voldene, saa huis ringe Armod (!) jeg haffuer haftt, derudoffuer moxsen er medgaaen. Och eftersom, Allernaadigste Herre og Konning, Myntemesteren Hendrich Köhler ... er en aldrende og bedaget Mand ... jeg herwed udi største ydmyglied ... Eders Majt. Demødigens vilde haffue anmodet, at ... Eders ... Majt. ... wilde ... forunde mig samme Myntemesters tieneste, naar hand dend ... aftræder, ikke at jeg ... hannem derfra begier at trenge ... Saadan Gunst ... will jeg med Liff och bloed, naar paaeskis, igien fortienne ... osv."! Han havde da ogsaa som Borgerkaptejn under Belejringen ført Købmager-Kompagnie (38). Den 12. Juli 1659 (39) fik Stichmann Expectancebevilling paa Mønten efter Köhlers bød eller "naar hand (Köhler) bestillingen for hannem oplade vil" og den 12. Marts 1662 samtidig med Møntens Aflevering til ham fik han endelig Bestalling (40). Ved Afleveringen optoges en større Specifikation over Inventaret: Kaaberkedler, Sydeskaaler til "Hvidsyen", Getballer (til Støbning), Vægte, Møntjern, Gettænger, Gløehage, Prægestokke, Gløepander, Proberovn, Blæsebælg, o. s. v. Kun kort Tid fik, han beholde det. I Oktober 1663 afgik han ved Døden og Virksomheden overtoges af Christian IV.s og Frederik III.s højtskattede "Kunstkasper" Caspar Herbach.

Denne utroligt alsidige Mand, om hvem vi tidligere har erfaret, at han 1642 kom hertil fra Tyskland, fik den 2. November 1663 Bestalling som Møntmester for de sædvanlige 400 Rdlr. aarlig. I forvejen drev han en Mølle, en Kro og en bondegaard i Lyngby, en Valkemølle i København og havde kgl. Bestalling paa at udføre Kunstarbejde af alle Slags (41). Den 2. April 1663 (42) havde han faaet kgl. Skøde paa en "Platz mellem Boldhuset och Provianthuset at bygge paa: nemlig den nordre Side op mod Boldhusets piller … den østre Side … en Del mod boldmesterens det liden baghus, en Del mod det gaardsrum til den Waaning ,,, Rigens Marskalk … Johan Christoph von Cörbitz beboer, en Del til Kongens bargers … den synder Side langs hen ved Provianthuset … den vestre Side vendende imod Slottet …". Pladsen havde Bygmesteren allerede den 28. Marts 1663 faaet Ordre til at opmaale "mellem Boldhuset og Provianthuset". Herhen flyttede han Mønten i Paasken 1664, efter i Forvejen at have ladet bygge Waaningshus, Smeltehus, Skur m. m. (43). Selve Mønten anbragtes i Kælderen under boldhuset; Smeltehuset udgjorde en 7 Bindingers Længe med Smelteovn og Proberovn. Paa Heinbachs Billede af Arbehyldingen 1660, der efter Angivelse paa Stik i det st. kgl. Bibl. først synes udført 1666 eller i hvert Fald nogle Aar efter 1660, er formentlig netop dette 7 Fags Smeltehus saavelsom Vaaningshus og Skur medtaget.

Boldhuset ved Slotsgraven, senere Cancelliet, Mønten 1664 og flg. Aar. Udsnit af Stik 1666 paa st. kgl. Bibl. efter Heimbachs Maleri paa Rosenborg af Arbehyldningen 1660.

Med sædvanlig Iver tog han sig nu af Mønten og indsendte straks en Memorial dels om Stichmanns Enke, Annas Aflevering af Mønt-Værkstedet, Redskaber m. v., dels om den hemmelige Udførsel af Landet, særlig til Hamburg, af Guld og Sølv, som han beder Kongen forbyde, idet Folk kunde henvende sig paa Mønten for at sælge disse Metaller (44). Kongen imødekom hans Henstilling ved under 19. November 1663 og 8. Marts 1664 at udstede 2 Forbud mod saadan Udførsel med Paalæg om at sælge Guld og Sølv paa Mønten. Det paalagdes alle Toldere over hele Riget Danmark, at de paa de Steder, hvor de agende Poster og alle fremmede igennem passerer, flitteligen skulde examinere alle fremmede, at intet smeltet eller usmeltet Guld og Sølv, som ikke er myntet, udføres af Riget. Ved Konfiskation skulde 1/4 tilfalde Visiteuren eller Angiveren og de fittige.

KLIK for forstørrelse!

36. Caspar Herbachs (Kunstkaspers) Specie 1664

Heller ikke Caspar Herbach forundtes det i længere Tid at være Møntmester. Hen paa Efteraaret, den 18. Oktober 1664 (45) døde han og Sønnen Frederik Caspar Herbach fik 20. Oktober 1664 (46) Bestalling som hans Efterfølger.

Omtrent samtidig med unge Herbachs Udnævnelse fik København en ny Mønt, idet "Voris elsk. kiere Søn, Prindtz Christians Ingenieur, os elsk. Gotfrid Krüger" den 15. Novemberr 1664 (47) fik "Bevilling paa dend liden Mønt at oprette". Forud for Bevillingen var gaaet en længere Indstilling hvori Gotfrid Krüger udvikler, hvorledes et saadant Privilegium kan meddeles uden Bekostning for Kgl. Majt., tværtimod med en vis Afgift til Kongens Fordel. Først skulde Krüger og Medinteressenter have Ret til at anlægge et Mølleværk ved et af Aaløbene gennem Byen; dernæst maatte de have frit Sølvkøb i Ind- og Udland til en af Kongen fastsat Pris, der ikke maatte overstige 22 ß l. pr. Lod 14-lødigt Sølv, idet Prisen paa andet Sølv skulde staa i Forhold hertil. Herved søgtes den overdrevne Sølvpris, der var fremkommen under sidste Belejring, hæmmet. De skulde nyde Frihed for Skat og Byrder, og vilde paa egen Bekostning indrette Mønten, betale Svende og Wardein deres Løn samt Materialier m. m. og desforuden:

	af hver Mark fin i dansk 1 ß	 1 Mark lybsk
		-		 2 -	12 ß    -
		-		 4 -	10 -	-
	  	i 1/1 og 1/2 Sletdaler	 8 -    -

som Afgift i Kongens Kammer.

37. Dobbel Dukat af Gotfrid Krüger.

Af Rigsdalere og Dukater vilde de slaa en vis Sum efter Kongens Bestemmelse, og hvis Metalindkøbet tillod det, ogsaa betale en mindre Afgift. "Die güldene Kronen weilen dieselbe eine sonderbare münze, welche kein sortement mit anderer reichsmünze hat, stellet man Ihrer königl. Majt. gnedigen belieben anheim, ob Dieselbe eine andere sorten, dieser an pagement gleich, derer man in bezahlung sich besser gebrauchen können, dafür substituiren wollen". I saa Fald tilbyder de Concessionssøgende at mønte disse paa samme Vilkaar som Dukater og Rigsdalere. Dette Forslag har faaet Vedtegning om, at man ogsaa bør fastsætte en Afgift for 1 Mark fin i 6 ß danske, nelig 8 ß lybsk, for det Tilfælde at Krüger slaar disse Mønter, der gaar meget i Hansestæderne.

KLIK for forstørrelse!

38. Souverænitetsdukat (sølvafslag)

Andragendet viser en Situation ganske i Overensstemmelse med det tidligere udviklede. Dukater og Specier kunde det ikke betale sig at mønte. "Profit" var det vigtigste. Derfor drejer det hele sig kun om ß og Sletdaler.

Aldeles efter Forslaget med Paategning affattedes Bevillingen. Mønten skulde udtrykkelig kaldes "den liden Mønt". Til dens Brug maatte - dog uden Skade for de andre Møller - anlægges en Mølle og dertil bruges "Vandet, som hid ind i Staden løber". Concessionen skulde gælde for 10 Aar. "Anlangende Rixdaler, Ducater och Guldkroner eller alle Slags Skowpenge" (Sammenstillingen med Skuepenge er saare betegnende) vilde Kongen selv aarlig forordne, hvor mange der skulde slaas. Det var saaledes en Afgiftsmønt med Udmøntning af daarlig Mønt for Profittens Skyld efter de bedste Mønstre fra Kipper- og Wippertiden under 30-Aars Krigen; Afgiften gjorde Kongen saa interesseret i Foretagendet, at der ogsaa udgik Ordre til Tolderne om at give Krüger toldfri Indførsel af Metal, Mønteredskaber m. v. (48), saaledes som han i sit Andragende havde fremsat Ønske om.

Idet nedenfor paa Grundlag af Møntregnskaber og Kongens Ordrer hidsættes en Oversigt over Udmøntningsforholdene for de nye 4 og 2 Mark, med hvilke denne periode indledes, henvises med Hensyn til Dukater, 2 ß og 1 ß til de p. 111 meddelte Udmøntningsforhold. Hvad Specierne angaar, kan intet sikkert oplyses. De Stykker, der er bevarede til Nutiden, synes at være Pragtstykker, der ikke er almindelige og vistnok ikke udmøntede for Omsætningens Skyld. Skal Monarkiets Specier og disses Udmøntningsforhold nærmere belyses, maa det blive paa Grundlag af den rige og vedholdende norske Udmøntning.

Jørg. Beskr. Stk paa 1 Mark c. brutto Lødighed: Lod Lødighed: o/oo Stk. paa 1 Mark c. fin En Mark cølnsk fin udbragt til Brutto Vægt gr. Finvægt gr.
4 Mark (2/3 Rdl., Gylden, Krone, Sletdaler eller Zweidrittel) 180ff. 10 1/2 (7 R.) 10 3/4 671,875 15 27/43 10 18/43 R. 22, 272 14,964
2 Mark (1/3 Rdl., 1/2 Krone, 1/2 Sletdaler) - 21 (7 R.) - - 31 11/43 - 11,136 7,482

De udmøntede Beløbs Størrelse kan kun meddeles med ethvert Forbehold; Beløbene for 4 og 2 Mark, 2 og 1 ß er paalidelige og angives paa Grundlag af de oftere citerede Møntregnskaber. Antallet af Specier og Dukater kan kun oplyses efter sporadiske Udtalelser og Angivelser hist og her. Over Krügers Mønt findes intet Regnskab. Overskudet fra denne Mønt gik i Kongens eget Kammer.

39. Dobbel Dukat 1663 af J. Stichmann.

5-Dobb. Dukat Dobb. Dukat Enkelt Dukat Specier 4 og 2 Mark Stkr. 4 Mark 2 ß 1 ß Ialt
1652         20.689 R.   2.000 R.   22.689 R.
1653 7 Stkr. = 70 R.   37 Stkr. = 74 R. 10 R. ! 27.331 R.   15.541 R. 852 R. 43.878 R.
1654         8.617 R. 6.496 R. 30.784 R. 1.648 R. 47.545 R.
1655           18.004 R. 24.352 R. 316 R. 42.672 R.
1656                  
1657   95 Stkr. = 380 R.     11.875 R.   3.036 R.   15.291 R.
1658   100 Stkr. = 400 R. 150 Stkr. = 300 R.   39.823 R.   10.775 R.   51.298 R.
1659         25.312 R.   4.301 R.   29.613 R.
1660         21.613 R.   12.920 R.   34.533 R.
1661             19.000 R. 269 R. 19.269 R.
1662 H. Køhler             3.800 R. 226 R. 4.026 R.
1662 J. Stichmann             16.380 R.   16.380 R.
1663 J. Stichmann             20.178 R.   20.178 R.
1663 C. Herbach             444 R.   444 R.
1664             24.032 R.   24.032 R.
1665             19.592 R. 620 R. 20.212 R.
Ialt 70 R. 780 R. 374 R. 10 R. 155.260 R. 24.500 R. 205.135 R. 5.931 R. 392.060 R.

Fortsættes
Tilbage til Wilcke II


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt