KLIK for forstørrelse!

Julius Wilcke: Møntvæsenet under Christian IV og Frederik III 1625-1670

Fortsat

7. 1. Januar 1668 - 22. Marts 1671

Som Følge af den ejendommelige, udligere omtalte Posteringsmaade, hvorefter der i Møntregnskaberne, forsaavidt Skillingsmønten angaar, kun opførtes Kongens Profit, dvs. den Afgift, for hvilken Møntmesteren havde forpagtet Møntningen af denne Smaamønt, findes der ingen Oplysmng om, hvorledes Smaamønten var skrodet. Der omtales kun, at 2 ß var 4 1/2 lødig og 1 ß 2 1/2 lødig. Man maa herefter gaa ud fra, at denne Mønt vedblivende udmøntedes efter Møntordningen af 25. Febr. 1643, nemlig 180 Stkr. 2 ß og 254 Stkr. 1 ß af Marken brutto, jfr. ovenfor p. 171-73, idet den i denne Møntordning fastsatte Møntmester-Afgift: 9 R. 36 ß pr. Mark fint Sølv, som Kongen leverede, og 40 1/2 Rdlr. pr. 100 Mark beskikket Gods i 2 ß og 16 Rdlr. 18 ß pr. 100 Mark beskikket Gods i 1 ß, stadig er den samme og findes udtrykkelig omtalt i alle Regnskaberne til og med 1667.

Denne Smaamøntens Vægt stemte imidlertid ikke med den i København udmøntede, der var noget lettere. Som det vil erindres, udmøntedes 2 og 1 ß under Christian IV.s Svenskekrig efter samme Korn og Skrot som hjemlet i Norge ved ovennævnte Møntordning af 1643, men den 14. Januar 1648 nedsatte Corfits Ulfeldt disse Mønters Vægt til 192 Stkr. 2 ß eller 4 Rdlr. og 256 Stkr. 1 ß eller 4 Sletdaler paa Marken brutto. Herved blev den københavnske Skillingsmønt staaende i Kong Frederik III.s Tid.

KLIK for forstørrelse!

53. Norsk 2 ß Typ.

Det skulde i og for sig synes mærkeligt, at der vedblev at bestaa en saadan Forskel mellem den norske og danske Smaamønt i over 20 Aar. For 1 ßs Vedkommende var det kun en ren Bagatel, for 2 ßs Vedkommende var Differencen derimod ikke helt ubetydelig. De norske Regnskaber yder imidlertid ikke mindste Holdepunkt for, at der skulde være indtraadt nogen Ændring i Udmøntningsforholdet for disse Smaamønter, før vi kommer til Regnskabet for 1668. Først da synes der at være hidført en Forandring ved Indgriben af Revisionen i København. Revisor Samuel Biener har nemlig i det i det norske Rigsarkiv beroende Møntregnskab for 1668 rettet Overskudet af 100 Mark beskikket Gods i 2 ßr. fra 40 1/2 Rdlr. til 65 1/2 Rdlr. og samtidig givet Regnskabet følgende Paategning: "Var tilforn ikkun 40 1/2 Rdlr. men efter Mønteforordning aff Rente Cammeret udsted paa hver Marck 1 Rigsort, er paa hver 100 Marck penge 25 Rdlr. som efter min Angivende sked er, og Kgl. Majt. saavidt mehr profit aarlig videre end tilforn bekommer, Importerer for dette Aar 639 Rdlr. 1 Ort".

I selve Regnskabet er ved 2 ß nu anført 65 1/2 Rdlr. af 100 Mark beskikket Gods. Det falder straks i øjnene, at den af Rentekammeret paabudte Forhøjelse af 1 Rigsort pr. Mark brutto nøje svarer til Forskellen mellem 180 norske 2 ß Stkr. og 192 danske 2 ß Stkr. paa Marken brutto, idet 12 Stkr. 2 ß = 24 ß, udgør en Ort eller 1/4 Rdlr. Der er følgelig nogen Grund til at formode, at enten Møntmesteren i nogen Tid har møntet de norske 2 ß lig de danske 2 ß og følgelig tjent for meget, idet han har overskredet sin Faders oprindelige Møntordinans eller faaet Paabud om at mønte de norske som de danske og aflevere Fortjenesten til Kongen. I hvert Fald er der vist næppe Anledning til at gaa ud fra, at de norske 2 ß efter denne Afgiftsforhøjelse vedblivende er udmøntet bedre end de danske. -

Striden mellem Ditlev Bülche og Johannes Barth fortsatte sig til Frederik III.s Død. Saalænge Frederik III levede, synes Ditlev Bülche at have haft Overtaget, om end han genereres, bagtaltes og chikaneredes paa enhver Maade af Barth, der ikke skal trave været nogen særlig sympatisk Herre, om end han ganske vist havde nogen Undskyldning i den Maade, hvorpaa Bülche ved Faderens Hjælp havde trængt sig ind i Bestyrelsen af Kongsberg Sølvværk og Nar bleven hans Overordnede. Uenigheden gjorde Bülche tilsyneladende ked og træt af Arbejdet, som han vistnok var gaaet til med en ærlig Vilje til at ophjælpe Værket, skaffe enhver sit, lønne Funktionærerne punktlig til rette Tid og hidføre Forbedringer ved Driften, f. Eks. ved Indførelsen af Kviksølv som Middel til Sølvudvinding. Kongen maatte den 13. Marts 1669 (1) give ham Ordre om straks igen at rejse herfra til Sølvværket i Norge for at anvende al Flid paa "at alle disordres, Confusiones og Uretmæssigheder Ved huad Nafn det nefnes kand, som hidindtil kunde vere passerit, engang for alle vorder afskaffet og nedlaugt". Han skulde samle forskellig rig og ringe Erts, Haandstene, Slakker m. v. og tage det med ned til København samt medtage de fornødne Folk og Arbejdere for i Kongens Overværelse at gøre Prøver "huorledis deroppe med smeltningen omgaais og ellers videre erfaris, om det og til gafn og fordel er".

Barth havde imidlertid opbragt Folkene mod Bülche og brugte alskens Udflugter for ikke at aflægge Regnskab. Samtidig havde Bülche travlt med at skaffe det forskellige Materiale, han skulde nedbringe til Kongen. Følgen blev, at han ikke forsynede Møntskriver Peder Jessen, der forøvrigt nærmest synes at have staaet paa Barths Parti, med de fornødne Kvitteringer og Attester, saa Møntregnskabet kunde aflægges i rette Tid, hvorover Jessen i gentagne Breve til Rentemester Hendrich Müller og Renteskriverne Samuel Biener og Laurits Andersen (2) fører højlydt Klage. Han kan ikke faa Bülches Generalliquidation "huoromb jeg hannem baade Schift- og mundtlig tiit ochi ofte, Ja udi Her Obrister Schiørts præsentz haffuer anmodet och ombedet". Han beder bl. a. Laurits Andersen med et Ord "avisere" ham, hvad Rentemesteren siger dertil!

Paa den anden Side bombarderede Bülche Møntskriveren med Breve og Sedler om at levere Sølvføreren fra Kongsberg Penge "anseende jeg dagligen overløbes aff Factorerne, Officererne, Bergfolkene, Kuhlbrenderne, Bønder og andre om Løn, Redning, Hielp og Forstrækning nu idi den gode Tid til deris Hus Behov at indkiøbe ... Dersom det var muligt, at 4.000 Rdlr. kunde tilvejebringes ... bad jeg gierne, at I Eder det vilde lade være angelegen ... paa det jeg mig fra saadan idelig offuerløb desto bedre kunde redde, Anseende jeg snart maa kedis ved saadan mødsommeliglied, som mig for penge daglig offuerhenger. Jeg skall nest Gudtz hielp inden min affreyse mellom tre uggers forløb tilvejebringe og dermed igien indsende en post Sølff aff 500 Marck eller der offtur ... saa I derudi desen betaling Eder helst kand fyldestgiørr" (3). Paa en udateret Seddel til Jessen om at skaffe fineste dryppende Svovl til Kongen, har Bülche tilføjet :

"Peter Jessen ville mage det saa med Myntemesteren, at dette Sølv udi smaa Myndt formyndtes, paa det Myndteprofitten des høyere kunde voxe og til Werkets Udgifter bekommis, huor Imod desto mere af neste post in Specie til hendis Ma: kand formyntes, efter huilcke jeg min Reyse vil lempe och opholde".

Forholdet mellem Værk og Mønt var saaledes lidet lysteligt. Til begge stilledes større Krav, end de kunde honorere. Dertil kom indre Splid og Utilfredshed. Med Kong Frederiks Død vaklede Bülches Stilling; Barths Intriger bar Frugt og den 27. Juni 1670 fik Kommandanten paa Akershus, Oberst Hans Schiørt og Cominissarius Mechelnburg gennem Statholder Ulrik Fr. Gyldenløve Kong Christian V.s Ordre til at lade Bülche aflevere Bjergværket til Joh. Barth, hvis videre Administration af dette just ikke gav Anledning til bedre Forhaabninger, men tværtimod endte som Bülches med Uorden i Regnskaberne og Værkets Aftagende. Over Bülche gik Dom for Embedsmisbrug, en Dom, der dog senere blev formildet paa forskellig Maade.

KLIK for forstørrelse!

54. Norsk 4 Marck 1669.

Ogsaa paa anden Vis markeredes Tronskiftet. Efter at der i 1669 for første Gang var slaaet Sletdalere 4 Marck paa Mønten i Kristiania, fik den ny Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve den 2. Juni 1670 Brev fra Christian V, hvori han befaler, "at ved Voris Mynt udi Christiania her efter ingen andre Sorter slaais end hele og halfue slette daler, huor af 11 hele og 22 halve skal veje en Mark og holde 10 2/3 Lod Sølv, saa at huer mark fijn Sølff udbringes paa 11 Rdlr. Mens dersom endeligen behøffuis toe og en Schilling til allehaande Smaa Udgifter ved voris Sølffbergwerck, da schall af Samme Smaa Mynt dock ikke mehr end It tusinde Rixdlr. quartaliter forferdiges efter forrige Sedvanlige Schrott och Korn; I SynderlighedI ville vi, att med Myntemesteren udi Christiania paa Nye accorderis omb Mynte Ombkostninger i Billigste maader, eftersom de tilforn haffuer weret forhøye; Desforuden ville vi naadigst, at til gieldens afbetaling ved voris Sølff berg werk schall tages ald den forraad af Tiende og Mynteprofit, som nu er og bliffuer ..." (4).

I Overensstemmelse hermed findes i Møntregnskabet for 1670 gjort Forskel paa 10 3/4-lødige Sletdalere til 7 Rdlr. paa Marken brutto, og 10 2/3-lødige Sletdalere til 7 1/3 Rdlr. paa Marken. Endvidere findes der 2 og 1 ß baade mod Afgift og for Løn. Denne sidste er fastsat til 60 Rdlr. for 100 Mark 4 1/2-lødige 2 ß til 4 Rdlr. paa Marken brutto og 64 Rdlr. for 100 Mark 2 1/2-1ødige 1 ß til 2 1/2 Rdlr. 14 ß paa Marken brutto. Dette viser Rigtiglieden af den ovenfor hævdede Opfattelse, hvorefter de norske 2 ß er bleven nedsatte i Vægt fra 180 til 192 Stkr. (dvs: 4 Rdlr.) paa Marken brutto i Overensstemmelse med de danske, medens de norske 1 ß er blevne uforandret staaende ved 254 Stkr. (dvs: 2 1/2 Rdlr. 14 ß) paa 1 Mark brutto og saaledes har været 2 ß bedre pr. Mark brutto end de danske.

Udmøntningsforholdene har altsaa i denne periode forandret sig for følgende Mønter:

Jørg. Beskr. Stk paa 1 Mark c. brutto Lødighed: Lod Lødighed: o/oo Stk. paa 1 Mark c. fin En Mark cølnsk fin udbragt til Brutto Vægt gr. Finvægt gr.
4 Marck C.5 209 p. 116 11 (7 1/3 R.) 10 2/3 666,66 16 1/2 11 Rdl. 21,260 14,173
2 Marck C.5 210 p. 116 22 (7 1/3 R.) - - 33 - 10,630 7,087
2 ß F.3 257
C.5 258
192 (4 R.) 4 1/2 281,25 682 2/3 14 2/9 1,218 0,343

I denne Møntfod gjorde dog allerede Møntordningen af 22. Marts 1671 Forandring (5).

Idet nedenfor hidsættes en Oversigt over de i 3-Aaret 1668-70 udmøntede Beløb, bemærkes, at med 1671 findes Oversigt over Udmøntningerne i Axel Nielsens Værk, Specier, Kroner, Kurant. I den her optagne Oversigt er for Aaret 1670 sondret mellem Udmøntningerne efter Ordningerne under Frederik III og Christian V.

/// skema side 204 ///

Naar Udmøntningerne før og efter Ordren af 2. Juni 1670 er knyttede henholdsvis til Frederik III og Christian V.s Navn, maa dette ikke forstaas anderledes, end at der godt kan tænkes Mønt med den ny Konges Chiffer udmøntet efter de gamle Regler, men da Kong Frederik døde den 9. Februar 1670, vil der praktisk talt næppe kunne være slaaet megen Mønt efter den gamle Norm under Christian V.s Navn.

Som i forrige Afsnit er her sondret mellem Bjergværks- og Købesølv, ligesom der - med al Reservation - paa Grundlag af Regnskaberne er givet Oplysning om, hvori de i mindre Kronemønt udmøntede Summer bestod. Naar der for Aaret 1670 kun er opgivet at være udmøntet Sletdalere, og ikke 2 og 1 Marck Stkr., maa dette ogsaa forstaas med Forbehold.

Regnskabet nævner kun Sletdalere, men i Indledningen til Regnskabet, hvor der gives Oplysning om de benyttede Udmøntningsformler, omtales 4, 2 og 1 Marck Stkr. som gaaende 7 eller 7 1/3 Rdlr. paa Marken brutto; det kan derfor - i Overensstemmelse med de faktisk til Nutiden overleverede Mønter formodes, at de som Sletdalere opgivne Møntsummer omfatter 2 og 1 Marck Stkr., saaledes at "Sletdalere" er tagen som Fællesbetegnelse for Kronemønt.

KLIK for forstørrelse!

55. Norsk Specie 1670 af F. Grüner.

For disse 3 Aar indeholder Regnskaberne virkelig udtømmende Opgørelser over Kongens egentlige "Profit" af Mønten og af Bjergværket. De tidligere Regnskaber indeholder saa mange, Mønten og Møntvæsenet ganske uvedkommende Udgifter, at der ikke kan vindes noget virkeligt Overblik over Udbyttet af Virksomheden. For disse 3 Aar har den utrættelige Revisor, Renteskriver Samuel Biener, foretaget disse Opgør, der i Forbindelse med Bjergværkets gældbundne Tilstand maaske heller ikke har været uden Indflydelse paa Christian V.s Ordre af 2. Juni 1670 om Forøgelse af Udbyttet af Mønten. Af disse Opgørelser hidsættes følgende Oversigt:

Aar Udmøntning Fordel
1668 77.143 R. 10.114 R.
1669 70.090 R. 10.855 R.
1670 68.101 R. 12.424 R.
Ialt 215.334 R. 33.393 R.

Det vil heraf ses, at Kongen slet ikke har haft saa ringe en "Profit": ca. 14 %, der efter Christian V.s Ordre er stegen til ca. 18 %. Dette var i Modstrid med de Bestræbelser, der i Slutningen af Frederik III.s Tid gjorde sig gældende til Forbedring af Mønten og som sluttelig gav sig Udslag i Forordningen af 22. Marts 1671, med hvilken Axel Nielsen begynder sin Fremstilling af Mønthistorien 1671-1726.

56. Norsk Dobbeltpecie 1671.

Fortsættes
Tilbage til Wilcke II


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt