KLIK for forstørrelse!

c. 1757-63. Kurantdukaten

af Julius Wilcke

(fra: Wilcke, Julius: Kurantmønten 1726-1788, København 1927 (Wilcke III) side 106-122)

Den 24. Maj 1757 faldt en kgl. Resl., hvorved der gaves skriftlig Approbation paa en tidligere mundtlig Aftale om Udmøntning af 100,000 R. i 24 ß for Bankens Regning. Den 22. Februar s. A. havde Kongen godkendt, at 40,000 Spr. i Particulær-Kassen ligeledes udmøntedes til 24 ß; i 1759 gik en Mængde "Brucksilber": Potageskeer, Sølvkummer, svenske Penge, Barrer, Thepotter imellem hinanden i Diglen for at blive til "Rixorter", men det var de sidste 24 ß, der i flere Aar udgik fra Mønten. Det var tydeligt, at man havde Besvær med her i København at skaffe Sølvet til en saadan Pris, at Udmøntninger af denne Mønt ikke foraarsagede Kongen alt for stort Tab.

Det er i saa Henseende meget oplysende at se lidt paa de Beregninger, Wardein Fabritius Gang paa Gang foretog for at erfare, hvorledes det stillede sig med Gevinst- og Tabskonto ved Mønten. De 6000 Speciedalere i Kroningsmønt fra 1748-50 havde givet en Avance af 93 R. 15 ß Cour., naar hver Specie regnedes til 1 R. 1 Mark 8 ß, men hvis der tillige toges Hensyn til Tabet paa det Sølv, der havde vist sig uanvendeligt til Specieudmøntning, blev der et - dog kun ringe - Tab. Agio paa Specierne var da 16 7/8 %. Paa 5100 R. i 2 ß var vundet 48 R. 12 ß, paa 2000 R. i 1 ß: 519 R. 40 ß, paa 1000 R. i Kobber 1/2 ß: 361 R. 6 ß, paa andre 2000 R. i 1 ß: 494 R. 22 ß, og andre 1000 R. i Kobber 1/2 ß: 341 R. 74 ß, men herved var ikke taget i Betragtning Renterne af den i Mønten indestaaende Kapital, saalidt som Lønningerne til Møntofficererne. Paa 20,000 R. i 24 ß var - bortset herfra - endog tabt 48 R. 61 ß.

Det var derfor ikke mærkeligt, om man saa sig om efter Udveje til at skaffe klingende Mønt, hvorefter Samfundet stadig hungrede, idet Mønten syntes at forsvinde af Landet, ligesaa hurtig som den sloges. Banken følte sig usikker paa sin Papirdynge af Sedler, naar den ikke havde klingende Mønt i Reserve. Folk havde ikke fuld Tillid til Seddelpengene, naar de ikke fra Tid til anden saa rede Penge. I og for sig var Seddelpenge tilstrækkelige, selv uindløselige, naar de kun ikke overskred Omsætningens Krav, men dels var dette et Skønsspørgsmaal, der kunde være vanskeligt at afgøre, dels følte Banken sig opfordret til at laane Sedler ud eller forpligtet til at laane Staten dem. Det sidste er jo som bekendt det farligste. Naar imidlertid hverken Bank eller Regering forstod Omsætningsmidlernes Teknik, ikke forstod at læse andet i Hamburgkursens Fald og Prisstigningen paa udenlandske Varer end at der maatte skaffes Mønt tilstede, helst saa god som mulig om end uden Tab for Kassen, medens man ikke kunde eller vilde indskrænke Seddelomløbet, stod man overfor Valget af hvilken Mønt, man skulde tage. Allerede tidligt havde man derfor Opmærksomheden henvendt paa Guldet. Man havde øjensynligt ikke glemt Experimentet under Frederik IV med de mindre vægtige Dukater: Kurantdukater à 2 Rdlr. Kurant, nu nedsatte til 11 Mark Kurant. Da man derfor fra Norge, der gennem Trælastudførslen til England altid havde haft rig Adgang til engelsk Mønt, modtog 80 paa Kongsberg "i en Masse" smeltede Guineer, sendte Finanserne i Novbr. 1753 Møntmesteren disse, der skulde holde 22 Karat, med Anmodning om at "forfatte en rigtig Beregning over, hvormeget, naar formeldte Guineer, een hver Guinee reignet for 5 Rdlr., til Courant Dukater blev ommyntet, kunde være udi Myndte-Profit at vente." Wardeinen Fabritius fandt Guineerne kun 21 Karat 10 Gren fine. Sluttelig bestemte man sig - dog først 1756! - til at ommønte de 80 Guineer til Speciedukater for nøjagtig at se, hvad man fik ud deraf. Det blev 174 Sp. Duk. + 33 l. ß Guld. Hvis man satte en Sp. D. til 15 Mark, vilde der komme et lille Overskud, men Omkostningerne maatte da fradrages. Det var herefter en ret tvivlsom Forretning, navnlig da det ikke var helt sikkert at faa Sp. D. afsatte for 2 1/2, R. pr. Stk., men Guldmønt syntes dog noget fordelagtigere end grov Sølv-Kurant.

Imidlertid blev Vanskelighederne ved at fremskaffe Sølv fra Tyskland særlig Hamburg, større og større. Syvaarskrigen lagde Beslag paa store Mængder Sølv. I Slutningen af August 1756 brød Frederik II af Preussen ind i Sachsen og indledte Krigen, der som bekendt fik et uanet Omfang. Kongen havde straks grebet til det gamle Finanstrik at forringe den klingende Mønts Værdi (1). Men til en Forretning i stor Stil krævedes det hvide Metal, der stadig gennem Specien var Møntfoden i Landene. Det er derfor ikke mærkeligt, at Rentekammeret f. Eks. den 13. Maj 1758 skrev til Gehejmeraad og Vicestatholder Bentzon i Norge: Til at hjælpe den for nærværende Tid havende Mangel paa Sølf-Myndt, behøver en større Summa Courant Myndt at vorde udmyndtet end ellers sædvanligen sker, men da Omstændighederne i Tyskland bevirker, at intet pagament eller andet Sølv for saadan Pris kand erholdes, at man kunde uden Tab udmønte samme, saa skulde vi formode, at det i Norge for billigere Pris kunde fra Spanien og Holland negotieres, allerhelst da der paa begge Steder føres eet anseeligt Commercium. Til den ende skulde vi anmode Eders Ex. at ville fornemme, om ikke nogle af de Commercerende deroppe kunde paatage sig at forskaffe enten fra Holland eller Spanien eller fra begge Steder det behøvende Sølv for Marken fin 11 R. eller og 11 R. 10 ß i det højeste.

At man netop nævnte disse 2 Lande, og ikke England eller Frankrig, er ikke mærkeligt, thi begge disse Lande deltog jo i Krigen, hver paa sin Side. Samme Dag gik lign. Skriv. til Oberbergamtet Søndenfjælds, hvori bl. a. udtales, at:

"Sølvet ikke kan erholdes i Tyskland til den større Mønt, som her er indrettet, men man haaber i Norge at faa noget Sølv til nogenledes billig Pris."

Naar man erindrer, at 24 ß udmøntedes til 11 1/3 R. paa Marken fin, og samtidig ser, at Kammeret regner med 11 R. 10 ß som en nogenledes billig Pris for Marken, kan man forstaa, hvor besværlig Situationen var. Hertil kom, at man foruden af de ovenanførte Grunde tillige af Hensyn til den truende Krigsfare paa Sydgrænsen maatte være betænkt paa at skaffe rede Penge til Arméens Underhold.

Som ovenfor berørt havde Banken i Maj 1757 faaet Tilladelse til paa Mønten at slaa 100,000 R. i 24 ß. Den 20. Maj indberettede Finanserne til Overhofmarskalk Moltke, at denne Møntning skulde have taget sin Begyndelse i denne Uge, "men formedelst at det dertil behøvende Sølv først med den agende Post fra Hamburg forventes, er Smeltningen udsat til førstkommende Tirsdag, følgelig kan intet med Dukaters Prægning, saalænge forbemeldte Sølvs Udmøntning vedbliver,. medmindre Hs. Majt. det anderledes maatte befale, vorde foretagen .... Men hvad det Guld, som udi den Particulære Cassa af 26,000 Sp. Dukaters Værdi anbelanger, enten samme til Species - eller til Courante Ducater à 2 R. tienligst og fordelagligst var at formønte; Saa skulle vi være af de uforgribelige Tanker, at naar den massa af Guld var Ducate guld, sparede man Smelte og Legerings Omkostninger ved at udpræge samme til Specie Ducater, hvorimod det guineiske Guld, som den ganske Myndte-Procedure er underkastet, førend samme kand udmøntes, var best til Courante Ducater at forbruge".

Den 11. Juli 1757 traf Kongen sin Beslutning. Indstillingen er desværre, som altid til Frederik V's Resolutioner i Modsætning til Faderens, ret kortfattet. Frederik V var kun lidet selvregerende; han var underkastet personlig Paavirkning af sine Stormænd under privat Samtale i langt højere Grad end Faderen, og man faar det Indtryk, at mangt og meget er afgjort mundtlig førend det opnaar skriftlig Approbation. Saaledes ogsaa her. Denne Resolution blev jo Indledningen til den største Guldudmøntning Danmark endnu havde set. Vel var dette ikke da at forudse, men man brød dog med den hidtidige Hovedmønt og indlod sig paa at befare nye Baner. Hvor fattigt staar da ikke denne Indstilling i Sammenligning med Plessens Forestilling til Christian VI, der gik forud for Rigsortens Indførelse. Ganske korteligt foreslaar man nu udmøntet 40 à 50,000 Kurant Dukater med Kongens Billede eller Navn paa Forsiden og paa Bagsiden en Krone med Underskrift 12 Mark, omtrent af Gehalt og Godhed med de forhen slagne og derefter til 11 Mark reducerede detslige Ducater, 75 Stkr. paa Marken til 21 Karat; fornødent Guld haves fra Particulær Kassen; for at forebygge Uorden eller Mistagelse af de forrige reducerede Ducater for de nye, foreslaas de forrige indkaldte, hvorom er opsat en Plakat til Underskrift. At man foreslaar Guldet taget fra Kongens egen Kasse og at Plakat om de reduc. Kurant Dukaters Indkaldelse straks forelægges, viser tilstrækkeligt, at Sagen er afgjort paa Forhaand. Der er ikke Grund til at spilde mange Ord i Skrift paa den. Approbationen var sikret og sikker. Den 10. Oktober s. A. fulgte en ny Resolution om yderligere 50,000 Stkr. Kurant Dukaters Udmøntning. Noget egentligt smukt Træk kan det jo ikke kaldes at vække en reduceret Mønt til Live igen med den oprindelige Navneværdi 12 Mark; dog maa tilføjes, at den var en Del bedre; der skulde ikke udmøntes 81 1/2 Stkr., men kun 75 Stkr. af den 21 Karat fine Mark. Det dybest liggende Motiv var sikkert efter alt det foreliggende dette, at man ikke med Fordel kunde mønte grov Sølv-Kurant uden at gøre den slettere eller smaa Kurant uden at svække Hovedmønten. I begge Tilfælde vilde Regeringens Manøvrer straks opdages. Derimod var der Mulighed for uden Tab at mønte grov Kurant i Guld, uden at denne Mønt i sig selv skabte Mistillid, selv om ganske vist Frederik IV's Kurant-Dukater ikke just havde haft det bedste Ry og Forløb. Naa, de nye var jo som sagt ogsaa en Del bedre!

De første Kurantdukater, der udmøntedes, var for Kongens egen Kasses Regning. Han havde i 1757 i Kassen 40,000 Specier og 40,000 Speciedukater. De første havde han som foran nævnt den 22. Februar befalet udmøntet i 24 ß. Han vidste af egen nærmeste Erfaring saare vel, at der ikke spandtes Guld paa den Slags Udmøtning mere. Det var saaledes i høj Grad nærliggende for ham at prøve paa at faa et bedre Resultat ud af sine 40,000 Speciedukater.

KLIK for forstørrelse! KLIK for forstørrelse!

Kurantdukater fra 1757.

En Numismatiker vil sikkert sørge, naar han hører, at der blandt denne dødsdømte Guldmønt fandtes 432 Guldstykker fra Christian IV og Frederik III à 10 Sp. duk., 2 Stykker fra Frederik III à 8 Sp. duk., 1963 Stykker fra Frederik III à 5 Sp. duk. samt 2000 dobb. Dukater og 4000 Sp. Duk. i dobb. og enkelte Stkr. fra samme Konge foruden 1992 Halv- og 2256 Kvartdukater! Desuden var der 5838 Rosenobler, der sikkert er indkomne i Øresundstolden. De gik alle i van Hauens Digel for at blive til Frederik V's saare almindelige Kurant-Dukater (2).

Men det var ikke blot Sølvets høje Pris, der henviste de styrende til at slaa Guldmønt. Det var ogsaa Situationens hele truende Karakter, der krævede, at Staten forsynede sig med Mønt, hvad den under ret gunstige Handelskonjunkturer ogsaa foreløbig var i Stand til. Staten maatte som allerede berørt, under Syvaarskrigen være betænkt paa eventuelt at forsvare sin Sydgrænse. Til en Armés Fornødenheder, navnlig naar den skulde operere udenfor Landegrænsen, krævedes klingende Mønt; dér kunde man ikke klare sig med Bankens Sedler. Men det skulde ikke blot være en imaginær Krigsfare, der truede fra Syd; da Syvaarskrigen ebbede ud, fordi Kejserinde Elisabeth af Rusland, Frederik II's bitre Fjende, døde den 5. Januar 1762 og afløstes af Preusserkongens Ven og Beundrer, samtidig Danmarks Dødsfjende, Holsten-Gottorperen Karl Peter Ulrich, maatte Danmark forudse en nærforestaaende Krig, idet det var den ny russiske Kejsers eneste og højeste Ønske at ydmyge Danmark og fravriste det den gottorpske Del af Sønderjylland, som var den væsentligste Frugt af Frederik IV's Anstrengelser under den store nordiske Krig. Allerede inden Kejserindens Død laa Danmark i flere Aar i pinlige Forhandlinger med Kejserhoffet og Storfyrsttronfølgeren, og med dennes Tronbestigning kunne man vente det værste. Skulde vi virkelig ud i Krigen, maatte Mønt for enhver Pris skaffes, saa meget mere som det maatte være den danske Hærs Opgave da at rykke ind i Meklenburg for der at møde den opmarcherende russiske Hær og for derved saa længe som muligt at holde Krigen borte fra Holsten. Som Christian IV slog daarlige Rhingylden 1625 til Deltagelsen i Trediveaarskrigen og Frederik IV daarlige Kurantdukater under den store nordiske Krig, saaledes maatte nu atter en undervægtig Dukat holde for under de Vanskeligheder, som optaarnede sig om Frederik V (3).

Man ser da ogsaa i Skrivelserne til Møntmester van Hauen en stigende Skala af Utaalmodighed, efterhaanden som Ordrerne til Udmøntning af Kurantdukater regner ned over ham. Allerede den 30. December 1758 og 10. April 1759 hedder det omtrent enslydende : "Siden det uomgængelig behøves, at den Summa af 10,000 C. D. udi denne Uge, uagtet at der 2de Helligdage indfalder, vorder udmyntet, Saa maa Hr. Kammerraad lave og indrette alting derefter, at bemeldte Summa ufejlbarlig vorder ferdig og udi Zahlkammeret førend den agende Post afgaar, vorder leveret." Samtidig sker der en større Udvidelse af Mønten bag Charlottenborg efter Tegninger af Thurah, for at imødekomme de store Krav der stilles til den.

Den 25. September 1759 faar van Hauen en ny Paamindelse "da udi denne Maaned forestaar een Deel Vigtige og stoere Udgifter udi Reede Penge at betale".

Den 28. Maj 1760 faar van Hauen Ordre til at mønte 30,000 C. D. for Kongens Regning saa betimelig "at samme uforbigængelig til den 21. Juni førstk. kan være prægede og afleverede og til ovenbemeldte Tid absolut til Ende bragt" og den 12. Juli lyder det: Da det til kgl. Tieneste er høyt fornødent, at ikke allene Ducater paa den kgl. Mønt møntes men og at Sølv Mønt tillige skal formyndtes, saasnart man dertil kand erholde det fornødne Sølv saa maa van Hauen forberede sig herpaa saa at ugentlig foruden 15,000 C. D. tillige kand leveres 20,000 R. udi Sølv-Mønt."

Den 31. Januar 1761 faar Kammerraad van Hauen en lign. Besked om paa Mønten at foranstalte alle Ting saaledes, at naar der ikke er Guld, maa han mønte Sølv "efterdi Mønten bestandig maa holdes i Drift og Gang", og den 5. Marts s. A. anbefales det ham, da Mønt Commissarius Etatsraad Heltzen har meddelt, at 40/m Kurant Dukater skulde sendes Lørdag den 14. hujus med den farende Post til Holsten men der endnu kun er leveret 12/m, udi kgl. Tjeneste at vise al mulig Fiiid, og da han af Jacob Raphael har faaet 40,000 R. Guld, og saaledes ikke fattes Guld, maa han have Leverancen færdig til 13. hujus "saasom Hs. Majts. Tieneste saadant uforbiigængelig udfordrer"! Hofbygmester Forbeling faar 27. s. M. Ordre til at indrette en lille Guldsmelteovn paa Mønten "saasom Nødvendigheden udfordrer, at saadan Indretning inden 3de Dages Forløb ufejlbar maa være i Stand."

Endelig køres den gamle Møntmester Peter Nicolay van Hauen helt i Stykker. Den 21. April 1761 afskediger Kongen ham med Justitsraads Karakter og den 22. faar han Ordre til strax at aflevere Mønten til Møntmester Wahl for at denne kan begynde paa 50/m C. Dukaters Udmøntning. Wahl faar 400 R. i aarlig Gage og 200 R. i Tillæg "ligesom og vi paa det Mønten baade Dag og Nat kand holdes i bestandig Gang have tillagt de fra Kongsberg forskrevne Personer Hans Schierven Knoph og Johann Peter Ramberg Ordre strax at begive sig til den kgl. Mønt og her hos Hr. Møntmesteren at melde sig for at bruges til den fornødne Opsigt om Natten, den første i Møntmesters, den Anden i Mønt-Ohms Sted. De skal derfor indlogeres paa Mønten og der skal ufortøvet antages de flere fornødne Pligt-Folk og ellers indrettes alting saaledes, at udi de anbefalede Udmyntninger ingen Hinder eller Ophold skal foraarsages". Samtidig afgik Skrivelse til de 2 Personer paa Kongsberg om strax at afrejse hertil for at føre Natteopsyn; Banken fik Brev om at afgive Wahl, som den havde taget til Møntmester ved sin nylig oprettede Mønt, til den kgl. Mønt. Den 23. April 1761 fik den kgl. Mønt-Guardein Christopher Fabritius de strængeste Ordrer til at foretage Prøver Dag og Nat, men den gamle Guardein har ligesaalidt som sin Mester kunnet holde det forcerede Tempo, hvori Møntningen nu skulde foregaa, thi den 25. Maj søgte han sin Afsked og fik den.

Derimod har øjensynlig den ny Mand fra Kongsberg Hans Schierven Knoph vist sig Opgaven voksen, thi den 1. Juni resolverer Kongen, at han skal være Møntmester, medens Wahl maa blive ved Bankens Mønt. Etatsraad Heltzen afskediges som Mønt Commissarius; Kammerraad Waager ansættes i hans Sted; Caspar Henrich Lyng bliver Guardein i Stedet for Fabritius; foruden den nuværende Ohm Peter Hansen ansættes Johan Peter Ramberg som Ohm; en Del nye Folk antages. Endelig skal her refereres en Ordre af 18. Maj 1761 til Politimester Torm, der baade belyser Datidens Arbejdsforhold og Møntningernes Omfang: "Som Hs. kgl. Maits. Tjeneste udfordrer, at ved den kgl. Mønt 50/m Courant Ducater ugentlig maa formøntes og ved Mønten altsaa flere Pligt Folk end sædvanlig har maattet antages, men Hs. Majts. Tieneste derhos udkræver, at derudi ingen Forsinkelse maa ske, saa er bemeldte til Arbejdet antagne Personer forud blevet betydet, at de fra saadant Arbejde ikke igen kunde dimiteres, ej heller samme maatte forsømme, saaleenge de ved Mynten fornødiges ... Og da ikke destomindre i Dag følgende 2 Arbejdere uden Anmelding er udeblevne, nemlig Hans Jensen i Klosterstrædet i Jacob Sønderborgs Kælder og Hans Hansen, som smelter, boende i Skindergaden i Fru Hoffs Gaard, saa paa det de øvrige Arbejdere ikke deraf skulle tage Exempel, Ligeledes at udeblive, have Vi herved villet anmode Hr. Etatsraaden til Kgl. Tienestes Befordring ved Politibetjenterne at lade ovennævnte 2de Arbejdere afhente og ufortøvet til den kgl. Mynt nedbringe"! (4)

Admiralitetet maatte afgive Svende til Mønten, og Kommandanten maatte sætte Soldater til Vagt om Mønten. Banken maatte stille sit Møntværksted til Raadighed. Der blev i Virvaret begaaet Tyverier paa Mønten; de skyldige blev sat paa Fæstningen dvs: Kastellet, og derefter afgivne til Soldatertjenesten. Det hele afgiver et Billede paa den mest intensive Virksomhed ved Nat og Dag, og hver Lørdag rullede den agende Post afsted til Holsten med Pengene. Det hele minder ganske og aldeles om Christian IV's forcerede Møntning paa Københavns Slot, da Torstenson faldt ind i Jylland, og Kong Christian skrev til Norge efter en Møntmester "efterdi han endeligen maatte have en Myntmester, han komme ej fra, hvor han komme kan" og han "i Jesu Navn agtede at lade mønte" alle de daarlige "Hebræere" til Krigens Førelse (5).

I Virkeligheden befandt Frederik V og hans Regering sig i ganske samme fortvivlede Situation. Vel har Nathanson og Schovelin ganske Ret i at antage, at man fra først af møntede Guldmønt, fordi denne kunde antages at være billigere at faa fat i end Sølvmønt; herom vidner f. Eks. tydelig Kongens Particulærregnskab 1757, der udviser, at Kongen paa 40,000 Speciers Ommøntning til 24 ß havde et Tab af ca. 3100 R.; i kgl. Resl. af 5. Maj 1759 (6) om Tilladelse for Banken til at oprette en særlig Mønt udtales, at Banken skulde have Ret at slaa "Courant Ducater, hvorved efter nærværende Guldpris er ingen Skade, samt 1 og 1/2 ß, ved hvilke haves nogen Fordel, og anden Courant Mynt, hvorpaa efter Sølvets nærværende Pris falder Tab." Men naar Udmøntningen tog et saa stort Omfang i 1761, var det Frygten for, hvad det trak op til i Rusland, som tvang Regeringen til at holde en Hær paa 40,000 Mand i Holsten, hvortil skulde skaffes Mønt. Det fremgaar kun altfor tydeligt af de foranciterede Ordrer til Mønten. Der aander den mest utvivlsomme Angst ud af dem alle.

Det var en frygtelig vanskelig Stund for vort Land. Medens Handelskonjunkturerne hidtil havde været ret gode, saaledes at der dels kom en Del Skatter ind, dels ikke var nogen Vanskelighed ved at erholde Tilgodehavender i Udlandet ved Køb af Veksler, hvorved Guldet kunde betales, trak det omkring og efter 1760 sammen til en Krise paa alle Omraader. Med Syvaarskrigens Ophør blev Handelen for de Neutrale ikke saa lukrativ; det faldt vanskeligt at skaffe Veksler. Der maatte stiftes Laan i Udlandet paa drøje Vilkaar og opnaaedes kun ringe Beløb. Saa maatte Banken holde for; den laante Staten store Summer af en voksende Seddelmasse, til hvis Fundering krævedes Mønt. Saa skaffede da alle Københavns Jøder Guldet frem for de laante Penge. Der var Jacob Raphael, Elias Cantor og Lazarus Wulff Wallich, Meyer og Unna. Firmaet Borre & Fenger repræsenterede forskellige jødiske Leverandører i Hamburg. Den 5. Maj 1761 meddelte disse, at Priserne paa Guldet og Vekselkurserne baade i Hamburg og Amsterdam var stegen saaledes, at Loddet af 21 Karats Guld stod til 9 R. 95 ß. "Og da til Dato ei mere end 50,000 R. fra Amsterdam er ordonneret og idag atter eet lige Quantum efter den havende Ordre skulde ordonneres, saa viide vi ikke, om slig ordination skal have sin fortgang, da saadan Forandring i Prisen er indfalden, udbedende altsaa Befaling fra de Finansdeputerede, om vi i Dag og fremdeles skal continuere at lade Guldet komme, i hvordan Prisen og Vexelkursen indløber? Aarsagen tildeels til den hollandske Courses alteration fra Amsterdam paa Hamburg er, at 2de Cambuster i London have gjort større fallissementer, hvorover de bedste Contoirer i Amsterdam snart intet har kunnet sælge paa Hamburg uden til en skammelig Cours, dog formodes, at det ikke skal have nogen skadelig Følge i Henseende til de for den Kgl. Mynt ordonnerede 50/m R. i Guld, siden der er tagen alle forsigtige Messures desangaaende" (7).

Men Regeringen havde intet Valg. Der skulde og maatte skaffes Mønt (8), thi Danmark laa, som allerede omtalt, i de mest nervepirrende Forhandlinger med Rusland, dets Kejserinde Elisabeth og Storfyrsttronfølger, Hertug Karl Peter Ulrich, om dennes Fordringer paa den gottorpske Del af Slesvig, som Frederik IV havde inddraget, og hans Andel i Holsten. Storfyrsten forlangte den 27. Juli 1761, at Danmark skulde erstatte ham 24 Mill. R. for, hvad det siden 1713 havde oppebaaret af den gottorpske Del af Slesvig m. m. Den 5. Januar 1762 døde Kejserinde Elisabeth. Krigen med Rusland var uundgaaelig (9).

At der gik store Summer til Hærens Underhold, var ikke mærkeligt, men at der ikke heller herskede nogen udpræget Økonomi, derom vidner Skildringerne af Hærens Liv. Vaupell meddeler saaledes fra Hærens Tilbagetog i Meklenburg og Holsten efter Karl Peter Ulrichs Død den 17. Juli 1762 følgende: "Der var nok af alle Slags Madvarer, og Champagnen og Guldet flød i Strømme. Næppe var Spisebordene afdækkede, saa blev der holdt Bank. Spillet var Basset og Landsknægt, der vedblev uafbrudt hele Natten, til Generalmarchen manede til Opbrud Kl. 3 om Morgenen". Demoralisationen var stor, særlig blanidt de hvervede Tropper. Mord og Misgerninger hørte til Dagens Orden. To hvervede Dragoner myrder f. Eks. en tredje Dragon og stjæler 10 Dukater, der fandtes i Armhulingen i en Pose (10). For at bære de store Udgifter til denne Hær, maatte Landet udpines og bl. a. paalægges den forhadte Kopskat, der senere vil blive omtalt.

KLIK for forstørrelse!

Kurant Dukat 1761

Naar vi betragter de kendte og almindelige Kurantdukater fra 1761 med Kongens Hoved paa den ene Side og Krone med XII Mark paa den anden, kan vi i dem ikke se Repræsentanter for Danmarks Rigdom, men dets store Nød. Vi kender Dukater fra dette Aar med Bogstav v. H., dvs: den gamle Møntmester van Hauen, med W, dvs: den kortvarige kgl. Møntmester Wahl, som dog i dette Aar ogsaa slog 248,922 Kurantdukater for Banken paa dens egen Mønt, samt endelig med K, dvs: den ny udnævnte Møntmester Knoph. Alene disse 3 Møntmestre i samme Aar bærer tilstrækkeligt Vidnesbyrd om Møntens anspændte Virksomhed.

I selv samme Aar kom Heinrich Carl Schimmelmann, vel Danmarks største Finansgeni, her til Landet. Han var blandt Landets Leverandører af Sølv og Guld, som han hidsendte fra Hamburg, hvor han boede og vedblev at have Kontor. Som man indkaldte den franske General St. Germain til at føre Hæren, indforskrev man Schimmelmann (11) til at dirigere Finanserne, hvad haardt kunde gøres nødigt. Hans Arbejde vil der senere i en større Sammenhæng være Anledning til at gaa nærmere ind paa. - Til Oplysning om Mængden af de enkelte Sorter af Kurantdukater hidsættes følgende Oversigt:

For Kongens Regning:  
"Ordre af 21. Juni 1757: Af Guld leveret af den kgl. Particulærkasse: myntet nye courante Dukater, 21 karat fine, 75 Stkr. paa 1 Mark brutto Av. 6 F. og 3 V. Rv. Krone med Symbolum XII Mark og 17 v. H. 57 Stkr.
50,583 C. D.
Oktbr. 1757. Af Guld leveret af Jøderne Jacob Raphael, Elias Jacob Cantor og Lazarus Wulff Wallich myntet sidstnævnte Sort 13,886 -
Av. Kongens Portræt med Stridshue Rv. 1757 46,614 -
Av. Kongens Portræt, Aarstal 1758 7,156 -
Jan. 1758. Af Reducerede 13,337 Stkr. Courant Dukater á 11 Mark, leveret af den kgl. Zahl-Casse, myntet sidstnævnte Sort 12,174 -
Af forskellig Guldmynt, samme Sort 479 -
   
For Bankens Regning:  
16.-27. Febr. 1758. Af Guld leveret af den oetroj. Banqve myntet Dukater med Av. Kongens blottede Hoved og Hals og 1758 10,288 -
Do. paa Stempler af samme Præg, forfærdiget af Mr. Arbien 30,000 -
Do. paa Stempler af samme Præg, forfærdiget af Mr. Wahl 58,095 -
31. Aug.-1. Dexbr. 1758. Do. paa Stempler med Maj. Portræt med blott. Hoved og Gevandt om Halsen, forfærdiget af Mr. Arbien 2,000 -
Do. paa Stempler med Maj. Portræt med blott. Hoved og Hals, forfeerdiget af Mr. Wahl 105,401 -
Novbr. 1758. Af sidst bemeldte Præg med Aarstal 1758 30,000 -
Febr. 1759. Af sidst bemeldte Præg med Aarstal 1759 78,377 -
April 1759. Af sidst bemeldte Præg med Aarstal 1759" 119,987 -
   
For Kongens Regning:  
Septbr. 1759 til det guineiske Comp.: Courant Dukater af sidste Præg med Aarstal 1759 17,916 -
   
For Bankens Regning:  
Septbr. 1759, samme Courant Dukater med Aarstal 1759 174,891 -
   
For Kongens Regning:
Marts 1760, samme Courant Dukater med Aarstal 1760 67,404 -
April 1760, samme Courant Dukater med Aarstal 1760 8,751 -
Maj 1760, samme Courant Dukater med Aarstal 1760 189,101 -
   
For Bankens Regning:  
Maj 1760, samme Courant Dukater med Aarstal 1760 166,974 -
   
For Kongens Regning:  
Marts 1761, samme Courant Dukater med Aarstal 1761 184,001 -
Marts 1761, samme Courant Dukater med Aarstal 17 W 61 160,000 -
1761 paa 14 1/2 Par Stempler af Wahl og 11 Par Stempler af Bauert 464,800 -
1761, 9. Oktbr.-Jan. 1762, paa 4 Par Stempler af Bauert med 1761 255,400 -
1763. Stpl. af Bauert. Portræt og Krone 1763 461,788 -
1763. Stpl. af Bauert. Triangel 13,300 -
1763. Stpl. af Arbien. Portræt, ældre Stpl. 20,800 -
1763. Stpl. af Bauert. Triangel 3,900 -
1763. Stpl. af Bauert. Portræt 27,200 -
   
For Bankens Regning:  
1761. Paa Bankens Mønt paa 6 Par Stempler af Wahl
jfr. nærmere nedenfor ved Behandlingen af Bankens Mønt.
248,922 -
   
For Kongens Regning:
1765. Med Kongens Portræt; af Guld fra Particulærkassen
Medtages her for at fuldstændiggøre Oversigten (12).
554 -
Ialt 3,030,742 C. D.

Overfor de betydelige Udmøntninger af Kurantdukater staar Sølvmønten en Del tilbage. Der foreligger en kgl. Resl. af 22. Juni 1761 om Udmøntning af 2 ß Marken fin 16 R. 89 ß, Marken brutto 203 1/8 Stkr. 4 lødige (13). Endvidere godkender Resl, 25. April 1763 en større Udmøntning af Rigsorter (14) og dennes Kontinuation "ligesom Omstændighederne udfordrer".

En Overgang tænkte man paa at udmønte dansk Kurant i Oldenburg, men opgav det paa Grund af den høje Sølvpris.

I Begyndelsen af 1763 fik Knoph Ordre til at mønte 9 lødige 8 ß Marken fin 11 1/3 R. Wahl skar Stempler hertil, men de har ikke alle været tilfredsstillende, thi 12. April 1763 fik Knoph Ordre: at da det ikkun vilde blive den kgl. Kasse til Bekostning, ifald de 8837 R. i 8 ß, hvorpaa Præget ikke zirlig nok er udkommen, skulde kasseres, skal han udsøge dem, der nogenlunde kan passere og lade de øvrige gaa til Skrot. -

Den 25. April 1763 resolverede Kongen, at Svenskeren Johan Ephraim Bauert, Kgl. Hof Medailleur og Stempelskærer ved Mønten i Oldenburg, tillige skulde være Stempelskærer ved Mønten i København, "dog at han legger sig med all Fliid efter behørigen at hærde og forfærdige sine Stempler." (15)

Af nye Udmøntningsforhold anføres følgende:

Mønt Stkr. paa 1 Mark c. brutto Finhed og Lødighed Karat og Lod Finhed og Lødighed 1/1000 Stkr. paa 1 Mark c. fin Den fine c. Mark udbragt til Brutto Vægt i gr. Fin Vægt i gr. Jørgensens Beskr. pag. Nr.
Kurantdukat = 2 R. 75 Stkr. 21 K. 875 85 5/7 171 3/7 R. 3,118 2,728 131, 25-27
8 ß 76 1/2 Stkr. 9 Lod 562,5 136 11 1/3 R. Kur. 3,057 1,719 132, 42
2 ß 203 1/8 Stkr. 4 Lod 250 812 1/2 16 R 89 ß 1,151 0,288 41

Udmøntningsbeløbene var:

.
Aar Sp.-Duk Stkr. Kurantdukater Stkr. 24 ß R. 8 ß R. 2 ß R.
1757   118,239 72,128    
1758   248,437 82,838    
1759 1001 391,171 56,638    
1760   432,230      
1761   1,064,201     37,000
1762   1762 og 1763 265,940    
1763   ialt 526,988 345,419 49,180  
Ialt 1001 2,781,266 822,963 49,180 37,000

Af Kurantdukaterne, der er opførte under 1762-63 kan ikke nærmere udskilles, hvor stort et Beløb, der er slaaet i 1762 og i 1763.

Fortsættes


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt