Guldudmøntningen i Tidsrummet 1670-1726

3. Mønten i Rendsburg

af Julius Wilcke

(fra: Wilcke, Julius: Kurantmønten 1726-1788, København 1927 (Wilcke III) side 34-37)

I 1714 havde Michael Joseph faaet Tilladelse til at slaa 500,000 R. i 2 ß (1 l. ß) paa Mønten i Glückstadt. 1716 fik han dernæst Tilladelse til at ommønte Salgssummen for Bremen-Verden, der erlagdes i Zwei-Drittler, til 12 ß'er.; men da Mønten i Glückstadt havde nok at bestille med Lybskskillingerne, maatte man finde et andet Sted til Udmøntningen af de bevilgede 12 ß'er (1). Michael Joseph foreslog Tønningen

"weill die Tönninger Müntze in Bestem und vollkommenem Stande ist, auch der Müntzmeister und Wardein weltbekanter massen (!) redliche und honnette Leute sind (!), und fast vor die beste in gantz Teutschland renommiret sind (!)" (2).

Dette staar just ikke i den mest umiddelbare Overensstemmelse med, hvad der er oplyst om Forholdene paa Mønten i Tønning, hvor der tidligere havde gaaet Bedragerier i Svang, og som indtil 1706 havde været installeret i et Mønthus "sammenslaaet af Brædder" ! Derefter havde den hertugelige Møntmester Bastian Hille den Yngre bygget et nyt Mønthus, der maaske har svaret til den gode Beskrivelse.

Imidlertid ansaa Kongen og Regeringen i København det for sikrere at have den ny Mønt indenfor Rendsburgs Fæstning. Der blev indrettet et Mønthus i 3 Bygninger i Violenstrasse, senere Münzstrasse i Neuwerck, tætved de militære Barakker (3). Kommandanten, Generallieutenant Rodtstehn, rnaatte afgive et Par Vagter til Sikring for de betydelige Mængder Sølv og Penge, der nu skulde opbevares paa denne Mønt. Bastian Hille med Wardein Conradt Hasselbring blev overdraget Møntningen, med hvilken justitsraad Lohman og Cancelliraad Amthor skulde føre Tilsyn. I Henhold til Frederik IV's Resolution af 16. Maj 1716 tog saa Udmøntningen af 666,666 2/3 R. i 12 ß'er. sin Begyndelse. Senere fik Hille Tilladelse til at slaa en Jubilæums-Medaille til Reformationsfesten 1717 mod Afgift til Christianshavns Kirke. Det er dog tvivlsomt, om denne Medaille har vundet Bifald. Der synes, efter at Stemplerne var udarbejdede, kun at være slaaet og overleveret ganske faa Eksemplarer til Eftertiden; den omtales ikke i den ældre Litteratur (4).

Tilslut fik Bastian Hille ogsaa Tilladelse til at slaa "Dukater og Specie Rigsdaler efter deres rigtige Korn og Skrot, naar der maatte vise sig Lejlighed dertil. Stemplet skulde være Av. Kongens Portræt med Navn eg Titel, Rv. Vaaben og Valgsprog som paa de Rensborgske 12 ß". I Rentekammerets anbefalende Indstilling til Kongen af 29. November 1717 hedder det videre: "Weile nun hierunter nichts anders als eine honneur für die Rensburgische Münze, die sonst alle woleingerichtete Münze haben, gesuchet wird, damit Sie nicht als eine Heckenmünze angesehen werden møge, woer unter E. M.s Interesse in geringstes nicht leidet, auch kein Schlagschatz von diesen Sorten gegeben werden kann, So beruhet gleich falls auf dero allergn . . Rsl. . . ." (5). Kgl. Approbation faldt den 15. Decbr. 1717. Det var altsaa en Forsiring paa Møntvirksomheden i Rendsburg, som søgtes opnaaet bl. a. ved Udprægning af Dukater, hvorved, som det ogsaa fremgaar af det foregaaende samt af Møntmesters og Møntforlæggers Henvendelser, maa forstaas Speciedukater, hvoraf der 1718-19 sloges hele, i 1719 ogsaa halve Dukater.

I November 1718 sluttede ifølge Møntprotokollen Udmøntningen i Rendsburg af Smaamønt, men der eksisterer dog Smaamønt fra denne Mønt i et Par efterfølgende Aar. Stemplerne blev skaarne af en Stempelskærer i Minden, der om Sommeren opholdt sig ca. 3 4 Maaneder i Rendsburg.

Ifølge Indberetning af 2. Marts 1718 fra Møntinspektør i Glückstadt og Rendsburg, v. Hauen, var der da møntet 1000 Stkr. Dukater. Der er jo imidlertid slaaet Guldmønt helt hen i 1719, saa man kan gaa ud fra, at der er møntet en hel Del flere Dukater.

(fra: Wilcke, Julius: Kurantmønten 1726-1788, København 1927 (Wilcke III) side 34-37)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt