KLIK for forstørrelse!

3. Mønten paa Kongsberg. 1813-14.

af Julius Wilcke

(fra: Wilcke, Julius: Specie- Kurant- og Rigsbankdaler, København 1929 (Wilcke IV) side 400-402)

Efterat Møntsvend, senere Møntmester Freund havde bragt Maskinerne i Altona i saa god Stand, at der ligesom i København kunde møntes concave Mønter i Ringe, og der i den Anledning til Altona var afsendt Matricer og Poinçons til de nye Kobber 1 Rb. ß, hvoraf ikke ringe Beløb udmøntedes baade i Altona og København, ønskede man hurtigst muligt at faa de samme Forbedringer udført ved. Mønten paa Kongsberg. Da Freund imidlertid foreløbig var optaget i Altona, sendtes hans Broder Herman Freund afsted til Kongsberg; denne havde ligeledes lært Kleinsmedehaandværket. Han havde derhos allerede da lært Stempelskæring hos den ældre Conradsen og ved Kunstakademiet vundet begge Sølvmedailler i Billedhuggerkunst. Da han kendte Møntpressernes Indretning og tillige kunde være til Gavn paa Kongsberg med Stempelskæring, idet der for nærværende Tid ingen var, der tilfulde forstod det, var han særlig velegnet til denne Sendelse (1).

1 Kobber Rb. ß 1813.

Da Kong Frederik derhos ved flere Resolutioner i 1812 havde tilkendegivet sit Ønske om den kongsbergske Mønts Genoprettelse, blev den cst. Møntmester Prahm og den cst. Guardein, Schichtmester Kruse i Henhold til Resl. 16. juni 1813 under 16. Oktober 1813 fastansatte. Stempelskæreren Jacob Andreas Holm, der havde fungeret fra 23. Nvbr. 1809, men ikke nød stor Anseelse, fik forskellig Godtgørelse for sit Arbejde (2).

I Anledning af Møntens Genoprettelse tog Statholderen Prins Christian Frederik (Chr. VIII) den i Øjesyn og fandt den i høj Grad trængende til Forbedring. Pladernes Valsning var det eneste, der dreves ved Vandkraft, men Valsernes Ufuldkommenhed og Ælde gjorde Arbejdet ujævnt. 2 Presser var bragt i bedre Stand ved Freund; 2 andre kunde istandsættes, men det vilde vare nogen Tid; der kunde kun udpræges 8000 Stk. daglig med hver Presse. Iøvrigt ansaa Prinsen Møntens Beliggenhed for ypperlig; Vandkraften kunde udnyttes til at drive alle Maskinerne. Han mente, at Prahm og Bergmester Steenstrup skulde fremsætte Forslag til forbedret Indretning af hele Mønten. Den tidligere Møntmester Madelung hørtes om Sagen; han ansaa ikke et helt nyt Maskineri for nødvendigt; med de 4 nuværende Presser kunde der møntes 30.000 Rbdlr. ugentlig; fortsattes dette i 1 Aar vilde der være tilvejebragt mere end Skillemønt nok til Norges Forsyning i mange Aar. Erstattede man Haandkraften med Vandkraft, vilde man faa en Mængde Fattige at forsørge. At Valserne og Skruerne i Presserne var temmelig forslidte samt at en af Bygningerne trængte meget til at udbedres, derom havde Freund underrettet Kollegiet, som derfor havde be ordret disse Mangler afhjulpne.

Kollegiet indstillede herefter til Kongen: Da man ikke kunde overse Udgifterne ved en Hovedistandsættelse, der sikkert vilde blive betydelig, og da Statskassen kun med den yderste Anstrengelse kunde bestride de allernødvendigste Udgifter, kunde Finanskollegiet ikke andet end aldeles fraraade den ny Indretning. Den 25. Oktober 1813 resolverede Kongen: Under de nærværende Krigskonjunkturer var der ikke Raad til Forandring til Vandkraft; Prahm og Freund skulde kun stille Forslag om de fornødne Istandsættelser til fortsat Drift. Efter genvunden Fred kunde Steenstrup og Prahm fremkomme med videregaaende Forslag (3).

Kielerfreden satte Punktum for den danske Konges Modtagelse af Forslag vedrørende den norske Mønt paa Kongsberg.

Imidlertid var der dog til Imødegaaelse af Trangen til Smaamønt møntet Rigsbanktegn i Norge. Man havde hidtil hjulpet sig med de smaa Kobber 1 ß 1812, Resten af tidligere Udmøntninger samt 12 ß Sedler, hvoraf der i April 1810 var trykt 314,782 R. 84 ß Kurant; 23. Maj 1812 gaves yderligere Tilladelse til at trykke saamange, at det samlede Antal blev 600.000 R. Kurant (4). Den 5. Januar 1813 indførtes Rigsbankmønten og ifølge de nyeste Undersøgelser (5) er der derefter fra 5. Nvbr. 1813-24. Februar 1815 udmøntet

af 12 ß Tegn	92.315 Rbdlr. N.V.
 -  6		 6.800    -      -
	Ialt	99.115 Rbdlr. N.V.

De var ikke godt skaarne eller udprægede, og Nationalbanken i København troede derfor i 1818, at de var falske, men Mønt- mester Prahm oplyste da, at de var ægte nok, men Møntmaskinerne paa Kongsberg havde i Slutten af Dansketiden været i en saa maadelig Forfatning og Stempelskæringen været saa mangelfuld, at Kobbertegnene ikke kunde blive bedre. Det var saaledes med et temmelig trist testimonium paupertatis, at Kongsberg Mønts Saga under den dansk-norske Forening afsluttedes.

Efter Adskillelsen tog Norge ikke ved Rigsbankdaleren og dens Inddeling i 96 Rb. ß, hvoraf jo Landet ogsaa kun havde faaet et svagt og daarligt Pust gennem de ovennævnte c. 100.000 Rbdlr. slette Kobbertegn og nogle Sedler, men valgte i Virkeligheden det af Hertugdømmerne saa skattede Møntsystem af 1788 med Specier, inddelte i 120 ß norsk (60 ß slesv.-holst. og 120 ß dansk Kurant (6).

(fra: Wilcke, Julius: Specie- Kurant- og Rigsbankdaler, København 1929 (Wilcke IV) side 400-402)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt